Akutte mavesmerter Flashcards

1
Q

Vigtige og specifikke anamnestiske spørgsmål ved mistanke om ulcussygdom?

A

Smerternes debut, varighed, lokalisation, gradering, udstråling og lindrende/forværrende faktorer?

Natlige smerter og sultsmerter med spiselindring?

Tidlig mæthedsfornemmelse, madlede og udspilethedsfornemmelse?

Kvalme og opkastning?

Meteorisme (oppustethed), borborygmi (støjende lufttransport) og flatulens?

Défense musculaire (obs. perforeret ulcus)?

Hæmatemese (blodig opkastning) og melæna (sort/tjærefarvet afføring)?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definition på ulcus pepticum?

A

Velafgrænset substanstab og epitheldefekt i ventriklen eller duodenum, hvor ulcera afgrænses arbitrært fra erosioner ved en størrelse >5 mm.

Opstår som følge af en svækkelse af slimhindens forsvarsmekanismer mod syreskade, hvor de vigtigste faktorer er H. pylori-infektioner og ulcerogene medikamenter som NSAID og ASA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Symptomer ved ulcus pepticum?

A

Kardinalsymptomet er smerter i epigastriet (80%), mens mange ulcus er asymptomatiske. Smerterne kan være konstante, måltidsrelaterede med spiselindring eller natlige. Halsbrand og opkastning er ikke ualmindeligt, hvoraf sidstnævnte bør rejse mistanke om pylorusstenose.

Melæna og hæmatemese ses hos 10-20%, mens andre debuterer akut med blødning eller perforation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Symptomer ved blødende ulcus?

A

Kardinalsymptomet er hæmatemese (30%), melæna (20%) eller en kombination af disse (50%).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Symptomerne ved perforeret ulcus?

A

Akut abdominal katastrofe med pludelige, svære mavesmerter startende i epigastriet og undertiden diffuse i hele abdomen.

Ved penetration til pancreas stråler smerterne til ryggen og skuldrebladene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Paraklinik ved perforeret ulcus?

A

Rtg. eller CT-skanning af abdomen viser fri luft i abdomen, evt. Forhøjet P-amylase ved penetration til pancreas.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan diagnosticeres perforeret ulcus?

A

Klinisk diagnose, som hviler på kendt ulcussygdom, smerternes debut og karakter samt fri luft i abdomen ved relevant billeddiagnostik.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Behandling af perforeret ulcus?

A

Akut laparatomi (<6 timer efter symptomdebut) med oversyning af perforation eller ulcuskirurgi med vagotomi med eller uden resektion.

Konservativ behandling er reserveret til patienter, som ikke er kandidater til kirurgi, hvor behandlingen bygger på ventrikelsug og intravenøs AB-behandling og antisekretorisk ulcusmedicin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definition af kolecystolitiasis?

A

Konkrementer i galdeblæren, der opstår pga. ændringer i galdens sammensætning.

Galdeblæresten udgøres 90% af kolesterolsten, mens 10% er pigmentsten (bilirubin og dettes metabolitter). Kvindeligt køn, fedme og rygning er associeret med udvikling af galdeblæresten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Symptomer på kolecystolitiasis?

A

“Galdeblæresmerter” pga. indkiling eller passage af galdeblæresten i galdegangene, som opstår akut med punktum maximum omkring 1 time efter debut og klinger af ila. 6 timer.

Lokaliseret under højre kurvatur med udstråling til skulderbladet og kan være ledsaget af kvalme og opkastning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Paraklinik ved kolecystolitiasis?

A

Normal biokemi fraset let forhøjet P-bilirubin og BASP ved forbigående galdevejsobstruktion i ductus choledochus. Undertiden vil P-amylase også kunne være forhøjet.

Billeddiagnostik omfatter UL af galdeblære, MRCP og CT af øvre abdomen (ofte for at visualisere de dybere galdegange)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Behandling af kolecystolitiasis?

A

Asymptomatiske galdeblæresten skal ikke behandles, og akutte tilfælde behandles med NSAID, da morfika øger trykket i galdevejene. Kirurgi med laparaskopisk cholecystektomi er forbeholdt patienter med akut cholecystitis, evt. kompliceret med kolangitis, eller recidiverende galdeblæreanfald.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Definition af kolecystitis?

