Smerter i bløddele

Question 1

Udredning ved bøddelsgigt?

Answer 1

Almen anamnese og objektiv undersøgelse
- Stammer smerterne fra den symptomgivende struktur?
Nakke, Lunger, Diafragma, det lille bækken, discus prolaps

• Er symptomerne led i anden sygdom?
  Leddegigt, polymyalgi, malignitet, infektion, diabetes, stofskifte, D‐vitamin
• Behandling er relateret til kliniske syndromer.
  Impingement (rotator cuff), Periartrosis humeroskapularis

Inspektion
- Trofik, symmetri, rødme

Funktionsundersøgelser

Parakliniske undersøgelser

Question 2

Symptomer ved bløddelsgigt?

Answer 2

Smerteudstråling, Ikke radikulært

Bursitter

Tendinitter ‐ Tendovaginitter

Entesopatier

Myoser

Question 3

Hvorfor opstår tendinopati?

Answer 3

Asymptomatisk fase (isbjergteorien)

• -> Overbelastning
• -> Extrinsic og instrinsic faktorer.

Akut symptomatisk fase (histologi?

Kronisk symptomatisk fase

• -> Degenerative forandringer
• -> Ingen immunkompetente celler
• -> Øget antal ukarakteristiske fibroblaster
• -> Flere blodkar

Question 4

Tests ved smerter i skuldre?

Answer 4

Impingement test (rotator cuff smerter)

Test af styrke

Elevationstest.

Question 5

Hvilken muskel læsion kan ses ved MR ved skulderskader?

Answer 5

Supraspinatus.

Question 6

prævalens af skulder smerter?

Answer 6

10-20%

50% af disse relateres til rotator cuff (supraspinatus)

10% af 50-60 årige og 50% af >80 årige har hel eller delvis supraspinatus ruptur. Halvdelen får symptomer i løbet af 5 år.

Question 7

Billeddiagnostik og diagnose ved rotator cuff læsion?

Answer 7

Røntgen (osteofytter, kalkaflejring)

UL undersøgelse

MR

Diagnose –>

Supraspinatus tendinit. Læsion.

Bursitis subacromiale.

Question 8

Rotator cuff lidelse

behandling?

Answer 8

• Aflastning ‐ kulde/varme modaliteter
• Smertestillende medicin
• Træning
• Glukokortikoid injektion(er)
• Akromioplastik
• Senere konstruktion

Question 9

Periartrosis humeroscapularis diagnostik?

Answer 9

Anamnese

Kliniske fund
- Indskrænket passiv rotation og elevation)

MR

Question 10

Periartrosis humeroscapularis behandling?

Answer 10

NSAID

Glukokortikoid injektion

Distension (20 ml)

Lempelige øvelser

Question 11

Periartrosis humeroscapularis, ætiologi?

Answer 11

Idiopatisk

Relation til diabetes mellitus

Alder>40 år

Question 12

Periartrosis humeroscapularis, prognose?

Answer 12

God - 10% gener efter 4 år.

Gennemsnit 30 måneder.

Question 13

Periartrosis humeroscapularis, forløb?

Answer 13

Smertefuld periode (2-6 måneder)

Bevægelsesindskrænkning (6-12 måneder)

Resitution (2-3 år).

Question 14

Klinisk diagnose af epicondylitis lateralis?

Answer 14

Resisted wrist extension test

Forced elbow extension test

Smerte lokaliseret til albuens yderside, smerte ved palpation samt muskel aktivering (tennisalbue).

Question 15

Billeddiagnostik ved epicondylitis lateralis?

Answer 15

Sjælendt nødvendigt.

Røntgen kan dog afsløre forkalkninger.

UL/MR kan muligvis påvise irritation ved muskelfæstet.

Question 16

Epidemiologien bag epicondylitis lateralis?

Answer 16

Prævalens: 1-3%, op til 14,5% i belastende jobs.

Incidens: 4-7 pr 1000 patienter i almen praksis.

5% melder sig syge, gennemsnit 29 dage.

Question 17

Risikofaktorer ved epicondylitis lateralis?

Answer 17

Gentagelser med kraftfuld belastning

Kombination af albuefleksion, dorsal fleksion, supination og tunge løft.

Question 18

Negative prognostiske faktorer ved epicondylitis lateralis?

Answer 18

Manuelt arbejde med høj fysisk belastning.

Høj smerteintensitet fra start.

Dominant arm afficeret.

Alder > 40 år

Samtidig nakkesmerter

Langvarigt forløb.

Lav social klasse

Question 19

Patologi bag epicondylitis lateralis?

Answer 19

• Muskulo‐tendinøs
læsion i eller nær
tilhæftningen på
albuens yderside

• Hypotese: resultat
af mindre og ikkeerkendte
traumer
(mikrotraumer)

Question 20

Hvad kan ses mikroskopisk ved epicondylitis lateralis?

