Hoste og åndenød Flashcards

1
Q

Benævn akutte årsager til åndenød (grupperet under A - B eller C problem)

A

Airways
* Fremmedlegeme
* Anafylaksi
* Angioødem (ACE-hæmmer (hyppigst), arveligt eller erhvervet)

Breathing:
* Lungeemboli
* Astma (i exa)
* KOL (i exa)
* Pneumothorax
* Pneumoni
* Traume (hæmotorax, costa fraktur med flail chest, lungekontusion)
* Hyperventilation (angst)
* Diabetisk ketoacidose (ikke åndenød, men kan ligne og er akut)

Circulation
* AKS
* Lungeødem/kardiel insufficiens
* Arytmi (oftest AFLI)
* Sepsis/septisk shock

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Benævn sub-akutte årsager til åndenød

A

Breathing
* KOL
* Astma
* ILS
* Lungecancer
* Neuromuskulære sygdomme

Circulation
* Anæmi
* Kronisk hjertesvigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn hyppige tilstande ved hoste (og et par sjældne)

A

Infektiøse
* Øvre luftvejsinfektioner (Virale/bakterielle; akut rhinosinuit/faryngit/tonsilit/laryngit)
* Nedre luftvejsinfektioner (Akut bronkitis og pneumoni)

Inflammatorisk
* Allergisk rhinit
* Kronisk bronkit
* KOL
* Astma (astmatisk bronkit)

Hjerte-kar
* Hjertesvigt (åndenød dominerende symptom)

Andet
* Gastroesofagal refluks
* ACE-hæmmer bivirkning
* Fremmedelegeme
* Allergi

Sjældne
* Sarkoidose
* ILS
* TB
* Cystisk fibrose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Gøre rede for de vigtigste spørgsmål i anamnesen ved patienten med hoste

A

ANAMNESE:
* Aktuelle symptomer (Husk: SOKRATES)
* Akut (under 3 uger) eller kronisk (over 8 uger)
* Iindrende/forværrende faktorer
* Ledsagesymptomer: Infektionstegn, dyspnø, halssmerter, synkesmerter, næsesymptomer.

    • Almen påvirkning: Træthed / Feber / Vægttab / Nattesved / Smerter

Øvrige organsystemer:
Relevant anamnese fra organsystemer ud fra udvalgte differentialdiagnoser. Husk GERD som differential diagnose til hoste.

  • Tidligere og kendte sygdomme
  • Allergi: Dyr, støv, pollen, medicin.
  • Dispositioner: Hjerte, lunge, astma, allergi, cancer
  • Ekspositioner: Arbejde (støv/gas), irritanter, andre syge i omgangskredsen,
  • Medicin: ACE-hæmmer (tør hoste og risiko for angioødem), compliance til/forkert brug af inh. medicin.
  • KRAM (i særdeleshed rygning)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Gøre rede for en objektiv undersøgelse ved den unge patient med hoste og/eller åndenød.

A

ABC-stabil? Hvis ikke, primær ABCDE-gennemgang!

AT: God/dårlig, upåvirket, akut/kronisk medtaget, smerter, dyspnø (hvile/ortopnø/funktion), takypnø.

Udseende: normal, bleg, gusten, cyanotisk, varm/kølig, tør/klam/svedende, hudtugor, kapillærrespons

ØNH
NÆSE: Inspektion og palpation af ydre næse, anterior rhinoskopi, dugtest.
MUND: Tunge/fauces (glat, bleg, rød, hævet, belagt), lugt.
YDRE HALS: Inspektion og palpation (lymfeknuder, struma, halsvenestase).

LUNGER:
Thorax form, thorax bevægelser, frekvens, dybde, brug af accessoriske respirationsmuskler
perkussion
st.p (eller FLUS)

HJERTE: st. c. (eller FHUS
(regelmæssig/uregelmæssig, puls deficit, mislyd (systolisk/diastolisk)).

