Kap. 3: Dematologisk behandling

Question 1

Hvilken lov giver økonomisk støtte til kronikeres behandling?

Answer 1

Serviceloven

Question 2

Hvad øger patient adhærens/komplience ifht. behandling?

Answer 2

1. Grundig instruering i anvendelse evt. med demonstration eller skriftligt materiale der er letforståeligt (fx. brug fingerspids istedet for ml)
2. Forventningsafstemning mht. effekt og bivirkninger samt risici ved manglende behandling
3. God professionel patient-behandler relation
4. Kontrolbesøg hvor man evt. opgør totalt forbrug for en periode
5. Man finder et produkt patienten kan holde ud at bruge.

Question 3

Hvilke typer lokalbehandling findes der? Og hvornår bruger man hvad?

Answer 3

Der findes:

1. Pasta
2. Salve
3. Creme
4. Lotion
5. Kutanopløsning
6. Pudder
7. Liniment

• Hvis det væsker bruger man creme.
• Hvis det er tørt eller skæller bruger man fedtcreme eller salve.
• Lotions og kutanopløsninger er gode til hårbunden.

Question 4

Hvorfor bør salver ikke bruges på større hudområder hos småbørn?

Answer 4

De virker okkluderende og øger derfor biotilgængeligheden af lægemidlet.

Question 5

Hvorfor kan det være godt at okkludere med et plaster eller forbinding ovenpå lokalbehandling?

Answer 5

Det øger hudabsorptionen med en faktor 10.

Question 6

Hvad skal man overveje ved uventet øget aktivitet i en hudsygdom under lokalbehandling?

Answer 6

Kontaktallergi som komplikation.

Question 7

Hvilken funktion har fugtighedscremer? Og hvordan virker det?

Answer 7

Fugtigscremer bedrer hudens barrierefunktion.

De mindsker vandtabet.

Question 8

Hvorfor skal læger for det meste bruge håndsprit og kun vaske hænder med sæbe ved synligt snavs og inden/efter visse procedurer?

Answer 8

For at mindske skaden på hudens barrierefunktion og senere kontakteksem.

Question 9

Hvordan kan man blødgøre og fjerne skæl?

Answer 9

Vha. keratinolytisk behandling. Fx. Salicylvaseline, propylenglykol, mælkesyre eller karbamidcreme.

Dette medfører øget absorption af samtidig lokalsteroid og bruges fx i psoriasisbehandling.

Question 10

Hvordan virker steroider? Og hvilken evne bestemmer et steroids styrke?

Answer 10

De virker antiinflammatorisk og antiproliferativt ved at binde til steriodreceptorer i cellekerner.

Styrken måles ved at bestemme steroidets evne til at fremkalde vasokonstriktion i huden.

Question 11

På hvilken hud er absorptionsevnen størst?

Answer 11

1. På hud hvor barrierefunktionen er ødelagt
2. I ansigtet, hårbund og genitalt
3. Hos små børn
4. I hudfolder (pga. okkluderende effekt)

Man må derfor kun anvende milde steroider der (gruppe 1-2)

Question 12

Hvor ofte og hvor længe skal man give lokal steroid? Og hvad gør man bagefter hvis det er noget kronisk?

Answer 12

Én gang dagligt! Flere gange har IKKE vist øget effekt.

I 2-4 uger.

Ved kroniske sygdomme giver man herefter intermitterende behandling fx. 2 gange om ugen i nogle måneder.

Question 13

Hvilke patienter har øget risiko for systemiske bivirkninger?

Answer 13

1. Små børn der behandles på større hudområder (de kan få hæmning i længdevækst)
2. Leverinsufficiente
3. Dem der får stærk okkluderende behandling evt. på store områder af kroppen

Question 14

Hvilke overvejelser bør spille ind på valg af lokalsteroid præparat?

Answer 14

1. Diagnose
2. Præparat styrke
3. Hudområde
4. Alder
5. Komorbiditet (inkl. psykologiske faktorer)
6. Allergier
7. Skal det gives i kombination med andet?
8. Er det mere sikkert end systemisk her?
9. Pris, pakning

Question 15

Hvilke lokal bivirkninger ses ved lokal steroid behandling? Hvor ses disse især? Og er de blivende?

Answer 15

1. Fine rynker og nedsat elasticitet (pga. elastisk fibril atrofi)
2. Karudvidelser + karsprængninger (purpura)
3. Striae
4. Øget behåring (hypertrikose)
5. Kontakteksem (nedsætter effekten af behandlingen - udred ved mistanke)

De ses særligt der hvor absorptionen er størst (fx ansigt).

Bivirkningerne er oftest reversible. Striae er irreversible.

Question 16

Hvad er max dosis lokalsteroid hos voksne om ugen?

Answer 16

50g

Question 17

Nævn nogle dermatologiske sygdomme man bruger immunmodulerende behandling til, og evt. hvilken slags?

Answer 17

1. Atopisk dermatitis får calcineurinhæmmer (pimecrolimus og tacrolimus). Det må ikke gives til børn<2. Det svarer til lokalsteroid men giver IKKE hudatrofi. Kan give forbigående brændende fornemmelse.
2. Kondylomer, aktinsk keratose og overfladisk basalcellekarcinom får imiquimod lokalt.
3. Aktinisk keratose kan også få ingenolmebutat gel.
4. Aktinisk keratose og overfladisk basalcellekarcinom kan få methylaminolevulinat creme.

Question 18

Hvordan behandles psoriasis?

