Kap. 14. infektioner i huden - virus

Question 1

Hvad er verruca vulgaris?

Hvordan ser det ud?

Answer 1

En HPV infektion.
Velafgrænsede, hyperkeratoriske, hudfarvede milimeter- til centimeter store papuløse elementer med vorteagtig overflade.
Er asymmetrisk og sidder enkeltvis eller i små grupper.

Question 2

Hvor ses verruca vulgaris oftest?

Answer 2

På hænder og fødder.

Question 3

Hvem får hyppigst verruca vulgaris?

Answer 3

Børn og unge.

Question 4

Hvordan smitter verruca vulgaris?

Answer 4

Både direkte og indirekte.
Ved krads og småtraumer overføres viruspartiklerne.
Personer kan smitte sig selv.
Svømmehaller, gymnastiksale og sportshaller bidrager til smitte.

Immunsuprimerede smittes let og kan få multiple vorter.

Question 5

Hvordan er vorter i forhold til huden på hhv. hænder og fødder?

Answer 5

På hænder er vorterne hævet fra huden

På fødderne er vorterne presset 5 mm under overfladen pga. modtryk.

Question 6

Nævn en diff. diagnose til fodvorter - hvordan skelner man de to?

Answer 6

Ligtorne (clavi) - kompate afgrænsede hyperkeratoser over tryksteder (der hvor skoen trykker f.eks.).
Ligtorne er ømme ved tryk, det er fodvorter ikke.
Ved beskæring for at fjerne fovorter ses der punktblødninger. Det ses ikke ved ligtorne.

Question 7

Hos voksne kan verruca vulgaris ligne cancer - hvordan udelukker man malignitet?

Answer 7

Ved biopsi.

Verruca vulgaris kan ligne planocellulært carcinom.

Question 8

Hvad er verruca planae?

Answer 8

Flade vorter - også HPV infektion.
millimeter store hudfarvede eller lysebrune flade vorter. Sidder oftest i ansigt eller på hænder.
Kosmetiske gener, svinder spontant efter lang tid.

Question 9

Hvad består behandlingen af verruca vulgaris i overordnet?

Answer 9

Undgå smitte
Keratolytisk eller mekanisk fjernelse af vorter
Stimulation af lokale immunsystem.

Question 10

Hvordan undgår man smitte med verruca vulgaris?

Answer 10

Lakerer vorter med vortelak –> salisylsyre (keratolytisk + stimulerer inflammation)

Question 11

Beskriv behandlingen af verruca vulgaris i flere detaljer.

Answer 11

• Vortelak + jævnlig beskæring.
• Keratolytisk salve under okklussion (til ømme fodvorter)
• Frysebehandling m. flydende kvælstof (mest til vorter på hænderne). Skal gentages 2-3 gange med uger mellemrum. Kan laves i kombi med keratolytisk behandling og beskæring i hjemmet.
• Curettage (afskrabning m. skarpske) i lokalanæstesi og efterfølgende el-koagulation. Fordel: kun én behandling, men pas på ar og recidiv. Pas på med fodsålerne da det kan give gener her.

Question 12

Hvordan behandles flade vorter?

Answer 12

Svært at behandle.

let frysning samt retinoid creme eller imiquimod.

Question 13

Hvordan behandles behandlingsrefraktære vorter?

Answer 13

Hos dermatologerne:
CO2 laser, imiquimod under okklussion eller fotodynamisk terapi.
Evt. oral retinoidbehandling.

Question 14

Hvad forårsages molluscum contagiosum af?

Answer 14

Epidermotropt poxyvirus, der ikke kan dyrkes i vævskultur.

Question 15

Hvad er mollusker?

Answer 15

Vandvorter.
Hudfarvet eller erytematøs, glat, fast, halvkugleformet papel med karakteristisk central umbodannelse og en diameter på 2-5mm.

Question 16

Hvem får hyppigst mollusker?

Answer 16

Børn

Kan ses ved seksuelt aktive voksne - lokaliseret genitalt.

Question 17

Hvor ses mollusker oftest?