ABDOMEN: hvis relevant

BEVÆGEAPPARAT: Ødemer, udslæt, petekkier, ømhed/smerter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Gøre rede for mulige parakliniske undersøgelser ved patienten med hoste i almen praksis

A
  • VITALPARAMETRE: BT, P, SAT, RF, TEMP
  • Kapillærblod: Hgb, CRP
  • Strep-A test
  • Evt. allergiudredning (priktest)
  • LFU (evt. peak flow)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Gøre rede for relevante parakliniske undersøgelser ved patienten med åndenød i FAM/på hospitalet.

A
  • VITALPARAMETRE: BT, P, SAT, RF, TEMP
  • A-gas (O2, SAT, CO2, pH, HCO3, BE, laktat, BS, hgb, Na+, K+, Ca++, kreatinin)
  • U-stix
  • D+R (urin, blod, ekspektorat, empyem)
  • EKG
  • Rgt. thorax
  • Blodprøver:
    o Hæmatologi: Hgb, L+D, trombocytter, evt. anæmiudredning
    o Infektionstal: CRP
    o Elektrolytter: Na+, K+, Ca2+
    o Nyre: Kreatinin, eGFR, karbamid
    o Lever/Galde/Pankreas: ALAT, albumin, BASP, GGT, amylase
    o Endokrinologi: HbA1c, BS
    o Andre: D-dimer, TnT, BNP, bloddyrkning, relevant prøve ifm. forgiftningsmistanke.

o FLUS (pneumothorax, interstitielt syndrom, pleural ansamling)
o FHUS (perikardiel ansamling, tegn på systolisk hjertesvigt, tegn på højresidig belastning)
o Duplex-skanning af dybe vener (mistanke om DVT)

  • EKKO
  • CT-skanning (yderligere lungeudredning, CT-thorax, angio /HRDT / kontrast afhængig af mistanke)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv faresymptomer for lungecancer (som skal føre til CT-thorax)

A

Hos alle >40 årige med uforklarlig luftvejssymptomer (specielt ved positiv ryganamnese, hvis:
* Hoste af mere end 4-6 ugers varighed hos tidligere lungerask
* Ændre hostemønster hos person med kronisk bronkitis
* B-symptomer
* Stridor uden forklaring
* Hæmoptyse

Uforklaret hæshed >3-4 uger skal sendes i ØNH kræftpakkeforløb (men kan også være lungecancer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv forløbet for en lungecancer patient fra de bliver henvist til CT fra almen praksis til de kommer til lungemedicinsk afdeling til videre udredning

A

Henvisende læge skal informere patienten om, at: ”du henvises til CT-skanning på baggrund af symptomer på lungekræft, og at der vil ske en hurtig indkaldelse til videre udredning, hvis skanningen rejser mistanke om lungekræft vil du komme i kræftpakkeforløb”

Når der er svar på billeddiagnostisk undersøgelse bliver henvisende læge kontakt telefonisk, hvorpå denne er ansvarlig for at informere og evt. henvise patienten til pakkeforløb for lungekræft

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv hvordan en patient med formodet lungecancer bliver udredt i kræftpakke

A

Ved positiv billeddiagnostik (RTG og/eller CT) starter udredning med EBUS/EUS, biopsi og yderligere billeddiagnostik (PET-CT) mhbp. resektabilitet (TNM)
Samt vurdering af patientens PS (operabilitet) og lungefunktion FEV1 på minimum 1 liter efter operation.

Herefter drøftes mulige behandlinger på MDT.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Gøre rede for 8+8 strategien for patienter med åndenød i FAM

A
  • Diagnostiske tiltag:
    1. Fokuseret anamnese
    2. Fokuseret objektiv undersøgelse
    3. Vitale parametre
    4. A-gas
    5. EKG
    6. PoCUS: FLUS+FHUS
    7. Rtg. thorax
    8. Biokemi

Tillægsovervejelser:
”Seponer ilt test”, peak flow, D-dimer, CT-thorax, EKKO.