A

Akut eller kronisk betændelse af galdeblæren, som skyldes kolecystolitiasis med sekundær bakteriel eller aseptisk inflammation (kalkulær cholecystitis), mens akalkulær cholecystitis ses sjældnere hos intensivpatienter, ved galdegangsstrikturer eller akutte streptokokinfektioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Symptomer ved kolecystitis?

A

Debuterer med “galdestenssmerter”, som ledsages af kvalme, opkastning og feber omkring 38 grader.

Ved objektiv undersøgelse kan ses défense musculaire ved palpation af galdeblærelejet, mens patienten ikke kan inspirere dybt under palpation af galdeblæren i dybden (Murphy’s tegn).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Paraklinik ved kolecystitis?

A

Biokemi med leukocytose, let-moderat forhøjet P-ALAT, -BASP og –amylase. UL af galdeblæren viser forøget tværdiameter (>= 4 cm) og/eller fortykket galdeblærevæg (>= 4 mm).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Behandling af kolecystitis?

A

Initielt bør patienten stabiliseres med rehydrering (intravenøs isoton NaCl) og smertestillende behandling. Mortaliteten stiger herfra dagligt ved udskydelse af laparaskopisk cholecystektomi, hvorfor denne bør udføres snarest muligt (inden for 4 dage). AB-behandling gives intravenøst ved ældre komorbide og immunsvækkede patienter.

Alternativt kan patienter behandles konservativt med intravenøs AB og UL-vejledt drænage, når der er gået >7 dage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Definition på kolangitis?

A

Infektion af de dybe galdegange, der oftest opstår som komplikation til galdevejsobstruktion efter choledokolitiasis, cancer, pancreatitis, PBC eller udviklingsdefekter i galdegangene.

Tilstanden er akut og livstruende!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Symptomer ved kolangitis?

A

Charcots triade med:
* høj feber
* stærke smerter under højre kurvatur
* akut ikterus

Almentilstanden er desuden synligt påvirket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Paraklinik ved kolangitis?

A

Biokemisk ses leukocytose med neutrofilocytter pga.
Bakteriæmi samt forhøjet P-ALAT og –BASP.
Hyppigt også forhøjet bilirubin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Behandling af kolangitis?

A

Bredspekret AB-behandling med dække mod aerobe og anaerobe bakterier efterfulgt af akut (<24 timer) operativ fjernelse af den obstruerende galdesten og etablering af galdevejsdrænage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Definition og typer af pancreas cancer?

A

Malign neoplasi lokaliseret til pancreas, hvor 85% udgår fra det duktale epithel (duktalt adenokarcinom), mens øvrige neoplasier omfattes af cystiske tumores (få %), acinuscellekarcinomer (1%) samt lymfomer og sarkomer.

Pancreasmetastaser er imidlertid hyppigt fra cancer mammae og cancer pulmonis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvor sidder pancreas cancer typisk?

A

2/3 i caput og giver tidligere symptomer, 1/3 i cauda giver sjældent symptomer før den er stor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Symptomer tidligt og sent ved pancreas cancer?

A

Typisk vage symptomer i starten, som omfatter anoreksi og kvalme, mens ikterus og smerter i epigastriet med udstråling til ryggen først optræder senere i forløbet, hvor patienten typisk søger læge.

Undertiden oplever 60-70% et større og hurtigt indsættende vægttab, mens symptomer som træthed, pankreatogen diarré (steatoré), opkastning, hudkløe og perifere tromboflebitter ses i mindre grad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Billeddiagnostiske undersøgelser ved pancreas cancer?

A

Den vigtigste undersøgelse er CT-skanning af øvre abdomen med intravenøs kontrastindgift, hvortil UL eller EUS af pancreas kan udføres. Samtidig biopsi kan foretages med EUS i øvede hænder.

MRCP og ERCP kan bruges i tilfælde, hvor CT-skanningen giver tvetydige billeder, mens laparaskopisk UL kan afsløre ikke ikke-resektabel sygdom.

PET-CT skanning bruges ved mistanke om fjernmetastaser.

25
Q

Hvordan afgøres resektabilitet ved pancreas cancer?

A

Afgøres ud fra TNM-stadiet, hvor fjernmetastaser eller indvækst i v. portae, v. og a. mesenterica superior og truncus coeliacus typisk ikke fordrer kirurgisk behandling.

26
Q

Kurativ behandling ved pancreas cancer?

