Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Dermatologi > Kap. 4 Eksemsygdomme > Flashcards

Kap. 4 Eksemsygdomme Flashcards

1
Q

På baggrund af hvilke faktorer inddeles eksemer?

A

Eksemer er en heterogen gruppe af inflammatoriske hudsygdomme, der inddeles på baggrund af:

  • Ætiologi
  • Morfologi

Årsagen er ofte multifaktoriel (f.eks. endogene eksemer forværres af eksogene faktorer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke former findes eksemer i (inddeling)?

A
  • Akut og kronisk
  • Eksogent og endogent

Se Tab. 4.1 s. 50, underinddeling
Eksogent:
- Kontakteksem (Irritation, Allergisk, Fotoallergisk/fototoksisk)
- Mikrobielt eksem

Endogent:

  • Atopisk eksem
  • Seboroisk eksem
  • Nummulat eksem
  • Staseeksem
  • Vesikuløst hånd- og fodeksem

Blandet (mest endogent):

  • Eczema craquelé
  • Intertrigo
  • Lichen simplex chronicus
  • Perianalt eksem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er helt karakteristisk for eksem?

A

Det er ALTID ledsaget af kløe. Ofte med ekskoriationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er den histologiske definition af eksem?

A

En lymfocytær betændelsesproces i dermis og epidermis med spongiose (intercellulært ødem) i epidermis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Kløe har en kompleks patofysiologi. Prøv at beskriv forholdet mellem immunmodulatorer, hudceller og nervesystemet (opiatreceptorer)

A

Kløe fornemmelsen skyldes et samspil mellem immunceller, -mediatorer, keratinocytter og nerveceller. Kløe medieres gennem de samme umyeliniserede nervefibre som smerte, og opfattes bl.a. gennem opiatreceptorerne i hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er vigtigt angående antihistaminer og eksemkløe?

A

Antihistaminer har typisk ingen effekt på kløe ved eksemsygdomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn lindrende og forværrende faktorer for kløe

A

Lindrende:

  • Kulde
  • Koncentration om andre opgaver

Forværrende:

  • Træthed
  • Varme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn objektive forandringer ved det akutte og det kroniske eksem

A

Akut:

  • Erytem
  • Vesikler
  • Papler
  • Infiltration
  • Ødem

Kronisk:

  • Afskalning
  • Tørhed
  • Fissurer
  • Hyperkeratoser
  • Evt. Lichenisering
  • Evt. Ekskoriationer

Kan forekomme samtidigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definer kontakteksem

A

Kontakteksem er fremkaldt af udefrakommende påvirkninger. Inddeles i allergisk og irritativ type.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad gør man ved mistanke om en arbejdsrelateret kontakteksem?

A

Du har pligt til at anmelde det til arbejdsmarkedets Erhverssikring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår henviser man pt. med kontakteksem til en hudlæge?

A

Bør altid henvises ved mere en 1 måneds varighed af kontakteksem, for at få lavet nærmere udredning og allergitestning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kan man adskille den irritative og allergiske type ud fra morfologien?

A

Nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor er kontakteksem lokaliseret henne?

A

Over 50% er lokaliseret til hænderne, men kan ses alle steder på kroppen. Et andet hyppigt sted er ansigtet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvem bliver typisk ramt af kontakteksem?

A

Yngre mennesker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv irritativt kontakteksem:

  • hyppighed
  • årsag
  • lokalisation
  • risikofaktorer
  • diagnostik
A

Beskriv irritativt kontakteksem:

  • hyppighed: den hyppigste form
  • årsag: vand, sæbe, olie, opløsningsmiddel, andet (ofte arbejdsbetinget)
  • lokalisation: hænderne
  • risikofaktorer: nedsat hudbarriere (tidligere atopisk dermatit, mutationer i filaggringenet (FLG))
  • diagnostik: Ingen klinisk test. Skal kunne dokumenteres, og allergi skal være udelukket
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv allergisk kontakteksem:

  • hyppighed
  • årsag
  • lokalisation
  • risikofaktorer
  • diagnostik
A

Beskriv allergisk kontakteksem:

  • hyppighed: 1/3 af kontakteksemerne
  • årsag: er tidligere blevet sensibiliseret –> T-celle medieret allergisk inflammation i huden ved næste kontakt med allergenet (type 4). Dosisrelateret reaktionsmønster
  • lokalisation: over hele kroppen. Starter der hvor, huden er i berøring med allergenet, men kan senere sprede sig til resten af kroppen.
  • “risikofaktorer: kontakt med typiske allergener som nikkel, krom, parfume, gummi, konserveringsmidler, m.m.”
  • diagnostik: epikutantest/lappetest
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvem får nikkelallergi, og kan man teste, om et smykke frigiver nikkel?

