B. Kapitel 3 - Mash & Wolfe (2024)

Question 1

Hvad er epidemiologisk forskning?

Answer 1

Studiet af incidens, prævalens og samforekomst (co-occurerence) af barndomslidelser og kompetencer i klinisk henviste og samfundsmæssige prøver s. 70

Question 2

Incidens

Answer 2

Incidens er hastigheden, hvormed nye tilfælde af en forstyrrelse opstår over en specificeret tidsperiode (nye tilfælde af en lidelse) s. 70

Question 3

Prævalens

Answer 3

Prævalens (eksisterende tilfælde af en lidelse) er antallet af tilfælde af en forstyrrelse, hvad enten de er nye eller tidligere eksisterende, som observeres i løbet af en specificeret tidsperiode s. 70

Question 4

Nævn tre forskellige former for prævalens

Answer 4

Punktprævalens, periodeprævalens og livstidsprævalens

Question 5

Punktprævalens

Answer 5

Antallet i/andelen af en population som har en given lidelse på et bestemt tidspunkt (fx 1. september, 2024 ell. børn på 12 år).

Question 6

Periodeprævalens

Answer 6

Antallet i/andelen af en population med en lidelse indenfor en bestemt periode (fx over de sidste 12 mdr.).

Question 7

Livstidsprævalens

Answer 7

Livstidsprævalens: Antallet i/andelen af en population som har haft en given lidelse i løbet af deres liv (op til det tidspunkt, hvor en undersøgelse udføres).

Question 8

Nævn fire variabler der er vigtige for klinisk børnepsykologi

Answer 8

Fire variabler der er vigtige inden for klinisk børnepsykologi er;

• Correlates; refererer til to variabler som er associeret på et bestemt tidspunkt, men uden belæg for, at den ene forårsager den anden. S. 71
• Risk factor; Risikofaktor, er en variabel der går forud for et ønsket udfald og øger chancerne for et negativt udfald. S. 71
• Protective factors: En positiv variabel, der går forud for et ønsket udfald og reducerer chancerne for, at et negativt udfald opstår. S. 71
• Causes er en sidste variabel, der kan influere enten direkte eller indirekte gennem andre variabler eller når en bestemt adfærd/lidelse opstår. s. 72

Question 9

Hvad er moderatorvariabler og mediatorvariabler? Hvad er forskellene

Answer 9

Moderatorvariabler påvirker retningen eller styrken af forholdet mellem de variabler, der undersøges.

Mediatorvariabler henviser til den proces, mekanisme eller metode, hvorigennem en variabel skaber et bestemt resultat. s. 73

Kort sagt:
- Moderator bestemmer hvornår eller for hvem forholdet mellem to variabler er stærkt eller svagt.

• Mediator forklarer hvordan eller hvorfor der er en sammenhæng mellem to variable

Question 10

Randomized controlled trials (RCT’s)

Answer 10

Man kan evaluere resultater af behandlingsformer gennem randomized controlled trials (RCT’s) som er et design, hvor børn med et bestemt problem tilfældigt tildeles forskellige behandlings- og kontrolbetingelser. s. 74

Question 11

Treatment efficacy

Answer 11

Treatment efficacy refererer til, hvor godt en behandling virker under kontrollerede og optimale forskningsforhold, som ofte adskiller sig fra den måde, behandlinger udføres i den virkelige verden. s. 74

Question 12

Treatment effectiveness

Answer 12

Treatment effectiveness handler derimod om, hvor godt en behandling fungerer i praksis, altså i den virkelige verden med dens naturlige variationer, som ikke findes i de stramt kontrollerede forskningsmiljøer. s. 74

Question 13

Standardization

Answer 13

Standardization: Proces, hvor standarder fastsættes for en målemetode, så den anvendes konsekvent. s. 75

Question 14

Hvad dækker reliability over

Answer 14

Graden af konsistens i resultater fra en test: s. 75

Question 15

Nævn tre former er reliabilitet og forklar hvad det er

Answer 15

Internal consistency: Alle dele af testen bidrager meningsfuldt. s. 75

Interrater reliability: Observationer er uafhængige af enkelte bedømmere s. 75-76

