Kap. 5 Atopisk dermatitis

Question 1

Hvor mange børn i Danmark får atopisk dermatitis (børneeksem)?

Answer 1

15-20%

Question 2

Hvornår debuterer atopisk dermatitis typisk?

Answer 2

Indenfor de første 4 leveår

Question 3

Atopiske sygdomme inkludere 3 store sygdomme - nævn disse

Answer 3

Atopisk dermatitis
Allergisk rhinokonjunktivitis
Allergisk astma

Question 4

Nævn 4 ætiologiske faktorer til atopisk dermatitis

Answer 4

Genetik
Hudens barrierefunktion
Immunologiske faktorer
Miljø

Question 5

Hvor mange voksne har eksem i DK?

Answer 5

3-5%

Question 6

Atopisk dermatitis, allergisk rhinokonjunktivitis og allergisk astma nedarves sammen, og tilstedeværelsen af en sygdom, øger risikoen for de to andre, men hvornår debutere sygdommene oftest?

Answer 6

Apotisk dermatitis: inden toårsalderen
Allergisk rhinokonjunktivitis: inden puberteten
Allergisk astma: inden skolealderen.

Question 7

Diagnostiske kriterier for atopisk dermatitis

Answer 7

KLØE! og mindst 3 af disse fem:

1) klassisk lokalisation
2) astma eller rhinitis selv, eller atopi hos en førstegrads slægtning
3) tør hud
4) fleksureksem
5) sygdomsdebut <2 årsalderen

Question 8

Hvad er risikoen for at et barn udvikler atopisk dermatitis hvis 1 forældre har det?
Hvad er risikoen hvis begge forældre har det?

Answer 8

30% for 1 forældre

75% for begge forældre

Question 9

Hvad kan arveligheden delvist forklares ud fra?

Answer 9

Mutationer i filaggrin-genet

Question 10

Ved atopisk dermatitis er hudens barrierefunktion nedsat - hvad medfører dette?

Answer 10

Udtørring af huden

Lettere indtrængen af udefrakommende allergener, toksiske stoffer og infektiøse agens

Question 11

Immunologiske faktorer:

T-celledefekt i huden medfører øget IgE-produktion - hvad medfører dette?

Answer 11

Udvikling af specifikke type 1 allergier (f.eks. fødevareallergi og allergi for inhalationsallergener –> astma og høfeber)

Question 12

Hvor mange % af patienterne har forhøjede IgE?

Answer 12

80%, mens 20% har normale niveauer. Fænotypisk giver det ikke forskel i den kliniske fremtræden af eksemet.

Question 13

Hvilket patogen er apotisk dermatitis patienter oftere koloniseret med (i huden)

Answer 13

S. Aureus. (80%)

Question 14

Lokalisationen af eksemet ændres typisk med alderen. Hvor ses det hos børn < 2 år, børn >2 år og voksne?

Answer 14

Børn <2 år: kinder, hænder og evt. på stræksiden af ekstremiteter
Børn >2 år: Fleksurerne (albuebøjning, knæhaser, ankler, håndled) og gennerelt fleksorsiden af ekstremiteter.
Voksne: Samme som børn > 2 år, men også i hoved-hals regionen (‘Head and neck-dermatitis’)

Question 15

Karakteriser den atopiske eksem

Answer 15

Kløe
Skiftende lokalisation med alderen
Rødme, tørhed, afskalning og kradsemærker på huden
Ikke skarpt afgrænset
Med tiden opstår likenisering (fortykkelse af huden)

Andre karakteristika:
Infraorbitale dobbelfure
Periorbitalt eksem
Fissure ved øreflipperne
Brystvorteeksem
osv.

Question 16

Fortæl om prognosen.

Hvilken slags eksem har de risiko for at udvikle senere i livet?