A

Operation er sjældent muligt (20%), hvor cancere lokaliseret til caput pancreatis behandles med Whipple’s operation. Radikalt opererede tilbydes adjuverende kemoterapi med gemcitabin.

27
Q

Behandling af lokalt anvanceret pancreas cancer?

A

Lokalt avanceret sygdom kan forsøges reduceret inden kirurgi med neoadjuverende kemoterapi, hvorefter Whipple’s kan forsøges ved succesfuld down-staging af tumor.

28
Q

Hvad er principperne bag pallierende behandling ved pancreas cancer?

A

Pallierende kemoterapi foregår også med gemcitabin, evt. kombinationskemo ved god performancestatus (=0).
Palliativ behandling bygger ellers på symptomatisk behandling med smertestillende, eksokrin og endokrin substitutionsbehandling (pancreasenzymer og insulin).

Derudover kan stentanlæggelse komme på tale, hvis tumor obstruerer ductus pancreaticus eller ductus choledochus.

29
Q

Definition af divertikulose og divertikulitis?

A

Divertikulose defineres som tilstedeværelsen af uægte divertikler, mens divertikulitis er en betegnelse med inflammation i divertikelvæggen eller divertiklets omgivelser (= peridivertikulitis).

30
Q

Symptomer ved hhv. divertikulose og divertikulitis?

A

Ukompliceret divertikulose er ofte asymptomatisk, mens resten har IBS-lignende symptomer med trykkende smerter i nedre venstre kvadrant.

Akut divertikulitis refereres ofte til som venstresidig appendicitis med venstresidig abdominalia, feber, opkastning og øm udfyldning i venstre fossa iliaca.

Kronisk divertikulitis giver vedvarende smerter, febrilt-subfebrilt forløb, ændret afføringsmønster og tiltagende stenosetegn. Kan kompliceres med fistler og perikolisk abces med drænage til hud, blære eller vagina.

31
Q

Paraklinik ved hhv. divertikulose og divertikulitis?

A

Biokemi er normal ved divertikulose, men viser neutrofil leukocytose og forhøjede akutfasereaktanter ved divertikulitis.

Kolo- eller sigmoideoskopi kan bruges til at visualisere divertiklerne, men er imidlertid kontraindiceret ved akut divertikulitis – i dette tilfælde er CT-skanning af nedre abdomen bedst til at visualisere divertikler, tarmvæg og eventuelle komplikationer med stenoser, fistler og perikoliske abscesser.

32
Q

Behandling af divertikulitis?

A

Divertikulose behandles symptomatisk på linje med IBS og obstipation.

Ukompliceret divertikulit: konservativ behanding, man kan overveje AB, men bør reserveres til kompliceret divertikulit.

Kompliceret: Kirurgi er indiceret ved perforation, stenoser, fistler, perikoliske abcesser og nekrose. Påvirket almentilstamd, manglende respons på AB-behandling kan give anledning til at behandling intensiveres.

33
Q

Definition på colorektalcancer og typer?

A

Neoplasi lokaliseret til colon og rektum, som i 95% af tilfældene er epitheliale adenokarcinomer.

Øvrige cancertyper omfatter neuroendokrine tumores (NET), lymfomer og Kaposis sarkom.

34
Q

Incidens og 5-års overlevelse ved colorektalcancer?

A

Coloncancer ses med 3400 nye årlige tilfælde, mens rektumcancer ses med 1600 nye årlige tilfælde.

5-års overlevelsesraten afhænger af TNM-stadie, som ligger på hhv. 74%, 32-64%, 33-74% og 5% ved stadie I, II, III og IV.

35
Q

Generelle symptomer ved colorektalcancer?

A

Mere end 75% oplever langsomt tiltagende almene og lokale symptomer med smerter, ændret afføringsmønster, blodig afføring, træthed, anæmi og vægttab. De sidste 20-25% debuterer akut med mekanisk colonileus eller perforation, peritonitis eller intraabdominal absces.

36
Q

Symptomer relateret til specifik tumor lokaliseret i hhv. colon ascendens og transversum, colon descendens og sigmoideum og rektum?

A

Tumores i caecum og colon ascendens et transversum manifesterer sig hyppigst ved almensymptomer som træthed, feber, vægttab og anæmi, mens tumores i colon descendens et sigmoideum manifesterer sig med ændret afføringsmønster (obstipation, diarré) samt blod eller slim i afføringen. Dette gælder også for rektumcancere, som herudover også ses med tenesmer.