Test-retest reliability: Ens resultater ved gentagelse. s. 76

Question 16

Validity

Answer 16

Graden af, hvor godt en test måler det tilsigtede s. 76

Question 17

Følgende typer af validitet beskrives, redegør for dem:

Face validity s. 76
Construct validity
Konvergent validitet
Diskriminant validitet s. 76
Criterion-related validity
Concurrent validity
Predictive validity s. 76

Answer 17

Face validity: Testen ser ud til at måle korrekt ved første blik. s. 76

Construct validity: Måler præcist det teoretiske begreb, vurderet via:
- Konvergent validitet: Sammenligning med lignende målinger.
- Diskriminant validitet: Skelner fra andre begreber. s. 76

Criterion-related validity: Testens evne til at forudsige eller være i overensstemmelse med et eksternt kriterium:

• Concurrent validity: Sammenligning med samtidige målinger.
• Predictive validity: Forudsigelse af fremtidige resultater.s. 76

Question 18

Naturalistic observation

Answer 18

Ustrukturerede observationer af et barn i dets naturlige miljø s. 79

Question 19

Structured observation

Answer 19

Observation af et subjekt, som normalt foregår i en klinik eller laboratorium, hvor subjektet får tildelt specifikke opgaver eller instruktioner, og forskerne leder efter specifik information. s. 79

Question 20

Intern validitet

Answer 20

Graden af, hvorvidt en undersøgelse præcist måler effekten af den manipulerede variabel uden påvirkning fra eksterne faktorer. s. 80

Question 21

Ekstern validitet

Answer 21

Graden af, hvorvidt resultaterne kan generaliseres til andre personer, situationer eller kontekster. s 80

Question 22

Comorbidity

Answer 22

Sammenfaldet af to eller flere lidelser i en grad, der er større, end hvad der ville kunne forventes ved tilfældigheder alene. s. 81

Question 23

Forskellen på nonexperimental and experimental research?

Answer 23

Forskellen er, hvor meget forskeren kan manipulere variabler. I eksperimentel forskning manipuleres den uafhængige variabel for at påvirke den afhængige variabel. I ikke-eksperimentel forskning undersøges naturlige sammenhænge. s. 82

Question 24

​​Retrospective design

Answer 24

Deltagere giver information om tidligere tidspunkter, men der kan opstå hukommelsesbias. s. 83

Question 25

Prospective design

Answer 25

Deltagere følges over tid med data indsamlet på specifikke tidspunkter, hvilket minimerer hukommelsesbias, men kan føre til deltagerfrafald og langsommere datainnsamling. s. 83

Question 26

Forskningsdesign: A-B-A-B reversal design?

Answer 26

Mål baseline (A), anvend intervention (B), fjern intervention (A), genintroducer intervention (B) for at vise, at ændringer skyldes interventionen. s. 85

Question 27

Forskningsdesign: Single-case experimental designs?

Answer 27

Evaluere behandlingseffekter på enkeltindivider ved gentagen adfærdsvurdering over tid, hvor individet fungerer som sin egen kontrol. s. 84

Question 28

Forskellen på cross-sectional research og longitudinal research?

Answer 28

Cross-sectional research; En forskningsmetode, hvor forskellige individer på forskellige aldre eller udviklingsstadier studeres på samme tidspunkt. s. 87

Longitudinal research er en forskningsmetode hvor de samme individer studeres på forskellige aldre eller udviklingsstadier. s. 87

Question 29

Cohort

Answer 29

Cohort er en gruppe af individer som følges henover tid og som oplever samme kulturelle og historiske begivenheder henover samme tidsperiode. Her varierer man meget som individer og er derfor vigtigt at tage højde for. s. 87

Question 30

Qualitative research

Answer 30

Qualitative research er forskning, hvor formålet er at forklare, fortolke og forstå det givne fænomen i den kontekst som fænomenet opstår i. Data fås gennem observationer, interviews, case-study studier osv. s. 88