Retsmedicin Flashcards
Definer en livsfarlig skade
En skade som er potentielt livsfarlig uden den rette behandling.
Hvilke patientkategorier kunne have retsmedicinsk interesse?
Voldtægtsofre (ca. 50%)
Voldsofre
Børn udsat for vold og overgreb
Narkomaner
Bodypackers (ofte immigranter-> skanning ved mistanke)
Gerningsmænd
Brandstiftere (brændt hår på hoved/arme)
Hvordan identificerer man et barn der er udsat for voldtægt
Barnets eget udsagn (pas på med yderligere spørgsmål, da man kan farve barnets forklaring)
Forældres udsagn
Blødning eller læsion fra kønsedel
Mistanke om seksuelt overført sygdom.
Hvorfor skal man fraholde sig fra ledende/specifikke spørgsmål til et barn udsat for vold eller voldtægt
Man kan hurtigt komme til at farve barnets hukommelse af episoden.
Hvordan er et barn defineret i retsmedicinsk forstand og hvad skal man gøre ved et barn med mistænk voldtægt
Børn er op til 15 år eller ikke seksuelt aktiv eller udviklede men ved større børn skal man overveje hvor de skal hen.
Indlæg (stop volden!)
Anmeld til sociale myndigheder (hvis tvivl skal det gøres på borger.dk)
Evt. anmeldelse til politi, ofte de sociale myndigheder som kontakter politiet
Politi kontaker retsmedicinsk.
Videre udredning udføres af retsmediciner og socialpædiater på pædiatrisk afdeling -> fotokolposkopisk undersøgelse.
Hvordan identificerer man et barn der har været udsat for vold
Sandsynlighed for skader givet anført traumemekanisme.
Skader på øre, kinder og torso er typisk for vold
Desuden overarme, hænder og lår og fødder.
Spædbørn under 4 måneder, alle sår og skrammer skal vække opsigt.
Hvilke ting kigger man efter når man skal beskrive en retsmedicinsk skade hos børn
Blodunderløbne mærker
Hudafskrabning
Overrivning af tunge-/læbebånd
Frarivning ved øretilhæftning
Brændemærker
Petekkier
Oftalmoskopisk
Desuden blødning i retina og bindehinder
CT
Intrakranielle blødninger
Kraniebrud
knoglebrud
Hvad indgår i udredningen ved mistanke om “battered child”?
Battered child
RTG
Helkrop CT og MR
Øjenundersøgelse
Evt. genetisk undersøgelse
Til større børn er regimet mere selektivt
Evt. retsmedicinsk undersøgellse efter anmodning fra politiet.
Angiv principper ved håndtering af voldsofre
Behandling efter retsmedicinsk undersøgelse MEN ofte kan det vente. Hvis man kan vente med behandling så skal man gøre det!
Fotodokumenter (med lineal/målebånd)
Overvej om der er behov for blodprøver (stoffer, ethanol…)
Gør rede for hvordan man bør beskrive læsioner
PÅ DANSK
Hvilken kropsdel, hvor på kropsdelen.
Hvor langt fra et veldefineret fikspunkt, som ikke flytter sig (f.eks. øret, næsen, albue, knæ).
Læsionsbeskrivelse:
Sår: Skarpt og eller stumt
Blodunderløbne mærker
Hudafskrabning
Man må gerne komme med bud på, hvad der har forårsaget læsionen - stump eller skarp vold
Besriv funktionen for center for voldtægtsofre
I hele landet (større byer bl.a. odense)
Åbent 24/7
Modtager alle mænd og kvinder fra 15 års alderen (alderen kan være flydende)
Man kan komme uanset om man ønsker at anmelde.
Mange muligheder:
* Behandling for STD
* Graviditetstest
* Samtale med specialiseret sygeplejerske
* Psykologsamtaler
* Retsmedicinsk undersøgelse
* Politiafhøring (hvis det ønskes)
Hvad gør man hvis man møder en der har været udsat for voldtægt eller mistanke herom
Hold hænderne i lommen!
Behandl kun på vital indikation
Begræns anamnese (af hensyn til patienten som skal fortælle historien mange gange)
Hvis patienten frembyder tissetrang kan man opsamle urin (bevissikring)
Kontakt eller henvis til CfV - fortæl hvad man kan forvente/møde på CfV
Hvilke personlige pligter har man som læge ifm. dødsfald?
Omhu og samvittighedsfuldhed
Pligt til at indberette til rette myndigheder (hvis dødsfaldet er af en karakter, som fordrer dette)
Pligt til at udføre ligsyn
Hvad forstås ved værdispringsreglen?
I al lov vil der være regler, der modsiger hinanden. Fx tavshedspligt og indberetningspligt; hvilken tæller så mest?
Her bruger man værdispringsreglen, når der er tale om personfarlig kriminalitet, hvor indberetningspligten trumfer tavshedspligten!
Du har pligt til videregivelse af oplysninger til myndighederne hvis der er tale om… (altså 5 særlige situationer, hvor værdispringsreglen altid gælder)
De 3 ø’er og de 2 i’er
Du har pligt til videregivelse af oplysninger til myndighederne hvis der er tale om:
- Børn
- Døde (= dødsattest)
- Afbøde fare (ved kendskab til, at der skal ske noget, eks. Drab eller selvmord)
En ældre mand, der har slået en kronisk syg hustru ihjel. Hvis du vurderer, at han IKKE går ud og slår flere ihjel, har du faktisk ikke pligt til at gøre det! Kun ret.
Hvis en patient fortæller, at han har slået sin nabo ihjel og motivet er lidt anderledes, og du vurderer, at han er til fare for andre mennesker, har du pligt. https://youtu.be/lXLYu3Xxifs?t=24
- Bivirkninger
- infektioner (anmeldelsespligtige)
Beskriv processen fra konstatering af død, syning af lig og til sidst ligsyn (retsmedicinsk og lægelige pligter)
Dødskonstatering: St.p. et st.c. –> “ingen hjerte eller lungeaktion”) eller hjernedød!
Udfærdigelse af tåseddel og overflytning til 6-timerstue/morsrummet/dødstue
Efter 6 timer da syning af lig med konstatering af sene sikre dødstegn (rigor mortis, livor mortis og cadaverositas) og overvejelser om, hvorvidt dødsfaldet er indberetningspligtigt. Herefter flyttes patienten til morgue (kølig opbevaring som stopper hurtig forrådnelse)
SÅ kommer ligsyn:
Almindeligt ligsyn krav:
1. Ikke indberetningspligtig eller afvist af politi
2. Mindst et sikkert dødstegn
3. Lægen må ikke være inhabil (familie eller i afdødes testamente)
4. Man skal kunne stå inde for afdødes identitet
Man skal fastslå dødsmåde og dødsårsag samt udfærdige dødsattest
Retsmedicinsk ligsyn hvis der er mistanke om kriminalitet (vurderet af politi), foretages af retsmediciner eller læge fra Styrelsen for patientsikkerhed.
Hvad er forskellen på konstatering af død, ligsyn og syning af lig?
Konstatering af død = de tidlige sikre dødstegn
Syning af lig = konstatere de sene, sikre dødstegn
Ligsyn = at fastslå dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest.
I praksis indebærer det ofte syning af lig + udfyldelse af dødsattest
Hvornår kan en person konstateres død? (de tidlige sikre dødstegn)
En persons død kan konstateres
1) ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller
2) ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion