Kap. 14. Hudens infektioner. Svampe og parasitter.

Question 1

Overfladiske svampeinfektioner er meget almindelige, hvilke steder angribes oftest?

Answer 1

Hud
Negle
Hår
Slimhinder

Question 2

Hvordan kan man diagnosticere en svampeinfektion?

Answer 2

Ved svampeskrab - skraber materiale af fra randzonen af det afficerede område.
Bruger mirkoskopi og dyrkning eller PCR.

Question 3

Inddel svampeinfektioner alt efter lokaisation (dybde) i huden.

Answer 3

Kutane svampeinfektioner - begrænset til stratum corneum, hår og negle.
Subkutane svampeinfktioner - opstår efter implantationer via traumer.
Dybe mykoser - skyldes oftest hæmatogen spredning fra andet fokus.

Question 4

Nævn en opportunistisk svampeinfektion

Answer 4

Aspergillus

Question 5

Hvilke type af svampeinfektioner ses typisk i Danmark?

Answer 5

Kutane svampeinfektioner med gærsvamp eller dermatofytter.

Subkutane og dybe mykoser ses mest i troperne og endemisk i visse egne af verden.

Question 6

Hvad er dermatofytter?

Answer 6

En undergruppe af skimmelsvamp der har specialiseret sig i at leve af keratin i epidermis, hår og negle.

Question 7

Hvad disponere til svampeinfektion?

Answer 7

Nedsat immunforsvar
Høj alder
Bredspektret antibiotika
Diabetes

Question 8

Afhængigt af smittevejen inddeles dermatofytter i 3, nævn disse.

Answer 8

Antropofile: smitter mellem mennesker

Zoofile: smitter fra dyr til mennesker

Geofile: smitter fra planter og jord til mennesker - sjældent i DK.

Question 9

Hvilke svampe er de hyppigste antopofile svampe?

Hvordan smitter de som oftest?

Answer 9

Trichophyton (T.) rubrum
T. interdigitale
De er ansvarlige for hovedparten af svampeinfektioner i DK

Smitter oftest indirekte via omklædningsrum eller badeværelser - Giver fodsvamp eller svamp i lyskeregionen.

Question 10

Hvem får typisk infektion med zoofile svampe?

Er smitten direkte eller indirekte?

Answer 10

Børn og folk der arbejder med dyr.
Smitten er direkte mellem dyr og mennesker.

10% af svampeinfektioner i DK er zoofile.

Question 11

Hvordan smitter dermatofytter?

Answer 11

Via sporer dannet ved knopskydning fra hyfer.

Question 12

Hvad er inkubationstiden for dermatofytter, og hvordan ser udslættet typisk ud til at begynde med?

Answer 12

Inkubationstid: 1-3 uger

Ser udslæt på krop, arme og ben. Ses som ringformet udslæt med central opheling.

Question 13

Ses der immunitet mod dermatofytter?

Hvilke faktorer spiller ind?

Answer 13

Ja, der ses en vis immunitet.
T-celler medierede immunrespons, fagocytose og komplementfaktorer.
Derudover beskytter en god hudbarriere.

Question 14

Hvordan laves et svampeskrab?

Answer 14

Skal afspritte negle og hud på fødderne inden skrabet for at undgå kontaminering.
Skrab så rigeligt materiale som muligt fra randzonen og fra områder m. vesikler og pustler.
Ses svampen på et behåret område skal man udtrække løse afficerede hår i randen.
Fra negle tages materiale fra subungvale områder og møre parpier af neglepladen - så tæt på overgangen til normal negl som muligt.

Question 15

Hvad kigger man efter i mikroskopi af svampeskrab?

Hvordan dyrkes svampeskrab?

Answer 15

Kigger efter hyfer og sporer.

Dyrkning via agarplader, som står i op til 3 uger, inden svaret er 100% negativt.
Man kan bestemme svampetypen alt efter koloniseringsmønsteret på agarpladen.

Question 16

Hvorfor er det vigtigt at vide hvilken svamp patienten er inficeret med?