Answer 16

Størstedelen vokser fra deres atopiske eksem (60-70% inden puberteten). Nogle får dog tilbagefald i 20-30 års alderen.
Alle der har haft atopisk dermatitis har øget risiko for håndeksem i voksenalderen - vigtigt at vælge en karriere uden vådt eller beskidt arbejde med hænderne.

Question 17

Hvilke komplikationer kan der være til atopisk dermatitis?

Answer 17

Infektioner i huden - oftest impetigo (børnesrår) forårsaget af S. Aureus.
Herpes simplex virus –> eczema herpeticum. Denne sygdom kræver hurtig behandling med systemisk aciklovir da der er risiko for spredning til øjne eller CNS.
Molusker

Question 18

I hvilken årstid ses der typisk forværring af eksemet?

Answer 18

Vinteren

Question 19

Nævn en diff. diagnose for atopisk dermatitis i spædbarnsalderen

Answer 19

Seboroisk eksem - oftest ses der gullige skæl i hårbunden (arp) og eksem i bleregionen –>ikke typisk for atopisk dermatitis.

Question 20

Nævn diff. diagnoser for atopisk dermatitis i børnealderen

Answer 20

Scabies (fnat). Debutere akut. Ofte vil der være kløe i omgangskredsen. ‘
Kontakteksem og nummulat eksem.
Ichthyosis hvor huden er tør og skællende, men der er IKKE kløe.

Question 21

Nævn diff. diagnoser for atopisk dermatitis hos voksne

Answer 21

Lymfom og HIV - skelnes ofte fra atopisk dermatitis pga. det sene debuttidspunkt.

Question 22

Nævn to alternative manifestationer af atopisk eksem

Answer 22

Pityriasis alba - hvidlige depigmenterede nummulate områder i ansigt eller på overarme/overkrop.
Ses som en følgetilstand til et (ofte) uerkendt eksem.

Atopiske vinterfødder - ses ved børn i 10 års alderen. Der er afskalning af hud og fissure i fodsålens forreste del. Er smertefuldt og svært at behandle.

Question 23

Nævn komorbiditeter til atopisk dermatitis

Answer 23

Allergisk astma
Allergisk rhinokonjunktivitis
Fødevareallergi (ofte nødder, fisk, æg, mælk) - er en type 1 reaktion. Skal mistænkes hvis eksemet ikke bringes i ro ved behandling.
Evt. ADHD og hjerte-kar-sygdomme.

Question 24

Hvad findes der af forebyggelse?

Answer 24

Probiotiksa givet til prænatalt eller perinatalt (til børn med høj risiko for udvikling af atopisk dermatitis).
Fugtighedscreme som forebyggelse til risikobørn.

Question 25

Hvordan stilles diagnosen?

Answer 25

Via de diagnostiske kriterier (kløe + 3/5 af ledsagende kriterier - se tidligere spørgsmål).
Hvis diagnosen ikke er sikker kan man supplere med priktest eller specifik IgE test overfor inhalatiosallergener eller fødevare).

Question 26

Hvad skal bruges af test hvis eksemet ikke svinder ved behandling?

Answer 26

Epikutantest.

Question 27

Hvordan behandles atopisk dermatitis?
Lette tilfælde
Svære tilfælde
Andre muligheder?

Answer 27

Lette tilfælde: Lokalbehandling med fugtighedscreme (med mindst 20% fedt, og uden parfume) 2 x dagligt.
+ steroidcreme
Kan evt. bruge calcineurinhæmmere hvis steroid ikke ønskes eller et tilstrækkeligt.

Svære tilfælde:
Fed fugtighedscreme
Systemisk steroid i få uger - må ikke gentages særligt hyppigt.
Evt. kan metotrexat, azathiopin eller ciclosporin bruges i længere tid hvis dette er nødvendigt.

Andre muligheder:
Lysterapi for voksne
Systemisk eller lokal antibiotika ved infektion i huden med f.eks. S. aureus.

Antihistamin virker generelt ikke.

Question 28

Hvordan behandles herpesudbrud?

Answer 28

Systemisk aciclovir