Answer 20

Uorganiseret kollagenfibre

Degeneration af celler og matrix, øget mukoid grundsubstans.

Neovaskularisering.

Øget tilstedeværelse af fibroblaster og myofibroblaster.

Question 21

Behandling ved epicondylitis lateralis?

Answer 21

Behandling er individualiseret.

Aflastning, støttebandage, gips.
- Optræning, udspænding

• Fysioterapi, UL behandling?
• GLukokortikoid injektion?
  • Effekt hos 90%, kortvarig 2-6 uger.

Question 22

PRP teoretisk baggrund?

Answer 22

• Vækstfaktorer og cytokiner
–> stimulere heling af sene‐ og bindevæv

– Platelet derived growth factor

– Transforming growth factor

– Vascular endothelial growth factor

– Epidermal growth factor

– Fibroblast 
growth factor
   • Effekt: Celle 
     proliferation, 
    chemotaksi, 
   celle
differentiering, og angiogenese.

Question 23

Injektionsterapier jvf. forskning?

Answer 23

Meget bias. Evidens mangelfuld for virkning ved tennisalbue.

Question 24

Akupunktur ved tennisalbue?

Answer 24

Bedre end placebo i til uger
op 2 uger,
herefter ingen forskel.

Question 25

Shockwave ved tennisalbue?

Answer 25

Minimal eller ingen effekt

sammenlignet med placebo.

Question 26

NSAID ved tennisalbue?

Answer 26

Mulig kortvarig smertelindrende virkning
af NSAID‐gel. Peroralt er evidensen utilstrækkelig
i forhold til at anbefale eller fraråde
behandlingen.

Question 27

Træning/øvelser ved tennisalbue ifølge forskning?

Answer 27

• Øvelser oftest vurderet som co‐intervention.
• Selvstændig behandlingseffekt ikke vel dokumenteret.

• Excentrisk træning vurderet i meta‐analyse med 12 studier
anbefaler at inkludere excentrisk træning. Igen problem, at den
direkte effekt ikke er undersøgt, men kun som del af
multidiciplinær indsats.

• De store langstidsstudier har ikke kunnet påvise effekt af
træning/fys.indsats vs. wait‐and‐see.

Question 28

Kirurgi ved tennisalbue ifølge forskning?

Answer 28

Evidens utilstrækkelig i forholde til at anbefale

eller afvise behandlingen

Question 29

Råd og vejledning ved tennisalbue?

Answer 29

Standard behandling ved egen læge

eller

Råd og vejledning ved arbejdsmediciner

266 deltagere, 12 mdr. opfølgning
Succesrate hos 83‐84%. Ingen forskel mellem
grupperne

Question 30

Hvad ser man efter ved UL ved tennisalbue og hvad siger forskning?

Answer 30

Graduering af farver og doppler aktivitet.

Man kigger ved knoglespore og senetykkelse. 1 cm måling og plateau måling.

• For alle effektmål findes god til fremragende
(good to excellent) korrelation.

• Metoderne kan anvendes i både
forskningsmæssig sammenhæng og klinisk
arbejde.

Question 31

Fibromyalgi, symptomer?

Answer 31

Udbredte smerter i mere end 3 måneder

Tenderpoints - smertende - 11 af 18.

Hyppige ledsage symptomer:

• Nedsat udholdenhed.
• Træthed.
• Søvnforstyrrelser.
• Kognitive problemer.
• Hovedpine.

Question 32

Hvor kan man have fibromyalgi henne på kroppen?

Answer 32

Soboccipitalt.

Lig. intertransversi C5-7

M. Trapzezius

M. Supraspinatus.

Costa 2

Lat. epikondyl

Gluteal muskulatur

Trochanter major

Over mediale knæledslinje.

Question 33

Epidemiologien bag fibromyalgi?

Answer 33

Prævalens 2 %.

85 % af kvinder

Debut alder 20-40 år.

Kronisk

Mellem 2-66 % af patienterne oplever en forbedring efter 10 år.

Ingen overdødelighed.

Question 34

Behandling ved fibromyalgi?

Answer 34

Information

Adfærds korrektion

Ingen sikker effekt af smertestillende medicin

SRI, tricykliske antidepressiva.

Fysisk aktivitet.

Question 35

Regionale smertesyndromer?

Answer 35

Skulder:

• Myoser
• Bursitis subacromiale
• Rotator cuff læsion
• Periartrosis humeroscapularis

Albue:
- Epicondylitis lat/med. Tennis/golf albue.

Hånd:

• Tenosynovitis (karpaltunnel syndrom)
• Seneknuder (springfinger).

Hofter:

• Myoser i lumbalt og glutealt niveau.
• Bursitis trochanterica, bækkenløsning.
• Lyskesmerter, adduktor enthesopati.

Knæ:
- Per anserinus bursit, tractus iliotibialis, tendo infrapatellaris (jumpers knee).

Fod:
- Akilles tendinit, fasciitis plantaris.