V. Kapitel 6 - Nolen-Hoeksema Flashcards
Dissociative lidelser
Hvad karakteriserer dissociative lidelser, og hvordan opstår de?
Dissociative lidelser er karakteriseret ved en forstyrrelse af den normale integration af hukommelse, identitet, bevidsthed, perception eller adfærd. De opstår ofte i forbindelse med traumatiske oplevelser, hvor individet dissocierer som en psykologisk forsvarsmekanisme (s. 169).
Hvad er dissociativ identitetsforstyrrelse (DID), og hvad er dens vigtigste kendetegn?
Dissociativ identitetsforstyrrelse (eng: Dissociative Identity Disorder, DID) er karakteriseret ved:
To eller flere separate personligheder eller identiteter.
Diskontinuitet i fornemmelsen af selv og hukommelse.
Hukommelseshuller for begivenheder, både store og små.
Personerne med DID oplever ofte et “skift” mellem identiteter, hvilket skaber klinik ubehag og nedsat funktionsevne (s. 170-171).
Hvilken rolle spiller traumer i udviklingen af dissociativ identitetsforstyrrelse (DID)?
DID er tæt forbundet med alvorlige traumer, især seksuelt og fysisk misbrug i barndommen. Traumerne fører til en fragmentering af identiteten, hvor alteregoer (alternative personligheder) skabes som en måde at håndtere traumet på. Det sker ofte i et kaotisk eller dysfunktionelt miljø (s. 172-173).
Hvordan adskiller dissociativ amnesi sig fra organisk amnesi?
Dissociativ amnesi (eng: psychogenic amnesia) skyldes psykologiske årsager og involverer ofte hukommelsestab for personlige oplysninger og traumer.
Organisk amnesi skyldes hjerneskader, og den typiske form er anterograd amnesi, hvor individet har svært ved at lære ny information (s. 177-178).
Hvad er dissociativ fugue, og hvordan manifesterer den sig?
Dissociativ fugue er en subtype af dissociativ amnesi, hvor individet:
Flytter væk hjemmefra pludseligt.
Påtager sig en ny identitet.
Har hukommelsestab for sin tidligere identitet.
Tilstanden kan vare dage eller år og er meget sjælden (s. 179).
Hvad er depersonalisering/derealisation forstyrrelse, og hvad er symptomerne?
Depersonalisering/derealisation forstyrrelse indebærer gentagne episoder af:
Depersonalisering: Følelsen af at være afkoblet fra egen krop eller mentale processer.
Derealisation: Oplevelsen af, at omverdenen føles uvirkelig.
Forstyrrelsen diagnosticeres, når episoderne bliver så hyppige og alvorlige, at de forstyrrer individets hverdag (s. 179).
Komorbiditet ift. DID?
DID er ofte komorbid med andre lidelser såsom:
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
Depression
Personlighedsforstyrrelser
Misbrugsforstyrrelser
Komorbiditeten gør diagnostik og behandling mere kompleks (s. 174).
Hvilke teorier forklarer udviklingen af DID?
Der er to hovedteorier:
Traumeteorien: DID udvikles som en copingstrategi for at håndtere svære traumer i barndommen.
Den sociokognitive model: Identiteterne skabes som en social konstruktion, hvor klienten ubevidst tilpasser sig terapeutens spørgsmål og forventninger (s. 176).
Hvad er målet med behandlingen af dissociativ identitetsforstyrrelse (DID)?
Behandlingen af DID fokuserer på:
At stabilisere symptomer og opbygge en terapeutisk relation.
At hjælpe klienten med at bearbejde traumer.
At integrere de forskellige identiteter til én sammenhængende følelse af selv (s. 177).