37
Q

Paraklinik generelt ved colorektalcancer?

A

Biokemi ses med jernmangelanæmi pga. subklinisk blødning og evt. forhøjede akutfasereaktanter og P-BASP ved levermetastaser.

38
Q

Faresignaler til colorektalcancer, der bør udløse kræftpakkeforløb?

A

Blødning fra tarmen uden anden oplagt årsag

Ændring af et ellers stabilt afføringsmønster i over fire uger

Nytilkomne mavesmerter, som persisterer over 4 uger

Uforklaret blødningsanæmi/jernmangelanæmi

Hvis en eller flere af disse er til stede uden oplagt forklaring ved palpation af abdomen, rektaleksploration, blodprøver mhp. anæmiudredning samt evt. gynækologisk undersøgelse.

39
Q

Faresignaler til pancreascancer, der bør udløse kræftpakkeforløb?

A

Gulsot uden oplagt forklaring (f.eks. galdestens- eller leverrelateret årsag).

Billeddiagnostisk påvisning af tumor i bugspytkirtlen, tolvfingertarmen eller i det periampullære område, galdegangene og/eller leveren.

Billeddiagnostisk uafklaret proces i bugspytkirtlen.

Patienter mistænkt for recidiv af kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarmen, galdegangene eller leveren.

40
Q

Kirurgisk behandling af hhv. coloncancer og rektumcancer

A

Kurativ behandling af coloncancer i omfatter kirurgisk resektion med venstre- eller højresidig kolektomi eller resektion af colon transversum afhængigt af tumors lokalisation.

Rektumcancer behandles med lav anterior resektion ved lokalisation i den øvre 2/3 af rektum, mens tumor i nederste 1/3 kan behandles med abdominoperineal rektumekstirpation med sigmoideostomi. Transanal endoskopisk mikrokirurgi (TEM) kan komme på tale ved små tumores i tidligt stadie.

41
Q

Hvordan betragtes levermetastaser ved colorektalcancer?

A

Levermetastaser betragtes som lokalavanceret sygdom og bør udredes mhp. resektion, lokal ablation eller systemisk kemoterapi. Dvs., at det ikke er en dødsdom som ved fjernmetastasering!

42
Q

Hvad skal der til for at stille diagnose akut pankreatit?
hvad er vigtigt at spørge til, udover det sædvanlige?

A

2/3 følgende kriterier skal være tilstede

1) Akutte vedvarende stærke abdominale smerter (ofte endog med peritoneal reaktion) med udstråling til ryggen,
2) >3 gange forhøjet lipase/amylase,
3) karakteristiske fund på UL/CT (ødem omkring pankreas)

Alkohol
Kendt med galdesten
(nylig ERCP, medicin, traume)

43
Q

“Hvor hurtigt startede smerterne?” er et vigtigt differentialdiagnostisk spørgsmål!
Hvad skal man primært mistænke ved akutte abdominalsmerter udivklet over:

Sekunder:
Minutter:
Timer-dage:

A
  • Sekunder – blødning, iskæmi, perforation
  • Minutter – sten urin/galdeveje, hindret tarmpassage, uterina
  • Timer-dage – appendicit, divertikulit, tumorer
44
Q

Hvad er præsentationen af en patient med tarmiskæmi

A

Ofte med komorbiditeter (hjerte-kar)

Smerte i abdomen
Men kan objektivt og paraklinisk kan være upåfaldende
Kan erkendes på CT-angio
Skal opereres AKUT

45
Q

Hvordan er den typiske præsentation af en:

Appendicit
Nyresten
Galdesten
Pankreatit
Divertikulit

A

Appendicit: smerter i højre fossa, ligger stille, fremoverbøjet, bleg

Nyresten: Går uroligt rundt, smerter kommer i anfald og stråler ned i lysken

Galdesten: går uroligt rundt, turvise (måltidsrelateret) smerte under højre kurvatur (FAT-FOURTY-FEMALE, er den hyppigste patient)

Pankreatit: sidder op, konstante kraftige smerter i epigastrie/venstre kurvatur udstrålende til ryggen.

