Hud og Hudsygdomme (kap. 1) Flashcards
Huden har mange funktioner og medvirker til at sikre betydningsfuld fysiologisk ligevægt, hvad angår (nævn 6):
- Væske- og elektrolytbalance
- Varmeregulering
- Fysisk barriere mod varme, kulde, stråling, traumer, infektioner og påvirkning fra kontakt med toksiske kemikalier og produkter (pigmentsyntese og øget stratum corneumstykkelse beskytter mod UV)
- Føleorgan (nervesystemet)
- Kommunikationsorgan (psykosocial og seksuel betydning)
- Immunologisk og metabolisk organ (Syntetisere D-vitamin)
Hvor stor en del udgør huden af kropsvægten? Og hvad er overfladearealet ca.?
- Huden udgør 1/12 af kropsvægten
- Overfladearealet er ca. 1,8 kvadratmeter
Beskriv hvordan huden er udviklet (ektodermal-, mesodermal-, samt crista neuralis-oprindelse og oprindelse fra knoglemarven)
- Ektodermal oprindelse: Epidermis, svedkirtler, talgkirtler, apokrine kirtler, negle og hår
- Mesodermal oprindelse: Dermis
- Crista neuralis: Melanocytter
- Knoglemarven: Langerhansceller/dendritiske celler
Benævn tykkelsen og lagene i epidermis.
- Tykkelse: 0,05 - 1mm (tynd hud i ansigt til tyk hud i hånd- og fodflader)
- Lag: Stratum basale, stratum spinosum, stratum granulosum og stratum corneum
Hvilken celletype udgør 95% af epidermis? Og hvad producerer de (4 ting)?
Keratinocytter (afstødningen i stratum corneum tager ca. en måned*). De producerer:
- Keratin
- Fedtstoffer (lamellar bodies - vamdafvisende effekt)
- Peptider (antimikrobielle egenskaber)
- Inflammationsmediatorer (cytokiner og kemokiner)
*Fun fact: Denne cyklus ændres ved sygdom - giver skæl og blæredannelse. Desuden ændres nogle af produkterne ved sygdom.
Hvad bestemmer hudfarven?
Vi har lige mange melanocytter uanset etnicitet (1 for hver 10 keratinocytter). Det er produktionen af melanin og størrelsen af melanosomer, der bestemmer hudfarven.
Nævn de 2 typer af melanocytter
- Eumelanin (brunsort) - beskytter mod UV-stråling
- Fæomelanin (rødgul) - kan bidrage til DNA-skade ved bestråling
Hvad bruger man til at påvise Langerhansceller i epidermis?
Antistoffer rettet mod cellens særlige overfladeantigen (CD1).
Hvad er funktionen af Langerhansceller?
De er antigenpræsenterende celler og producerer cytokiner
Hvad er funktionen af de ekkrine kirtler?
De udskiller sved, hvormed de regulerer temperatur og væskebalancen.
Fun fact: der er flest i ansigtet, og færrest på lårene
Hvilke typer hår findes der?
- Terminalhår (hovedbund og kønsbehåring). Disse er hår med marv
- Lanugohår (foster) / vellushår (fra fødslen). Disse er hår uden marv.
Hvor finder man ikke hårsække?
Hånd- og fodflader
Hvilke kirtler producerer hudtalg/hudfedt?
Talgkirtlerne (glandulae sebaceae). Findes især i de seboroiske områder
Hvor er de seboroiske områder?
Hårbund, centralt i ansigtet, på brystet og ryggen
Hvordan dannes neglene?
Som hornplader ved vækst fra både negleroden og neglelejet
Hvor tykt er dermis?
Mellem 1-2 mm.
Hvad afgrænser dermis og epidermis?
Basalmembranen
*Fun fact: Beskadigelse af basalmembranen ligger til grund for en række bulløse sygdomme
Hvad består dermis af, og hvilke lag har den?
Grundsubstans (celler og intercellulær substans)
Lag:
- Stratum papillare (øverste del mod epidermis)
- Stratum reticulare (overgangen til subcuts er ikke anatomisk velafgrænset)
Hvor findes karsystemet (og i hvilket lag findes lymfekarsystemet)?
I dermis (små arterioler og venoler, som løber parallelt med huden i stratum reticulare, og sender slynger o i stratum papillare, hvor der desuden findes lymfekar).
Hvordan er nervesystemet repræsenteret i dermis?
