V. Kapitel 3 - Nolen-Hoeksema Flashcards
Diagnoser
Hvad er en diagnose, og hvordan relaterer den sig til begrebet syndrom?
En diagnose er en etiket, vi giver til et sæt af symptomer, der typisk optræder sammen. Dette sæt af symptomer kaldes et syndrom. Et syndrom består af flere symptomer, men individer kan variere i, hvilke symptomer de oplever mest markant. Symptomer på et syndrom kan også overlappe med symptomer på andre syndromer, såsom depression og angst, der deler visse symptomer men også har unikke træk.
(s. 70)
Hvad er formålet med DSM-5, og hvordan adskiller det sig fra tidligere versioner?
DSM-5 er et klassifikationssystem, der bruges til at diagnosticere psykiske lidelser. Det definerer klare kriterier for, hvornår et syndrom bliver en diagnose. DSM-5 adskiller sig fra tidligere versioner ved at:
Fjerne det aksiale system, så det er mere i overensstemmelse med ICD-systemet.
Introducere kontinuum-baserede diagnoser for nogle lidelser i stedet for udelukkende kategoriske kriterier.
Forbedre kriterier for at reducere komorbiditet (overlap mellem diagnoser).
(s. 71, 73-75)
Hvad er reificering af diagnoser, og hvilke udfordringer skaber det?
Reificering betyder, at diagnoser opfattes som reelle og objektive sandheder i stedet for som menneskeskabte vurderinger af, hvordan symptomer optræder sammen. Dette kan føre til:
En tendens til at glemme, at diagnoser er baseret på subjektive vurderinger.
Stigmatisering og fordomme, som kan påvirke, hvordan personer med diagnoser bliver behandlet af andre og dem selv.
(s. 74)
Hvad viste David Rosenhans eksperiment om farerne ved psykiatriske diagnoser?
Rosenhan (1973) sendte 8 personer på mentale hospitaler, hvor de falsk rapporterede at høre stemmer. Resultaterne viste:
Alle blev diagnosticeret med skizofreni og behandlet derefter, selvom de opførte sig normalt.
Diagnoser kan blive selvopfyldende profetier, da både sundhedspersonale og patienten selv kan internalisere diagnosen.
Dette eksperiment illustrerede, hvordan diagnoser kan føre til fejlagtige antagelser og påvirke andres adfærd over for en person.
(s. 76)
Hvad er nogle af de fortsatte debatter og kritikpunkter omkring DSM og diagnosticering af mentale lidelser?
Nogle af de centrale debatter og kritikpunkter omkring DSM inkluderer:
Reificering af diagnoser: Diagnoser kan blive set som mere “reelle” end de måske er, idet de er produkter af vurderinger om, hvordan symptomer typisk optræder sammen.
Kategori vs. kontinuum: Der er debat om, hvorvidt mentale lidelser bedst forstås som kategorier (enten har man lidelsen eller ej) eller som en del af et kontinuum.
Komorbiditet: Mange individer opfylder kriterierne for flere diagnoser på samme tid, hvilket rejser spørgsmål om adskillelsen mellem forskellige mentale lidelser.
Kulturelle spørgsmål: DSM’s retningslinjer kan være utilstrækkelige til at tage højde for kulturelle variationer i, hvordan mentale lidelser udtrykkes og opfattes.
Der er også bekymringer om de sociale og psykologiske farer ved diagnosticering, såsom stigmatisering og selvopfyldende profetier, som beskrevet i studier af Thomas Szasz og David Rosenhan.
(s. 74-77)
