Kap. 25. Akut dermatologi Flashcards

1
Q

Hvad kaldes erysipelas også?

Hvilken bakterie forårsager erysipelas?

A

Rosen
Streptokokkus pyrogenes (hæmolytiske streptokokker)
Kan sjældent skyldes S. aureus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan ser erysipelas patienter ud klinisk?

A

Asymmetrisk udslæt med udtalt rødme, hævelse og varme.

Høj feber, smerter om ømhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor sidder erysipelas oftest?

A

Ansigt eller crura

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kan erysipelas udvikle sig til?

A

Bulløs erysipelas.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan behandles erysipelas?

A

Med iv. penicillin.

Hvis tilstanden skyldes S. aureus bruges pencillinase stabile penicilliner - dicloxacillin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er en vigtig livstruende differential diagnose til erysipelas?
Hvordan kender man forskel?

A

Nekrotiserende fascitis.

Sygdommene ligner meget hinanden, men smerterne er udforholdsvis stærke ved nekrotiserende fascitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan behandles nekrotiserende fascitis?

A

Kirurgisk og med antibiotika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn symptomer på SSSS (stafylokokkal scalded skin syndrome)

A

Udbredt ømhed og erythem på huden med spaltedannelse af epidermis - ses som overfladiske bullae og fladeformet afskalning.
I ansigtet ses tør, øm skældannelse (næsten skorper) omkring munden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvem får SSSS?

Gør det ondt?

A

Børn (sjældent kan voksne få det hvis de er immunsuprimmerede eller har nedsat nyrefunktion)
Det gør rigtig ondt, og børnene reagere på mindste berøring af huden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan behandles SSSS?

A

Penicillinase stabilt penicillin (dicoxacillin) iv.
Væsketerapi
Indlæggelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn en alvorlig differential diagnose til SSSS

A

TEN (Toksisk Epidermal Nekrolyse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn differential diagnoser til pludseligt udviklede pustler

A

Pustuløs psoriasis - er et universelt udbrud. Patienterne har det rigtigt dårligt - feber.
Medikamentelt eksantem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad skal mistænkes ved pludseligt opstået asymmetriske, kløende, røde papler og vesikler (evt. bullae).

A

Insektstik.
Loppebid fås på tildækket hud.
Væggelus fås på eksponeret hud - om natten.

Behandles med sanering af miljøet,
lokalsteroid og antihistamin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv et urticaria-udslæt

A

Flygtige kvadler i blegrød farve. Det klør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kan forårsage anafylatisk reaktion?

A

Lægemidler
Fødevare
Insektstik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er symptomerne på anafylaktisk reaktion der kan udvikles til shock??

A
Urticaria og/eller angioødem
Larynxødem
Bronkospasmer
Kvalme
Diaré
Kramper 

Shock: hypotension og arytmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er behandlingen ad anafylaksi?

A

Adrenalin.

Patienter får en epipen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er behandlingen af hereditært angioødem?

A

Iv. C1-inhibitor-koncentrat eller subkutan injektion med icatibant (beta-2-receptor antagonist).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er de hyppigste årsager til akutte eksantemer?

A

Lægemidler eller infektioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan udredes akutte eksantemer?

A

Biopsi og detaljeret medicin/naturmiddel anamnese.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan behandles akutte eksantemer?

A

Seponere udløsende årsag.

Symptomatisk behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er behandlingen af akut solforbrænding?

A

Symptomatisk.
Evt. kølende bade. Lokalsteroid. NSAID.
OBS på fotosensitivitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er erytrodermi?

A

Generaliseret, rød, inflammeret hud som afficere mere end 90% af kropsoverfladen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke sygdomme kan udvikle akut erytrodermi?

A

Atopisk dermatitis - evt. med bakteriel eller herpes infektion
Psoriasis
Udbredte eksemsygdomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er faren ved eytrodermi?

A

Dårlig temperaturregulering
Kardiel belastning med takykardi
Ødemer og hypoproteinæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er erythema multiforme?

A

En akut immunologisk medieret inflammatorisk hudsygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvordan ser erythema multiforme ud?

A

Karakteristiske ringformede elementer med koncentrisk varierende farve (mørkerød i midten og lysere ude i kanten - kaldes kokarder). Evt. ses bullae centralt i elementerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan udvikles erythema multiforme?

A

Akut

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvor på kroppen ses eythema multiforme?

A

Symmetrisk fordelte få til talrige makulopapuløse elementer på hænder, fødder, ben, arme, ansigt og sjældnere på kroppen.
Der kan ses rødme og erosion af slimhinder i mund og øjne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Er udslættet ømt?

A

Ja, og evt. let kløende.

31
Q

Hvad udløser erythema multiforme?

A

Ofte findes ikke nogen udløsende årsag.
Infektioner (herpes infektioner og mycoplasma pneumoniae)
Medicin (sjældent)

32
Q

Nævn differential diagnoser til erythema multiforme

A

Toksisk erythem og medikament udløst eksamtem
- men disse to er mere diffust afgrænsede og ses overvejene på kroppen.

Sweets syndrom - her er kroppen mere involveret og der ses pseudovesikler i randen af elementerne.

Pemfigoid ved bulløse forandringer.

Urticaria - her er elementerne flygtige og svinder indenfor 24 timer.

Steven-Johnsons syndrom ved svære tilfælde af bulløs erythem multiforme.

33
Q

Hvordan udredes erythema multiforme ved tvivl?

A

Hudbiopsi til histologi

34
Q

Hvad er prognosen ved erythema multiforme?

A

God. Heler spontant i løbet af uger.

Der kan ses forbigående postinflammatorisk hyperpigmentering.

35
Q

Hvodan behandles erythema multiforme?

A

Potent lokal steroid eller evt. systemisk steroid ved svære tilfælde.
Behandler udløsende årsag hvis den findes:
Seponer medicin
Behandl herpes eller mycoplasma pneumoniae.

36
Q

Forekommer medikamentelt udslæt ofte?

Hvordan ser det typisk ud?

A

Ja

Typisk er det enten makulopapuløst symmetrisk eksantem eller urticaria.

37
Q

Hvor lang tid går der fra indtaget af lægemidlet til udslættet udvikles?

A

Udslættet udvikles typisk indenfor 3 uger, men kan sjældent udvikles senere.
Kan være milde tilfælde eller livtruende.

38
Q

Nævn 2 faktorer der kan disponere til udvikling af lægemiddeludslæt.

A

Virusinfektion

Genetisk polymofisme

39
Q

Hvor mange % får lægemiddelinduceret udslæt?

  • Ambulant
  • På hospital
A

0,5% ambulant

1% på hospitalet

40
Q

Hvorfor er det vigtigt at erkende exanthema medikamentale?

A

Fordi det kan gå forud for alvorligere genereliseret allergisk eller toksisk reaktion, der inddrager andre organer.

41
Q

Hvor skal lægemiddelbivirkninger indberettes?

A

Til lægemiddelstyrrelsen

42
Q

Nævn forskellige mekanismer ved lægemiddelreaktioner (5)

A
  • Allergisk reaktion (type 1, 2, 3 og 4) - her skal patienten sensibiliseres først.
  • Dosisafhængig intolerans
  • Overdosering
  • Farmakologisk bivirkning
  • Forværring af eksisterende sygdom
43
Q

Hvad er den eneste sikre diagnostiske metode?

Hvor skal den laves?

A

Provokationstest.

Skal laves på specialafdeling og kun når det skønnes nødvendigt.

44
Q

Hvilke patienter får oftere lægemiddeleksantemer?

A

HIV-patienter

Generelt anden tilstedeværende sygdom.

45
Q

Nævn mindst 4 lægemidler der hyppigst giver lægemiddeludslæt.

A
Amoxicillin/ampicillin
Sulfametoxazol
Andre penicilliner
Blodprodukter
Cefalosporiner
Allopurinol
NSAD
46
Q

Nævn lægemidler der giver morbilliformt makulopapuløst eksantem (også kaldet eksantema medicamentale)

A

Antibiotika
Gigtmidler
Diuretika
Antiepileptika

47
Q

Nævn lægemidler der giver urticaria

A

Acetylsalisylsyre
Røntgenkontrastmidler
Morfika
Anæstesimidler

48
Q

Beskriv hvordan de to typiske lægemiddeludslæt ser ud og hvordan de spredes på kroppen.

A

Symmetrisk maculært erytem eller urticarielt erytem begynder på kroppen, breder sig perifert på ekstremiteter og ansigt hvorefter det afbleges i samme rækkefølge.
Huden føles ofte brændende og kan klø.

49
Q

Nævn kliniske reaktiontyer ved lægemiddeludslæt (lidt det samme som differential diagnoser).

A
Generelle: 
- Eksantema medikamentia
- Urticaria og angioødem
- Erythema multiforme
- Likenoide reaktioner 
- Steven-Johnson 
- TEN
- Erytrodermi
Osv. 
Lokaliserede:
- Øget fotosensitivitet
- Akneiforme udslæt
- Alopeci
- Erythema nodosum 
- Hyperpigmentering 
- Seboroisk dermatitis 
osv.
50
Q

Hvornår svinder symptomerne efter seponering af lægemidlet?

A

Få dage

51
Q

Hvilket lægemiddel kan være årsag til recidiverende angioødem?