Answer 17

I hudfolder (aksil, lyske) og på siden af thorax, lår og genitalt.

Question 18

Hvor mange mollusker ses der typisk?

Hvem får dem?

Answer 18

Under 30.
Ved over 100 skal man mistænke kompromiteret immunforsvar.
Børn med atopisk dermatit får hyppigere vandvorter i deres eksem + de vare lidt længere tid.

Question 19

Hvordan behandles mollusker?

Answer 19

Svinder ofte spontant i løbet af måneder, men behandler dem for at undgå selvsmitte og smitte til andre.

Curretage og frysning - kan evt. bruge lokalanæsteserende EMLA-creme inden.

Pensling af elementer m. kaliumhydroxid i hjemmet.

Dermatologerne kan behandle med blæretrækkende stof (cantharidin).

Ved udtalt eksem bruges også lokalsteroid gruppe 1-2.

Question 20

Beskriv udseendet af et Herpes Simplex udbrud:

Answer 20

HSV-1 –> mund og læber
HSV-2 –> ydre kønsorganer

Grupperede, ømme vesikler og vesikulopustler på inflammeret hud eller slimhinde.

Question 21

Er HSV en smitsom sygdom

Answer 21

Ja meget. Ved udbrud smitter man let. Når der er skorpe på alle elementerne er virusudskillelsen slut.

Question 22

Beskriv patogenesen for herpes simplex

Answer 22

Man smittes m. HSV i epidermis - der ses synlige vesikler i hud el. slimhinde.
Fra epidermis inficeres de sensoriske nerver, og virus transporteres til de paravertibrale ganglier, hvor virus ligger latent. Her kan den reaktiveres ved forskellige stimuli (sygdom, lys, varme, kulde).

Question 23

Hvis man er smittet med den ene HSV og så senere smittes med den anden er symptomerne da værre eller mildere?

Answer 23

Mildere eller ingen symptomer.

Question 24

Hvordan er primærinfektionen m. HSV?

Answer 24

De fleste kan ikke huske deres primærudbrud fordi det var subklinisk.
Ved symptomatisk tilfælde kan det give et voldsomt udbrud i form af herpetisk gingivostomatitis hos et barn eller smertefuldt udbrud genitalt. Evt. kan det være Herpetic witlow - herpes på en finger (ses ved tandlæger eller hospitalspersonale der smittes af deres patienter).

Question 25

Hvordan stilles HSV diagnosen?

Answer 25

Klinisk diagnose, og påvisning af HSV-DNA via PCR fra vesikelvæske/skrab.

Question 26

Hvordan kan man akut påvise HSV?

Answer 26

Mekroskopi af methylblårfarvet celleskrab fra bund af vesikel. Man ser inklusionslegemer og mangekernede kæmpeceller.

Question 27

Hvordan ser et sekundært HSV udbrud ud?

Answer 27

Mildere end primærudbrudet. Ses typisk 2-3 gange årligt.
Recidiverende udbrud af grupperede vesikler i samme hudområde som tidligere infektioner.

Udbrudene begynder m. prikkende eller snurrende fornemmelse, hvorefter vesikler udvikles.
Vesiklerne tørre ud og der dannes skorper. Efterladerr ikke ar.

Question 28

Nævn 2 ubehagelig komplikationer til HSV

Answer 28

1) Recidiverende erythema multiforme 1-2 uger efter HSV udbrud.
2) Eczema herpaticum. Det ses ved personer med atopisk dermatitis der hvor deres eksem er.

Question 29

Hvordan behandles HSV?

Answer 29

De milde tilfælde m. få recidiver kræver ingen behandling.

Svære udbrud kan man give kortvarrig systemisk aciclovir, valaciclovir eller famaciclovir. Behandlingen skal startes tidligt, så patienterne har typisk tabeletterne der hjemme.

Evt. profylaktisk behandling ved svære tilfælde m. mange recidiver.

Question 30

Hvad kaldes Herpes zoster også?

Hvad hedder primærinfektionen?

Answer 30

Helvedesild
Skoldkopper er den primære infektion, hvor virus lægger sig latent i prevertebrale ganglier og kan herefter reaktiveres i et dermatom.

