Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Vinakademiet Sommelier Niveau 2 > Tekniske vinudtryk > Flashcards

Tekniske vinudtryk Flashcards

You may prefer our related Brainscape-certified flashcards:
Introductory Sommelier Exam (CMS) flashcards
1
Q

TDN

A

Aroma compunds der giver aroma af petrolium/gummi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Flor

A

vinstil fra sherry hvor vinen udvikler sig underer et lag af gær (flor)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Antocyaniner

A

Farvestoffer fra blå vindruers skal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Støde ned (Punching Down eller på fransk Pigeage)

A

et alternativ til pumpe over, en teknik hvor vinmageren presser den øverste hat i gæringskarret ned i den gærende most for at udtrække smag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Lieux-dits

A

En fransk betegnelse der lidt frit oversat kan benævnes “stednavn”. Det er betegnelsen og navnet på en helt bestemt vinmark, og er den mindste enhed af en vinmark, der er navngivet. Der kan være flere lieux-dits i en Climat (se beskrivelsen heraf overfor). Det er dermed helt specifikke parceller af en vinmark, der kan have sin egen navnebetegnelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Dégorcement (bundfaldet fjernes)

A

Processen hvor bundfaldet fjernes fra Champagne flasken inden den sendes på markedet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hedvin

A

vin der er forstærket med alkohol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

17-19 gram sukker giver under gæringen

A

1% alc pr liter most

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Microoxygenation

A

tilførsel af ilt til most eller vin for at fremme modningsprocessen og afrunde tanninerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Clos

A

En helt særlig betegnelse i primært Bourgogne, men også i Champagne, der indikerer at en vinmark (eller en mindre del af en vinmark) er omkranset af en mur. Typisk er det alle fire sider af marken, der er omkranset af mur, men enkelte clos er kun omkranset på tre af siderne, men betegnelsen clos må fortsat anvendes. Clos er frit oversat fra fransk et indelukke (clos = closed).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Naturvin

A

vin lavet uden tilsætning af svovl og andre additiver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Alkoholisk gæring

A

Når druerne er høstet og afstilket (se ovenfor) mases de for at sætte gæringen i gang. Kødet i druen er uden farve – farven sidder i skindet. For at lave rødvin sker gæringen derfor med skallerne og evt. også stilke. Dette er i sagens natur ikke tilfældet med hvidvin. Da skallerne ikke er med under gæringen til hvidvin, indeholder hvidvin slet ikke garvesyre. Vindruer er meget søde, og det er netop druernes søde sukker, der omdannes til alkohol. Selve gæringsprocessen foregår, når gærceller spiser sukkeret i druemosten, og i denne proces dannes der primært tre ting; kuldioxid, varme og alkohol. Der foregår dog også en hel del andre reaktioner under denne proces, der påvirker duft, smag og struktur i vinen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Koldgæring

A

gæring ved lave temperaturer for at opnå specielle aromaer, typisk for kommercielle hvidvine.

Teknikken resulterer i vine, som er utrolig ensartede: Friske, frugtige og uhyre neutrale bortset fra en spinkel syntetisk melontone (englænderne taler om pear drops, tyskerne om eis bon-bons – begge kunstigt smagssatte sliktyper).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Solera system

A

en proces hvor der sker blanding af forskellige årgange af sherry

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Spinning cone

A

en teknik til at fjerne alkohol fra vin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Assemblage (blanding)

A

Er i sin enkelthed at samle (det engelske assemble) flere forskellige tønder i samme blandingstank. Altså en blande de enkelte tønder til den færdige vin. Derved opnår man det bedste tænkelige resultat, og man sikrer at der ikke er variation i vinen fra eksempelvis den samme mark. Den anvendes i stort set alle vinregioner, men har særlig en stor betydning i Champagne, hvor op til et par hundrede forskellige tønder kan indgå i det endelig blend.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Saccharomyces Cerevisiae

A

Rendyrket gær der anvendes til vinfremstilling, ølbrygning og bagning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Pasteurisering

A

opvarme vin for at slå mikroorganismer ihjel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Koncentration

A

teknik hvor man fjerner uønsket vand fra mosten eller vinen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Orangevin

