Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Dermatologi > Kap. 17 Hudens Sår > Flashcards

Kap. 17 Hudens Sår Flashcards

1
Q

Hvor mange danskere lider konstant af et større sår?

A

Ca. 60.000

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn 5 årsager til sår i huden.

A
  1. Karforandringer (arteriosklerose, venøs insufficiens, lymfødem)
  2. Tryk
  3. Neuropatier
  4. Tumorer
  5. Immunologiske sygdomme (pyoderma gangraenosum, vasculitis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn 10 årsager til bensår.

A
  1. Venøs insufficiens
  2. Arteriosklerose
  3. Traumer
  4. Diabetes
  5. Vaskulitis
  6. Pyoderma gangraenosum
  7. Sjældne karsygdomme
  8. Tumorer
  9. Panniculitis
  10. Infektiøse sår
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn 9 ting der forringer prognosen ved bensår?

A
  1. Anæmi
  2. Hjerteinsufficiens
  3. Nyreinsufficiens
  4. Overvægt
  5. Diabetes
  6. Dårlig almentilstand
  7. Dårlig ernæringstilstand
  8. Rygning
  9. Immunsupressiv behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken årsag er den hyppigste til kroniske bensår?

A

Venøs insufficiens. Klapinsufficiens i kommunikantvenerne mellem de dybe og superficielle vener.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er årsagen til venøs insufficiens?

A

Tidligere dyb thrombophlebit
Genetik
Graviditet
Inaktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Har man venøs insufficiens bare fordi man har superficielle varicer?

A

Nej - kræver klapinsufficiens og stase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor sidder venøse bensår hyppigst? Og hvorfor?

A

7-10cm over malleolus medialis

Hvor de insufficiente kommunikantvener sidder—>forhøjet venetryk—>kapillærproliferation+kapillærfortykkelse, ødem, udsivning af blod, hæmosiderinaflejring og øget BV dannelse —> lavere ilttension i vævet —> misfarvet, ødematøst og hårdt (lipodermatosklerose) evt. kløende staseeksem, rødt granulationsvæv og gule fibrinbelægninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor sidder arterielle bensår? Og hvorfor?

A

Mere perifert på tæer og fødder. Der er multiple med en stejl kant.

Skyldes nekrose grundet nedsat ilttension.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvem har typisk flest smerter - arterielle eller venøse bensårs patienter?

A

Arterielle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan sover patienter med arterielle bensår?

A

Siddende eller med benene udover sengekanten for at mindske iskæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

En patient med bensår har eksem - nævn 3 ting det kunne være?

A
  1. Staseeksem
  2. Kontakt/behandlingseksem
  3. Infektion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan kommer ben til at se ud efter mange års bensår med lipodermatosklerose

A

Som en omvendt flaske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvorfor får diabetikere sår?

A

De har perifere neuropatier —> sår på tryk steder. Er små og dybe men mærkes ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad vil du spørge en med bensår om i din anamnese?

A 
Hvordan er det opstået? 
Traume? 
Smerter? 
Claudicatio? 
Kendt diabetes lære anæmi?
Tidligere dyb årebetændelse?
Rygning? 
Motion?
Stivkrampevaccination?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad kigger du efter i din objektive undersøgelse af patienter med bensår?

A 
Inspicer hele benet.
Lokalisation af sår?
Udseende af sår: sort nekrose, gul fibrin, rødt granulationsvæv, sårrande, blottet sene eller knogle, infektionstegn?
Misfarvning?
Ødem?
Varicer?
Staseeksem?
Behåring?
Tegn til lipodermatosklerose?
Fodpulse?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor finder du pulse på fødderne? Og hvilke kar er det?

A

Arteria dorsalis pedis ovenpå fodden.

Arteria tibialis posterior bag mediale malleol

18
Q

Hvad er symptomerne på dyb trombephlebitis?

A

Trykømhed på dybe vener - men kan også være asymptomatisk.

19
Q

Hvordan ses varicer bedst?

Hvordan udredes fasciedefekter?

og klapdefekter?

A

Med patienten i stående stilling.

Ved palpation af tibias mediale kant.

På UL.

20
Q

Hvad gør man hvis man ikke kan mærke perifer puls?

A

Mærker højere oppe og overvejer at måle arterielt tryk og tåtryk.

21
Q

Hvem er særligt dårlige til at hele bensår?

A 
Anæmiske
Albumin deficiente
Diabetikere
Hjerteinsufficiente
Nyreinsufficiente
Overvægtige
Dårlig almentilstand
Dårlig ernæring
Rygere 
Immunsuprimerede 
Kredsløbsforstyrrede
Folk med store ødemer
Dem med nekrose og fibrin
Dem med infektion og eksem
22
Q

Hvilken mikrobiel agens forårsager oftest sårinfektioner? I hvormange % af podninger findes den? Hvem behandles med antibiotika?

