Hjertebanken Flashcards

1
Q

Gør rede for vigtige anamnestiske spørgsmål til den uafklarede patient med hjertebanken i FAM.

A

ABCDE hvis relevant

Aktuelt symptom (Huskeregel: SOKRATES):
Udover normal symptom karakteristik:
Vigtig at afdække om der er ledsagesymptomer såsom åndenød eller akut påvirkning.
Intermitterende eller konstant
Forværrende lindrende faktorer (stilling, temperatur, medicin, dagsvariation

Øvrige organsystemer:
CNS: hovedpine, svimmelhed, besvimelser,
CP: Brystsmerter/trykken, udstråling, hjertebanken, åndenød, hoste, ødemer, opspyt.
GI: karakterisering af afføring, blod?
UG: Kløe, svie, smerter blødningsanamnese
BA: Muskel-led-smerter

Tidligere og kendte sygdomme: Hypertension, hyperkolesterolæmi, DM, autoimmune sygdomme, psykisk sygdom.

Dispositioner: Tidlig død i familien, hjerte-kar, autoimmune sygdomme

Ekspositioner: Immobilitet, nylig operation

Medicin: SU-præparat, insulin, P-piller, digoxin, antihypertensiva.

KRAM faktorer

Psykosocialt: Psykisk velbefindende, nylige ændringer i livet, stressorer, bekymring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Gøre rede for EHRA scoren

A

Vigtigt at sikre sig at symptomerne er relateret til AFLI
1. Ingen symptomer
2. Symptomer fylder lidt for patienten, men påvirker ikke dagligdagsfunktionen
3. Daglidagsfunktionen er påvirket af symptomerne
4. Kan ikke udføre dagligdagsaktiviteter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn og kategoriser differentialdiagnoser til symptomet hjertebanken (4 temaer/specialer)

A

Hjerte-kar:
* Atrieflimmer
* Ekstrasystoler
* Hjertearytmi
* AKS
* Kronisk hjertesvigt
* Lungeemboli

Endokrinologi:
* Hyperthyreose
* Hypoglykæmi

Psykosocialt
* Angsttilstande
* Tilpasningsreaktion
* Akut belastningsreaktion
* PTSD
* Atypisk depression

Andet
* Anæmi
* Feber (underliggende infektion, cancer eller autoimmun sygdom)
* Elektrolytforstyrrelser
* Medicin (digoxin, antihypertensiva, m.fl.)
* Alkohol
* Misbrug (inkl. rygning og koffein)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er de hyppigst årsager til hjertebanken i AP?

A

Angsttilstande, feber, anæmi, brug af stimulantia og ufarlige ekstrasystoler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv symptomer ved atrieflimmer

A

Continuum fra ingen symptomer evt hjertebanken, reduceret fysisk ydeevne, dyspnø, brystsmerter, træthed, svimmelhed, nærsynkope og synkope.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv den typiske AFLI patient

A

Ældre person med metabolisk syndrom, evt. rygeanamnese og kendt hjertesygdom eller tidligere hjerteoperation.
Familianamnese med andre med lignende problem.

Tænk generelt de kardiovaskulære risikofaktorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan vurderes tromboserisiko hos AFLI patienter

A

CHA2DS2VASc
>=3 for kvinder og >=2 for mænd = indikation for AK behandling med DOAK.
Overvej DOAK ved hhv. 2 og 1 point for mænd og kvinder.

C - Congestive heart failure +1
H - Hypertension +1
A - Alder >=75 år +2
D - Diabetes +1
S - Stroke/TIA +2
V - Vaskulær sygdom +1
A - Alder 65-74 år +1
Sc - Kvindeligt køn +1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad gælder for DC konvertering af AFLI

A

Kan foretages indenfor 48 timer af debut, ved AFLI over 48 timer skal patienten have været i antitrombotisk behandling i 3 uger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv forskellen på frekvens- og rytmekontrollerene behandling ved AFLI

A

Frekvens behandling har til formål at sænke frekvensen typisk ved en hurtig AFLI (Hjørnestenen i AFLI behandling)
Rytmebehandling har til formål at revertere til sinusrytme for at reducere symptomer og hindre progreesion af AFLI.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvem er kandidat til rytmekontrol behandling

A

Symptomatiske yngre patienter
Paroksystisk AFLI
Patienter med normal atrie størrelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv de to mest brugte præparater til frekvensregulering og hvad man ønsker at behandle rytmen ned på

A

Digoxin eller beta-blokkere
Man ønsker en frekvens <110 ved hvile og <150 ved fysisk aktivitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke præparat udover digoxin kan man overveje til frekvenskontrol af AFLI, og hvad skal man altid gøre inden man opstarter behandling

A

Betablokker, der skal altid foreligge en EKKO inden mhp. udelukkelse af hjertepatologi som kan forværres initielt ved opstart af betablokker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv ABC handlingsplanen ved AFLI

A

A - Antikoagulation (vurder CHA2DS2-VASc og HAS-BLED og opstart DOAK eller VKA ved indikation)

B - Vurder symptomer, livskvalitet og patientens præferencer. Frekvenskontrollerende behandling og overvejelser om rytmekontrol.
C - Comorbiditet, opfordre til livsstilsændringer (vægttab, motion, reduktion af alkohol…)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad skal du gøre ved patienten, hvor du mistænker AFLI (KK-4S huskereglen)

A

Konfirmer: EKG med AFLI>30 sekunder

Karakteriser:

Strokerisiko (CHA2DS2VASc)
Symptomer (EHRA)
Sværhedsgrad (varighed, intermitterende…)
Substrat (alder, komorbiditet og atrieforhold (størrelse og fibrose))

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan viser en digoxin forgiftning sig, og hvilke patienter er i risiko for dette.

A

Kvalme, opkastning, diarré.
Konfusion, synsforstyrrelse.
Ventrikulære ekstrasystoler (hjertebanken)

Og i sidste ende AV-blok med takykardi, ventrikelflimren

Ældre med vigende nyrefunktion, som bliver inficerede eller dehydreret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angst kan vise sig på flere måder.
Benævn de 2 spørgsmål, som du kan stille, og hvilke type angst som du vil forvente på baggrund af svaret.

A
  1. Er der en udløsende faktor?
    JA -> Agorafobi (forsamlinger), socialfobi (kritik fra andre), enkelfobi (små rum etc.)
    Nej -> videre til spørgsmål 2
  2. Er angsten episodisk
    JA -> Panikangst (pludseligt indsættende uden provokerende faktorer)
    NEJ -> Generaliseret angst (vedvarende angstsymptomer)
17
Q

Angiv behandling af angst

A

Psykoterapi (psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi)
SSRI (ved søvnproblemer - pregabalin, ved depressive symptomer - Dual Action præparat)
Evt begge ting i kombination

18
Q

Hvordan kan en tilpasningsreaktion vise sig

A

Med angst, depressive eller andre emotionelle symptomer

19
Q

Hvordan skiller man en tilpasningsreaktion fra en depression?

A

Ved tilpasningsreaktion kan man afledes/være glad selvom man generelt føler sig nedtrykt. Ved regelret depression vil man være vedvarende nedtrykt og kan i reglen ikke eller kunkortvarigt afledes, varighed er >14 dage.

20
Q

Hvordan behandles en tilpasningsreaktion

A

Aktiv ekspektans og støttende samtaler
Kortvarig medicinsk behandling mod:
Angst/uro - benzodiazepin
Søvnproblemer - Z-præparater

21
Q

Beskriv Whipples triade

A

Lavt P-glukose (<2,8 mM)

Hypoglykæmiske symptomer (bleg, svedende, sulten, irritabel, træt og takykard mfl.)

Symptomer svinder ved normalisering af P-glukose

22
Q

Hvilke antidiabetika giver stor risiko for hypoglykæmi

A

SU-præparater

Insulin

23
Q

Hvad gør man ved hypoglykæmi induceret af SU-præparat

A

Korrigering af blodsukker MEN man skal fortsætte glukose indgift da SU-præparater har lang halveringstid (12-20 timer)
Indlæggelse i mindst et døgn
SU seponeres eller som minimum reduceres dosis

24
Q

Hvad kan man give den hypoglykæmiske patient?

A

Ved den ikke-bevidsthedspåvirkede patient:
Juice peroralt

Ved bevidsthedspåvirkning:
I 250 mL isoton glukose (giver stigning i p-glucose på 5 mmol/l hos en voksen pt.)
IM glukagon 1 mg (ingen effekt ved alkohol)

Husk i alle tilfælde at supplere med brød (langsomt optagelige kulhydrater)

25
Q

Angiv årsager til hypoglykæmi

A

Medicin: Insulin, SU, salicylater…
Svær sygdom: Sepsis, lever/nyre/hjertesygdom
Binyrebarkinsufficiens (addison)
Endogen hyperinsulinisme: Insulinom.

26
Q

Beskriv forløbet af en akut belastningsreaktion

A

Stressor/traume af katastrofal/livstruende karakter –> Angst + “noget mere” (f.eks. tilbagetrukkethed, desorientering, vrede, fortvivlelse)

Den “akutte” belastningsreaktion opstår <1 time efter traumet/stressoren og symptomerne kan efterfølgende persistere (=PTSD)

27
Q

Hvordan behandles en akut belastningsreaktion

A

Kognitiv- og samtaleterapi (psykoedukation, tale om hændelse, arbejde med frygten)
Opfordre til adspredelse (fysisk aktvitet mm.)
SSRI
Evt. benzodiazepin eller Z-hypnotika kortvarigt i initialfasen ved søvnproblematik

28
Q

Beskriv hvordan PTSD opstår og hvilke symptomer der ses

A

I efterforløbet af en situation som patienten føler som livstruende/katastrofal (ulykke, overfald, nærdødsoplevelse).

Symptomer med hypervigilitet, søvnbesvær, irritabilitet, tendens til sammenfaren, undgåelsesadfærd, flashbacks og mareridt om hændelsen.

Latenstid efter traume, dog højest 6 mdr. efter traume.

29
Q

Angiv behandling af PTSD

A

Kognitiv terapi (psykoedukation, eksponering for stressor hvis muligt, coping strategier)
Medicinsk:
SSRI
Antipsykotika, propanolol og benzo kan overvejes, men evidensen er generelt ringe.

30
Q

Banale/ufarlige årsager til hjertebanken er hyppige, men hvilke farlige tilstande skal udelukkes?

A

Arytmi
AKS
Lungemboli
Hypoglykæmi
Hyperthyreose