B. Martinez & Hinshaw (2016) Flashcards
Introduktion
Hvad er stigma, og hvordan har begrebet udviklet sig historisk?
Stigma stammer oprindeligt fra antikkens Grækenland, hvor det refererede til fysiske mærker på marginaliserede grupper som slaver. I dag er stigma symbolsk og indebærer sociale fordomme, diskrimination og skam rettet mod grupper anset som afvigende. S. 5
Hvilke faktorer forhindrer børn og unge i USA i at få hjælp til mentale lidelser?
Det skyldes uvidenhed om mentale lidelser, skam blandt familier og underfinansiering af behandling. S. 3
Hvilken rolle spiller selvstigmatisering, og hvordan kan det påvirke personer med psykiske lidelser?
Selvstigmatisering fører til skam, lavt selvværd og stereotype trusler, der kan påvirke præstationen negativt. S. 47
Hvad er forskellen mellem ækvifinalitet og multifinalitet?
Ækvifinalitet: Forskellige årsager kan føre til samme resultat.
Multifinalitet: Den samme risikofaktor kan føre til forskellige udfald afhængigt af konteksten. S. 36-37
Hvad er den medicinske mode, og hvordan påvirker den stigmatiseringen af psykisk sygdom?
Den medicinske model ser psykiske sygdomme som biologisk betingede lidelser, der ligner fysiske sygdomme. Den fokuserer på genetiske, neurologiske og biokemiske årsager og betragter behandling som en medicinsk intervention, ofte gennem medicinering. S. 46
Den medicinske model kan reducere skyld, men øger ofte stigma ved at skabe håbløshed og social afstand. S. 46
Hvad er kontaktteorien, og hvordan kan den reducere stigma?
Regelmæssig, ligeværdig interaktion med stigmatiserede grupper kan reducere fordomme gennem direkte og forestillet kontakt. S. 52
Hvilke coping-strategier bruger personer med psykiske lidelser til at håndtere stigma?
- Internaliseret stigmatisering (skam og lavt selvværd),
- Aktivisme (aktiv modstand),
- Ignorering (fortsætte med daglige mål). S. 47
Hvordan kan familier understøttes i at reducere stigma forbundet med psykisk sygdom?
Gennem uddannelse, støtte fra andre familier, familiebaseret terapi og selvhjælpsgrupper. S. 53
Hvordan kan samfundet som helhed arbejde på at reducere stigma?
Ved at ændre politikker, forbedre støtte, ændre mediebilleder og normalisere psykisk sygdom. S. 52
Hvorfor er det vigtigt at inddrage udviklingspsykopatologi i forståelsen af stigma?
Tilgangen ser mental sygdom som en del af et kontinuum, hvor samspillet mellem individ og miljø er centralt. Fordi mental sygdom er en del af et kontinuum betragtes det ikke som en statisk, adskilt tilstand. Atypisk adfærd betragtes som forstyrrelser i normale udviklingsprocesser, der ofte skifter mellem perioder med normal funktion og forstyrrelse. S. 34-36
Hvordan kan resiliens hjælpe personer med psykisk sygdom med at modstå stigma?
Resiliens betyder at opnå positive resultater på trods af udfordringer, støttet af individuelle egenskaber og samfundets støtte - det er en form for modstandsdygtighed. S. 37
Hvad viser de transaktionelle modeller i forhold til psykisk sygdom?
Transaktionelle modeller viser, at psykiske lidelser opstår gennem komplekse interaktioner mellem interne faktorer (f.eks. biologi og genetik) og eksterne faktorer (f.eks. miljø og relationer). De understreger, at hverken biologi eller miljø alene forklarer sygdommen, men at det er deres gensidige påvirkning over tid, der skaber udviklingen. Dette perspektiv kan hjælpe med at reducere stigmatisering ved at vise, at psykiske lidelser er resultatet af flere faktorer og ikke kun skyldes én årsag som opdragelse eller genetisk disposition. S. 35
Hvilke forskellige niveauer af stigmatisering nævnes i kapitlet?
Svar: Stigmatisering sker på flere niveauer:
- Offentlig stigma (samfundet generelt),
- Selvstigmatisering (internalisering af negative opfattelser),
- Høflighedsstigma eller associeret stigma (påvirkning af dem tæt på personen),
- Strukturel stigma (institutionelle barrierer og diskrimination). S. 4
Forklar evolutionære grunde til stigma og eksklusion
Visse træk, har historisk kunne udgøre en trussel for tidlige menneskesamfund, har muligvis udviklet eksklusionsmekanismer. Disse træk inkluderer:
1. Parasitinfektioner: Synlige tegn på parasitter eller usædvanlig adfærd, der kan udløse frygt for smitte.
2. Lav social kapital: Adfærd, der indikerer lav status eller potentiel udnyttelse af andre.
3. Rivalisering mellem grupper: Forskelle mellem grupper, der kan føre til konflikter. S. 15
Hvad er reciprok determinisme, og hvordan forklarer det udviklingen af psykiske lidelser?
Reciprok determinisme beskriver, hvordan individet og dets miljø gensidigt påvirker hinanden over tid. Psykiske lidelser opstår som et resultat af denne dynamiske interaktion mellem individuelle faktorer (f.eks. genetiske dispositioner) og miljømæssige påvirkninger (f.eks. relationer og stressorer). S. 35