A

Nikkelallergi er den hyppigste kontaktallergi i DK. 15% kvinder og få procent mænd.

Ja. Man kan påvise nikkelfrigørelse med en spot test, der kan købes på apoteket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor finder man typisk krom?

A

Læder - fodtøj og handsker, urremme m.m.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvor ses parfumeallergi typisk?

A

Ansigt, armhuler og hænder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke typiske kontakt allergener er regulerede forhold til mængde af EU?

A
  • Nikkel

- Krom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor finder man gummi?

A

Stort set alle gummiprodukter: gummihandsker, kondomer, dæk, våddragter, skosåler og håndtag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvor finder man konserveringsmidler?

A
  • Rengøringsprodukter
  • Kosmetik
  • Skæreolier
  • Vandbaseret maling
  • De hyppigste er MI, og blandingen MCI/MI, samt formaldehyd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilken type allergi er kontakturticaria?

A

Type 1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad forårsager kontakturticaria?

A

Store proteinmolekyler, der ved kontakt med huden, fremkalder urticaria lokalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan påvises kontakturticaria?

A

Med priktest

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Beskriv symptomudviklingen i protein kontaktdermatitis

A
  1. (akut) Kvadler lokalt på huden

2. (kronisk) kontakteksem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilken kontakturticaria skal man være særligt opmærksom på ved f.eks. gynækologisk undersøgelse?

A

Latexallergi - latexhandsker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Definer fotokontaktdermatitis (2 typer).

A

Eksem der skyldes hudkontakt med et stof, som ved efterfølgende lysudsættelse bliver til enten et allergen (fotoallergisk dermatitis - f.eks. solcreme) eller en irritant (fototoksisk kontaktdermatitis - f.eks. bjørneklo)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er mikrobielt eksem?

A

Denne eksemform udvikles karakteristisk på tæernes dorsalsider ved bakteriel infektion i området.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan behandles eksogent eksem?

A

1) Find udløsende årsag - fjern den om muligt
2) Daglig brug af fugtighedscreme (genopbygger barrieren). Skal anvendes flere gange dagligt og skal have et højt fedsindhold.
3) Lokalsteroider i creme eller salve. (Våd = creme, tør = salve).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvor på kroppen anvendes de forskellige grupper af steroider?

A

Voksne:

  • Krop og ekstremiteter = gruppe 3
  • Ansigt = gruppe 1 - 2, kun 1 gang dagligt.

Behandlingseffekt vurderes efter 4 uger. Efter 8 uger uden effekt, overvej at skifte behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad vil det sige at lave proaktiv behandling med steroid?

A

Når eksemet er behandlet i bund/rolig fase, bruger man gruppe 3 steroid 2 gange om ugen for at forebygge tilbagekomst af eksemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad behandler man med, hvis der er fået infektion i eksemet (inkl. mikrobielt eksem)?

A

Antimikrobielt middel lokalt, eller lokale desinficerende bade.
Systemisk behandling kan også anvendes efter resistensbestemmelse

34
Q

Hvad kan man behandle med, hvis kontakteksemet ikke bedres af salver og cremer?

A

Lysbehandling, eller længerevarende systemisk behandling med immunsupprimerende medikamenter /azathioprin, methotrexat eller ciclosporin).
Foregår i dermatologisk regi.

35
Q

Hvad kan man gøre ved en akut kontakteksem med vesikler og udtalt inflammation?

A

2-3 ugers systemisk steroidbehandling

36
Q

Hvordan behandles håndeksem?

A

Alitretinoin I ca. 4 mdr. (virker ved ca 60% og kan gentages ved recidiv)

37
Q

Hvilke typer af endogent eksem findes der?

A

Endogent:

  • Atopisk eksem
  • Seboroisk eksem
  • Nummulat eksem
  • Staseeksem
  • Vesikuløst hånd- og fodeksem
38
Q

Hvad karakteriserer nummulat eksem (“mønteksem”/diskoidt eksem)?

