Lymfomer (Mantle, Hodgkin, DLBC, Burkitts) Flashcards
Forklar lymfopoiesen
Stamcelle
Modning af celler
Lymfopoiesen udgår fra den pluripotente hæmopoietiske stamcelle i primære lymfoidt væv (knoglemarv).
Umodne B-lymfoide celler cirkulerer til det sekundære lymfoide væv (lymfeknuderne, milt og mucosaassocieret lymfoidt væv (MALT)). Her præsenteres de for antigener, og differentiere til plasmaceller.
T-celler dannes i knoglemarven, migrerer til thymus for at gennemgå modning i et antigenfrit miljø.
Efter modning: migration til det sekundære lymfoide væv.
aktivering og proliferation af T-celler når de møder deres antigen.
Da udviklingen af de modne celler medfører massiv delingsratio helt frem til den terminale differentiering, kan mutationer og transformation opstå på alle differentieringsniveauer
Hvad er mest aggressivt : mutation tidligt i differentiering eller sent?
Tidligt
Hvordan diagnosticeres lymfomer?
morfologisk, immunhistokemisk og evt. molekylærgenetisk undersøgelse af væv.
immunhistokemisk undersøgelse: antistofbaseret farvning af specifikke proteiner (overflademarkører)- Fortæller om det er b-celler T-celler.
morfologisk: undersøgelse af vækstcentre og vækstmønstre (diffust/infiltrerende).
Inddeling af lymfomer
der skelnes mellem Hodgkin- og non-Hodgkin-lymfomer.
non-Hodgkin-lymfomer består af en stor gruppe heterogene sygdomme med vidt forskellig klinik og prognose.
ANN ARBOR-STADIEINDDELINGSSYSTEMET
Beskriv de forskellige stadier og forskel mellem A og B type
Hvis patienten ikke har B-symptomer, tilføjes bogstavet A; hvis patienten har B-symptomer, tilføjes bogstavet B
Nodular + ekstranodale lymfomer
Non-Hodgkin lymfomer
Ved cytopeni. Hvilken undersøgelse skal så fortages?
Knoglemarvsundersøgelse, for at se om der er en fortætning af marven
Typisk paraklinik ved lymfom
Højt urat
Lav calcium
Høj LDH
Høj Kalium
DIFFUST STORCELLET B-CELLE-LYMFOM
morfologisk kendetegn
Diffust storcellet B-celle-lymfom kendetegnes ved en diffus proliferation af maligne B-lymfocytter, der er mindst dobbelt så store som normale lymfocytter.
DIFFUST STORCELLET B-CELLE-LYMFOM
Forekomst, køn, alder
Udgør 36% af alle tilfælde med malignt lymfom i Danmark
Flest mænd, medianalder 68 år
DIFFUST STORCELLET B-CELLE-LYMFOM
Patogenese
Tumorsupressorgener/protoonkogener
replikation af en malign klon af germinale eller postgerminale B-celler.
30% har aktivering af protoonkogenerne BCL-6 og BCL-2.
Sjældent inaktivering af Tumorsupressorgener
Hvilket lymfom
Beskriv cellerne
Diffust storceller b-celle lymfom
Hyppigst ses en blanding af centroblaster med vesikulære cellekerner med randstillede nukleoler og immunoblaster med vesikulære cellekerner med centrale nukleoler
Ekstranodal lokalisation
Typiske er i hud, skjoldbruskkirtel, knogle, mavesæk, tyndtarm, bryst, testis og hjerne. Symptomerne skyldes lymfomets lokalisation. Behandlingen følger de generelle retningslinjer for sygdommen.
Diffust storcellet B-cellemlymfom
Behandling
Yngre/ældre
Involvering af CNS
ALLE patienter behandles med anti-CD20-antistof (rituximab) samt kemoterapi (cyclophosphamid, adriamycin, vincristin, prednisolon, såkaldt CHOP).
Hos yngre patienter med avanceret sygdom tillægges ofte etoposid.
Hos patienter med øget risiko for CNS-recidiv suppleres behandlingen med højdosis methotrexat, mens patienter med udelukkende CNS-involvering behandles alene med methotrexat-holdige regimer.
Diffust storcelle B-celle lymfom
Prognose
Helbredelse ses hos 95 % af patienterne med helt lokaliseret tumor og hos 25 % af patienterne med meget stor tumorbyrde og højt risikoindeks. Femårsoverlevelsen er samlet set 65 %.
BURKITTS LYMFOM
Forekomst
Et sjældent lymfom, der udgør 1 % af alle tilfælde af malignt lymfom i Danmark.
BURKITTS LYMFOM
Benævn de tre inddelinger
Der findes tre varianter:
Endemisk Burkitt, der optræder i Ækvatorialafrika, hvor alle tilfælde er Epstein-Barr-viruspositive.
Sporadisk Burkitt, der optræder uden for Ækvatorialafrika overalt i verden, herunder i Danmark.
Immundefektassocieret Burkitt, der optræder hos HIV-inficerede patienter. Her kan Epstein-Barr-virus påvises i tumor i 30-40 % af tilfældene.
BURKITTS LYMFOM
Hvilken virus er associeret med sygdommen?
EBV og HIV
Derfor er virus serologi altid vigtig
BURKITTS LYMFOM
Morfologisk udseende af cellerne
BURKITTS LYMFOM
Patogense (mutationer)
I 80 % af tilfældene foreligger der translokation t(8;14), hvorved protoonkogenet c-myc fusioneres med IgH-genet og aktiveres af dettes promoter.
BURKITTS LYMFOM
Lokalisation
Lymfomet lokaliseres oftest ekstranodalt. Nævnt med aftagende hyppighed er sporadisk Burkitts lymfom lokaliseret til abdomen, knoglemarv, pleura med ekssudat, CNS, perifere lymfeknuder, pharynx, testikel og brystvæv.
Burkitts Lymfom
Behandling
kortvarig, intensiv kemoterapi med høj dosisintensitet omfattende en kombination af anti-CD20-antistof og flere cytostatika i høje doser.
hovedparten skal kunne passere BHB for at forebygge/ behandle spredning til CNS.
Ved stor tumorbyrde: høj risiko for tumorlyse ved behandlingsstart, hvilket kræver forebyggende behandling med fx rasburikase, som modvirker udfældning af urinsyrekrystaller i nyretubuli.
MANTLE CELLE LYMFOM
Definition og markører
Lymfom i mantlezonen.
De klonale celler er CD5-positive antigen-naive prægerminalcenter B-celler fra mantlezonen, der omgiver de normale germinalcenterfollikler.
MANTLE CELLE LYMFOM (MCL)
Forekomst, alder, køn
Udgør ca. 6 % af non-Hodgkin-lymfomer svarende til 75 nye tilfælde årligt i Danmark. De fleste patienter er mænd, og medianalderen på diagnosetidspunktet er 69 år.
MANTLE CELLE LYMFOM (MCL)
Patogenese (mutationer)
Lymfomet skyldes en klonal ekspansion af maligne B-lymfocytter.
reciprok translokation t(11;14) mellem cyclin D1-genet på kromosom 11 og IgH-genet på kromosom 14.
Overudtryk af det cellecyklusregulerende cyclin D1-protein medfører abnorm proliferation.
CD5 positive lymfomer
Mantle
Ses Leukæmisering ofte med Mantle Lymfom?
Ja
Mantle lymfom
Hvordan stilles diagnosen?
Hvad er de væsentligste differentialdiagnoser?
excisionsbiopsi støttet af immunhistokemisk påvisning af B-celle-markører, CD5, CD23, Ki-67, overekspression af cyclin D1 og/eller FISH med påvisning af t(11;14).
De væsentligste differentialdiagnoser er kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og andre former for B-NHL.
Mantle cell lymfom
Behandling og vedligeholdesbehandling
Yngre/ældre
Behandling bør indeholde rituximab. Patienter <66 år tilbydes kombinationskemoterapi indeholdende bl.a. antracyclin og cytarabin.
Længst sygdomsfri overlevelse opnås ved højdosisbehandling med autolog stamcellestøtte + rituximabvedligeholdelsesbehandling.
Ældre patienter behandles med mindre intensiv immunkemoterapi (antracyclinholdig kombination eller bendamustin) + rituximabvedligeholdelse.
Hodgkin lymfom
Definition og beskrivelse af cellerne
Malignt B-cellelymfom involverende lymfeknuder og andre organer med et klassisk histologisk billede bestående af spredte, karakteristiske klonale celler (Hodgkin-/Reed-Sternberg-celler)
HODGKIN-LYMFOM
Inddeling
Hodgkin-lymfom opdeles i klassisk Hodgkin-lymfom og nodular lymfocyte predominant Hodgkin-lymfom.
Hodgkin-lymfom
Reed-Sternberg-cellerne - hvordan ser de ud?
der er en B-lymfocyt, som har tabt de fleste af B-cellens karakteristika og egenskaber, herunder evnen til at producere immunglobuliner.
Reed-Sternberg-cellerne udgør kun 1-2 % af det samlede antal celler i et Hodgkin-lymfom.
De udtrykker CD15 og CD30, er ofte let genkendelige, store karakteristiske celler med rigeligt lyst cytoplasma og to eller flere kerner med meget tydelige nukleoli.
B-symptomer ved Hodgkins lymfom er et udtryk for
Udtryk for udbredt sygdom
Hvilke lymfeknuder regioner er ofte involveret i Hodgkins Lymfom?
Hvordan spredes canceren?
Lymfeknuderegionerne på halsen og i mediastinum er involveret i de fleste tilfælde, men alle lymfeknuderegioner kan være involveret, oftest sammenhængende regioner, idet sygdommen spredes ad lymfebanerne til naboregionerne
Blodsænkning betyder
Beskriv fortolkningen
en blodprøve, hvor man måler hvor meget de røde blodceller (erytrocytter) synker ned i en blodprøve i løbet af en time
SR er høj, hvis der er mange proteinstoffer, som får blodcellerne til at klumpe sammen. Det kan f.eks. være antistoffer dannet som følge af en betændelsestilstand
Hodgkins lymfom
Paraklinik
Udbredt sygdom: Anæmi
Forhøjet sænkningsgrad
Lymfopeni, neutrofil leukocytose, eosinofili, hypoalbuminæmi
Evt forhøjet LDH
Ved spredningen til lever og knoglemarv : forhøjet basisk fosfatase
Hodgkins lymfom
Hvor spredes den ofte til
De hyppigst involverede organer er lunger, lever og knoglemarv. Milten er også ofte involveret, men betragtes i denne sammenhæng som en del af det lymfatiske system.
senbivirkninger ved Hodgkins
sekundære cancere og kardiopulmonal sygdom
Differentialdiagnoser til Hodgkins
Tuberkulose er den vigtigste differentialdiagnose til Hodgkin-lymfom uden for den vestlige verden. T-cellerigt B-celle-lymfom er en differentialdiagnose til nodular lymphocyte Hodgkin-lymfom.
Hodgkins lymfom
Behandling
Klassisk Hodgkin-lymfom behandles med kombinationskemoterapi.
Patienter med lokaliseret sygdom får oftest kortvarig (2-4 måneder) kemoterapi efterfulgt af strålebehandling
patienter med avanceret sygdom behandles med mere langvarig kemoterapi (4-6 måneder) og oftest uden strålebehandling.
Kemoterapi er såkaldt ABVD, der gives hver 14. dag (adriamycin, bleomycin, vinblastin, dacarbazin). Udvalgte patienter med avanceret sygdom behandles med mere intensive kemoterapiregimer.
Immunterapi
Hodgkins
Brentuximab vedotin er et cytostatikum bundet til monoklonalt anti-CD30-antistof, der i monoterapi medfører respons hos ca. 75 % af patienter med relaps, og som også kan anvendes som vedligeholdelse i relapssituationen.
Immun checkpoint-inhibitorerne nivolumab og pembrolizumab (der begge er monoklonale anti-PD1-antistoffer) har ligeledes høj aktivitet ved Hodgkin-lymfom, formentlig pga. den udtalte ekspression af PDL1 og PDL2 på Hodgkin-/Reed-Sternberg-cellerne, og anvendes ved tilbagefald.
