Global Sundhed: Anæmisygdomme i globalt perspektiv - F Flashcards
Anæmi epidemiologi globalt?
Hvor mange har anæmi globalt og årsagerne dertil
20-40% af verdens befolkning
Fattige lande
* Fejlernæring.
* Malaria.
* Intestinale parasitter.
* Medfødte hæmoglobin sygdomme.
Rige lande
- Erhvervet sygdom.
Udvikling i anæmiprævalens 1995-2011
Generelt bare en reduktion
- Prævalens af anæmi (alle) faldet med 12%.
- Gravide kvinder faldet fra 43% til 38%.
- Fertile ikke-gravide kvinder faldet fra 33% til 29%.
- WHO target 2025 – halvering af anæmi blandt kvinder i reproduktiv alder.
Medfødte Hgb sygdomme
- Verdens hyppigste arvelige sygdomme med op mod 270 millioner bærere
- I visse lande er op mod 80% bærere
- På Sardinien er 18% bærere af α-thalassæmi og 13% af β-thalassæmi.
- I Nordeuropa er sygdommene stadig relativt sjældne men i vækst som flg af indvandring.
- I England og Holland undersøger man alle børn uanset etnicitet ved fødslen i visse områder.
Et normalt hæmoglobinmolekyle består af…?
Foruden Hæm delen…
2 α-globinkæder
OG
2 β-globinkæder –> (normalt voksen Hgb A).
eller
2 γ-globinkæder –> (Føtalt Hgb F).
eller
2 δ-globinkæder –> (VOksen Hgb A2, 2.5%).
I hvilket kromosom findes beta-globin generne?
Kromosom 11
b1 og b2
I hvilket kromosom findes alfa-globin generne?
Kromosom 16
a1, a2 eller a3, a4
Globinkædesyntese i foster- &
spædbarnstilværelse
Før fødsel:
- Alfa og gamma
Efter fødsel:
- Alfa og beta (topper ca. 18-42 uger)
- Gamma falder.
Ubalance i globinkæde produktionen
Hvis β-globinkæder helt mangler: - Kan 4 α-kæder ikke danne et Hgb molekyle. Det medfører øget dannelse af δ- kæder og derved HgB A2 som dog ikke kan bruges til ilttransport. Derudover vil γ-globinkæde produktion og derved Hgb F ikke ophøre efter fødslen.
Hvis α-globinkæder mangler: - Kan 4 β-kæder godt danne et Hgb molekyle β4 = Hgb H, som dog er ustabilt og dårligt afgiver ilt. Helt manglende α- globinkæde produktion er dog uforenligt med liv da γ4 HgB = HgB Barts ikke kan afgive ilt.
I begge tilfælde vil ”ubrugte” globinkæder medføre inklusionslegemer i
erythrocytterne som medfører yderligere hæmmet hæmatopoiese &
hæmolyse
Hæmoglobinsygdomme
Forskel på thalassæmi og seglcelle
To typer medfødte sygdomme.
- Syntesesvigt af en eller flere af globin kæderne thalassæmi.
- Ubalance i globin kæde syntese og derved:
- Ineffektiv erytropoieise.
- Hæmolyse
- Anæmi - Strukturelle ændringer i en af globinkæderne → ustabile hæmoglobinmolekyler fx. seglcellesygdommen.
- Fysiske ændringer i Hgb.
- I mindre grad anæmi og hæmolyse.
Beta-thalassæmi patofysiologi?
Overskud af frie alfa-globin kæder → degradering → formation af hemikromer
(Man kan ikke danne betakæderne)
→ hæmolyse, ineffektiv erytropoeise, membranbinding af IgG og C3 → Anæmi → Øget erytropoetin syntese, splenomegali → erytroid marrow expansion → skeletal deformitet osteopenia, jern overload.
Fordeling af hæmoglobinopathier
Hvilke lande er tilstanden hyppigst?
Selektion som følge af malaria – især hgbS, men også
thalassæmier
Sydafrika: Sickle cell anaemia
Vestafrika: Hb C
Sydasien og sydøst EU: Hb E
Hæmoglobinopathier i DK
- Autosomalt recessivt arvelige sygdomme
- 10-13.000 personer i DK bærer et β-thalassæmigen eller et seglcellegen
- 10-25.000 personer i DK bærer et α-thalassæmigen
- Flere tusind fødsler / år i DK er med risiko for hæmoglobinopathi
- Indvandrere eller efterkommere
•Thalassæmi
- Middelhavslandene, Mellemøsten, Iran, Irak, Pakistan, Indien, Sydøstasien, Indonesien og Afrika.
• Seglcellesygdom
- Afrika, Mellemøsten, Tyrkiet, Grækenland, Indien, afroamerikanske befolkning.
Beta thalassæmi, hvad er det? Forekomst? Hvilke typer findes der?
- Homozygote - ß-thalassæmia major: Svær anæmi
- Heterozygote - ß-thalassæmia minor: Ingen symptomer. Let anæmi
- Sværhedsgraden af symptomer afhænger af den specifikke mutation (ß0 eller ß+)
- Forekomst: Sydeuropa, mellemøsten, nord-vest afrika, sydøstasien
Beta thalassæmi, Diagnostik?
Svær mikrocytose (MCV < 65)
Hgb elektroforese
Hb-F
høj Hb-A2
Beta thalassæmi, Behandling?
– Thalassæmia minor: Ingen beh., genetisk rådgivning
– Thalassæmia major: Blodtranfusioner, jernkelerende behandling. Genetisk rådgivning, Evt. splenektomi. Evt allogen knoglemarvstransplantation.