Answer 16

Både pga. valg af svampebehandling
Opsporing af zoofile arter så (kæle)dyrene kan behandles
Specielt vigtigt ved svamp i hårbunden, da det let smitter fra barn til barn.

Question 17

Hvad kan man bruge til hurtig identificering af svampeinfektion?

Answer 17

Langbølget UV-lys (Woods lys) da nogle svampe giver fluorescens.

Question 18

Hvad anvendes synonymt med dermatofytose?

Answer 18

Tinea

Question 19

1) Hvilken type svamp har det mest akutte forløb?

2) Og hvilken type svamp har tendens til recidiv og kronisk infektion?

Answer 19

1) zoofile svampe

2) antropofile svampe

Question 20

Hvor findes:

• Tinea capitis
• Tinea faciei
• Tinea barbae
• Tinea corporis
• Tinea cruris
• Tinea manus
• Tinea pedis
• Tinea unguis

Answer 20

• Tinea capitis - i hovedbunden
• Tinea faciei - i ansigtet
• Tinea barbae - i skægget
• Tinea corporis - på kroppen (den ubehårede hud)
• Tinea cruris - i lysken
• Tinea manus - på håndflader
• Tinea pedis - på fodsåler/mellem tæerne
• Tinea unguis - neglesvamp

Question 21

Hvilken lokalisation er hyppigst for svampeinfektioner?

Answer 21

Fødderne.
Oftest de laterale tæer - evt. ned på fodsålen eller op ad fodryggen.
Der ses udbrud med kløe, rødme og evt. vesikler.
Svampene er: T. interdigitale og T. rubrum

En anden variant af fodsvamp er mokkasinsvamp, der viser diffus svag rødme og accentuering af hudfurer (kridtstregstegning) i begge fodsåler.
Klassisk ser man begge fodsåler og én håndflade afficeret.
Svampen er: T- rubrum.

Question 22

Tinea coporis kaldes også noget andet - hvad er det?

Hvordan ser udslættet ud?

Answer 22

Ringorm
Runde, velafgrænsede, røde, skællende, infiltrerede elementer, der breder sig centrifugalt under central opheling.
Der kan ses vesikulopustler i randzonen.

Question 23

Hvordan ser tinea capitis ud?

Answer 23

Svamp i hårbunden - der ses delvis alopeci (hårtab), kløe og inflammation.
Kan over overfladisk (hyppigst) m. velafgrænsede, sparsomt inflammerede svampeinfektioner m. stubmarklignende grålige knækkede hår og let skældannelse eller profund (sjældent) m. smertefuld pustuløs inflammation og løse knækkede hår (kaldet Kerion Celsi)
Der kan ses sekundær bakteriel infektion.

Question 24

Hvem får typisk hårbundssvamp?

Answer 24

Børn.

Question 25

Hvem får oftest lyskesvamp (tinea cruris)?

Answer 25

Mænd. Det er ofte sekundært til svampeinfektion på hænder eller fødder.

Question 26

Hvor ses neglesvamp oftest?
Beskriv udseendet.
Hvilke svampe er det oftest?

Answer 26

Tåneglene.

Fortykkelse af neglepladen, misfarvning, onkolyse og sivmarvstegning. Kommer typisk fra nedre del eller lateralsiden af neglen.
Der ses trykgener og ømhed.

T. Interdigitale og T. rubrum

Hvis neglevoldene er røde, ømme og opsvulmede skal kandidose (gærsvamp m. arten candidas) mistænkes.

Question 27

Tinea inkognito mistænkes at skyldes et lægemiddel. Hvilket?

Answer 27

Lokal steroid.

Question 28

Hvad er en ID-reaktion?

Answer 28

Immunologisk betinget eksemlignende reaktion forårsaget af dermatofytinfektion andetsteds på kroppen.
(ses typisk ved fodsvamp, at der kommer eksemlignende reaktion i håndfladerne).

Question 29

Nævn differentialdiagnoser til svampeinfektion.

Answer 29

Nummulat eksem - mere symmetrisk fordelte elementer, infiltrationen er mere jævn og uden aktiv perifer skældannelse.