A

Det er:

  • 1-3cm store runde velafgrænsede kløende og skællende eksemelementer
  • hyppigst lokaliseret på ekstremiteter og i flankerne
  • hyppigst set ved lidt ældre mænd
39
Q

Hvem får nummulat eksem?

A

Hyppigst 50-70-årige mænd, men alle kan få det.

40
Q

Nævn symptomer/fund på nummulat eksem.

A
  • 1-3cm store runde velafgrænsede kløende og skællende eksemelementer
  • Intens kløe
  • Væskende elementer
  • Ledsagende a. aureus infektion
41
Q

Hvad er prognosen for nummulat eksem?

A

Svingende forløb, men sygdommen varer indtil flere år.

42
Q

Hvad er differentialdiagnoserne til nummulat eksem?

A
  • Dermatofyse
  • Psoriasis
  • Lichen Planus
  • Kontakteksem
43
Q

Hvordan behandles nummulat eksem?

A
  • Potente lokal steroider - ofte er intermitterende behandling nødvendig
  • Bakteriel infektion behandles med desinfektion eller antibiotika
  • Hvis behandlingsrefraktært, behandles med lydbehandling (UVB)
44
Q

Nævn 4 karakteristika for seboroisk eksem/skæleksem (hvad er det, hvem får det, hvor findes det, og hvad er ætiologien?)

A
  • Kronisk eksem, ofte af let sværhedsgrad
  • Optræder i alle aldre
  • Især lokaliseret til ansigt (nasolabialfurer, øjenbryn, øregange), hårbund, bryst og intertriginøse hudområder (seboroiske hudområder)
  • Ætiologien er betinget af seboré samt gærsvampen Malassezia furfur
45
Q

Hvordan ses seboroisk eksem typisk ved spædbørn?

A

Som arp og bleeksem. Kan være mere udbredt

46
Q

Hvad kaldes skæl i hovedbunden på latin?

A

Pityriasis

47
Q

Hvad er karakteristisk for seboroisk eksem i ansigtet?

A

Det er rødt skællende og symmetrisk med fedtet klidagtig skælsætning.

48
Q

Hvordan kan seborosik eksem se ud ved ældre?

A

Det kan være universelt

49
Q

Hvad forværrer og forbedrer seborosik eksem?

A

Psykisk stress og vinter forværrer. Sol forbedrer.

50
Q

Hvilke differential diagnoser er der til seborosik eksem?

A
  • Kontakt eksem
  • Psoriasis
  • Disked lupus erythromatosus
  • Obs. kan være tegn på HIV infektion ved pludselig udvikling hos ellers rask voksen
51
Q

Hvordan behandles seboroisk eksem?

A
  • Milde lokalsteroider
  • Antimykotisk behadnling
  • Sollys
  • Ketoconazol shampoo til hårbunden
52
Q

3 hurtige om Eczema craquelé / asteatotisk eksem:

  • Hvad er det?
  • Hvem får det?
  • Hvor sidder det?
A
  • Overfladiske hudforandringer med fissurer, der danner et billede som ved “udtørret jord”
  • Ses hos ældre og især ved luftfugtighed eller efter hyppig badning (aircondition, vinter)
  • Lokaliseret til ekstremiteternes strækkesider og truncus
53
Q

Hvordan ser Eczema craquelé ud? Og hvilke differential diagnoser, skal man overveje?

A
  • Overfladiske hudforandringer med fissurer, der danner et billede som ved “udtørret jord”
  • Symmetrisk fordelt, der ses SJÆLDENT rødme og vesikeldannelse.

Diff. dia:

  • Andre eksemer, svampeinfektion.
  • Udeluk allergi
54
Q

Hvordan behandles eczema craquelé?

A

Fedtcremer + undgå overdreven hudvask. Evt. kan milde steroidcremer/salver være indicerede i perioder.

55
Q

Hvad er intertrigo? Hvad ser man hyppigt dermed? Og hvor findes det?

A
  • En eksemreaktion i hudfolder, der viser sig ved uskarpt afgrænset rødme og infiltration udløst af en kombination af varme, sved og friktion.
  • Ofte kommer der en sekundær infektion med candida albicans.
  • Findes i ingvinalregionen og under mammae
56
Q

Hvad disponerer til intertrigo?