Question 31

Hvor ses Herpes Zoster oftest?

Answer 31

I dermatomer på thorax eller i ansigtet (trigeminus grenene)

Question 32

Hvor mange % får herpes zoster udbrud?

Answer 32

20%

Question 33

Beskriv et Herpes Zoster udbrud

Answer 33

Først ses halvsidige, segmentære smerter 1-3 dage, derefter kommer udslættet med grupperede inflammerede vesikler, der også giver smerter.
I begyndelsen er vesikelindholdet serøst, men bliver senere purulent eller hæmoragisk.
Vesiklerne tørre ind og der kommer skorper på, som falder af i løbet af uger.
Kan medfører arvævsdannelse.

Question 34

Hvilke sygdomme kan herpes zoster initielt forvæksles med (i fasen inden vesikler)?

Answer 34

Galdestens/nyrestens anfald, apendicit, akut myocardieinfarkt og myoser (alt efter lokalisationen).

Question 35

Hvordan stilles Herpes zoster diagnosen?

Answer 35

Oftest klinisk.

Ved tvivl tages vesikelsekret eller skrab fra vesikelbund og sendes til PCR. Her ses Varicella-Zoster-Virus-DNA.

Question 36

Nævn komplikationer til Herpes zoster.

Answer 36

Øjeninvolvering hvis der er zoster i 1. trigeminus gren. Infektion ses på næsetippen, og der er stor risiko for øjeninvolvering, men blivende øjenskader el. nedsat syn –> send til øjenlæge.

Facialisparese –> hvis Zoster i øregangen. –> send til ØNH-læge.

Motoriske pareser

Postherpetisk neuralgi - ses ofte hos ældre patienter, men ikke ret tit ved yngre.

Question 37

Hvilken aldersgruppe rammes hårdest af Zoster infektion?

Answer 37

Ældre.

Jo ældre, jo værre sygdom og smerter.

Question 38

Hvordan behandles herpes zoster?

Answer 38

Milde tilfælde gives lokalbehandling og smertebehandling.

Svære tilfælde og generelt ældre gives systemisk aciclovir, famciclovir el. valaciclovir. Det skal startes op indenfor 3 dage.
Behandlingen nedsætter virusudskillelsen, afkorter forløbet og reducere smerterne.

Question 39

Beskriv udviklingen af piryriasis rosea

Answer 39

Først ses én ‘primær medaljon’. Kan ligne ringorm - få cm stor, overfladisk, velafgrænset, diskret skællende macula.
Så tilkommer et symmetrisk, plettet udslæt, normalt lokaliseret til overkroppen og overarme (t-shirt-området).
Der ses få eller mange mm-cm store elementer med blegrød farve og ofte en perifer skælkrave der vender centralt.
Elementerne er ordnet i cellernes spalteretning –> juletræsmønster.

Question 40

Klør piryriasis rosea?

Answer 40

Det kan det gøre.

Question 41

Beskriv forløbet og behandlingen af piryriasis rosea

Answer 41

Svinder spontant efter 4-8 uger

Ingen behandling med mindre patienten klør. Så giv gruppe 2-3 steroid lokalt.

Question 42

Uspecifikke virale eksantemer er hyppige ved børn. Hvilke virus ses typisk i sommer/efterår og hvilke ses om vinteren?

Answer 42

Sommer/efterår: enterovirus

Vinter: respiratoriske vira.

Question 43

Hvordan ser et uspecifikt viralt eksantem ud?

Answer 43

Ukarakteristisk symmetrisk udslæt på krop og ekstremiteter. Hyppigst maculøst eller maculopapuløst. Evt. vesikler eller petekkier.

De kan evt. have feber, men ofte ses kun beskedne almensymptomer.

Question 44

Hvordan diagnosticeres uspecifikt viralt eksantem?

Answer 44

Klinisk diagnose.
Men vær OBS på rubella, morbilli og parvovirus B19 - specielt ved gravide eller børn med kontakt til gravide.

Rubella og morbilli er anmeldelsespligtige.