Hjertebanken Flashcards
Gør rede for vigtige anamnestiske spørgsmål til den uafklarede patient med hjertebanken i FAM.
ABCDE hvis relevant
Aktuelt symptom (Huskeregel: SOKRATES):
Udover normal symptom karakteristik:
Vigtig at afdække om der er ledsagesymptomer såsom åndenød eller akut påvirkning.
Intermitterende eller konstant
Forværrende lindrende faktorer (stilling, temperatur, medicin, dagsvariation
Øvrige organsystemer:
CNS: hovedpine, svimmelhed, besvimelser,
CP: Brystsmerter/trykken, udstråling, hjertebanken, åndenød, hoste, ødemer, opspyt.
GI: karakterisering af afføring, blod?
UG: Kløe, svie, smerter blødningsanamnese
BA: Muskel-led-smerter
Tidligere og kendte sygdomme: Hypertension, hyperkolesterolæmi, DM, autoimmune sygdomme, psykisk sygdom.
Dispositioner: Tidlig død i familien, hjerte-kar, autoimmune sygdomme
Ekspositioner: Immobilitet, nylig operation
Medicin: SU-præparat, insulin, P-piller, digoxin, antihypertensiva.
KRAM faktorer
Psykosocialt: Psykisk velbefindende, nylige ændringer i livet, stressorer, bekymring.
Gøre rede for EHRA scoren
Vigtigt at sikre sig at symptomerne er relateret til AFLI
1. Ingen symptomer
2. Symptomer fylder lidt for patienten, men påvirker ikke dagligdagsfunktionen
3. Daglidagsfunktionen er påvirket af symptomerne
4. Kan ikke udføre dagligdagsaktiviteter
Benævn og kategoriser differentialdiagnoser til symptomet hjertebanken (4 temaer/specialer)
Hjerte-kar:
* Atrieflimmer
* Ekstrasystoler
* Hjertearytmi
* AKS
* Kronisk hjertesvigt
* Lungeemboli
Endokrinologi:
* Hyperthyreose
* Hypoglykæmi
Psykosocialt
* Angsttilstande
* Tilpasningsreaktion
* Akut belastningsreaktion
* PTSD
* Atypisk depression
Andet
* Anæmi
* Feber (underliggende infektion, cancer eller autoimmun sygdom)
* Elektrolytforstyrrelser
* Medicin (digoxin, antihypertensiva, m.fl.)
* Alkohol
* Misbrug (inkl. rygning og koffein)
Hvad er de hyppigst årsager til hjertebanken i AP?
Angsttilstande, feber, anæmi, brug af stimulantia og ufarlige ekstrasystoler
Angiv symptomer ved atrieflimmer
Continuum fra ingen symptomer evt hjertebanken, reduceret fysisk ydeevne, dyspnø, brystsmerter, træthed, svimmelhed, nærsynkope og synkope.
Beskriv den typiske AFLI patient
Ældre person med metabolisk syndrom, evt. rygeanamnese og kendt hjertesygdom eller tidligere hjerteoperation.
Familianamnese med andre med lignende problem.
Tænk generelt de kardiovaskulære risikofaktorer.
Hvordan vurderes tromboserisiko hos AFLI patienter
CHA2DS2VASc
>=3 for kvinder og >=2 for mænd = indikation for AK behandling med DOAK.
Overvej DOAK ved hhv. 2 og 1 point for mænd og kvinder.
C - Congestive heart failure +1
H - Hypertension +1
A - Alder >=75 år +2
D - Diabetes +1
S - Stroke/TIA +2
V - Vaskulær sygdom +1
A - Alder 65-74 år +1
Sc - Kvindeligt køn +1
Hvad gælder for DC konvertering af AFLI
Kan foretages indenfor 48 timer af debut, ved AFLI over 48 timer skal patienten have været i antitrombotisk behandling i 3 uger
Angiv forskellen på frekvens- og rytmekontrollerene behandling ved AFLI
Frekvens behandling har til formål at sænke frekvensen typisk ved en hurtig AFLI (Hjørnestenen i AFLI behandling)
Rytmebehandling har til formål at revertere til sinusrytme for at reducere symptomer og hindre progreesion af AFLI.
Hvem er kandidat til rytmekontrol behandling
Symptomatiske yngre patienter
Paroksystisk AFLI
Patienter med normal atrie størrelse.
Angiv de to mest brugte præparater til frekvensregulering og hvad man ønsker at behandle rytmen ned på
Digoxin eller beta-blokkere
Man ønsker en frekvens <110 ved hvile og <150 ved fysisk aktivitet.
Hvilke præparat udover digoxin kan man overveje til frekvenskontrol af AFLI, og hvad skal man altid gøre inden man opstarter behandling
Betablokker, der skal altid foreligge en EKKO inden mhp. udelukkelse af hjertepatologi som kan forværres initielt ved opstart af betablokker.
Beskriv ABC handlingsplanen ved AFLI
A - Antikoagulation (vurder CHA2DS2-VASc og HAS-BLED og opstart DOAK eller VKA ved indikation)
B - Vurder symptomer, livskvalitet og patientens præferencer. Frekvenskontrollerende behandling og overvejelser om rytmekontrol.
