Antibiotika Flashcards
Fremstilling
De egentlige antibiotika (eks. penicillin), som er produceret af mikroorganismer ved biosyntese.
Syntetisk fremstillet antibiotika (eks. sulfametizol)
Halvsyntetisk antibiotika fremstillet ved kemisk modifikation af de egentlige antibiotika (eks. aminoglykosider)
Virkningsmekanismen
Antibiotika virker på funktioner og strukturer i bakteriecellen, som enten ikke forekommer i menneskeceller eller er anderledes opbygget, således at de er relative ugiftige for mennesker (dvs. selektiv toksicitet), især er bakteriers cellevæg et attraktivt mål.
Hvad er forskellen på baktericide og bakteriostatiske antiobiotika ?
Baktericide antibiotika dræber bakterierne, mens bakteriostatiske antibiotika hæmmer bakteriernes vækst uden at dræbe dem.
Værtsorganismer (så længe de har intakt immunsystem) vil selv være i stand til at udrydde de hæmmede bakterier.
Patienter som er immunkompromitteret og patienter med svære infektioner skal behandles med baktericide antibiotika.
Da visse baktericidt virkende antibiotika kun virker på bakterier i vækst, bør man som hovedregel ikke kombinere bakteriostatisk og baktericidt virkende stoffer, idet man kan risikere, at det bakteriostatiske stof modvirker effekten af det baktericide stof (antagonsime).
Farmakokinetik
MIC (minimum inhibitory concentration) er den mindste hæmmende koncentration og spiller en rolle især ved de baktericide antibiotika.
De fleste antibiotika har tidsafhængig effekt: dvs. drabseffekten er relateret til den tid, som antibiotikummets koncentration ligger over den mindste hæmmende koncentration (tid > MIC).
Man tilstræber derfor at give flere doser (oftest 4 doser) i løbet af en dag.
Nogle antibiotika har koncentrationsafhængig effekt: dvs. drabseffekten er relateret til den koncentration (AUC, arealet under koncentrationskurven) som ligger over MIC (AUC>MIC). Man tilstræber derfor at give større dosis én eller to gange dagligt.
Antibiotikaresistens
Erhvervet og naturlig
En bakterie er resistent over for et antibiotikum, hvis den ikke kan dræbes eller hæmmes af de koncentrationer af stoffet, der normalt kan opnås på det sted i kroppen, hvor infektionen findes.
Naturlig resistens er ikke betinget af forudgående kontakt med det pågældende antibiotikum. (Eks. alle enterobakterier naturligt resistente over for penicillin.)
Erhvervet resistens ses ved kontakt mellem mikroorganismen og antibiotikummet. Spontant opståede mutationer der medfører resistens optræder i enhver bakteriepopulation med varierende hyppighed.
Bakterier med denne resistensegenskab vil have en stor fordel (selektionsfordel, favorisering) frem for de følsomme bakterier ved formering.
Resistensmekanismer
Inaktivering forårsaget af bakterieenzymer (eks. -laktamase).
Manglende optagelse af antibiotikummet i bakterien (eks. ved ændring af
cellemembranstrukturen).
Øget transport af antibiotikum ud af cellen (eks. vha. en efflukspumpe).
Ændring af den struktur eller mekanisme, som det pågældende antibiotikum normalt virker
på/binder sig til.
Svært tilgængelige infektionsfoci
Abscesser pga. den omgivende kapsel.
Dårligt vaskulariserede foci: knogler, led, iskæmisk sår.
Intracellulære lejrede bakterier: mykobakterier, klamydier.
CNS infektioner pga. blod-hjerne barrier
Kirurgisk behandling
Nogle gange er det ikke tilstrækkelig med antibiotisk behandling alene, men skal suppleres med kirurgisk behandling
- Abscesser (kirurgisk resektion)
- Dårligt vaskulariseret sårinfektion (amputation)
- Knogleinfektion (knogleresektion)
- Fremmedlegemeinfektion: eks. hofteprotese,
hjerteklapper (fjernelse af fremmedlegeme) - Nyrestensinfektion (knusning af nyresten)
Antibiotikabivirkninger
Allergi: især penicillin
Drug fever
Gastrointestinale gener (forstyrret tarmflora): diarré, mavesmerter, kvalme
Superinfektion: Ny infektion opstår under behandling af en anden infektion pga. ændring af
kroppens mikroflora. Ses i luftveje, gastrointestinal kanal og urinveje. Hyppigt ses candidasinfektion, pseudomonasinfektion og klostridieinfektion.
De vigtigste antibiotika: Type (eksempel) Virkning Angrebspunkt Spektrum Værd at huske...
Type (eksempel): beta-laktamer (Penicillin)
Virkning: Baktericid
Angrebspunkt: Cellevæg
Spektrum: ) Smal/bred
Værd at huske: Vigtigste gruppe af antibiotika
Type (eksempel): Kinoloner (ciprofloxacin)
Virkning: Baktericid
Angrebspunkt: DNA-syntesen
Spektrum: Bred
Værd at huske: Bør kun bruges hvor -laktamer ikke kan bruges.
Type (eksempel): Aminoglykoside (Gentamicin)
Virkning: Baktericid
Angrebspunkt: Proteinsyntese
Spektrum: Bred
Værd at huske: Kan kombineres med beta-laktamer. Nefro- og ototoksiteten.
