Fordøjelseskanalen Flashcards
Med udgangspunkt i figuren og med angivelse af lægemiddeleksempler: beskriv virkningsmekanisme for hver gruppe af lægemidler mod syrerelaterede sygdomme.
PPI
Hæmmer H+/K+-ATPasen i parietalcellens luminale membran ved irreversibel binding
Omeprazol og esomeprazol
H2-receptor –antagonister
Hæmmer den histamin-stimulerede syresekretion ved kompetitiv og reversibel antagonistisk binding til H2-receptoren
Ranitidin
Antacida
Basiske salte, som via basiske ioner neutraliserer syren i ventriklen
Aluminiumhydroxid, magnesiumhydroxid og magnesiumoxid
Prostaglandin-analoger
Øger mucosabeskyttelsen (primært) via øget mucus- og HCO3- sekretion
Misoprostol
Anticholinergika
Hæmmer den parasympatiske/vagale stimulation af syresekretion
Anvendes ikke pga. systemiske anticholinerge bivirkninger
Redegør for behandlingen af ulcus ventriculi med udgangspunkt i H. pylori.
H. pylori: urease-positiv, motil gram-negativ bakterie
Via urease spaltes urea til CO2 og NH3
Genererer et højere pH omkring sig, som muliggør kolonisering
Inflammation i ventrikelslimhinden → risiko for gastritis og ulcus
Diagnostik: pusteprøve, fæces-antigen, antrumbiopsi-undersøgelser
Tripelterapi, 1 uge: PPI (omeprazol) + 2 antibiotika (amoxicillin, clarithromycin eller metronidazol)
Ved persisterende symptomer, ulcus eller samtidig NSAID/salicylsyre-behandling: PPI i yderligere op til 4 uger
Huskeregel: ”Pippi Amok i Metroen”
Bivirkninger:
(Hos ca. 30%) Kvalme, diaré, sår i mundhulen, hududslæt, sygdomsfølelse, svampeinfektioner (og pseudomembranøs colitis)
Redegør for behandlingen af ulcus ventriculi med udgangspunkt i ætiologien: NSAID
NSAID/salicylsyre → hæmning af COX-enzymer
→ hæmmet prostaglandin-syntese → inflammationshæmning, men også kompromitteret ventrikelmucosa-beskyttelse
Behandling:
Seponering af NSAID/salicylsyre + ulcusmiddel (bedst: PPI)
Hvis seponering ikke er muligt: tillæg af PPI
Profylaktisk behandling med PPI må overvejes hos risikopatient
Risikopatient: langvarigt brug, ældre > 65 år, tidligere ulcus, samtidig glukokortikoid- eller antikoagulations-behandling
Beskriv for omeprazol: indikationer og virkningsmekanisme samt væsentligste farmakokinetik, interaktioner og bivirkninger.
Indikationer:
Ulcussygdom og gastroeosophageal reflukssygdom
(og Zollinger-Ellisons syndrom = gastrin-producerende tumor)
Virkningsmekanisme:
Hæmning af parietalcellens H+/K+-ATPase via irreversibel binding
Farmakokinetik:
Prodrug. ( F = 50%, t-max = 1-3 timer, t½ = 1 time, V = 0,2-0,4 l/kg (lav), p-proteinbinding = 90-95%, CL = 30-40 L/time )
Metaboliseres i leveren, primært via CYP2C19 – polymorft (poor og extensive metabolizers)
Interaktioner:
Farmakokinetisk interaktion med farmaka, som omsættes af CYP2C19: ↓elimination af bl.a. warfarin og ↓aktivering af clopidogrel.
Bivirkninger:
Sporadisk: GI-biv. (kvalme, diaré, obstipation) samt hovedpine og hududslæt
Beskriv virkningsmekanisme og bivirkninger for de kvalmestillende lægemidler
(de tre, der er angivet på stoflisten)
Hæmning af brækcentret i medulla oblongata
anticholinergika og H1-receptor-antagonister
Hæmning af kemotriggerzonen i bunden af 4. ventrikel:
D2-receptor- og 5-HT3-serotoninreceptor-antagonister
Påvirkning af mave-tarm-kanalens motorik:
prokinetika, som fremskynder ventrikeltømning
____________________________________
Kvalmestillende midler / Antiemetika
Metoklopramid og domperidon:
Central virkning, primært for metoklopramid: blokering af D2-receptorer i kemotriggerzonen
Perifer virkning: fremskynder ventrikeltømningen (prokinetika)
(via ↑ funktion af nedre eosophagussfinkter, ↑ antrale og duodenale kontraktioner og afslapning af pylerussfinkter)
Bivirkninger:
antidopaminerge (som for antipsykotika)
Døsighed
Ekstrapyramidale biv.: akut dystoni
Cerebrale: angst, depression, konfusion, agitation og hallucination
Ondansetron:
Blokering af 5-HT3–serotoninreceptorer i kemotriggerzonen
(Bivirkninger: hovedpine, obstipation, rødme og varmefølelse)
Glukokortikoider har også antiemetisk virkning
Redegør kort for farmakologisk behandling ved colitis ulcerosa.
