Schein: Organisationskultur og ledelse (1994) Flashcards
Hvordan opstår kultur ifølge Schein?
Kulturer opstår via ledere, som påfører en gruppe af deres egne værdier og antagelser.
Hvis gruppen oplever succes ved deres værdier og antagelser, er der skabt en kultur.
Hvad er lederes vigtigste opgave ifølge Schein? Hvad er en god leder?
At skabe og lede kultur.
Deres evne til at arbejde med og forstå kultur.
Nævn de tre nye elementer, som Schein fremhæver med sin definition på kultur?
Socialiseringsproblemet, adfærdsproblemet, én kultur i organisationen?
Forklar socialiseringsproblemet jf. Schein.
Kultur er dét som bliver overleveret til nyere generationer - men det er overfladisk.
Den inderste kerne af kulturen findes hos de ældre og permanente medlemmer.
Forklar adfærdsproblemet jf. Schein.
Når vi observerer regelmæssig adfærd, ved vi ikke om denne adfærd er resultat af fælles forudbestemt kultur, individuelle erfaringer eller biologiske reaktioner.
Forklar “Én kultur i organisationen?” jf. Schein.
Store organisationer kan have forskellige subkulturer internt i de forskellige undergrupper. Alle sociale enheder vil på sigt udvikle egne subkulturer, som godt kan være i modstrid med andre subkulturer i organisationen - men der kan stadig være store fælles antagelser og dermed en fælles organisationskultur, som viser sig ved kriser eller fælles fjender.
Hvad skal der til og ikke til for, at en gruppe udvikler kultur?
Der skal en stabil medlemskreds og en tilstrækkelig fælles læringshistorie til, før at en kulturdannelse finder sted.
Modsat grupper med stor udskiftning eller manglende udfordring.
Nævn de tre lag af kultur jf. Schein, og hvilket bevidsthedsniveau det foregår på.
Artefakter (det synlige niveau).
Værdier (det bevidste niveau).
Grundlæggende antagelser (det ubevidste niveau).
Forklar artefakter jf. Schein.
Det synlige niveau.
Det man kan se, høre, føle.
Eksempler: Kontorer, sproget, påklædning, ritualer, adfærd osv.
Let at observere, svært at tyde meningen bag.
Forklar værdier jf. Schein.
Det bevidste niveau.
Bevidste værdier og normer i gruppen.
Behøver ikke stemme overens med, hvordan gruppen handler.
Hvordan skabes værdier og grundlæggende antagelser jf. Schein?
Al gruppelæring om et nyt problem har startet ud som en enkelt persons holdning og værdi. Fx foreslår en leder et løsningsforslag til et nyt problem. Gruppen har ikke fælles erfaring at trække på, så forslaget debatteres, udfordres og afprøves. Hvis ideen er god og skaber succes, vil værdien blive til en fælles værdi eller tro. Og hvis handlingen bag værdien fortsætter med at være succesfuld, kan værdien blive til en fælles antagelse.
Forklar grundlæggende antagelser jf. Schein.
Det ubevidste niveau.
De antagelser som bliver taget for givet i en gruppe og derved har dannet værdigrundlaget og troen i gruppen.
Der er meget lille variation i disse antagelser.
De er utrolig svære at ændre, fordi man i en overgang sætter ens kognitive og interpersonelle verden ud af balance.