Diabetes Flashcards
Jørn 50 år gammel har haft diabetes mellitus type II i snart 4 år.
Han er i behandling med Amaryl (sulfonylurinstof) 2mg x1 dagligt.
Hans langtidsblodsukker har i lang tid legat på 45-48 men er nu steget til 55.
Foreslå to forskellige farmaka som Jørn kan få i kombination med Amaryl for at sænke hans blodsukker og beskriv bivirkningerne til disse.
Metformin som er et biguanid.
Hæmmer glukoneogenesen i hepatocyterne og sænker faste glukose i gennemsnit med 3mmol/l. Bivirkningerne er gastroinstestinale i form af metalsmag (optag i spytkirtlerne), diarré, abdominalia. Sjældent med alvorlig bivirkning er laktatacidose som synes være relateret til dårlig nyrefunktion hvorfor stoffet frarådes hvis eGFR er under 30ml/min.
Liraglutid som er en GLP-1 analog.
Virker via GLP1-receptorn på betacellerne i pancreas. Det er glukoseafhængigt hvorfor risikoen for hypoglykæmi vid monoterpai er lille. I kombination med SU bør man dog halvere dosis SU for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Andre bivirkninger er kvalme og opkastning.
Sitagliptin som er en DPP4-hæmmare.
Blokerer degradering at GLP-1 som er et inkretin som stimulerer insulinsekretionen. Virker således også glukoseafhængigt med meget lille risiko for hypoglykæmi. Denne er mindre æn vid kombination med liraglutid då den endogene produktion af GLP-1 er meget mindre æn den som ses vid behandling med liraglutid. Bivirkningerne er få men de samme som vid GLP-1 analogerne
Dapagliflozin som er en SGLT-2 hæmmare.
Blokerer natrium glukose co transportøren i proximale tubuli og hæmmer således deres reabsorption hvilket resulterer i øget glukoseudskillelse i urinen. Bivirkninger er genitale infektioner. Patienterne opfodres til at drikke rigeligt for at ikke risikere dehydrering. Må ikke konbineres med furosemid.
Mia er 27 år, studerer medicin på 6 semester og har diabetes mellitus type I. Hun blev for nyligt indlagt på sygehuset grundet bevidsthedssvækkelse i forbindelse med en løbetur.
Hvad er en mulig grund til Mias bevidsthedssvækkelse set til hendes sygdom og behandling heraf?
Hypoglykæmi. En hypotese i det givne case kunne være at, Mia har taget sit almendlige insulin og ikke spist før hendes løbetur, alternativt at hun har spist men ikke kalkuleret med at hun skulle dyrke motion.
Hun får vasodilatation i låret med øget optag af insulin givet subkutant i låret.
Hvis Mia er ukontaktbar og ikke kan forsvare sine egne luftveje (GCS < 8) skal det gives 1mg glukogon intramuskulært og 100-300ml (10% glukose) intravenøst.
GCS>7 kan der gives glukose per os (gives i form af juice, saftevand og/eller en ostemad)
Anna er 60 år, har et BMI på 36 kg/m2 og kommer fra Grenå. Hun arbejder til dagligt som ”key account manager” på Kiwi. Hendes interesse er PS3 og Xbox. I det sidste har hun følt sig lidt træt og har desuden bemærket at hun skal op og tisse 3 ganger om natten. Anna får af sin e.l. konstateret DM type II.
a. Hvad et første valgs præparat til behandling af Annas høje blodsukker?
b. Beskriv farmakokinetiken og bivirkninger for dette præparat.
a) Metformin
b) Metformin absorberes hurtigt fra tyndtarmen og har en biotilgænglighed på 50-60%. Det metaboliseres ikke i leveren uden udskilles uomdannet i nyrerne. Det er ikke bundet til plasmaproteiner. Det optages primært i tyndtarmen, leveren og nyrerne via organiske kationtransportører. Den maksimale plasmakoncentration opnås efter 2-3 timer. Halveringstiden er 5 timer.
Beskriv virkningen af behandling med glucagon-like peptide-1 (GLP-1) analoger ved type II DM.
Hvorfor virker denne behandling ikke på type I DM?
GLP-1 er et inkretin hormon. Det produceres i L-cellerne i tyndtarmen og secerneres vid stimulation af kulhydrater, lipider og proteiner. Vid stimulation frisættes GLP-1 og binder til GLP-1 receptorer på bl.a. betacellerne i pancreas. Vid binding til receptor aktiveres AC. cAMP stiger hvilket aktiverer PKA som stimulerer Ca influks dermed secerneres insulin.
Effekten er glukoseafhængig grundet at det kræver en relativt høj ATP/ADP ratio i betacellerne for effekt.
Beskriv kort et behandlingsregime med insulin for en patient med type 1 diabetes.
Hovedformålet med behandlingen er at undgå komplikationer til diabetes i form af nefropati, retinopati, neuropati, stroke og AMI samtidigt som man undgår hypoglykæmier. Det er derfor et kendt rationale at efterligne det fysiologiske fluks af insulin som afspejles af et basalinsulinnivå og peaks i forbindelse med måltiderne. 40-50 % af døgndosis gives som intermediært eller langtidsvirkende til natten og 20 %, 15 %, 20 % gives til måltiderne.
Det er desuden meget vigtigt at patient selv lær sit insulinbehov at kende. Dette kan gøres med glukose indeks samt kende indflydelsen af motion (type, varighed og intensitet). På den måde kan patienten selv justere insulin op og ned.
Nogle patienter behandles med insulinpumpe som giver en kontinuerlig infusion (basalnivå) og patienterne skal selv måle blodsukker og dosere insulinbolus i forbindelse med måltider (peaks). Det er kun hurtig virkende insulin i en insulinpumpe hvorfor patienterne skal være hurtige med at genoptage behandling med insulinpen hvis pumpen går i stykker grundet stor risiko for ketoacidose.