A

Adipositas og øget svedproduktion

57
Q

Hvordan behandles intertrigo?

A

Lokalbehandling med milde steroider, antimykotika og fugtighedscremer

58
Q

Hvad er lichen simplex chronicus/neurodermatitis? Og hvordan ser det ud?

A
  • Viser sig som kløe i let skællende likeniserede plaques fremkaldt ved stadig kradsning af huden.
  • Ofte ses hyperpigmentering i afficerede områder
59
Q

Hvem får lichen simplex chronicus/neurodermatitis? Og hvor sidder det? Og hvad forværrer det?

A
  • Midaldrende voksne
  • Fortil på crura hyppigst. Alternativt i nakken, genitalt, volarsiden af håndled.
  • Forværres af stress
60
Q

Hvad er differentialdiagnoserne til lichen simplex chronicus/neurodermatitis?

A
  • Kontakteksem og nummulateksem.
61
Q

Hvordan behandles lichen simplex chronicus/neurodermatitis?

A

Potente steroidcremer, evt. under okkluderende forbinding. (Beskytter desuden mod krads)

62
Q

Perianalt eksem:

  • Hvad er det?
  • Hvem får det?
  • Hvad er årsagen?
  • Hvordan behandles det?
A
  • Hvad er det: Anogenital kløe kan betinges af lignende mekanismer som lichen simplex chronicus. Kan være invaliderende - eksematisering og likenisering over flere år.
  • Hvem får det: Midaldrende
  • Hvad er årsagen: Mange. candida, tinea, intertrigo, psoriasis, lichen plans, kontakteksem, fissurer, hæmorider, mg. Paget, rectumcancer.
  • Hvordan behandles det: Lokalsteroid (obs stor risiko for atrofi af hud) eller calcineurinhæmmere
  • Obs. der ses ofte kontaktallergi overfor indholdsstoffer i behandlingsmidler
63
Q

Staseeksem:

  • Hvad er det?
  • Hvem får det?
  • Hvad er årsagen?
  • Hvordan behandles det?
A
  • Pt. med ødemtendens og ofte varicer samt tendens til bensår på underbenene, kan får et rødt kløende skællende eksem på crura, fremkaldt af den venøse stase
  • Folk med ødemer
  • Klapdefekter i de dybe og/eller kommunikantvenerne
  • Kirurgi af åreknuderne virker ofte. Kompression - ofte startes der med kompressionsbind, senere kompressionstrømper, som bæres i vågen tid.
    Symptomatisk behandling er fugtighedscreme og milde lokalsteroider.
64
Q

Differentialdiagnose til staseeksem?

A

Erysipelas- vil dog oftest være ensidig, mens staseeksem er dobbeltsidig.

65
Q

7 hurtige om håndeksem:

  • Forekomst
  • Debut
  • Årsag
  • Prognose
  • Igangsætning af behandling
  • Henvisning
  • Sociale konsekvenser
A
  • Forekomst: forekommer i løbet af et år hos 10% af alle voksne danskere
  • Debut: ca. 1/3 allerede inden 18 år. 2/3 er kvinder
  • Årsag: Multifaktoriel - endogen og eksogen (atopisk dermatitis). 40% = arv, 60% = miljø.
  • Prognose: ofte langvarigt kronisk forløb. 10 år efter debut, har 50% stadig håndeksem
  • Igangsætning af behandling: hurtigt og effektivt
  • Henvisning: efter 1 måned uden bedring, bør pt. henvises til hudlæge
  • Sociale konsekvenser: Påvirker livskvaliteten negativt. Sygedage, erhvervsevnetab og jobskift (f.eks. frisører)
66
Q

Hvilke undergrupper af håndeksem findes der?

A
  • Allergisk kontakteksem
  • Irritativt kontakteksem
  • Kontakturticaria/protein kontaktdermatitis
  • Atopisk håndeksem
  • Vesikuløst eksem
  • Hyperkeratotisk eksem

Se s. 62, tabel 4.3 for detaljer.

67
Q

Kan man se, hvad der forårsager håndeksemet ud fra morfologien?

A

Nej

68
Q

Hvilke symptomer er der for håndeksem?

A

Stort set altid kløende, undertiden brændende og smertefuldt.

69
Q

Definer akut og kronisk håndeksem.