  • Terapeutiske tiltag:
    1. Ilt
    2. Bronkodilaterende midler
    3. Kortikosteroider
    4. Antibiotika
    5. Nitroglycerin
    6. Loop-diuretika
    7. Lavmolekylært heparin eller anden antitrombotisk behandling
    8. Pleuracentese/Pleuradræn

Tillægsovervejelser:
Væsketerapi, blodtransfusion, naloxone, flumazenil, CPAP, NIV, respirator, overvej behandlingsloftet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Benævn og beskriv skala til gradering af åndenød ved hjertesvigtspatienter

A
  • NYHA Grad I - Ingen vejrtrækningsproblemer
  • NYHA Grad II - Vejrtrækningsproblemer ved kraftig anstrengelse
  • NYHA Grad III - Vejrtrækningsproblemer ved lette anstrengelser
  • NYHA Grad IV - Vejrtrækningsproblemer i hvile
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Gør rede for hvilke tilstande du vil mistænke ved:

  1. Pibe- eller hvæselyde (ronchi)
  2. Stridor
  3. Knitrelyde over lungerne (krepitation)
A
  1. Er tegn på obstruktion. Er typisk for astma og KOL.
  2. Obstruktion af larynx eller den extrathoracale del af trakea og kan høres ved falsk strubehoste, epiglotitis eller fremmedlegeme
  3. Væske eller pus på lungerne kan høres ved hjertesvigt (høres basalt), lungefibrose, bakteriel pneumoni (ensidigt). Obs. lav PPV
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke hyppige og farlige årsager til åndenød ses hos:
1. Børn
2. Unge til midaldrende
3. Ældre

A
  1. Infektioner (pseudocroup) og astmatisk bronkitis (obs. fremmedlegeme og epiglottit)
  2. Astma og angst (obs. lungeemboli og pneumothorax)
  3. Hjertesvigt og KOL (obs. lungeemboli og AKS)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Definer en øvre luftvejsinfektion

A

Viral eller bakteriel infektion som fører til rhinosinuit, pharyngit, tonsilit eller laryngit.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv en klassisk præsentation af en øvre luftvejsinfektion

A

Forkølelsessymptomer som går over i hoste, lidt/ingen almen påvirkning. Postinfektiøs hoste kan fortsætte i nogle uger.

Bakteriel kan vise sig med mere udtalt almen påvirkning og mere lokaliserede symptomer

17
Q

Beskriv en klassisk præsentation af allergisk rhinit

A

Kløe i næsen, næsetæthed, rhinoré, nysen, konjunktivit
Atopiker, har typisk også astma og atopisk dermatit

18
Q

Beskriv en typisk præsentation af akut bronkitis

A

Ofte virusbetinget, kan komme i efterforløbet af en forkølelse.

Symptomer: Intens hoste. Først er hosten tør og irritabel, senere kan der komme slim, som hostes på, ømhed af hals og luftrør, lidt feber, lidt åndedrætsbesvær, men ikke så medtaget, som ved en lungebetændelse

19
Q

Beskriv en typisk præsentation af en pneumoni

A

Ofte bakteriel, oftest ældre og/eller svækket person.
Hoste + gulgrønt/brunt ekspektorat, feber, almen påvirkning, varierende grad af åndenød.

St.p kan være normal, men der findes ofte krepitation
CRP som regel høj
Rtg thorax med infiltrater svarende til afficerede lungelap.

20
Q

Beskriv hvordan en pneumoni vurderes og håndteres i AP

A

Med C(U)RB-65
1 point for hver af nedenstående
C - Confusion
U - Carbamid (kan ikke tages i AP)
R - Respirationfrekvens >30
B - Blodtryk <90 systolisk eller <60 diastolisk
65 - alder over 65.

C(U)RB-65 = 0-2.
Mål CRP (<20 = ingen AB, 20-100 = overvej AB / > 100 = AB)
p.o. Penicillin V 660 mg x 4 dagligt i 5 dage
Indlægges kun ved atypisk forløb, eller grundet særlige omstændigheder (mulig aspiration, KOL, iv-misbrugere mv.), overvej i.v. AB.