A

vintype der er en hvidvin lavet som en rødvin - får et lidt orange skær

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Syrereduktion

A

lavere syre opnås gennem malolaktisk gæring eller tilsætning af kalk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Udbytte

A

hvor mange kilo druer marken giver pr. hektar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Svovldioxid

A

tilsættes vin som stabilisator og beskyttelse mod uønskede ilt-, bakterie- og gærangreb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Passito

A

vin lavet på tørrede druer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Glukose

A

Sukkerart i druemost (ca 50%)

Er den sukkerart der spises først af gæren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Skindkontakt

A

den tid druerne ligger i vineriet inden gæring og presning påbegyndes eller den udvidede skindkontakt i rødvin efter gæringen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Mercaptan

A

Aroma compunds der giver mineralske vine

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Tannin

A

også kaldet garvesyre i vin. Findes i skind, kerner og stilke.
Giver en bitterhed i vinen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

DOC

A

En forkortelse for Denominazione di Origine Controllata. Det er for Italien hvad AOC er for Frankrig. Altså en lovgivning der der sikrer vinens oprindelsesgaranti. Indbygget heri er også en række krav til selve produktionen, men er absolut ingen kvalitetsgaranti.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Autolysis

A

enzymatisk nedbrydning af gærceller - udvikler smag til vinen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Dosage

A

I forbindelse med dégorcement (se nedenfor) tilføres Champagnen er blanding af vin og sukker, og mængden af sukker opgøres typisk ved gram sukker/liter vin. Det er vigtigt at understrege, at en høj tilsætning af sukker ikke nødvendigvis skaber en sød Champagne. Man anvender tilsætningen for at fremme Champagnens kvaliteter og dets eventuelle terroir specifikke udtryk. Mængden af tilsat sukker er afgørende for, hvordan producenten må benævne sin vin (brut, extra brut etc.).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Ædelt råd

A

druer angrebet af en positiv råddenskab, botrytis cinerea, som i Sauternes og Trockenbeerenauslese

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Fructose

A

Sukkerart i druemost (ca 50%).

Smager 2 gange så sødt som Glukose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Klaring

A

fjerne opløste substanser fra vinen som proteiner og tanniner via æggehvide, kasein og bentonit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Andengæring

A

ved mousserende vine hvor en andengæring i flasken giver boblerne

36
Q

Vinsten

A

krystallinsk bundfald fra vinsyre, der opstår under vinfremstillingen. Harmløst, men kan fjernes ved dekantering. Risikoen kan minimeres ved at afkøle vine til 3-4 °C

37
Q

Selection grains nobles

A

senthøstede druer med ædelt råd

Ses i Alsace

38
Q

Chapitalisering

A

Det betyder ganske enkelt tilsætning af sukker før eller under vinens gæring med det formål at hæve alkoholprocenten. Det gør ikke nødvendigvis vinen sødere, men har altså til formål at hæve alkoholprocenten. Det er faktisk tilladt i langt de fleste vinproducerende distrikter, og kan når det bruges rigtigt, også være en katalysator for at fremhæve områdets/markens terroir.

39
Q

Capsaicin

A

Aroma compunds der giver noter af grøn peber/tomat stilk

40
Q

Malolaktisk gæring

A

En proces hvor den stærke æblesyre i ny vin omdannes til mælkesyre og kuldioxid. Faktisk blot en naturligvis kemisk proces, og ikke en egentlig gæring som man ofte betegner det som. Mange omtaler det blot som malo, og det er særdeles udbredt i både Bourgogne og Champagne. Processen finder oftest sted efter den alkoholiske gæring, men under helt særlige omstændigheder kan malo’en faktisk godt være afsluttet inden den alkoholiske gæring er afsluttet. Det er eksempelvis sket flere steder i Bourgogne i årgang 2003 og 2018. Særligt ved produktion af rødvin lader vinbønderne processen finde sted, men nogle vinbønder stopper den i de hvide vine for at bevare et højere syreniveau i vinen.

