Socialmedicin Flashcards
Ryggener vs. Rygsygdom
For mange en gene en gang i mellem
For en mindre gruppe sygdom med betydeligt funktionstab og tab af erhvervsevne
De fleste (80%) har man ikke nogen kendt patologi. Hvordan deles de op?
Belastningsrelateret og ikke belastningsrelateret.
Hvilke arbejdsgrupper føler sig mere ramt med rygskader?
Slagtere
Rengøring
Tømre, snedkere
SOSU
osv…
Fysiske faktorer
Manuel håndtering
- Løfte og bære
Hyppige bøj og vrid
- Traktorførere, kranoperatører
Tungt arbejde
- Generel fysisk belastning ud over løft
Statisk position
- Sidde og stå, mest det fikserede
Helkropsvibrationer
- Maskinførere, helikopterpiloter
Psykosociale faktorer
Mentalt stress
- Relativt lave risikofaktorer
Lav jobtilfredshed
- Har en indflydelse
Lav kontrol, monotont arbejde
- Noget varierende resultater
- Korrelationer med andre faktorer?
Individuelle faktorer
Alder –Øger op til 45 år, herefter uændret
Køn – kvinder»_space; mænd
Højde/vægt - Kun svage associationer
Rygevaner Confounder?
Sportskativitet - Ingen relation til fritids fysisk aktivitet
Uddannelse - Kort skolegang mange smerter
Enlig/parforhold - Det hjælper ikke at blive gift
Det drejer sig om LØFT - rygsmerter
Vægt Karakter Frekvens Varighed Andre faktorer ved løftet
Reduktionsfaktorer - rygsmerter
Løft over skulderhøjde
Mere end 1 løft pr. minut
Løft med vrid i lænd
Løft i foroverbøjet stilling
Løft i mere end ½ arms afstand fra krop
Ekstremt tunge løft (>100kg)
Akavede stillinger
Anmeldelse fælles til:
Arbejdstilsynet:
- Forebyggelse
- Anonymt over for arbejdsgiver
- Simpelt
- Arbejdstilsynet bestemmer, hvad der skal ske
Arbejdsmarkedets Erhverssikring:
- Søgsmål – erstatning
- Kompliceret sagsbehandling
- Íkke anonymt for arbejdsgiver
- Bred fuldmagt
Forsørgelsesgrundlag
Sygedagpenge Revalidering Kontanthjælp Fleksjob Førtidspension og skånejob
Grundloven: § 75
Stk. 1.Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
Sygedagpenge: formål
Yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af egen sygdom
Medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne, og så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet
Støtte den sygemeldte i kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet
Fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen
Understøtter samarbejdet mellem kommuner, virksomheder m.m. for at nedbringe og forebygge sygefravær
§ 2. Sygedagpenge ydes til:
1) Lønmodtagere.
2) Selvstændige erhvervsdrivende.
3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.
4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Udbetaling af sygedagpenge
§ 6. Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf. kapitel 10.
Ret til sygedagpenge
Lovligt ophold og skattepligtig i DK.
Opfyldelse af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav
Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver.
Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen.
Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen, § 32:
Beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 måneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget mindst 40 timer i hver måned
Ret til arbejdsløshedsdagpenge, afsluttet uddannelse, elev i lønnet praktik eller ansat i fleksjob.
Selvstændig mindst 6 mdr.
Kan arbejdsgiver bede om lægeerkæring?
Et arbejdsforhold er en gensidig bebyrdende aftale – det vil sige, at den ansatte skal stille sin arbejdskraft til rådighed, og arbejdsgiveren skal som modydelse betale løn for det udførte arbejde.
Kan den ansatte ikke opfylde sin arbejdsforpligtelse på grund af sygdom, kan arbejdsgiveren kræve bevis for sygdom ved en lægeerklæring. (bl.a. mht. planlægning af driften) (eksempelvis en sygmeldt lægesekretær/hoveduddannelseslæge)
Ifølge helbredsoplysningsloven må lægen ikke skrive, hvad medarbejderen fejler (diagnosen). Arbejdsgiveren må heller ikke spørge ind til diagnosen.
Løn under sygdom: En funktionær vil modtage sin sædvanlige løn, selvom funktionæren er syg. Det følger af funktionærlovens § 5. Sygdom er dermed lovligt forfald.
Fuld løn under sygdom gælder ikke for andre medarbejdergrupper. Dog er der i mange overenskomster nu opnået ret til løn helt eller delvist under sygdom i en periode, hvis man har været ansat i længere tid hos den samme arbejdsgiver.
Opfølgning
Kategori 1, minimal indsats. Ingen lovkrav til, hvornår kommunen skal følge op.
Kategori 2, en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden, helt eller gradvist, evt. via virksomhedspraktik, mentor mv. Opfølgning hver 4. uge.
Kategori 3, en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Opfølgning hver 4. uge. Sagen forelægges inden 4 uger rehabiliteringsteamet, der indstiller til tværfaglig indsats med fokus på helbred, beskæftigelse og sociale forhold.
Krav til medvirken. Den syge skal medvirke til:
anmeldelse og dokumentation for fravær
kommunens opfølgning
behandling af sygdom (underlagt diskussion).
hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen
Ikke forhale sin helbredelse ved sin adfærd
Uarbejdsdygtighed
Sygemelding af kortere varighed vurderes i forhold til:
- Den ansattes aktuelle beskæftigelse
- For arbejdsledige – det arbejdsområde, som den arbejdssøgende står til rådighed for
Sygemelding over 3 måneder – bred vurdering:
- en sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde (i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.)
Bortfald af sygedagpenge
Den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning, afviser indlæggelse, lægeordineret behandling, optræning
Når sygemeldte forhaler helbredelsen fx rygbelastende fritidsarbejde eller anden forhalende aktivitet.
Redskaber til arbejdsfastholdelse
Arbejdsredskaber og Personlig assistance
Rehabiliteringsteam - opgaver?
Sikre:
1.
den nødvendige tværfaglige koordinering
- helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, så borgeren så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet.
Sundhedskoordinator, opgaver
I uafklarede sager, en sundhedsfaglig vurdering af en borgers helbredssituation i forhold til arbejde eller uddannelse
Deltage i rehabiliteringsteam:
Rådgivning i løbende sager i kommunen
Screene og vurdere borgeres helbred i forhold til arbejde og uddannelse og sikre, at situationen er velbelyst
Anbefale sager til vurdering i Klinisk Funktion
Varetage konsultation af borgere i Klinisk funktion med efterfølgende udfærdigelse af lægeattest til kommunen, hvis man er speciallæge.
Forberedelse af sager til rehabiliteringsteammøder gennemlæsning, resume , vurdering, forslag .