A

Akut: under 3 mdr og højest et udbrud årligt.
Kronisk: over 3 mdr. eller med udbrudshyppighed flere gange årligt.

70
Q

Hvad kan man se ved hhv. hyperkeratiotisk og vesikuløst eksem?

A
  • Palmare hyperkeratoser, fissurer, og undertiden pulpitis

- Recidiveredne vesikuløse udbrud aka pompholyx

71
Q

Hvordan udredes håndeksem?

A

Alle håndeksemer af mere end 1 måneds varighed udredes med epikutantest.
Desuden laves grundig anamnese inkl. atopisk dermatitis og psoriasis

72
Q

Nævn 10 gode råd om håndeksem

A

1) Brug handsker ved vådt arbejde
2) Handsker anvendes så lang tid som nødvendigt, men så kort tid som muligt
3) Handsker skal være intakte, rene og tørre
4) Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandsker, hvis disse anvendes i længere tid
5) Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt
6) Brug alkoholdesinficerende mulig, når der ikke er synligt snavs
7) Bær ikke fingerringe på arbejde
8) Fugtighedscreme med højt fedtindhold og uden parfume
9) Fugtighedscremen skal fordeles over hele hånden inkl. fingre og håndrygge
10) Pas godt på hænderne i fritiden, brug handsker ved vådt arbejde i hjemmet og brug varme handsker udendørs om vinteren.

73
Q

Subtyper og behandling:

  • Kontakteksem
  • Atopiskeksem/endogent
  • Vesikulært eksem/hyperkeratotisk
A

Subtyper og behandling:

  • Kontakteksem: fjern kontakten
  • Atopiskeksem/endogent: opbyg barrieren med fugtighedscreme
  • Vesikulært eksem/hyperkeratotisk: systemisk behandling er ofte nødvendig
74
Q

Hvem får hyperkeratotiske eksemer?

A

Ofte mænd i 40-60 års alderen. Velafgrænsede hyperkeratotiske elementer i håndfladerne og ofte også fodsålerne med sekundære smertefulde fissurer

75
Q

Hvilke risikofaktoerer er der for udvikling af kronisk håndeksem (4 stk)?

A
  • Atopisk dermatitis
  • Kontaktallergi
  • Svært eksem ved debut
  • Tidligere indsættende effektiv behandling
76
Q

Hvor mange har samtidigt fodeksem, når de har håndeksem?

A

1/4. Undersøg derfor altid også fødderne - størst sammenhæng ved endogene eksemer (hyperkeratotisk og vesikuløst eksem). Eller allergisk.

77
Q

Hvilke livsstilsfaktorer øger sværhedsgraden af håndeksem?

A
  • Tobaksrygning

- Stress

78
Q

Behandling af håndeksem generelt?

A
  • Patientuddannelse - de 10 råd
  • Lokalbehandling
  • UV-behandling
  • Systemisk terapi
79
Q

Differentialdiagnoser til håndeksem?

A
  • Ensidigt: overvej altid svampeinfektion: Trichophyton rubrum et interdigitale
  • Id-reaktion ved dermatofytinfektion på fødderne.
  • Psoriasis
  • Scabies
  • M.m.
  • Obs. pusteldannelse ses som regel ikke ved håndeksem!
80
Q

Nævn de 5 kriterier for anerkendelse som arbejdsbetinget eksem.

A

1) Skal være diagnosticeret af en læge
2) Lokalisation, udbredelse og styrke skal svare til den erhversmæssige udsættelse
3) Den erhversmæssige udsættelse skal være sandsynliggjort/dokumenteret
4) Den erhvervsmæssige udsættelse skal skønsmæssigt overstige den private
5) Forudbestående hudlidelse og allergier skal være kortlagt

81
Q

Arbejdsdermatologi:

  • Hvor udbredt er det?
  • Hvem bliver ramt?
  • Hvilken type er der typisk tale om?
A
  • Hudsygdomme er den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdomsgruppe i DK. Mere end 90% skyldes eksem, hvor størstedelen er håndeksem.
  • Rammer især unge i begyndelsen af deres karriere (sundhedspersonale, rengøringsassistenter, kokke, køkkenassistenter, frisører). Hyppigere kvinder, da de har sendes til “vådt arbejde”
  • Skyldes hyppigst den irritative kontakteksem. Se tabel 4.7 s. 67 for påvirkninger og allergener.

Dermatologi (29 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions