B. Kapitel 4 - Mash & Wolfe (2024)

Question 1

Hvad er formålet med kliniske vurderinger i forbindelse med børns mentale sundhed?

Answer 1

Kliniske vurderinger har til formål at opnå en detaljeret forståelse af det enkelte barns eller familiens situation for at identificere symptomer, diagnosticere lidelser og planlægge behandling. (s. 96)

Question 2

Hvad indebærer en idiografisk sagsformulering?

Answer 2

En idiografisk sagsformulering fokuserer på det enkelte barns unikke oplevelser og symptomer for at forstå deres specifikke situation. Det er en individuel tilgang, der ser barnet som en unik enhed. (s. 96)

Question 3

Hvad er en nomotetisk formulering, og hvordan adskiller den sig fra en idiografisk sagsformulering?

Answer 3

En nomotetisk formulering anvender generelle principper og statistikker til at forstå og behandle mentale lidelser, baseret på data fra større grupper af børn. Den fokuserer på brede generelle slutninger, der gælder for store grupper af individer. (s. 96)

Question 4

Hvordan påvirker alder, køn og kultur vurderingen af børns mentale sundhed?

Answer 4

Alder, køn og kultur påvirker, hvordan mentale lidelser manifesterer sig og behandles. For eksempel kan kulturelle normer påvirke, hvordan symptomer udtrykkes og opfattes. (s. 99)

Question 5

Hvad er kulturelle syndromer?

Answer 5

Kulturelle syndromer refererer til mønstre af symptomer, der er relativt konstante inden for en bestemt kulturel gruppe, samfund eller kontekst. (s. 99)

Question 6

Hvad indebærer en klinisk beskrivelse?

Answer 6

En klinisk beskrivelse opsummerer de unikke adfærdsmønstre, tanker og følelser, der tilsammen udgør barnets psykologiske lidelse. (s. 101)

Question 7

Hvad betyder diagnose i klinisk sammenhæng?

Answer 7

Diagnose indebærer analyse af information og konklusioner om problemets natur eller årsag, samt tildeling af en formel diagnostisk etiket for en lidelse. (s. 101)

Question 8

Hvad er prognose, og hvorfor er det vigtigt?

Answer 8

Prognose er formuleringen af forudsigelser om fremtidig adfærd under specifikke betingelser. Det hjælper med at planlægge passende behandlingsstrategier. (s. 102)

Question 9

Hvad er en multimodal vurderingsmetode?

Answer 9

En multimodal vurderingsmetode kombinerer flere vurderingsteknikker, såsom interviews, observationer og tests, for at få et omfattende billede af barnets mentale sundhed. (s. 103)

Question 10

Hvad indebærer en udviklingshistorie eller familiehistorie?

Answer 10

En udviklingshistorie eller familiehistorie indsamler information om barnets udviklingsmæssige milepæle og historiske begivenheder, der kan påvirke barnets aktuelle vanskeligheder. (s. 105)

Question 11

Hvad er semi-strukturerede interviews?

Answer 11

Semi-strukturerede interviews inkluderer specifikke spørgsmål designet til at indhente information på en relativt ensartet måde, uanset hvem der udfører interviewet. (s. 106)

Question 12

Hvad er adfærdsbedømmelse?

Answer 12

Adfærdsbedømmelse er en strategi til at evaluere barnets tanker, følelser og adfærd i specifikke situationer for at formulere hypoteser om problemets natur og mulige løsninger. (s. 107)

Question 13

Hvad er måladfærd (eng. target behavior)?

Answer 13

Ved at bruge adfærdsbedømmelse kan måladfærden. Måladfærd er de primære bekymringer, som identificeres med det formål at bestemme, hvilke specifikke faktorer der kan påvirke disse adfærdsmønstre. (s. 107)
Et eksempel er et barn, der siger, de har det dårligt hver mandag morgen og derfor ikke vil i skole

Question 14

Hvad er Child Behavior Checklist (CBCL), og hvad bruges den til?

Answer 14

CBCL er en tjekliste udviklet af Thomas Achenbach til at vurdere adfærdsmæssige problemer hos børn og unge i alderen 6 til 18 år. Den bruges i behandlingsmiljøer og skoler til at skabe en profil af barnets adfærdsmæssige bekymringer. (s. 109)

Question 15

Hvad er formålet med udviklingstest?

Answer 15

Udviklingstest bruges til at vurdere spædbørns og små børns udvikling med henblik på screening, diagnose og evaluering af tidlig udvikling. (s. 112)

Question 16

Hvad er screening, og hvorfor er det vigtigt?

Answer 16

Screening er en hurtig vurdering for at identificere børn, der kan have brug for en mere omfattende evaluering. Det er vigtigt for tidlig identifikation og intervention. (s. 112)

Question 17

Hvad er projektive tests, og hvad er deres formål?