41
Q

Pumpe over (Fransk: Remontage)

A

gærende most pumpes over den øverste hat i gæringskarret for at udtrække smag

42
Q

DOCG

A

En forkortelse for Denominazione di Origine Controllata e Garantita. Det er ovenbygningen på den italienske DOC (se ovenfor), og her begynder der også at være indbygget en vis kvalitetsgaranti. Der er langt strengere krav under DOCG end under DOC.

43
Q

Presning

A

proces hvor mosten presses ud af druerne

44
Q

Grøn høst

A

Betegnelsen for fjernelse af grønne umodne drueklaser fra vinstokkene. Nogle vinbønder gør det altid, mens andre kun gør det i årgange, hvor udbyttet tegner til at blive stort. De tilbageværende druer opnår derved større koncentration, og forventeligt også en bedre kvalitet, når vinplanten skal “opfostre” færre drueklaser. Man gør det typisk lige inden den afsluttende modning begynder, hvilket er lige inden druerne begynder at skifte farve (véraison).

45
Q

Brettanomyces

A

en type vildgær der giver muselignende/grov animalsk lugt i vinen

46
Q

Sur lie

A

vin der modner på bundfaldet for at opnå ekstra fylde og kompleksitet

47
Q

Reverse osmosis

A

en teknik hvor man kan fjerne alkohol eller vand fra vin

48
Q

Sukker

A

findes i druerne og omdannes til alkohol under gæringen.

49
Q

Eddikesyrestik

A

en vin der har fået negativ iltpåvirkning og er blevet skarp

50
Q

Pyrazzin

A

Aroma compunds der giver vegetalske noter (findes meget i Shiraz/CF/Carmere)

Kommer fra den fangarm der finder stilken med druen (som er stor i Cab-familien)

CS har solbærblade som note pga dette

51
Q

Cuvée

A

Et udtryk man typisk møder i Champagne, da der her fremstilles masser af Cuvéer. En Cuvée er en typisk en blanding af vin fra flere årgange. I en Cuvée kan indgå flere druetyper og/eller druer fra flere forskellige marker. Mange Champagne Cuvéer laves af 3 på hinanden følgende årgange. Betegnelsen Cuvee anvendes også i Bourgogne, hvor det bl.a. kan betyde en blanding af vin fra flere marker.

52
Q

IGT

A

Står for Indicazione Geografica Tipica og er den italienske pendant til AOC – altså et system, der sikrer oprindelsesgarantien.

53
Q

Botrytis

A

Der er tale om såkaldt ædel råddenskab, hvor en godartet luftbåren svampevækst angriber druerne under særlige gunstige forhold i form af fugt og vindstille. Botrytis æder sig gennem druernes skal og medfører, at en del vand forsvinder fra druerne, mens frugtsukkeret bliver i druerne. Tilbage er halvt indtørrede, super søde og koncentrerede druer, som skabt til komplekse, koncentrerede søde vine. Det er noget man ganske enkelt ønsker at opnå i eksempelvis sauterne vine, søde tyske vine (Beerenauslese m.fl.) og i eiswein. Det er bestemt ikke noget man ønsker i hverken Bourgogne eller Champagne.

Sker som alm. skimmelangreb men tricket er at druerne skal nå at tørre i løbet af dagen, ellers bliver det bare til råd (grå skimmel).

54
Q

Restsukker

A

sukker der er tilbage i vinen, når gæringen er stoppet

55
Q

Maceration carbonique

A

hele druer gærer under et lag af CO2 for at opnå en saftig vin med lavere tannin, ses typisk i Beaujolais

Giver noter af banan og slikbutik

56
Q

Trockenbeerenauslese

A

senthøstede druer med ædelt råd

Ses i Tyskland/Østrig

57
Q

Domaine

A

En fransk betegnelse for vingård eller ejendom. Egentlig samme betydning som Chateau, og er i udstrakt grad brugt meget i Bourgogne. Men det findes også i andre franske regioner og anvendes også i andre lande.