- Autonome motoriske nerver til svedkirtler og mm. arrectores pilorum
- Sensoriske til berøring, vibration, tryk, smerte og kløe (frie nerveender, Meissners (berøring) og Pacinis (tryk) legemer)
Hvilken celletype findes særligt i dermis?
Fibroplaster, der producerer kollagen, elastin og reticulin m.m.
Hvad gør mastcellerne?
Frigør histaminerne ved inflammatoriske reaktioner (især ved urticaria).
Hvad gør de dendritiske celler?
Præsenterer antigener (ligesom de Langerhanske celler i epidermis)
Hvad er det vigtigste ekstracellulære element i dermis?
Kollagen
Hvor finder man kollagen i kroppen?
Hud, knogler, sener, brusk, cornea, basalmembraner og kar
Hvad kan bruge til at måle syntesehastigheden af kollagen? Og hvad kan det bruges til?
- Type III-prokollagens aminoterminale propeptid (PIII-NP).
- Kan bruges til at kontrollere methotrexatbehandlingen, hvor øget kollagendannelse i leveren kan være en bivirkning.
Fun fact: mutationer I generne, der koder for kollagenfibre kan føre til bulløse sygdomme, da bindingen mellem dermis og epidermis ikke er tilstrækkelig stærk
Hvad er elastiske fibre betegnelsen for?
De makromolekylære strukturer, der med basis i kollagen dannes i dermis og former vævet.
- strukturen er løs i stratum papillare
- og fast i stratum reticulare
Hvad er det, der medfører løs hud og rynker med alderen og ved solpåvirkning?
Det stigende antal crosslinks i kollagen, som svækker hudens elasticitet (der sker bl.a. en glykosylering af kollagenet)
Hvad består subcutis af?
Bindevæv og celler, der kan opbevare fedt.
Hvad er funktionen af subcutis (2 stk.)?
- Varmeisolering
- Beskytter mod traumer
Nævn de celler, der findes i: - Epidermis (3) - stationære celler - Dermis (5) - stationære celler - Mobile celler (5) Slå op på side 20, tabel 1.1. for at se en oversigt, og deres funktion.
Epidermis:
- Keratinocytter
- Melanocytter
- Langerhansceller
Dermis:
- Fibroblaster
- Endotelceller
- Mastceller
- Dendritiske celler
- Nervefibre
Mobile celler:
- T-lymfocytter
- Monocytter
- Neutrofile granulocytter
- Eosinofile celler
- Basofile celler
Hvilke 2 overordnede grupper af celletyper findes der?
- Stationære celler: der normalt findes i huden
- Mobile celler: der kommer ind som inflammatoriske celler fra blodbanen
Hvilke allergi-typer ses i huden?
Type 4 og type 1 reaktioner
Hvad ser man typisk ved eksemsygdomme, mutant T-cellelymfom og psoriasis (angående T-lymfocytter)?
- En ansamling af aktiverede CD4+ T-lymfocytter
- En migration af T-lymfocytter op i epidermis
Hvilke celler ser man ved atopisk dermatitis?
Aktiverede T-lymfocytter og op til 10% eosinofile celler.
Hvor mange procent af hudtumorere forårsages af UV-stråling?
85%
Hvad er den vigtigste UV-inducerede DNA-skade?
Dobbeltbindinger i pyrimidinerne (cyklobutandimerer)
Hvad forstår man ved hudmikrobiomet?
Huden som vært for talrige bakterier, virus og svampe..
Fun fact: der er ca. 1 mio. bakterier pr. kvadratcentimeter hud
Hvilke punkter skal med i anamnesen?
- Allergi
- Dispositioner
- Tidligere sygdomme
- Den aktuelle sygdom
- Øvrige organsymptomer
- Medicinindtagelse
- Sociale forhold
- KRAM-faktorer
Hvilke 2 ting skal med i den dermatologiske undersøgelse?
- Helbredsundersøgelse
- Detailundersøgelse
Foretages afklædt og i god belysning, når relevant
Hvilke elementer skal med, for at beskrive fordelingen af hudforandringerne (3)?
- Lokalisation
- Udbredelse
- Symmetri
Hvilke elementer skal med i detailundersøgelsen?
- Form
- Farve
- Konsistens
- Afgrænsning
- Overflade
Obs! symptomerne kan variere i kroniske og akutte stadier af sygdommen - gentagne objektive undersøgelser er nødvendige
Hvad er tegn på, at epidermis er afficeret?
Afskalning
Hvad er en blødning i huden tegn på?
