V. Pedersen (2015) Flashcards
Misbrugsrelaterede lidelser
Hvordan defineres “misbrug” i kapitlet?
I kapitlet anvendes den hverdagsforståelse af misbrug, som professionelle ofte bruger. Definitionen er: “Et tilbagevendende forbrug, der afstedkomm
Hvilke diagnosesystemer beskrives, og hvordan adskiller de sig i forhold til definitionen af misbrug?
Kapitlet beskriver to diagnosesystemer: ICD-10 og DSM-IV (en tidligere version af DSM) [s. 104-107].
ICD-10: Anvendes officielt i Danmark. Fokuserer primært på fysiske og psykiske skader ved misbrug og anvender betegnelsen “skadeligt brug” i stedet for misbrug. Diagnosen stilles ud fra skadens varighed (minimum en måned eller gentagne gange inden for et år) og udelukker afhængighedssyndrom eller uspecificeret psykisk lidelse forårsaget af alkohol eller andre rusmidler [s. 105]. ICD-10 kritiseres for at have et for sent fokus på de sociale konsekvenser af et misbrug, da disse ofte opstår før de fysiske og psykiske skader [s. 106].
●
DSM-IV: Anvendes i USA. Har en specifik socialdiagnose kaldet “misbrug”, som bestemmes ud fra et dårligt tilpasset brugsmønster, der fører til funktionsnedsættelse inden for en 12-måneders periode [s. 106-107]. Eksempler på funktionsnedsættelse inkluderer manglende evne til at overholde forpligtelser, brug i farlige situationer, rusmiddelrelaterede juridiske problemer, og fortsat brug trods sociale problemer [s. 106-107]. DSM-IV kritiseres for potentielt at overdiagnosticere misbrug, da kulturelle forskelle i brugsmønstre ikke altid tages i betragtning [s. 107].
Hvilke lovgivningsmæssige og styrelsesmæssige forskelle er der på stof- og alkoholbehandling i Danmark?
● Stofbehandling: Hører under serviceloven og administreres primært af Socialministeriet [s. 110].
● Alkoholbehandling: Hører under sundhedsloven og refererer til Sundhedsstyrelsen [s. 111].
Hvad er prævalensen af alkoholmisbrug og -afhængighed i Danmark?
En dansk undersøgelse estimerer, at omkring 160.000 danskere er afhængige af alkohol, og 190.000 har udviklet et skadeligt brug (ifølge ICD-10). Derudover drikker 5-600.000 over Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkoholindtag (s. 114)
Hvilke sociale konsekvenser kan alkoholmisbrug have for børn?
Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser cirka 122.000 børn op i en familie med et alkoholproblem [s. 114]. Disse børn har øget risiko for omsorgssvigt og oplever ofte en barndom præget af mangel på voksenkontakt og utilstrækkelige udviklingsmuligheder [s. 114].
Hvad er komorbiditeten mellem misbrug af rusmidler og andre psykiske lidelser?
Udenlandske undersøgelser antyder, at 25-50% af de, der søger hjælp i social- og sundhedssystemerne, har problemer med rusmidler [s. 116]. En dansk undersøgelse (Hansen et al., 2000) viste, at 52,3% af de indskrevne med skizofreni havde/havde haft et misbrug eller var afhængige af rusmidler inden for de seneste 12 måneder [s. 116]. Undersøgelsen fandt også sameksisterende misbrug hos klienter med andre psykiske lidelser, herunder psykotiske forstyrrelser og affektive forstyrrelser [s. 116].
Beskriv kort de tre sociale modeller til forklaring af misbrug, som præsenteres i kapitlet.
Kapitlet præsenterer tre sociale modeller, der kan bidrage til at forstå misbrug:
● Normaliseringshypotesen: Beskriver, hvordan et “afvigende” brugsmønster kan sprede sig og blive accepteret som en del af ungdomskulturen [s. 122].
● Opdragelsesstilhypotesen: Fokuserer på, hvordan forskellige opdragelsesstile kan have indflydelse på risikoen for at udvikle misbrug. Specifikt fremhæves “den uengagerede opdragelse” og “den demokratiske opdragelse” som risikofaktorer [s. 123].
● Socialiserings- og selektionshypotesen: Undersøger, om unge finder sammen med ligesindede (selektion) og/eller påvirker hinandens adfærd (socialisering) i forhold til misbrug. Hypotesen inkluderer gatewayhypotesen, som antyder, at visse stoffer (fx cannabis) kan føre til brug af andre, mere skadelige stoffer [s. 124-126].
Hvilken hypotese under socialiserings- og selektionshypotesen er særlig relevant i forbindelse med cannabisforbrug?
Gatewayhypotesen er relevant i forbindelse med cannabisforbrug, da studier peger på en sammenhæng mellem cannabisbrug og senere brug af andre illegale stoffer [s. 125-126]. Kommune-undersøgelsen viste f.eks., at unge, der bruger cannabis dagligt, har en 21,5 gange større sandsynlighed for også at have indtaget centralstimulerende stoffer inden for det seneste år [s. 126].