58
Q

Racking (omstikning)

A

Betegnelsen for at trække/flytte den klare vin væk fra bundfaldet i et fad eller kar. Efter gæringen opstår der bundfald fra bl.a. døde gærceller. I processen bliver vinen også let iltet, hvilket også reducerer muligheden for, at vinen afslutningsvis vil fremstå med reduktive (se mere herom nedenfor) toner. Processen hjælper også med til at fjerne noget af den kuldioxid, der er opstået efter den malolaktiske gæring (se beskrivelsen heraf ovenfor).

59
Q

Syretilsætning

A

højere syre opnås gennem tilsætning af syre til vinen, især i varmere klimaer

60
Q

Rack and Return (Fransk: Delestage)

A

Variant af Pumping Over/Remontage, hvor man i stedet for at hælde direkte oven i samme tank, tømmes tanken fra bunden over i en ny tank så hatten falder til bunds, hvorefter at den gærede most så hældes tilbage igen.

61
Q

Reduktiv behandling

A

vinstil hvor man beskytter vinen mod uønsket iltpåvirkning - vinene kan lugte lidt af prut, når man lige åbner dem

Når en vin omtales som værende reduktiv (en reduktiv vin), så betyder det at vinen dufter lidt svovlet og kan også dufte lidt af krudt og lidt af rådne æg. Det forsvinder oftest ved iltning. Det opstår typisk, hvis vinen ikke har fået ilt nok, og omstikning (racking) afhjælper ofte dette problem. En reduktiv vin behøver der som sådan ikke være noget i vejen med. Forsvinder det reduktive i vinen ikke med iltning, må vinen siges af være fejlbehæftet.

62
Q

Véraison (modningen)

A

Den franske betegnelse for det tidspunkt, hvor druerne begynder at skifte farve. Et meget vigtigt tidspunkt i en drues liv, da det er et tegn på at slutfasen af modningen sætter ind.

63
Q

Terroir

A

de klima-, jordbunds- og topografiske forhold der påvirker vinens smag

64
Q

Syre

A

findes i druer og vin som primært vin-, æble- og i mindre grad mælkesyre

65
Q

Gæring med hele klaser

A

kræver modne druer, men kan give mere karakter, friskhed, lavere alkohol, lysere farve og lidt lavere syre

66
Q

Barrique

A

Betegnelsen for et egetræsfad på 225 liter. En størrelse og betegnelse, der anvendes til vinproduktion over hele kloden. Størrelsen er ikke tilfældig, og et resultat af flere hundrede års udvikling. For at lagring på egetræsfade skal have den rigtige effekt, skal der være den rigtige mængde kontakt til træet. Og denne størrelse er der bred accept af, giver den bedste udvikling af vinen.

67
Q

Pigeage

A

Et fransk udtryk der dækker teknikken, hvor tæppet af drueskaller, der dannes i toppen af gæringskarret, presses ned i druemosten med eksempelvis et stempel. Målet hermed er at trække yderligere koncentration ud af skallerne (ekstraktion). Ikke alle i Bourgogne anvender teknikken, men den er ganske udbredt.

68
Q

Fadgæret

A

gæring af vinen på små egefade , typisk god hvidvin men også finere rødvine

69
Q

Økologi

A

vindyrkningsmetode uden anvendelse af kunstgødning og pesticider

70
Q

Vendange tardive

A

senthøstede druer uden ædelt råd

Tysk: Spatlese
Engelsk: Late Harvest
Italiensk Vindemmia tradives

71
Q

Gæring

A

omdannelse af sukker til alkohol

72
Q

Bærmen (lies)

A

Er egentlig et ældre dansk udtryk for bundfald. Det kan bestå af døde gærceller, druekerner, frugtkød, stilke, skalrester og uopløst vinsten. I Champagne kaldes bærmen for ”lies”, og er bl.a. rester af gæringsbakterier, vinsten, pigment fra drueskaller m.m., der bundfældes under andengæringen i champagneflasken (andengæringen er som bekendt det, der skaber boblerne i en flaske Champagne). Vinen lagrer nu minimum 12 måneder (lovkrav) på bærmen, men for mange årgangschampagner er det op til 10 år, hvor vinen ligger ”sur lies”, som man siger i Frankrig.