CURB-65 3-5: Indlægges, i.v. Penicillin G (se lokal instruks)

Empirisk AB for nosokomiel pneumoni: Pip/Tazo

Obs ved kendt ætiologi gives målrettet AB

21
Q

Beskriv en typisk præsentation af en lungeemboli

A

Lungeemboli er uddybet under emnet “hjertebanken”.

En lungeemboli kan være en rigtig joker! Kan vise sig på mange måder.

Sygehistorie med forudgående kirurgi/immobilisering og pludseligt indsættende dyspnø er det mest klassiske.

22
Q

Beskriv kronisk bronkitis inklusiv kriterier, og hvad skal være opmærksom på!

A

Ses hos typisk rygere pga. vedvarende inflammation i lungevævet.
Ekspektoration i ≥ 3 mdr./år i ≥ 2 år.

Grundet snigende symptomudvikling vænner mange patienter sig til tilstanden og betragter den daglige hoste som normal. Hvis denne ændrer karakter skal man overveje om det kan være cancer og sende til CT-thorax mhp. kræftpakkeforløb. HUSK disse patienter har høj apriori risiko for lungecancer.

23
Q

Beskriv symptomer og forløb ved en pleurit

A

Patienterne oplever en afgrænset, skarp smerte som forværres ved hoste, nysen og dyb indånding.

Ses ofte i efterforløbet af en lungebetændelse.

24
Q

Angiv princippet i behandlingen for KOL

A

Rygestop, lungerehabilitering og medicinsk behandling. Husk også vaccination (influenza og pneumokok).

Medicinsk:
Trin 1: LABA eller LAMA – Gives til pt. med få symptomer og ingen eksacerbation/indlæggelse
Trin 2: LABA og LAMA – Gives til pt. med mange symptomer og/eller ≥ 1 årlig eksacerbation/indlæggelse
Trin 3: LABA og LAMA og ICS – hvis der er en astmatisk komponent (eosinofili)

KOL-patienter svarende til GOLD gruppe D er specialistbehandling.

+ sikre ernæring og DEXA-scan/osteoporose-profylakse. KOL er stærkt associeret med wasting og osteoporose

25
Q

Beskriv typisk symptombillede og fund hos KOL patienten

A

Typisk ældre rygere eller tidligere rygere. 10% har dog negativ rygeanamnese
LFU med luftvejsobstruktion (FEV1/FVC < 70%)

Symptomer afhænger af sværhedsgrad ofte åndenød ved anstrengelse og hoste, eksacerbationer ses hyppigt på grund af luftvejsinfektion.

26
Q

Beskriv de behandlingsmæssige tiltag i FAM der skal iværksættes hos en patient med kol i exa

A

Ilt med sat mål 90% eller pO2 over 8
Bronkodilaterende behandling
Systemisk kortikosteroid
AB ved mistænkt infektion (amoxicillin)
NIV hvis de udvikler respiratorisk acidose (husk røntgen thorax inden opstart mhp. at udelukke pneumothorax)

27
Q

I hvilke situationer skal man mistænke tuberkulose

A

Husk rejse-, og erhvervsanamnese + omgås patienten nogen fra endemisk område?

Uspecifikke symptomer med træthed, vægttab, nattesved, tør og senere produktiv hoste og hæmoptyse.

Objektive fund er sparsomme og afhænger af stadium og evt. ekstrapulmonale manifestationer. Rtg. af thorax kan vise typiske rundinfiltrater og dyrkning/BAL/biopsi bekræfter diagnosen. Mantoux (lidt forældet…) - tag Gamma-interferontest i stedet.
Og tag altid HIV med hvis der er relevant eksponering…!

28
Q

Beskriv den typiske præsentation af cystisk fibrose og hvordan det udredes.