A

ACE-hæmmere

52
Q

Hvilke lægemidler kan give Lupus erytematosus lignende udslæt?

A
ACE-hæmmere
Calciumantagonister
Fenytoin
Statiner 
osv.
53
Q

Hvilke lægemidler kan give acniforme udslæt?

A

Lithium
Androgener
Systemisk steroid
Peroral antikonception

54
Q

Hvordan stilles diagnosen medikamentelt udslæt?

A

Ud fra anamnese, klinik og viden om hvilke lægemidler der hyppigst er årsag til lægemiddeludslæt
Kan evt. tage hudbiopsi, men det er ikke diagnostisk.

55
Q

Behandling af medikamentelt udslæt

A

Seponering sf lægemidlet.
Lokalsteroider
Hudplejemidler
Evt. antihistaminer

56
Q

Hvad står TEN for?

A

Toksisk epidermal nekrolyse

57
Q

Hvad står SJS for?

A

Steven-Johnson Syndrom

58
Q

Hvilke medikamenter er hyppige udløsende årsager til TEN og Steven Johnson?

A

NSAID, penicilliner, antiepileptika, tiazider, og allopurinol

59
Q

Er TEN og Steven-Johnson hyppige sygdomme?

A

Nej de er heldigvis sjældne

60
Q

Hvad er klinikken ved TEN og SJS?

A

Få dage med influenza lignende symptomer.
Så udvikles udbredt smertefuldt ødematøst erytem på større eller mindre del af kroppen.

Huden kan glide af i store flager og der ses store slappe bullae. Nekrotisk epidermis og involverede slimhinder afstødes.

61
Q

Hvad er forskellen mellem TEN og SJS?

A

Ved TEN er over 30% af kroppens hud involveret
Ved SJS er unde 10% af kroppens hud involveret.
Ved mellem 10-30% er der tale om en blandingstilstand (SJS-TEN overlap).

62
Q

Hvad er farligt ved TEN?

A

Kan være livstruende
Væske- og elektrolytforstyrrelser
Svigt af temperaturkontrol
Øget infektionsrisiko

63
Q

Hvad er mest involveret ved SJS - hud eller slimhinder?

A

Slimhinder.

Mundhule, læber, conjunktiva, anogenitalt og luftveje.

64
Q

Hvordan har SJS patienter det?

A

Feber og udtalt sygdomsfornemmelse. På læber og mund kommer der hæmoragiske erosioner som er smertefulde og bliver skorpedækket.

Der kan ses kokarde-elementer (mørkerød i midten og lysere ud mod kanten) - de er ikke lokaliseret akralt som ved erythema multiforme.

65
Q

Hvordan ser blodprøverne ud ved SJS og TEN?

A

Normale. Evt. med forhøjet CRP og leukocytter.

I svære tilfælde ses forhøjede levertal.

66
Q

Nævn differentialdiagnoser til TEN

A

SSSS
Kawasaki syndrom
Pustuløs psoriasis
Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) - diffust erytem med ødem og talrige pustler.
DRESS syndrom (drug rash with eosinofilia and systemic symptoms) - alvorlig tilstand.

67
Q

Behandling af TEN og SJS

A

Seponer alt ikke-livstruende medicin såå hurtigt som muligt.
Indlæggelse - evt. på intensiv.

68
Q

Hvad er erytrodermi?

A

Generaliseret, rød, inflammeret hud, som afficere mere end 90% af kropsoverfladen.
Der kan være skældannelse.

69
Q

Er forløbet akut?

A

Det kan både være akut eller snigende.

70
Q

Hvad er de hyppigste årsager til erytrodermi?

A

Psoriasis
Eksemsygdomme (som atopisk dermatit)
Medicinoverfølsomhed
Kutan T-celle lymfom

Evt.
Sézarys syndrom
Pityriasis rubra pilaris

71
Q

Hvad burges for at støtte/finde årsagen til erytrodermi?

A

Hudbiopsi m. histologi

72
Q

Hvis erytrodermi udvikles hurtigt, hvordan har patienterne det så?

A

Akut påvirkede med almen sygdomsfølelse, vekslende temperatur og kulderystelser. Hurtig puls.
Alvorlig tilstand hos ældre mennesker pga. den kardielle belastning samt væske og proteintab gennem huden.

73
Q

Hvad er behandlingen af erytrodermi?

A
Indlæggelse på specialafdeling. 
Den kliniske tilstand skal følges tæt. 
Symptomatisk behandling. 
Korrigering af væske og elektrolyttab. 
Temperaturregulering
Monitorering af kardiovaskulær funktion. 

Seponering af lægemidler hvis de mistænkes som udløsende årsag.

Evt. lymfeknude biopsi hvis der er mistanke om lymfom.