Divertikulit: Venstresidige kolik agtige smerter som lindres ved defækation

46
Q

Hvad er de 5 vigtigste anamnestiske/objektive spørgsmål/fund til differentialdiagnostik af abdominalsmerter

A

Foruden vurdering af a-priori risiko for differntialdiagnoser (alder, køn, komorbiditet)

  1. Smerte/symptom anamnese
  2. Almen påvirkning
  3. Feber
  4. Hudfarve
  5. Opkastning/afføring
47
Q

Hvilke 4 overordnede handlingsmuligheder har man i AP ved abdominal smerter (og egentlig også generelt)?

A
  1. Indlægges akut
  2. Elektiv udredning ved speciallæge
  3. Kræftpakke
  4. Udredning og/eller behandling i AP (medicinsk, nonfarmarkologisk)

Husk sikkerhedsnet.

48
Q

Hvilke sygdomme/organer skal man tænke på ved symptomer fra højre øvre i kvadrant (abdomen)

A

Galdeblæresygdom
Galdegangssygdom
Pankreas
Pneumoni/pleurit
AMI
Dyspepsi

49
Q

Hvad er peritoneal reaktion og hvordan kan undersøge den

A

Inflammation i peritoneum

Indirekte og slipømhed kan være tegn på peritoneal reaktion
Ved udtalt peritoneal reaktion kan man have defénse.

50
Q

Hvilke billeddiagnostiske/invasive undersøgelser er hyppigt brugt til patologi i abdomen, og hvad er de hver især gode til?

UL
CT
MR
ERCP
MRCP
EUS
Gastroskopi
Koloskopi
PET-CT

A

UL: galdesten, cholecystit, hydronefrose, urinretention, akut pankreatit (ødem), aorta dissektion, fri væske i peritoneum (traume).

CT uden kontrast: Nyresten, pankreatit (akut + kronisk)
CT med kontrast: divertikulit, ileus, pancreascancer

MR: divertikulit, ileus, pancreascancer

ERCP: koledokussten med terapeutisk intention

MRCP: flot anatomisk fremstilling af galdeveje, terapi ikke mulig

EUS: god til biopsi

Gastroskopi: ulcus

Koloskopi: polypper, cancer,

PET-CT: fastsættelse af TNM stadie ved cancer med mistænkt spredning (

51
Q

Hvilke 5 informationer skal man give en patient før en laparaskopoisk kolecystektomi.

A
  1. Risiko for blødning
  2. Risiko for infektion
  3. Mulighed for konvertering til åben op (5%)
  4. Vedvarende smerter efter kolecystektomi (10%)
  5. Risiko for skade på dybe galdeveje (0,5%)
52
Q

Hvordan skal patienten med akut abdomen hhv. under og over 40 år håndteres?

Ifølge Niels Quist

A

Under 40: Mange gange finder man ikke årsagen, hyppigt med akut appendicit og gynækologiske sygdomme. Hos disse fylder diagnostisk laparaskopi mere.

Over 40: Vage symptomer, atypisk præsentation. Hyppigere cancer derfor lidt oftere koloskopi eller CT scanning.

Husk smertestillende til alle der har ondt.

53
Q

Hvad er symptomerne på:
Tyndtarmsileus
Colonileus

Hvordan skal det udredes

Hvad må man aldrig

A

Hos en patient uden tidligere historie med forstoppelse og ingen oplagt årsag til obstipation Overvej:

Tyndtarm: turvise abdominalsmerter, opkastning og udsættende afføring, tidligt i forløbet kun moderat meteorisk.

Colon: mindre udtalte symptomer, kan ligne en simpel obstipation, abdominal distension, og øm ved palpation

Ved mistanke om ileus, aldrig laksantia

54
Q

Hvad er vigtigt at vurdere ved colon ileus

A

Cøekums diameter på CT-skanning, >12 cm fordrer akut intervention (kirurgi eller stent)

55
Q

Hvad er de to mekanismer ved tyndtarmsileus

A

Strangulation: akut smertepåvirket som ikke kan dækkes af smertestillende. Skal opereres

Obstruktion: Meget opkast

56
Q

Hvad er ogilvies syndrom

A

Paralytisk ileus
Ingen obstruktion men manglende motilitet

CT-scannes (hvis coecum er over 12 cm i diameter - OP hvis ikke stor coecum så er det konservativ behandling.

57
Q

Hvilke årsager hos små børn kan give turvise mavesmerter/blødning per rectum

A

Invagination
Malrotation af tarm

58
Q
A