Answer 18

Psoriasis patienter kan få calcipotriol (D vitamin analog) i kombination med lokalsteroid, UVB, acitretin, ciclosporin, methotrexat og biologiske lægemidler. Det giver ikke hudatrofi.

Question 19

Hvad brugte man tidligere tjærepræperater til? Og hvorfor stoppede man?

Answer 19

Til psoriasis og atopisk eksem. Men det var karcinogent. Bruges meget sjældent nu hvor andet ikke virker.

Question 20

Hvilke overordnede lokalbehandlinger findes der?

Answer 20

1. Hudplejende og keratinolytiske stoffer
2. Lokal steroid
3. Immunmodulerende
4. D-vitaminanaloger
5. Tjære
6. Antimiktobielle

Question 21

Hvilke antimikrobielle lægemidler findes der? Og hvornår benyttes de?

Answer 21

1. Antibiotika - lokal eller systemisk. Gives f.eks. ved impetigo, folliculitis, atopisk eksemopblusning pga. staph aureus, akne, rosacea, inficerede dermatoser og eksemer. Kortvarig behandling grundet resistens og pris.
2. Kaliumpermanganatbade (røde bade). Virker udtørrende og antimikrobielt og er godt til væskende hudinfektioner.
3. Klorinbade (hvide bade). Desinficerer f.eks. ved atopisk eksem.
4. Klorhexidin. Bruges fx. ved furunkler og børnesår. Kan give type 1 og 4 reaktioner.
5. Svampemiddel. På hud kan behandles lokalt. Hår og negle kræver systemisk.

Question 22

Hvilke overordnede systemiske behandlinger findes der? Og hvad bruges de til?

Answer 22

1. Antibiotika, Antimykotika, Antivirale til udtalte hudinfektioner.
2. Antihistamin til høfeber, rhinitis, conjunktivitis, urticaria, angioødem, insektstik, fødemiddelallergi, kløestillende og sederende.
3. Retinoider=A vitaminisere derivater. Gives til psoriasis, akne, pustolosis palmoplantaris, hyperproliferativ epidermal sygdom (ichtyosis og keratotisk eksem) og kronisk håndeksem.
4. Immunsuprimerende/antiinflammatorisk (methotrexat, prednisolon, azathioprin, ciclosporin, hydrochloriquin) til psoriasis, bulløs autoimmun sygdom, akutte og svære eksemer, lysdermatoser, luftbåren kontaktallergi, lupus, vaskulitis, pyoderma gangraenosum, lichen planus, porphyri, granulomer og anden alvorlig hudsygdom.
5. Biologiske lægemidler til psoriasis, psoriasis artrit, hidrosadenit, urticaria og atopisk dermatitis.
6. Dapson til dermatitis herpatiformis og lepra.
7. Plasmaferese til svære autoimmune hudsygdomme F.eks. Pemphigus vulgaris.
8. IVIG til toksisk epidermal nekrolyse, dermatomyostitis og udvalgte bulløse hudsygdomme.
9. Lys og strålebehandling.

Question 23

Nævn et lægemiddel der KUN må udskrives af speciallæger i dermatologi. Hvorfor må det kun det?

Answer 23

Retinoider.

Da de er teratogene.

Question 24

Hvilke Retinoider bruges til hvad? Og hvilke birvirkninger har de?

Answer 24

1. Acitretin til psoriasis, pustolosis palmoplantaris, ichthyosis og keratorisk eksem. Giver tørre læber og slimhinder.
2. Isotretinoin til akne. Giver initial forværring, tørre læber og slimhinder, hårtab, tynd hud, lysfølsom hud, negleskørhed, leverpåvirkning og hyperlipidæmi.
3. Alitretinoin til kronisk håndeksem især keratorisk håndeksem.

Alle 3 er teratogene. 1. og 2. skal seponeres en måned før man begynder at prøve på graviditet. 3. skal seponeres i 2 år forinden!

Alle 3 giver hyperlipidæmi og solfølsomhed.

Question 25

Hvilket lægemiddel må Retinoider ikke kombineres med og hvorfor?

Answer 25

Tetracykliner, da kombinationen kan give forhøjet ICP.

Question 26

Hvilke bivirkninger har methotrexat, azathioprin og ciclosporin? Og hvilke præparater er kontraindicerede i kombination?

Answer 26

Methotrexat giver kvalme, utilpashed, lever- og nyrepåvirkning.

Må ikke gives med andre proteinbindende lægemidler (øger koncentrationen) f.eks. Sulfasalazin, trimethoprim, omeprazol og salicylsyrederivater.

Azathioprin giver desuden GI bivirkninger og knoglemarvsdepression.

Ciclosporin giver desuden hypertension.

Question 27

Hvilke bivirkninger er der til systemisk prednisolon behandling?

Answer 27

• Cushings: ansigtsødem, hypertrikose, Buffalo hump
• vægtøgning (pga. væskeretention og øget appetit)
• mavesår og mavekatar
• psykiske bivirkninger f.eks. depression, hypomani og psykose
• hypertension
• diabetes
• osteoporose
• hudkarsskørhed og striae

Question 28

Hvilken type læge skal patienter på hydrochloroquin gå til kontrol hos? Og hvorfor?

Answer 28

Øjenlæge. Da det giver risiko for aflejringer i øjet. Man skal være forsigtig med at give det til diabetikere da de allerede har risiko for retinopati.

Andre bivirkninger: GI gener, hududslæt og neurogent høretab.