Beskadigelse af blodkar, som ved vaskulitis
Hvad er kvaler tegn på?
Histaminmedieret ødem
Hvilke laboratorieundersøgelser kan man evt. udføre (3)?
- Blodprøver (forprøver til systemisk behandling)
- Allergologisk udredning (priktest, specifik IgE måling, epikutantest)
- HIstologiske undersøgelser (beskrevet i kap. 2)
Hvilke 4 betegnelser anvendes til at beskrive specifikke områder?
- Centrale områder
- Perifere områder
- Fleksorsider (bøjesider)
- Ekstensorsider (strækkesider)
Se s. 23, figur 1.4 for demonstration
Der findes mange specifikke sygdomme, som er tilknyttet særlige lokalisationer. Se s. 23-24, tabel 1.2 for disse.
Der findes mange specifikke sygdomme, som er tilknyttet særlige lokalisationer. Se s. 23-24, tabel 1.2 for disse.
Exanthema betyder udslæt. Se flashcards for ‘Hudens morfologi’ samt s. 25-26 for betegnelser for udseende af hudforandringer og lokalisation tabel 1.3 og 1.4
Exanthema betyder udslæt. Se flashcards for ‘Hudens morfologi’ samt s. 25-26 for betegnelser for udseende af hudforandringer og lokalisation tabel 1.3 og 1.4
Definer følgende forandringer:
- Hyperkeratose
- Crusta
- Ekskoriation
- Lichen
- Lichenisering
- Skæl
- Atrofi
Definer følgende forandringer:
- Hyperkeratose: for kraftig horndannelse
- Crusta: Skorpedannelse, ofte grundet ekssudat af plasma, celler og bakterier
- Ekskoriation: substanstab grundet kradsning
- Lichen: flad ca. 5 mm stor papel “skive”
- Lichenisering: En fortykkelse af hudens lag grundet krads
- Skæl: Øget, synlig afstødning af hornlaget
- Atrofi: Udtynding af huden pga. substanstab
Definer de følgende betegnelser for udseende og lokalisation:
- Akralt:
- Annulært:
- Arkuat:
- Centrifugalt:
- Circinat:
- Diskoid:
- Lineært:
- Nummulat:
- Plaque:
- Poikiloderma:
- Polymorft:
- Retikulært:
- Serpignøs:
Definer de følgende betegnelser for udseende og lokalisation:
- Akralt: Forandringer perifert på kroppen (ører, hænder, fødder, m.m.). Modsat kaldes centralt.
- Annulært: Ringformede elementer
- Arkuat: Bueformet afgrænsning
- Centrifugalt: Forandring, der spreder sig udad
- Circinat: Ringformede eller buede afgrænsninger
- Diskoid: Et skiveformet element, et mindre plaque
- Lineært: Lineære forandringer
- Nummulat: Størrelse som mønter
- Plaque: Velafgrænsede forandringer i “pletter” ofte op til adskillige centimeter i størrelse
- Poikiloderma: Vekslende hypo- eller hyperpigmenteret hud med telangiktesier
- Polymorft: “mange former”, f.eks. vekslende forandringer
- Retikulært: Et netagtigt mønster
- Serpignøs: Elementer formet som “slanger” eller “guirlander”
Definer erythema
Rødme i huden, der forsvinder ved tryk - skyldes øget kardilatation
Farven af erytghema skal beskrives i forskellige nuancer, nævn dem med eksempler (6 stk).
- Blegrød (urticaria)
- Lyserød (eksem)
- Højrød (eksem, psoriasis)
- Rødviolet (lichen rüber, lupus erythematosus)
- Rødbrun (ledsagende celleinfiltrat eller blødning)
- Purpura (blødning i huden - forsvinder ikke ved tryk)
Hvad skal man have med i beskrivelsen af formen?
- Størrelse
- Afgrænsning (regelmæssig/uregelmæssig, skarp/uskarp)
- Konsistens (infiltreret/ikke-infiltreret (fortykkelse af vævet))
- Udseende og lokalisation som beskrevet i tabel 1.4 s. 26 og på et andet flashcard i denne gruppe
Hvor mange danskere har haft en hudsygdom indenfor det seneste år (%)? Og hvor mange har en kronisk hudlidelse (%)?
- 18%
- 6%
Hvor mange får håndeksem i løbet af et år?
10%
Hvad skal man gøre ved mistanke om erhvervsbetinget hudsygdom?
Anmelde det (pligt)
Hvor mange hudsygdomme behandles på hospitalet?
10%