A

Staph aureus.

80% - man behøver ikke at have infektionssymptomer for at have den i sin flora.

Kun symptomatiske skal podes og får antibiotika.

23
Q

Når det ikke er Staph aureus - hvad er det så?

A

Streptokokker eller pseudomonas

24
Q

Hvad karakteriserer pseudomonas?

A

Det lugter karakteristisk og giver grønne belægninger.

25
Hvad finder man indledende ud af med sårpatienter?
- Hvilken type sår? - Er der infektion? - Er der ødem? Kan vi komprimere? - Hvilken sårpleje? Oprens? Opheling?
26
Hvad består sårbehandling af?
- Rensning med sæbe eller kaliumpermanganat (røde bade) - Fjernelse af fibrin og nekrose - kompression - evt. ACE hæmmer eller diuretika hvis hjerteinsufficiens - Anæmi udredning - Babdagering - Antibikrobielt stof (fx sølv eller kul) - Staseeksem får lokalsteroid og evt. lappeprøve udredning - Der tilstræbes fugtig sårheling - Evt. venekirurgi
27
Hvor tit skal sår skiftes?
I starten hver dag, senere 2 gange om ugen.
28
Hvem SKAL opereres for sår?
Arterosklerotiske sår med gangræn.
29
Hvem kan ikke opereres?
Dem med tromber i de dybe vener.
30
Nævn 4 differentialdiagnoser til bensår.
1. Vasculitissår 2. Pyoderma gangraenosum 3. Cancer 4. Decubitus
31
Hvad kommer hurtigst arterielt eller venøst ulcus?
Arterielt (<6måneder)
32
Hvad er tåtrykket normalt og ved arteriel sygdom? Hvornår er det amputationstruende?
Normalt: over 50 Arterielle problemer: under 50 Amputation: under 30
33
Hvad er ankel/arm indekset ved arterielle sår?
Under 0.8
34
Beskriv vaskulitissår
Er bilaterale, multiple og starter som palpapel purpura. Kan udløses som led i immunologiske reaktioner fx BV sygdomme
35
Beskriv pyoderma grangraenosum. Hvordan behandles det?
Debuterer med en øm pustel eller absceslignende nodulus, der ulcererer og efterlader et smertefuldt sår med rødviolette kanter, nekrose og granulationsvæv. Vokser hurtigt og kan blive stort. Bikage agtig struktur. Udeluk nekrotiserende fascitis. Er ofte associeret med inflammatorisk tarmsygdom, RA eller hæmatologisk sygdom. Med lokalsteroid, systemisk steroid eller immunsuprimerende fx ciclosporin.
36
Hvordan heler pyoderma gangraenosum? Må man kirurgisk revisere det?
Med store ar. Nej. Det kan forværre sygdommen =patergifænomenet
37
Diabetikere får sår på tæer og fødder samt Necrobiosis lipoidica. Beskriv dette?
NL er en granulomatøs hudsygdom med fortykkede karvægge og fedtaflejringer i karrene Den eksakte årsag til lipoid nekrobiose er ukendt, men diabetisk mikroangiopati er muligvis medvirkende Sammenhæng mellem diabeteskontrol og debut/progression af lipoid nekrobiose er usikker Hudlæsionerne begynder som 1-3 mm velafgrænsede papler som ekspanderer med en aktiv kant og centralt bliver de voksagtige og atrofiske I starten er elementerne rødbrune, men de bliver efterhånden mere gule og atrofiske NL er næsten altid lokaliseret prætibialt, forekommer kun undtagelsesvist andre steder Der kan ses mange teleangiektasier i omliggende hud Ulceration forekommer som komplikation Hos de fleste med NL foreligger multiple og bilaterale læsioner Læsionerne er oftest smertefrie
38
Hvornår tænker vi cancer og hvordan udelukkes det?
Atypiske langvarige sår. Tager biopsi fra sårranden.
39
Hvad øger risikoen for decubitus?
``` Akut sygdom Bevidstløshed Dehydrering Paralyse Immobilitet Inkontinens Afmagring Alder over 80 Apopleksi, frakturer, forgiftninger, infektioner, cancer ```
40
Beskriv decubitus og hvordan der behandles.
Sidder ofte på lænd, sæderegion, hofter, hæle og malleoler. Ses oftest i løbet af de første 10 dages immobilitet. Få timers total immobilitet er nok til at danne sår. Først ses rødme, så skællende decubitus dermatitis, så sort nekrose og ulceration. Det forlænger sygdom og behandlingsomkostninger hos allerede syge patienter. Behandling=aflast, afklip nekrose, saner infektion, mobiliser og optimer almentilstand.

Dermatologi (29 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions