B. Thastum & Rask (2018) Flashcards
Psykologiske problemstillinger ved somatisk sygdom
Hvordan defineres kroniske sygdomme, og hvad er prævalensen blandt børn?
Kroniske sygdomme defineres som tilstande, der varer over tre måneder om året eller kræver kontinuerlig hospitalisering. Prævalensen af kroniske sygdomme blandt børn i vestlige lande er stigende på grund af bedre diagnostik og behandling.
Side 347.
Hvilken rolle spiller psykosociale faktorer i børns tilpasning til kroniske sygdomme, og hvad er de typiske udfordringer?
Psykosociale faktorer, som barnets selvtillid og forældres stressniveau, har stor betydning for tilpasning. Kroniske sygdomme kan føre til psykosociale problemer, herunder angst og depression, men det er svært at etablere en direkte sammenhæng mellem sygdomstype og problemer.
Side 347-349.
Hvad er prævalensen af type 1-diabetes blandt børn, og hvilke udfordringer møder de?
Type 1-diabetes rammer ca. 1 ud af 400 børn. Unge med diabetes kan have lav adhærens (hvor gode de er til at følge behandlingen) på grund af frygt for social stigmatisering og manglende forståelse af fremtidige risici.
Side 354.
Hvordan påvirker psykologiske faktorer adhærens (hvor god er man til at følge behandlinge) ved diabetes?
Depression og lavt selvværd kan reducere adhærens.
En dansk undersøgelse viser, at 90 % af børn med diabetes ønskede, at deres forældre deltog i deres ambulante kontrol, hvilket var forbundet med bedre regulering af blodsukker.
Side 354-355.
Hvad er prævalensen af funktionelle symptomer, og hvordan påvirker de børn?
Funktionelle symptomer er hyppige hos børn, med op til 10 % af skolebørn, der oplever tilbagevendende hovedpine eller mavesmerter uden somatisk forklaring.
Blandt børn i kontakt med sundhedsvæsenet har 75 % komorbid angst og depression.
Side 358-359.
Hvordan kan psykologiske interventioner hjælpe børn med kroniske og funktionelle lidelser?
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har vist sig effektiv til behandling af funktionelle mavesmerter.
Psykoedukation hjælper både børn og forældre med at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser og symptomer.
Målet er at træne copingstrategier og ændre uhensigtsmæssige familiestrukturer.
Side 360-361.