Behandling med po. antiinflammatorisk salicylat (AS) (mesalazin eller sulfasalazin), som udgangspunkt
Ved akut eksacerbation:
Distal lokalisation: tillæg af lokalt AS, alternativt glukokortikoid
Eller: Systemisk glukokortikoid (prednisolon)
Ved kronisk sygdomsaktivitet eller hvor AS ikke tåles:
Immunsuppressiv behandling kan forsøges: azathioprin eller metotrexat
Monoklonalt anti-TNFα-antistof (infliximab eller adalimumab)
Redegør kort for farmakologisk behandling ved Crohns sygdom
Behandling med glukokortikoider, som udgangspunkt. Budesonid foretrækkes, men ved svær sygdom: prednisolon
Antiinflammatorisk salicylat kan anvendes ved lokaliseret Crohns colitis
Ved kompliceret sygdom:
Kronisk aktiv sygdom, hyppige recidiver, fistler, steroidafhængig eller steroidrefraktær sygdom
Immunsuppressiv behandling med azathioprin eller metotrexat
Alternativt monoklonale anti-TNFα-antistoffer (infliximab eller adalimumab)
Midler til behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom
AS: Mesalazin (5-ASA) og sulfasalazin (SP + 5-ASA)
5-ASA hæmmer 5-lipooxygenase → nedsat leukotrien B4-dannelse
(Inhiberer IL-1, NFΚβ og TNFα)
Glukokortikoider
Virker via intracellulær receptor på transkriptionsniveau. Bl.a.:
↑ antiinflammatoriske cytokiner og ↓ proinflammatoriske cytokiner
Hæmmer antigenpræsentation
Hæmmer frigivelse af arachidonsyre (og COX-hæmning) → nedsat prostaglandinsyntese
Immunsuppressiva
Azathioprin: antimetabolit, som hæmmer nukleotidsyntese
Metotrexat: folsyreanalog, som hæmmer nukleotidsyntese
Biologiske lægemidler
Infliximab og adalimumab: hhv. kimært og humant monoklonalt anti-TNFα-antistof
Lav en opdeling og angiv virkningsmekanisme for lægemidler til behandling af diaré.
Peristaltikhæmmere
Hæmmer tarmens propulsive aktivitet og øger tonus via agonistisk binding til opoidreceptorer i tarmens glatte muskulatur
Loperamid (indholdsstoffet i imodium) - og opider
Midler, som hæmmer abnorm sekretion af Na+ og vand fra tarmepithelet
Tarmadsorptionsmidler
Adsorberer eventuelle toksiner, der forårsager diaré
_____________________________
Der er kun tale om symptomatisk behandling!
Man må være forsigtig med farmakologisk behandling af akut diaré, da det kan maskere udviklingen i den tilgrundliggende lidelse og forværre en tarminfektion.
Som udgangspunkt behandles derfor med væske- og elektrolytsubstitution.
Indikationer: kronisk diaré, hvor kausal behandling ikke er mulig, og midlertidigt ved fx flyrejser
Lav en opdeling og angiv virkningsmekanisme for lægemidler til behandling forstoppelse.
Osmotiske
Tilbageholder vand i tarmlumen
Laktulose
Blødgørende, volumenforøgende og reflektorisk virkende
Komplekse virkningsmekanismer
Indikationer:
Opioid-behandling, ældre sengeliggende patienter, i visse tilfælde: præ- el. post-operativt
Non-farmakologiske behandlingstiltag:
Fiberrig kost → reducerer transittid og øger fæcesvolumen
Øget væskeindtag
Motion
Fornuftige, faste defækationsvaner
____________________________
Laksantia: gives altid, hvis der gives langvarig opioidbehandling, der som bivirkning giver forstoppelse
Laktulose: Hydrolyseres i tarmen til kortkædede fedsyrer
=> osmotisk virkning=> reducerer pH og stimulerer colonmotilitet => hæmmet absorption af ammoniak (som omdannes til ammonium) <=> førstevalg til behandling af hepatisk encaphalopati
Angiv for terlipressin: indikation, virkningsmekanisme og bivirkninger
Indikation:
Blødende eosophagusvaricer, eller blot mistanke herom
(Ved akut blødende varicer desuden: endoskopisk terapi)
Virkningsmekanisme:
Vasopressinanalog (prodrug), som efter omdannelse til lypressin forårsager vasokonstriktion og reduktion af portaltryk
Bivirkninger:
Relateret til vasokonstriktion: Bleghed, hypertension, bradykardi, mavesmerter, diaré, hovedpine
Lokal reaktion ved injektionsstedet (administreres iv.)
_____________
V1-receptorerne er ansvarlig for vasokonstriktion.
V2-receptorerne er ansvarlig for den antidioretiske virkning (i nyrernes samlerør)
En hyppig bivirkning ved behandling med NSAID er gastrointestinalt ulcus.
Redegør for årsagen hertil, og giv mindst to forslag til, hvorledes dette kan forebygges.
NSAID hæmmer COX-1 og -2 → nedsat prostaglandinsyntese → kompromitteret ventrikelmucosa-beskyttelse
→ øget risiko for ulcus
Forebyggelse:
Undlade at anvende NSAID-behandling, hvis muligt, især langvarigt og især hos risikopatienter
Ulcus-profylakse i form af tillæg af protonpumpe-hæmmer (alternativt H2 –receptor-antagonist eller prostaglandin-analog)
Anvende COX-2-selektivt præparat, der i mindre grad er associeret med ulcus-risiko