C - Comorbiditet, opfordre til livsstilsændringer (vægttab, motion, reduktion af alkohol…)
Hvad skal du gøre ved patienten, hvor du mistænker AFLI (KK-4S huskereglen)
Konfirmer: EKG med AFLI>30 sekunder
Karakteriser:
Strokerisiko (CHA2DS2VASc)
Symptomer (EHRA)
Sværhedsgrad (varighed, intermitterende…)
Substrat (alder, komorbiditet og atrieforhold (størrelse og fibrose))
Hvordan viser en digoxin forgiftning sig, og hvilke patienter er i risiko for dette.
Kvalme, opkastning, diarré.
Konfusion, synsforstyrrelse.
Ventrikulære ekstrasystoler (hjertebanken)
Og i sidste ende AV-blok med takykardi, ventrikelflimren
Ældre med vigende nyrefunktion, som bliver inficerede eller dehydreret.
Angst kan vise sig på flere måder.
Benævn de 2 spørgsmål, som du kan stille, og hvilke type angst som du vil forvente på baggrund af svaret.
- Er der en udløsende faktor?
JA -> Agorafobi (forsamlinger), socialfobi (kritik fra andre), enkelfobi (små rum etc.)
Nej -> videre til spørgsmål 2 - Er angsten episodisk
JA -> Panikangst (pludseligt indsættende uden provokerende faktorer)
NEJ -> Generaliseret angst (vedvarende angstsymptomer)
Angiv behandling af angst
Psykoterapi (psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi)
SSRI (ved søvnproblemer - pregabalin, ved depressive symptomer - Dual Action præparat)
Evt begge ting i kombination
Hvordan kan en tilpasningsreaktion vise sig
Med angst, depressive eller andre emotionelle symptomer
Hvordan skiller man en tilpasningsreaktion fra en depression?
Ved tilpasningsreaktion kan man afledes/være glad selvom man generelt føler sig nedtrykt. Ved regelret depression vil man være vedvarende nedtrykt og kan i reglen ikke eller kunkortvarigt afledes, varighed er >14 dage.
Hvordan behandles en tilpasningsreaktion
Aktiv ekspektans og støttende samtaler
Kortvarig medicinsk behandling mod:
Angst/uro - benzodiazepin
Søvnproblemer - Z-præparater
Beskriv Whipples triade
Lavt P-glukose (<2,8 mM)
Hypoglykæmiske symptomer (bleg, svedende, sulten, irritabel, træt og takykard mfl.)
Symptomer svinder ved normalisering af P-glukose
Hvilke antidiabetika giver stor risiko for hypoglykæmi
SU-præparater
Insulin
Hvad gør man ved hypoglykæmi induceret af SU-præparat
Korrigering af blodsukker MEN man skal fortsætte glukose indgift da SU-præparater har lang halveringstid (12-20 timer)
Indlæggelse i mindst et døgn
SU seponeres eller som minimum reduceres dosis
Hvad kan man give den hypoglykæmiske patient?
Ved den ikke-bevidsthedspåvirkede patient:
Juice peroralt
Ved bevidsthedspåvirkning:
I 250 mL isoton glukose (giver stigning i p-glucose på 5 mmol/l hos en voksen pt.)
IM glukagon 1 mg (ingen effekt ved alkohol)
Husk i alle tilfælde at supplere med brød (langsomt optagelige kulhydrater)
Angiv årsager til hypoglykæmi
Medicin: Insulin, SU, salicylater…
Svær sygdom: Sepsis, lever/nyre/hjertesygdom
Binyrebarkinsufficiens (addison)
Endogen hyperinsulinisme: Insulinom.
Beskriv forløbet af en akut belastningsreaktion
Stressor/traume af katastrofal/livstruende karakter –> Angst + “noget mere” (f.eks. tilbagetrukkethed, desorientering, vrede, fortvivlelse)
Den “akutte” belastningsreaktion opstår <1 time efter traumet/stressoren og symptomerne kan efterfølgende persistere (=PTSD)
Hvordan behandles en akut belastningsreaktion
Kognitiv- og samtaleterapi (psykoedukation, tale om hændelse, arbejde med frygten)
Opfordre til adspredelse (fysisk aktvitet mm.)
SSRI
Evt. benzodiazepin eller Z-hypnotika kortvarigt i initialfasen ved søvnproblematik
Beskriv hvordan PTSD opstår og hvilke symptomer der ses
I efterforløbet af en situation som patienten føler som livstruende/katastrofal (ulykke, overfald, nærdødsoplevelse).
Symptomer med hypervigilitet, søvnbesvær, irritabilitet, tendens til sammenfaren, undgåelsesadfærd, flashbacks og mareridt om hændelsen.
Latenstid efter traume, dog højest 6 mdr. efter traume.
Angiv behandling af PTSD
Kognitiv terapi (psykoedukation, eksponering for stressor hvis muligt, coping strategier)
Medicinsk:
SSRI
Antipsykotika, propanolol og benzo kan overvejes, men evidensen er generelt ringe.
Banale/ufarlige årsager til hjertebanken er hyppige, men hvilke farlige tilstande skal udelukkes?
Arytmi
AKS
Lungemboli
Hypoglykæmi
Hyperthyreose
