Kap 14. Infektioner i huden - bakterier

Question 1

Nævn tre ting der disponere til infektioner i huden

Answer 1

Nedsat barierefunktion
Alder (baby eller gammel)
Nedsat immunitet pga. behandling eller sygdom

Question 2

Hvad karakteriesere ‘hudens ørkner’ og hvilke bakterier trives her?

Answer 2

Tørt, salt, surt (pH =5,5) og koldt (35 grader).
Stafylokokkus edidermidis og micrococcus species.

‘Hudens ørkner’ er på den frie hud på ekstremiteter og krop.

Question 3

Hvad karakterisere ‘hudens sumper’ og hvilke bakterier lever her?

Answer 3

Vådt, varmt
‘Hudens sumper’ er i hudfolderne i aksiller og lyske - her ses koryneiforme stave.
Og de seberoriske områder - her ses Cutibacterium acnes, svampen Malassezia furfur og Demodex-mider.

Question 4

Nævn 4 mikroorganismer der kan være patogene, men som også kan sidde på huden uden at forårsage sygdom.

Answer 4

E. coli
Pseudomonas aeruginosa
Stafylokokkus aureus
Candida albicans

Question 5

Hvilke infektioner er det øget risiko for hos patienter med atopisk dermatitis pga. deres nedsatte barrierefunktion?

Answer 5

S. aureus
Molluscum contagiosum-virus
Herpes simplex virus

Question 6

Må man anvende steroidcreme ved bakteriel infektion i huden?

Answer 6

Ja

Question 7

Nævn de to bakterier der har størst betydning for hudinfektioner

Answer 7

S. aureus

Hæmolytiske streptokokker (streptokokkus pyrogenes)

Question 8

Hvor mange % har S. aureus i næsen?

Answer 8

30%

Question 9

Hvor mange % har hæmolytiske streptokokker i halsen?

Answer 9

10%

Question 10

Hvilken bakterie er personer med atopisk dermatit næsten altid koloniseret med?
Hvad gør det ved eksemet?

Answer 10

S. Aureus

Forværre eksemet lokalt.

Question 11

Hvilken sygdom kan S. pyrogenes forårsage udbrud af?

Answer 11

Guttat psoriasis

Question 12

Beskriv impetigo

• Hvordan ser det ud?
• Klør det?
• Hvor siddet det oftest?

Answer 12

• Overfladisk epidermal infektion med kløende ømme erosioner med sekretskorpe (gullig/brun skorpe)
• Ja
• Sidder oftest i ansigt (især næse og mundvige)
  Andre steder: øreflipper, hænder og håndled. Evt. truncus.

Question 13

Hvilke bakterier kan give impetigo

Answer 13

S. aureus oftest
Kan også være S. pyrogenes.

Smitter meget let.

Question 14

Hvad kan impetigo gives hos mindre børn?

Answer 14

Bullae med grumset væske (ikke klart purulent)

Det kaldes bulløs impetigo og skyldes et eksfoliativs toksin som nogle stammer S. aureus udskiller.

Question 15

Har man feber ved impetigo?

Answer 15

Nej! Ingen almen symptomer!

Evt. lymfeknudesvulst regionalt.

Question 16

Hvilke gruppe børn er især i risiko for at udvilke impetigo?

Answer 16

Børn med nuværende eller tidligere atopisk dermatit (de er koloniserede m. S. Aureus).

Question 17

Hvordan behandles Impetigo?

Answer 17

Afgrænsede tilfælde behandles m. lokalmidler:

• Klorhexidincreme 1%
• Evt. antibiotikaholdige salver - men pas på med det da der kan udvikles resistens.

Udbredte tilfælde behandles systemisk:
- Antibiotika (ikke penicillin - de er resistente) - brug Dicloxacillin.

Question 18

Må småbørn komme i institution når de har impetigo?

Answer 18

Nej, først når sårene er helede, og skorperne faldet af.

Question 19

Hvordan opstår SSSS (stafylokokkal scaled skin syndrome)?

Answer 19

Opstår ved hæmatogen spredning af S. aureus eksfoliative toksiner - fokus er ofte nasofarynx eller konjunktiva.

Question 20

Hvad er ektyma?
Hvor sidder det?
Hvordan behandles det?

Answer 20

Impetigo-lignende skorpedækkede forandringer - under skorpen ses dyb purulent infektion.
Oftest i nakken eller på benene.
Behandles ligesom impetigo.

Question 21

Hvad er follikulit?
Hvor sidder det?
Hvordan behandles det?

Answer 21

Purulent hårsæksbetændelse. Oftest af S. aureus.
Sidder typisk i hårbund eller på behårede lår (men kan sidde alle steder).
Ingen almen symptomer.
Behandles som Impetigo.

Question 22

Hvad er:

• En absces
• En furunkel
• En karbunkel

Answer 22

• Absces: dyberegående infektion i huden med pusansamling - heler op med ardannelse. Kan forekomme alle steder.
• Furunkel: dyberegående infektion i huden med pusansamling - heler op med ardannelse. Udgår fra hårsækkene.
• Karbunkel: En ansamling af furunkler.

Alle behandles med incision og udtømning. Typisk behøves antibiotika behandling ikke.

Question 23

Hvad er recidiverende furunkulose?

Answer 23

En plagsom sygdom med tilbagevendende furunkler.
Patienterne er ofte S. Aureus bærer.
Svært at bryde, men behandler med lokal mupiroscincreme i næsen, helkropsvask med klorhexidin og daglig skift af tøj, håndklæder osv.