A

Børn og unge, ofte positiv familieanamnese. Mistænkes hos børn med påfaldende hyppige nedre luftvejsinfektioner og dårlig trivsel.
Urglasnegle og trommestiksfingre, mødre siger deres børn smager salt når de kysser dem.
Svedtest bekræfter diagnosen, men kan ikke udelukkes ved negativ test, gold standard er genetisk test.

men obs. testes i dag for det i hælprøve så derfor meget sjældent!

29
Q

Beskriv ætiologi, symptomer og afficerede organsystemer ved sarkoidose

A

Akut eller kronisk systemsygdom med granulomatøs inflammation i lunger hos 90 %.

Debut typisk 30-40 år. Der kan ses træthed, feber, langvarig hoste, dyspnø.

Kan afficere hud, øjne, perifere nerver, lever, nyre og/eller hjerte Der kan ses erytema nodosum, forstørret glandula parotis, hepatosplenomegali, lymfadenopati.

30
Q

Beskriv udredning og behandling ved sarkoidose

A

Fund på rtg. thorax eller CT-thorax (ofte tilfældigt fund)
Specialiserede blodprøver: ACE, IL2, immunoglobuliner, d-vitamin og calcium

Histologi med granulomer er diagnostisk.

HRCT og EBUS med BAL (højt CD4:CD8 ratio)

Lungesarkoidose er ofte selvhelbredende og kræver typisk ikke medicinsk behandling
Hvis der er akutte symptomer kan der behandles med prednisolon.

Skal følges med gentaget røntgen og blodprøver

31
Q

Hvem får tuberkulose, hvilke symptomer opleves der og hvordan bekræftes diagnosen.

A

Ses ofte blandt ældre, indvandrere og immundefekte. Uspecifikke symptomer med træthed, vægttab, nattesved, tør og senere produktiv hoste og hæmoptyse.

Rtg. af thorax kan vise typiske fund og dyrkning bekræfter diagnosen. Mantoux og Gamma-interferontest kan være nyttige

32
Q

Hvordan kan pneumothorax opdeles

A

Traumatisk
Primær spontan (især høj slank pt.)
Sekundær spontan (rygning, kendt lungesygdom mv.).

33
Q

Hvordan opleves en pneumothorax

A

Sammenklapningen opstår akut og giver åndenød og stikkende smerter i brystet, som forværres når man trækker vejret dybt

34
Q

Hvordan behandles en klinisk betydende pneumothorax

A

Ilt
Anlæggelse af pleuradræn (thoraxkirurg)
Oplyse patienten om betydelig recidivrisiko.
Opfordre til rygeophør

35
Q

Angiv relevante undersøgelse i AP ved udredning af astma

A

LFU med reversibilitet
Allergipanel (priktest eller IgE)
Peakflow registrering i hjemmet

36
Q

Angiv relevante undersøgelser på sygehuset ved astma

A

Provokationstest (metacholin eller manitol)
Anstrengelsestest
FeNO måling af udåndingsluft.

37
Q

Angiv kriterier for astma på LFU

A

FEV1/FVC<0,7
FEV1 <80% af forventet
Reversibilitetstest med FEV1 stigning på mindst 12 % og 0,2 liter.

38
Q

Angiv hjørnestensbehandlingen til astma og hvordan behandling i grove træk kan eskaleres

A

ICS er hjørnestenen. Ved behov kan der tillægges LABA som pn. og senere som fast behandling.

*vigtigt at LABA’en er Formoterol (er nemlig en slags hybrid af SABA/LAMA)

39
Q

Hvad er de klassiske symptomer på astma?

A

Anfaldsvist:
* dyspnø, piben, hvæsen
* Forlænget expir.
* Langvarig hoste (2-4 uger) ifm. luftvejsinfektion og fysisk aktivitet.
* Natlig hoste (tør).
* Anstrengelsesudløst
* Tæthed i brystet
* Nedsat aktivitetsniveau.
* Recidiverende pneumonier, især om vinteren.
* Ændret adfærd: stille, træt, grædende, urolig.

Evt. disposition til atopiske sygdomme og familiær anamnese