Answer 17

Projektive tests præsenterer barnet for tvetydige stimuli som blækklatter eller billeder og beder barnet beskrive, hvad de ser. Formålet er at afdække barnets ubevidste tanker, følelser og motiver. (s. 113)

Question 18

Hvad er forskellen mellem kategoriske og dimensionelle klassifikationssystemer?

Answer 18

Kategoriske klassifikationssystemer, som DSM-5, klassificerer mentale lidelser i klart definerede kategorier baseret på specifikke kriterier. Dimensionelle klassifikationssystemer vurderer symptomer på et kontinuum, hvilket kan give en mere nuanceret forståelse af sværhedsgraden og variationen af symptomer. (s. 119)

Question 19

Hvad er specifiers i DSM-5, og hvad bruges de til?

Answer 19

Specifiers i DSM-5 bruges til at give yderligere detaljer om en diagnose, såsom sværhedsgrad eller specifikke symptommønstre. De hjælper med at skabe mere homogene undergrupper af individer med lidelsen. (s. 123)

Question 20

Hvad er forskellen mellem intervention, prevention og maintenance?

Answer 20

Intervention refererer til korrigerende handlinger for at eliminere eller reducere virkningen af en uønsket tilstand. Prevention er rettet mod at mindske chancerne for, at uønskede fremtidige udfald opstår. Maintenance fokuserer på at øge overholdelsen af behandlingen over tid for at forhindre tilbagefald. (s. 127)

Question 21

Hvad er cultural compatibility hypothesis?

Answer 21

Cultural compatibility hypothesis foreslår, at behandlinger er mere effektive, når de er kulturelt tilpassede og kompatible med barnets og familiens kulturelle baggrund. (s. 129)

Question 22

Hvad er de centrale elementer i psykodynamiske behandlinger?

Answer 22

Psykodynamiske behandlinger fokuserer på at afdække og bearbejde ubevidste konflikter og følelser, der påvirker barnets adfærd. (s. 132)

Question 23

Hvordan anvendes adfærdsbehandlinger i behandlingen af børns mentale lidelser?

Answer 23

Adfærdsbehandlinger anvender principper fra læringsteori til at ændre problematisk adfærd gennem positiv forstærkning og andre teknikker. (s. 132)

Question 24

Hvad er de vigtigste teknikker i kognitive behandlinger for børn?

Answer 24

Kognitive behandlinger fokuserer på at ændre negative tankemønstre, der bidrager til barnets symptomer. (s. 132)

Question 25

Hvordan kombinerer kognitiv-adfærdsbehandling elementer fra både kognitive og adfærdsbehandlinger?

Answer 25

Kognitiv-adfærdsbehandling kombinerer teknikker fra både kognitive og adfærdsbehandlinger for at ændre både tanker og adfærd. (s. 132)

Question 26

Hvad er fokus i klientcentrerede behandlinger, og hvordan adskiller de sig fra andre behandlingsformer?

Answer 26

Klientcentrerede behandlinger fokuserer på at skabe et støttende og ikke-dømmende terapeutisk miljø, hvor barnet kan udforske og løse sine problemer. (s. 133)

Question 27

Hvordan kan familiebehandlinger bidrage til forbedring af børns mentale sundhed?

Answer 27

Familiebehandlinger involverer hele familien i behandlingsprocessen for at forbedre kommunikation og løse konflikter, der påvirker barnets mentale sundhed. (s. 133)

Question 28

Hvilke neurobiologiske behandlinger anvendes til børn, og hvad er deres effektivitet?

Answer 28

Neurobiologiske behandlinger inkluderer medicinering og andre biologiske interventioner, der sigter mod at korrigere neurokemiske ubalancer. (s. 133)

Question 29

Hvad er fordelene ved at anvende kombinerede behandlinger for børn med komplekse mentale lidelser?

Answer 29

Kombinerede behandlinger anvender flere forskellige terapeutiske tilgange for at adressere komplekse mentale lidelser hos børn. (s. 135)

Question 30

Hvad er best practice guidelines, og hvordan anvendes de i behandlingen af børns mentale lidelser?

Answer 30

Best practice guidelines er evidensbaserede anbefalinger for behandling af mentale lidelser, der sikrer, at børn modtager den mest effektive pleje. (s. 136)

Question 31

Hvad er evidence-based treatments (EBTs), og hvorfor er de vigtige i behandlingen af børns mentale lidelser?

Answer 31

EBTs er behandlinger, der har vist sig effektive gennem videnskabelig forskning og anvendes til at sikre, at børn modtager den bedste mulige behandling. (s. 136)