Nummulat psoriasis

Pityriasis roseas primærmedaljon.

Intetriginøs psoriasis - denne er symmetrisk, højrød, fløjlsagtig og glinsende.

Erythrasma

Kerion Celsi hos børn kan ligne bakteriel infektion. Det giver forkert og forsinket behandling –> øger risikoen for permanent hårtab.

Seboroisk dermatit - mere diffus skælning uden knækkede eller løse hår.

Hårbundspsoriasis - velafgrænsede, skællende og infiltrerede områder.

Alpecia arata - den underliggende hus er helt normal og ingen skældannelse

Dermatitis plantaris sicca kan ligne fodsvamp hos børn.

Mikrobielt fodeksem

Dyshidrose eller vesikulært eksem på fodsåler

Keratotisk eksem og Psoriasis i håndflader og fodsåler - er præget af tykke fissurerende keratoser

Pustulosis palmoplantaris.

Question 30

Nævn de to arter af gærsvamp

Answer 30

Candida og malassezia

Question 31

Hvilken er den hyppigste gærsvamp?

Answer 31

Candida albicans - sidder som en del af normalfloraen på slimhinder.

Question 32

Hvor sidder Malassezia svampe som en del af normalfloraen?

Answer 32

Seboroiske områder på huden.

Question 33

Hvem får opportunistiske svampeinfektioner?

Answer 33

Diabetikere
Ældre
Immunsupprimerede
Gravide
Hel små børn
Folk behandlet med bredspektret antibiotika.

Question 34

Hvor ses candida infektioner typisk?

Answer 34

Mundhulen, vagina, i tillukkede områder og i bleregionen.

Question 35

Hvilken type svamp kan fremkalde pirytiasis versicolor?

Answer 35

Malassezia - der ses velafgrænsede hypo eller hyperpigmenterede områder og fin skældannelse.

Question 36

Hvordan påvises gærsvamp?

Answer 36

Via mikroskopi og dyrkning.
Gøres ligesom ved dermatofytter.

Ved Candida infektioner ses lange hyfer, pseudohyfer og gærsporer
Ved Malassezia ses store gærsporer og korte, grove pesudohyfer (spagetthi og kødboller).

Question 37

Nævn prædisponerende faktorer for candidas infektion

Answer 37

Fugt
Varme
Maceration
Diabetes melitus
Adipositas
Gaviditet
Dårlig hygiejne 
Vådt arbejde
Behandling m. immunsupprimerende medicin og bredspektret antibiotika.

Question 38

Mundhule kandidose kan ses i 2 aldersgrupper - hvilke?

hvordan ser det ud?

Answer 38

Spædbarnsalderen (kaldes trøske)
Voksne protesebærere

Øm, rød, irriteret slimhinde - evt. med pletvise overliggende hvide belægninger (flødeskindsbelægninger)

Ømhed og rødme i mundvigene (angulær cheilitis) kan være tegn på candida.

Question 39

Hvor ses kutan kandidose typisk?

Answer 39

Lyske og under brysterne (varme, fugtige steder)

Hos børn: bleregionen

Question 40

Beskriv et typisk udseende af kutan kandidose

Answer 40

Huden er rød, macereret og fugtig med lammeløs skældannelse. Der er satelitpustler.

Question 41

Hvordan karakteriseres genital kandidose?

Answer 41

Kløe, rødme og grynet hvidlig udflåd.

Question 42

Nævn differential diagnoser til candida infektion

Answer 42

Kontakteksem og Intertrigo - her ses ikke satelitpustler, der er ingen randaktivitet og der er ikke så velafgrænset.

Erytrasma - velafgrænset, svagt rødbrun misfarvning med minimal inflammation og næsten ingen kløe.

Question 43

Beskriv pityriasis versicolor

1) Hvilken svamp forårsages det af?
2) Hvor sidder det?
3) Hvordan ser det ud?