73
Q

Late harvest

A

sen høst af druerne, der har opnået højere sukkerindhold og mere sødlige aromaer

74
Q

Batonnage

A

Dette er et udtryk man oftest støder på i Bordeaux og Bourgogne, og betyder direkte oversat omrøring. Når vin gærer på egetræsfade – store som små – så opstår der bundfald i tønden, når gæringen er slut. Og fortsætter lagringen på samme fad (kaldes Sur Lie – se nedenfor), så laver man en omrøring af vinen og bundfaldet med det formål at få mere fylde og smag i vinen. Som med så mange andre handlinger under hele vinfremstillingen så er der nogen, der udøver denne praksis, mens der er andre, der ikke gør det.

75
Q

INAO

A

Forkortelse for Institut National des Appellations d’Origine. Fransk organisation der står bag AOC systemet (Appellation d’Origine Contrôlée).

76
Q

Rotundone

A

Aroma compunds der giver noter af hvid/sort peber

Som findes meget i Syrah og GV.

77
Q

Phylloxera

A

vinlus der kan ødelægge vinplanten

78
Q

Remontage

A

En teknik der har samme formål som Pigeage. Under gæringen i gæringskarret pumpes vinen fra bunden af karret op i toppen, hvorved man trækker mere smag, farve og tannin ud af skallerne, der ligger i toppen af karret. Man gør typisk dette én gang i døgnet, men nogle producenter gør det oftere, hvilket kan afhænge af kvaliteten af årets druemasse.

79
Q

Kuldestabilisering

A

vinen nedkøles, så der sker udfældning af vinsten, en unødvendig proces

80
Q

Oechsle

A

Et begreb der kun benyttes i Tyskland til at angive sukkerindholdet i druemosten. Oprindeligt var en høj oechsle-værdi lig med bedre kvalitet, da det var tegn på at druerne var bedre modnet. Tyskland ligger så nordligt, at kun de færreste druer blev fuldt modnet, så oechsle-værdien kunne sammenlignes med hvor god vinen var. I dag er det ikke tilfældet. I dag benyttes værdien til at klassificere en vin, samt at tildele den et Prädikat.

81
Q

Meldug (mildew)

A

En svamp der ofte dukker op når vejrforholdene er varierende fra fugt til tørke. De kan ikke trives i klart solskin, men udvikler sig særligt under tæt skyggefuldt løvdække. Hvis man ikke får stoppet udviklingen, så påvirker meldug druernes udvikling, og kan helt ødelægge druerne og dermed høsten.

82
Q

Monoterpener

A

Aroma compunds der giver høj aromatiske vine

83
Q

Afstilkning

A

Betegnelsen for at fjerne druerne fra stilkene inden gæringen påbegyndes. Der kan være meget bitter tannin i stilkene, og man undgår derved, at det påvirker vinen. Men der er stor forskel fra Domaine til Domaine, hvorvidt man afstilker. Nogle afstilker 100%, andre delvist og nogle lader alle stilke indgå under gæringen. Det varierer også fra årgang til årgang, hvor nogle vinbønder mener at vinen vil blive bedre hvis man beholder en vis andel af stilkene, eller modsat helt udelader dem. Der er uhyre stor variation i brugen heraf, og meningerne er på området meget delte.

84
Q

Hvad svarer de 5 Winklers zoner til?

A

Winklers zoner måles ud fra antal solskinstimer og temperatur over 12 grader i vækst til høst sæsonen (apr-okt)

1 = Champagne
2 = Bordeaux
3 = Rhone
4 = Toscana
5 = Scilien
85
Q

Udblødning

A

ved kølige temperaturer kan der vælges en udblødning inden gæringen starter for at udtrække mere farve og smag fra druerne

86
Q

Oxidativ behandling

A

vinstil hvor vinen tilsigtet udsættes for ilt for at opnå tertiære aromaer

87
Q

Appellation

A

En appellation er et juridisk defineret geografisk område, der både kan være en by (Meursault, Pommard, Chambolle-Musigny etc. etc.), en region (Beaune o.lign.) eller en bestemt mark – typisk Grand Cru (Chambertin, La Tache etc. etc.).

Vinakademiet Sommelier Niveau 2 (29 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions