Kap. 6: Psoriasis Flashcards
Hvad er prævalensen af psoriasis?
2-3%
I hvilken aldersgruppe debuterer psoriasis hyppigst?
15-30 år
Er psoriasis hyppigst hos kvinder eller mænd?
Lige hyppig
Beskriv symptomerne på psoriasis. Fælles for alle og hvad der karakteriserer hver undertype.
- Fælles:
Symmetrisk fordelte, skarpt afgrænsede, højrøde, infiltrerede elementer dækket af stearinglinsende tykke skæl med varierende tykkelse. Oftest på albuer, knæ, hårbund, negle, ekstensorsider på over og underekstremiteter og i sakralregionen. Str. kan variere fra millimeter til håndflade store.
Fjerner man skæl kan der opstå punktformede blødninger (=auspitz tegn)
2/3 har kløe (generende - dog mindre end ved atopisk dermatitis)
Socialt: stigmatiserende og invaliderende
- Nummulat og en plaque:
møntstore sammenhængende elementer (større ved plaque). Skældannelse i hårbund, håndflader og fodsåler. Under opdeling ses central afblegning evt. leukoderma (hypopigmentering) da plaques heler centralt fra. Efter opheling ses hypo eller hyperpigmentering. - Akut guttat:
udvikles over få uger med 2-5mm papler symmetrisk på det meste sf kroppen. Er ofte udløst af en streptokokinfektion —> man skal altid udføre en tonsilpodning og overveje at behandle for halsbetændelse. Kan svinde spontant over måneder. Ses hos unge og folk der er kendt med psoriasis. Efterfølgende udbrud vil oftest være nummulat eller plaque psoriasis. - Intertriginøs:
Kaldes også fleksural eller invers. Sidder i hudfolder. Der ses IKKE skæl da de gnubbes af + der er fugtigt. Ses især hos ældre og overvægtige - eller hos børn med ble. - Pustoløs:
Pustler på rød udtalt inflammeret hud. De er sterile og skyldes invasion af neutrofiler. Kan være lokal eller generaliseret. Hyppigst hos 40-60 årige. Nogle har plaque psoriasis først. Generaliseret er som regel akut og kan give feber og træthed.
Kan også være isoleret til hænder og fødder alene = pustoløs palmoplantaris. 5 gange hyppigere hos kvinder. 90% er/var rygere. Kan forekomme sammen med plaque psoriasis. De har også øget forekomst af autoimmun thyroideasygdom. Tørrer ind i løbet af få uger, men recidiverer ofte. Denne type ses hos TNF alfa behandlede, RA og Crohns patienter. - Acrodermatitis continua hallopeau:
Ømme, erythematøse, skællende, evt. fissurerende plaques med pustler og negleforandringer distalt på fingre og tæer. Svinder i løbet af få uger. Er sjælden. - Psoriasis erythrodermi:
Højrød hud med kraftig afskalning, infiltration og ødem. Almen påvirkning med kulderystelser og risiko for væske og elektrolytforstyrrelser. Er sjælden og kan skyldes pustulær psoriasis. Kan ikke adskilles fra erythrodermi af andre årsager. - Neglepsoriasis:
Små fordybninger/fingerbølsprik, onykolyse (neglen løfter sig fra neglelejet), oliepletter (rød gule), sivmarvsagtig fortykkelse med længdegående aftegning og negledystrofi. Er associeret med psoriasisartrit. - Psoriasis artritis:
Psoriasis vulgaris kan blive pustuløs og angribe led. Psoriasis artritis ses hos 20-30% med moderat til svær psoriasis. Endnu flere har ledsymptomer. Formentlig pga. entesopatier(inflammation i sene, ledkapsel, fascie eller ligament). Det er en seronegativ artrit der angriber distale fingre og tæer, Columbia og sacroiliaca led. 70% får hudsymptomer først. 15% samtidigt. 15% ledgener først.
Hvad er patogenesen til psoriasis?
Hyperproliferation af keratinocytter —> inkomplet differentiering og kraftig skældannelse. Keratinocyt transittiden gennem epidermis øges med en faktor 4-10 (plejer at være 28 dage). Immunsystemet har også en afgørende rolle. Frigiver bl.a. cytokiner der giver dilaterede kar og forstørrede dermale papiller.
Hvad er ætiologien til psoriasis? Og hvilke faktorer kan fremprovokere det?
Ukendt. Men med en arvelig komponent.
- Streptokokinfektion
- Større alkoholforbrug
- Rygning
- Stress
- Lægemidler (lithium, klorokin, betablokker og interferon)
- Traumer mod huden
- For hurtig udtrapning af kortikosteroidbehandling (derfor giver man dem det ikke systemisk)
Benævn de kliniske former af psoriasis.
- Psoriasis vulgaris (guttat, nummulat, en plaques, intertriginøs, sebopsoriasis)
- Psoriasis pustulosa (generaliseret, lokaliseret til hånd og fod flader, acrodermatitis continua)
- Neglepsoriasis
- Psoriasis erythroderma
- Psoriasis artrit
Hvad er ens livstidsrisiko for at udvikle psoriasis hvis man har en forælder med det?
25%
Hvad er ens livtidsrisiko for at få psoriasis hvis begge ens forældre har det?
65%
Hvordan diagnosticeres psoriasis?
Oftest klinisk. Biopsi er sjældent nødvendig.
Hvilken form for psoriasis er den hyppigste? I hvor mange % af tilfældene er det den?
Nummulat og psoriasis en plaque. Ses hos 80-90%
Kommer psoriasis recidiver oftest samme eller nye steder?
Samme
Nævn differentialdiagnoser til psoriasis.
- Atopisk dermatitis (som regel mindre infiltreret og skællende)
- Seboroisk dermatitis (skæleksem)
- Nummulat eksem (mere kløende og ekskorieret = hudafskrabet)
- Svampeinfektion
- Pityriasis rosea (har dog karakteristisk lokalisation og primær medaljon. Er mindre infiltreret med mindre skældannelse)
- Sekundær syfilis (roseola) har universel adenit og positiv syfilisserologi
- Lichen ruber (mindre, kantede, blårøde, sparsomt skællende papler.
- Dermatofyse (ligner ophelingsfasen, men er mindre rød og skællende - svampeundersøgelse afgør)
Sædvanligvis er man dog som sagt ikke i tvivl pga. elementernes udseende, lokalisation og hyppig negleinvolvering.
Hvordan behandles psoriasis?
Afhænger af sværhedsgrad og fase. Men generelt:
- Begræns forværrende faktorer og velinformér
- Opspor for artrit
Lokalt:
- Lokal steroid
- D vitamin analoger i kombination med lokalsteroid (gruppe 3 generelt, 2 i ansigt, 4 under okklusionsplaster hvis svær)
- Keratolytika mod skæl (fx. salicylvaselin eller karbamid)
- UVB
- Evt. PUVA (psoralan og UVA) dog karcinogen
- Tjære hvis svær (men karcinogen hos dyr)
Systemisk:
- Methotrexat hvis svær eller artrit (lavdosis ifht. Kemo)
- Retinoider mos pustuløs
- Ciclosporin - men nefrotoksisk
- Biologiske lægemidler (hvis standardbehandling ikke virker eller tåles) Er ofte antistoffer eller receptorfusionsproteiner. TNF alfa eller interleukin hæmmer. Dyr, men effektiv og få bivirkninger.
- Dimethylfumerat
- Amprimelast (PDE4 hæmmer)
Hvorfor må man ikke stoppe lokalsteroidbehandling brat?
Rebound effect