Answer 43

1) Malassezia svamp (Microsporum (M.) furfur eller M. globosa).
2) Sidder i seboroiske områder, på øverste del af thorax, skuldre, hals og overarme
3) Hyper og hypopigmenteringer symmetrisk fordelt og minimalt skællende. Ligner landkort.

Fun fact: hvis man skraber m. en skarpske kommer det karakteristiske ‘høvlspånsfænomen’, hvor afficeret hud ruller af som en høvlspån.

Question 44

Malassezia-follikulitis

Answer 44

Kløende acnelignende røde follikulære papler på overkrop og overarme. Symmetrisk.
Skyldes tilstopning af hårfollikler med ophobning af Malassezia svampesporer.
Der er ingen komedoner.

Question 45

Hvilke lokale svampemidler bruger man typisk i behandling af

1) dermatofytter
2) gærsvampe

Answer 45

1) Terbinafin
2) Azolderivater

Anvendes som oftest 1-4 uger. Vigtigt at behandle 1-2 uger efter klinisk opheling.

Question 46

Hvornår skal man bruge systemisk behandling af svamp?

Answer 46

Hvis hår, skæg og/eller negle er involverede, eller ved udbredte hudforandringer.

Question 47

Hvilke svampemidler bruges systemisk i behandling af

1) dermatofytter
2) candida
3) Malassezia

Answer 47

1) terbinafin
2) fluconidazol
3) intraconazol

Question 48

Hvordan kan man lokalbehandle neglesvamp?

Answer 48

Med lak.

Ciclospiroxolamin og amorolfin er de lak-typer der bruges.

Question 49

Hvordan kan symptomgivende candida i munden behandles?

Answer 49

Med nystatinmikstur

Question 50

Hvordan behandles pityriasis versicolor?

Answer 50

Antimykotisk creme hvis små udbrud (ketonidazol)
Store udbrud: ketoconazolshampoo 2% dagligt i 5-10 dage.
Vigtigt at de vasker det af efter 5 min.

Pityriasis versicolor patienter får først den normale pigmentering af huden tilbage efter flere måneder.

Question 51

Hvad skal altid gøres inden systemisk svampebehandling?

Answer 51

Laves mikrobiologisk diagnose (dyrkning).

Question 52

Hvor længe skal man behandle med svampemidler?

Answer 52

Kommer an på lokalisationen.
Hudinfektioner: få uger
Infektion i hår og negle: længere tid.

Selv efter flere måneders behandling ses der recidiv hos 1/3 af neglesvamps-patienterne.

Ved tinea capitis (hårbunds svamp) suppleres med ketoconazolshampoo 2%

Question 53

Hvad skal man være opmærksom på ved behandling med svampemidler?

Answer 53

De interagere med mange andre lægemidler.

Tjek www.interaktionsdatabasen.dk eller medicin.dk

Question 54

Hvordan ser et insekt stik eller bid ud?

Hvorfor sker der en reaktion?

Answer 54

Udseenet kan variere fra kløende kvadler til store bulløse aktioner. Kan evt. give anafylaktisk shock.
Ses enkelvise papler eller papler i grupper alt efter hvilket insekt der er tale om. Det er altid asymmetrisk.

Kroppen reagere mod toxin eller andre produkter fra insektet - giver inflammation.

Question 55

Det kan være svært at påvise hvilke insekt det drejer sig om. Hvad skal man spøge patienten om for at få en ide om det?

Answer 55

Boligmiljø
Årstid
husdyr

Question 56

Hvordan behandles insektbid/stik?

Answer 56

Antihistaminer
Lokalsteroid
Evt. epipen.
Sanering af miljø.

Question 57

Nævn en komplikation til insektbid/Stik

Answer 57

Sekundær bakteriel infektion.

Question 58

Lus inddeles i 2 hovedgrupper. Nævn disse.

Answer 58

Pediculus hummanus (inddeles ydereligere i kropslus og hovedlus)
Pediculus pubis (fladlus)

Question 59

Hvad ses ved hovedlus?

Answer 59

Kløe og krads i hårbunden

Levende lus og æg ved kæmning.

Question 60

Hvem får typisk hovedlus?

Answer 60

Børn i 3-11 års alderen.

Question 61

Hvordan smitter hovedlus?
Hvordan ser hovedlus ud?
Hvor lægger de æg?

Answer 61

Hoved-til-hoved kontakt eller via huer, hårbørste osv.

Små grålige 1-3 mm lange.

De lægger æg ved hovedbunden, da der her er bedst temperatur. Æggene sidder godt fast.

Question 62

Hvordan får man mistanken om hovedlus?

Answer 62

Pludselig intens kløe i hårbund og nakke.
Det klør pga. lusenes injektion af spyt når de suger blod.
Impetigo ses ikke sjældent i den tilkradsede hårbund.

Question 63

Skal familie og venner/skoleklasse undersøges for hovedlus ved udbrud?

Answer 63

Ja, ideelt set skal alle behandles samtidig så man bryder smittekæden.

Question 64

Behandling af hovedlus:

Answer 64

Vask af håret i shampoo med 1% permethrin eller malathion dræber den del af lusene. Resistens er et stigende problem.
Mest effektivt er kæmning med tættekam - grundigt og gentagende gange.

Tøj/sengetøj/bamser/børster skal vaskes ved 60 grader eller i fryseren 2 døgn.

Question 65

Hvordan overføres fladlus?

Answer 65

Via seksuel smitte eller fra mor til barn.

Question 66

Hvad er det dominerende symptom ved fladlus og hvor sidder lusene typisk?

Answer 66

Genital kløe.

Lusene sidder typisk i genitalområdet (i hårene), men kan også ses i aksillen og evt. andre steder med hår.

Question 67

Hvordan påvises fladlus?

Hvordan behandles fladlus?

Answer 67

Diagnosen stilles ved påvisning af æg

Behandles ligesom hovedlus.

Question 68

Hvordan ser loppebid typisk ud?

Hvor sidder de?

Answer 68

Grupperede, papuløse, inflammerede elementer, med central stikmærke.
Elementerne er kløende, og sidder ofte på ekstremiteter og omkring stramtsiddende tøj (strømeelastik f.eks.).
Optræder asymmetrisk.

Question 69

Hvilke dyr kommer lopperne typisk fra?

Answer 69

Husdyr som katte og hunde.
Lopperne kan ikke formere sig på mennesker.

Lopperne har springben og er meget mobile.

Question 70

Hvordan behandles loppebid?

Answer 70

Symptomatisk med antihistamin og lokalsteroid. Evt. antibiotika ved sekundær bakteriel infektion.

Sanering af miljøet.
Behandling af det dyr lopperne kommer fra.

Question 71

Hvordan ser scabiesinfestation ud (fnat)?

Hvor ses det typisk?

Answer 71

Symmetrisk, forkradset, papuløst udslæt.
Kan ligne eksem.
Der ses midegange i epidermis.
Hænder, håndled, penis + scrotum, albue.
Kløe kan være mere udbredt - f.eks. på truncus også.

Midegangene ses især i fingerinterstitier og genitalt. Evt. kan miden ses i gangene som en lille brunlig plet. Find den, og diagnosen er sikker.

Question 72

Hvordan smitter fnat?

Answer 72

Ved tæt kontakt. Familie eller venner der sover sammen f.eks., samt seksuel kontakt.

Question 73

Behandling af scabies

Answer 73

Smøring overalt på kroppen (fra kæbenranden og ned) med 5% permethrincreme.

Børn under tre år skal også smøres i ansigt og hovedbund.
Nærmeste familie og tætte kontakter skal også behandles.
Efter 8 dage gentages behandlingen.

Vask af tøj og sengetøj ved over 50 grader.

Kløen svinder først efter 2-3 uger - derfor kan man bruge fugtighedscreme og evt. lokalsteroid i denne periode.

Question 74

Hos retarderede, demente eller immunsvækkede kan fnat udvikle sig atypisk pga. manglende immunrespons. Hvad kaldes dette?
Er det smitsomt?

Answer 74

Skorpefnat

Meget smitsomt.