Question 24

Hvad kaldes erysipelas også?

Answer 24

Rosen.

Question 25

Hvad er rosen?

Answer 25

En infektion i dermis m. hæmolytiske streptokokker. | Da det sidder i dermis bliver inflammationssystemet aktiveret.

Question 26

Hvordan ser rosen ud? | Hvordan har patienterne det?

Answer 26

Skarpt afgrænset rødme, hævelse, ømhed/smerte, varme lokaliseret ensidigt til ansigt eller ekstremitet (oftest underekstremitet) Patienterne er alment påvirket med feber.

Question 27

Hvad er cellulitis?

Answer 27

Infektion i dybeste del af dermis og subcutis. | Mindre velafgrænset end Rosen, men ellers ligner de hinanden.

Question 28

Udvikles Rosen hurtigt eller langsomt?

Answer 28

Hurtig progression.

Question 29

I svære tilfælde kan rosen blive hæmoragisk og bulløs. Hvordan har patienten det så?

Answer 29

Akut syg patient med hovedpine, opkastninger, kvalme, hurtigt temperaturstigning og kulderystelser.

Question 30

Hvordan behandles Rosen?

Answer 30

Systemisk penicillin (fenoxymetylpenicillin). Elevation og evt. kompression af ben. Fun fact: Hos diabetikere kan s. aureus være medvirkende årsag - de skal have dicloxacillin.

Question 31

Hvad skal Rosen patienter altid undersøges for?

Answer 31

Forsvamp og eksem, da de kan være indgangsport for recidiverende Rosen.

Question 32

Hvad er nekrotiserende fascitis? | Hvilken bakterie er patienten oftest inficeret med?

Answer 32

Dyb infektion med nekrotisering i subcutis og fascier. Livstruende sygdom. Pyogene streptokokker eller blandingsflora.

Question 33

Hvordan kender man forskel på rosen og nekrotiserende fascitis?

Answer 33

De ligner hinanden meget på udseende, men nekrotiserende fascitis gør helt ekstremt ondt.

Question 34

Behandling af nekrotiserende fascitis

Answer 34

Kirurgisk drænage og fjernelse af nekroser + antibiotika.

Question 35

Hvem får typisk perianal streptokok infektion?

Answer 35

Små børn. Det er velafgrænset rødme perianalt, og børnene klager over defækationssmerter. Podning sendes til dyrkning og behandles med penicillin.

Question 36

Hvad er Erythrasma, hvem får det typisk og hvordan ser det ud?

Answer 36

Erythrasma er en fredelig infektion forårsaget af Corynebacterium minutissimum. Ses oftest hos mænd som en rødbrun, skarpt afgrænset misfarvning i genitofemoral-folderne. Ingen kløe, inflammation, randaktivitet eller satelitemner som ved dermatofytose.

Question 37

Hvordan diagnosticeres Erythrasma?

Answer 37

På UV-lys ses en karakteristisk rød fluorescens (pga. at bakterien producere porfyrin).

Question 38

Hvordan behandles Erythrasma?

Answer 38

Fusidincreme, climdamycininliniment eller ved udtalte forandringer makrolid po.

Question 39

Corynebakterier forårsager også en anden hudinfektion - hvad er det for en, og hvor sidder den oftest?

Answer 39

Pitted keratolysis Sidder typisk i fodsåler i forbindelse med udtalt hyperhidrose (øget svedproduktion). Der ses landkortagtige ikke-inflammerede erosioner. Behandles på samme måde som erythrasma.

Question 40

Hvordan overføres borrelia?

Answer 40

Via skovflåten Ixodes. Den værter er mus og rådyr. Den lever i fugtige områder med bunddækkende planter. 15% af ixodes i DK er inficeret med borrelia.

Question 41

Hvad er inkubationstiden for borrelia?

Answer 41

2-32 dage. | Sandsynligheden for infektion stiger markant hvis skovflåten får lov at sidde over 24 timer.

Question 42

Hvordan ser borreliose ud i første stadie?

Answer 42

Erythema migrans - en rød macula på krop eller ekstremitet, der langsomt over uger breder sig ringformet. Ofte er der central afblegning. Ingen (eller ringe) skældannelse og kløe. Sidder ofte i armhule, lyske eller knæhase hos voksne I ansigt hos børn.

Question 43

Hvordan stilles diagnosen borreliose?

Answer 43

Klinisk diagnose. Ved erythema migrans over 5 cm i diameter. Serologi hjælper ikke.

Question 44

Hvad sker der i andet stadie af borreliose?

Answer 44

Neurologiske symptomer af varierende grad Mono- eller oligo-artrit Myokardit Almen symptomer.

Question 45

Hvad sker der i tredje stadie af borreliose?

Answer 45

Opstår måneder til år efter biddet. Der ses acrodermatitis chronica atrophicans Kronisk reaktiv artrit Kronisk encephalomyelit.

Question 46

Hvad er acrodermatitis chronica atrophicans?

Answer 46

Asymmetrisk dermatit på en ekstremitet med varierende misfarvninger (kan være blegrøde, højrøde, violette) + ødem og senere hudatrofi. Diagnose stilles ved serologi - ser efter antistoffer mod borreliose.

Question 47

Hvad er behandlingen af Borreliose?

Answer 47

Fjern flåten hurtigst muligt. Ved erythema migrans gives penicillin (fenoxymethylpenicillin eller doxacyklin) i 10 dage. Ved velbehandles erythem migrans udvikler sygdommen sig ikke til andet og tredje stadie.