Hjertebanken Flashcards
Gør rede for vigtige anamnestiske spørgsmål til den uafklarede patient med hjertebanken i FAM.
ABCDE hvis relevant
Aktuelt symptom (Huskeregel: SOKRATES):
Udover normal symptom karakteristik:
Vigtig at afdække om der er ledsagesymptomer såsom åndenød eller akut påvirkning.
Intermitterende eller konstant
Forværrende lindrende faktorer (stilling, temperatur, medicin, dagsvariation
Øvrige organsystemer:
CNS: hovedpine, svimmelhed, besvimelser,
CP: Brystsmerter/trykken, udstråling, hjertebanken, åndenød, hoste, ødemer, opspyt.
GI: karakterisering af afføring, blod?
UG: Kløe, svie, smerter blødningsanamnese
BA: Muskel-led-smerter
Tidligere og kendte sygdomme: Hypertension, hyperkolesterolæmi, DM, autoimmune sygdomme, psykisk sygdom.
Dispositioner: Tidlig død i familien, hjerte-kar, autoimmune sygdomme
Ekspositioner: Immobilitet, nylig operation
Medicin: SU-præparat, insulin, P-piller, digoxin, antihypertensiva.
KRAM faktorer
Psykosocialt: Psykisk velbefindende, nylige ændringer i livet, stressorer, bekymring.
Gøre rede for EHRA scoren
Vigtigt at sikre sig at symptomerne er relateret til AFLI
1. Ingen symptomer
2. Symptomer fylder lidt for patienten, men påvirker ikke dagligdagsfunktionen
3. Daglidagsfunktionen er påvirket af symptomerne
4. Kan ikke udføre dagligdagsaktiviteter
Benævn og kategoriser differentialdiagnoser til symptomet hjertebanken (4 temaer/specialer)
Hjerte-kar:
* Atrieflimmer
* Ekstrasystoler
* Hjertearytmi
* AKS
* Kronisk hjertesvigt
* Lungeemboli
Endokrinologi:
* Hyperthyreose
* Hypoglykæmi
Psykosocialt
* Angsttilstande
* Tilpasningsreaktion
* Akut belastningsreaktion
* PTSD
* Atypisk depression
Andet
* Anæmi
* Feber (underliggende infektion, cancer eller autoimmun sygdom)
* Elektrolytforstyrrelser
* Medicin (digoxin, antihypertensiva, m.fl.)
* Alkohol
* Misbrug (inkl. rygning og koffein)
Hvad er de hyppigst årsager til hjertebanken i AP?
Angsttilstande, feber, anæmi, brug af stimulantia og ufarlige ekstrasystoler
Angiv symptomer ved atrieflimmer
Continuum fra ingen symptomer evt hjertebanken, reduceret fysisk ydeevne, dyspnø, brystsmerter, træthed, svimmelhed, nærsynkope og synkope.
Beskriv den typiske AFLI patient
Ældre person med metabolisk syndrom, evt. rygeanamnese og kendt hjertesygdom eller tidligere hjerteoperation.
Familianamnese med andre med lignende problem.
Tænk generelt de kardiovaskulære risikofaktorer.
Hvordan vurderes tromboserisiko hos AFLI patienter
CHA2DS2VASc
>=3 for kvinder og >=2 for mænd = indikation for AK behandling med DOAK.
Overvej DOAK ved hhv. 2 og 1 point for mænd og kvinder.
C - Congestive heart failure +1
H - Hypertension +1
A - Alder >=75 år +2
D - Diabetes +1
S - Stroke/TIA +2
V - Vaskulær sygdom +1
A - Alder 65-74 år +1
Sc - Kvindeligt køn +1
Hvad gælder for DC konvertering af AFLI
Kan foretages indenfor 48 timer af debut, ved AFLI over 48 timer skal patienten have været i antitrombotisk behandling i 3 uger
Angiv forskellen på frekvens- og rytmekontrollerene behandling ved AFLI
Frekvens behandling har til formål at sænke frekvensen typisk ved en hurtig AFLI (Hjørnestenen i AFLI behandling)
Rytmebehandling har til formål at revertere til sinusrytme for at reducere symptomer og hindre progreesion af AFLI.
Hvem er kandidat til rytmekontrol behandling
Symptomatiske yngre patienter
Paroksystisk AFLI
Patienter med normal atrie størrelse.
Angiv de to mest brugte præparater til frekvensregulering og hvad man ønsker at behandle rytmen ned på
Digoxin eller beta-blokkere
Man ønsker en frekvens <110 ved hvile og <150 ved fysisk aktivitet.
Hvilke præparat udover digoxin kan man overveje til frekvenskontrol af AFLI, og hvad skal man altid gøre inden man opstarter behandling
Betablokker, der skal altid foreligge en EKKO inden mhp. udelukkelse af hjertepatologi som kan forværres initielt ved opstart af betablokker.
Beskriv ABC handlingsplanen ved AFLI
A - Antikoagulation (vurder CHA2DS2-VASc og HAS-BLED og opstart DOAK eller VKA ved indikation)
B - Vurder symptomer, livskvalitet og patientens præferencer. Frekvenskontrollerende behandling og overvejelser om rytmekontrol.
C - Comorbiditet, opfordre til livsstilsændringer (vægttab, motion, reduktion af alkohol…)
Hvad skal du gøre ved patienten, hvor du mistænker AFLI (KK-4S huskereglen)
Konfirmer: EKG med AFLI>30 sekunder
Karakteriser:
Strokerisiko (CHA2DS2VASc)
Symptomer (EHRA)
Sværhedsgrad (varighed, intermitterende…)
Substrat (alder, komorbiditet og atrieforhold (størrelse og fibrose))
Hvordan viser en digoxin forgiftning sig, og hvilke patienter er i risiko for dette.
Kvalme, opkastning, diarré.
Konfusion, synsforstyrrelse.
Ventrikulære ekstrasystoler (hjertebanken)
Og i sidste ende AV-blok med takykardi, ventrikelflimren
Ældre med vigende nyrefunktion, som bliver inficerede eller dehydreret.