Type (eksempel): Tetracykliner (Tetracyklin)
Virkning: Bakteriostatisk
Angrebspunkt: Proteinsyntese
Spektrum: Bred
Værd at huske: Skal ikke kombineres med beta- laktamer.
Type (eksempel): Makrolide (Erytromycin) Virkning: Bakteriostatisk Angrebspunkt: Proteinsyntese Spektrum: Bred Værd at huske: Kan anvendes til luftvejsinfektioner hos penicillinallergiker.
Hvad er hovedprincipperne for antibiotisk behandling?
- Antibiotika skal kun påbegyndes på klare indikationer, helst efter resultatet af de foretagne mikrobiologiske undersøgelser. Oftest kan man ikke vente på prøvesvar, i så fald tages der relevante prøvematerialer (urin, blod, ekspektorat, spinalvæske, podning osv.) fra til mikrobiologisk undersøgelse før påbegyndelse af antibiotisk behandling.
- Man bør vælge det mest smalspektrede stof, som i det aktuelle tilfælde skønnes til at være effektivt. Bredspektrede initialbehandling og kombinationsbehandling reserveres til immunkompromitterede patienter, kritisk syge, og ved uklare/flere infektionsfoci. Behandling tages op til revision når der foreligger svar på mikrobiologiske prøver.
- Behandlingen skal være effektiv, dvs. man skal give adækvate doser i tilstrækkelig lang tid.
- Uvirksom behandling som ikke bedrer symptomer skal standses.
Overvejelser ved valg af antibiotisk behandling:
- Patientens tilstand
- Smalspektret versus bredspektret behandling
- Baktericid versus bakteriostatisk antibiotikum
- Resistensforholdet
- Farmakokinetik og farmokodynamik
- Påvirkning af patientens øvrige bakterieflora
- Påvirkning af bakteriemiljøet i omgivelserne
Hvordan overføres antibiotikaresistens fra én bakteriestamme til en anden?
Overførelsen af antibiotikaresistens mellem bakterier sker vha. plasmider. Plasmid er et lille stykke cirkulært enkelt- eller dobbeltstrenget DNA som ikke er knyttet til et kromosom. Disse DNA-stykker kan kopieres uafhængigt af cellens replikation.
Overførelsen kan ske ved:
- Konjugation (mest udbredt): direkte overførelse af plasmid kan ske ved direkte kontakt (via
sexpili) mellem to bakterier (en donor og en modtager) af samme bakterieart eller mellem ubeslægtede arter. - Transduktion: indirekte overførelse ved brug af en bakteriofag (et virus) som transportør.
- Transformation: optagelse af DNA-småstykker fra døde bakterier.
Nævn 3 smalspektrede og 3 bredspektrede antibiotika. I hvilke situationer anvendes hhv. smalspektrede og bredspektrede antibiotika?
Smalspektret: Penicillin G og V Dikloxacillin Vancomycin Isoniazid Pyrazinamid Etambutol
Bredspektret: Ampicillin/pivampicillin Mecillinam/pivmecillinam Amoxicillin Piperacillin + tazobaktam Cefuroxim & ceftriaxon Meropenem Sulfametizol Trimetoprim Ciprofloxacin og moxifloxacin Metronidazol Rifampicin Kloramfenikol Nitrofurantoin Gentamicin Tetracyklin Erythromycin & clarithromycin Fusidin Clindamycin
Hvornår anvendes hhv. bredspektret og smalspektret antibiotika?
Så vidt muligt anvendes smalspektrede antibiotika for at mindske medicinbivirkninger og risiko for udvikling af multiresistente bakterier. Det anvendes ved simple infektioner hos immunkompetente patienter, hvor man kender til infektionsfokussen og bakterien eller har en mistanke om hvilken bakterie det kan være.
Bredspektrede initialbehandling og kombinationsbehandling er dog nødvendige i flere situationer, især når der ikke kendes til hvilken bakterieinfektion det drejer sig om.
Bredspektrede antibiotika anvendes til kritisk syge patienter (sepsis, meningitis, endokarditis), ved ukendt infektionsfokus eller multiple infektionsfoci og hos immunkompromitterede patienter.
Beskriv kort virkningsmekanismen for penicillin.
Penicillin er en type beta-lactam antibiotikum. (beta-lactam antibiotika er kendetegnet ved den fireleddede -lactamring, men de har forskellige sidekæder som bestemmer spektret af bakteriearter, som rammes.)
Penicillin angriber bakteriens cellevæg og virkningen er baktericid. De fleste bakterier har en stiv cellevæg.
Peptidoglykanlaget (PG-laget) i cellevæggen er livsvigtigt for bakterien for at kunne opretholde den høje osmotiske tryk inden i cellen. PG-laget er en gitterstruktur opbygget af lag af aminosukkerarter NAM (N-acetylmuraminysre) og NAG (N-acetylglukosamin).
PG-strukturen i grampositive bakterier udgøres af mange NAM/NAG- lag, mens gramnegative bakterier har færre lag.
Gitterværket holdes sammen ved at NAM- molekyler danner krydsbinding med hinanden vha. enzymet penicillin-bindende protein (transpeptidase).
Penicillin hæmmer dette enzym ved kovalent binding førende til ustabilt gitterværk resulterende i øget permeabilitet i PG-laget og osmotisk lysering.
