B. Kapitel 11 - Mash & Wolfe (2024)

Question 1

Hvilke specifikke angstlidelser er inkluderet i DSM-5?

Answer 1

● Separationsangst
● Selektiv mutisme
● Specifik fobi
● Social angst
● Paniklidelse
● Agorafobi
● Generaliseret angstlidelse

Question 2

Hvad er de primære diagnostiske kriterier for separationsangst? (s. 426)

Answer 2

● Udvikling af uhensigtsmæssig og overdreven angst relateret til separation fra dem, man er knyttet til.

● Angst manifesterer sig i mindst tre af otte specifikke symptomer (fx bekymring om at miste tilknytningspersoner, mareridt om separation, modvilje mod at være alene).

● Symptomerne varer i mindst 4 uger hos børn og unge og 6 måneder eller mere hos voksne.

● Symptomerne forårsager betydelig lidelse eller funktionsnedsættelse i sociale, akademiske eller andre vigtige områder.

Question 3

Hvad er prævalensen af separationsangst hos børn og unge?

Answer 3

Separationsangst er en af de mest almindelige angstlidelser i barndommen, med en estimeret livstidsprævalens på 4% til 10%. (s. 426)

Question 4

Hvilke komorbide lidelser er ofte forbundet med separationsangst?

Answer 4

● Generaliseret angstlidelse
● Social fobi
● Specifik fobi
● Depression s. 426

Question 5

Hvad er de primære diagnostiske kriterier for selektiv mutisme?

Answer 5

Vedvarende manglende evne til at tale i specifikke sociale situationer, hvor det forventes, trods evnen til at tale i andre situationer.

Forstyrrelsen varer i mindst en måned.

Forstyrrelsen forstyrrer præstation i skolen eller arbejdet eller i social kommunikation.

Forstyrrelsen skyldes ikke en kommunikationsforstyrrelse (fx autisme) og kan ikke bedre forklares af en anden lidelse. s. 436

Question 6

Hvilken angstlidelse har den laveste rapporterede prævalensrate hos børn?

Answer 6

Selektiv mutisme har den laveste rapporterede prævalensrate hos børn, der forekommer hos 0,7% af børn. S. 435

Question 7

Hvad er de primære diagnostiske kriterier for specifik fobi?

Answer 7

● Markeret og vedvarende frygt, der er overdreven eller uhensigtsmæssig, udløst af tilstedeværelsen eller forventningen af ​​et specifikt objekt eller situation (fx flyvning, højder, dyr, at se blod).

● Eksponering for den fobiske stimulus fremkalder næsten altid en øjeblikkelig angstrespons.

●Personen erkender, at frygten er overdreven eller uhensigtsmæssig.

● Den fobiske situation undgås eller udholdes med intens angst eller ubehag.

● Undgåelsen, den ængstelige forventning eller ubehaget i den fobiske situation forstyrrer betydeligt personens rutine, erhvervsmæssige (eller akademiske) funktion eller sociale aktiviteter eller relationer.

Question 8

Hvad er den omtrentlige livstidsprævalens for specifik fobi hos børn og unge?

Answer 8

Den omtrentlige livstidsprævalens for specifik fobi hos børn og unge er 20%. (s. 430)

Question 9

Hvad er de primære diagnostiske kriterier for social angst?

Answer 9

● Markeret og vedvarende frygt for en eller flere sociale eller præstationsmæssige situationer, hvor personen udsættes for mulig observation af andre. Personen frygter at handle (eller vise angstsymptomer) på en måde, der vil være ydmygende eller pinlig.

● Eksponering for den frygtede sociale situation fremkalder næsten altid angst, som kan tage form af et situationsbestemt panikanfald.

● De frygtede sociale situationer undgås eller udholdes med intens angst eller ubehag.

● Undgåelsen, den ængstelige forventning eller ubehaget i den frygtede sociale situation forstyrrer betydeligt personens rutine, erhvervsmæssige (eller akademiske) funktion eller sociale aktiviteter eller relationer.s. 432-433

Question 10

Hvilke komorbide lidelser er ofte forbundet med social angst?

Answer 10

● Andre angstlidelser (fx generaliseret angstlidelse, separationsangst)

● Depression

● Stofmisbrug
(s. 433-34)

Question 11

Hvad er prævalensen og forløbet af social angstlidelse?

Answer 11

Prævalens: Livstidsprævalensen for socialangst hos unge er 6% til 12%.

Forløb: Kan være kronisk, hvis den ikke behandles. Tidlig debut af socialangst er forbundet med et mere alvorligt forløb og øget risiko for depression og stofmisbrug i voksenalderen.

Question 12

Hvad er de primære diagnostiske kriterier for paniklidelse?

Answer 12

Gentagne uventede panikanfald.

Mindst ét af anfaldene er blevet efterfulgt af mindst en måned (eller mere) af en eller begge af følgende:

○ Vedvarende bekymring for yderligere panikanfald eller deres konsekvenser (fx at miste kontrol, at få et hjerteanfald, at blive “skinkende”).

○ En betydelig maladaptiv adfærdsændring i forbindelse med anfaldene (fx adfærd designet til at undgå panikanfald, såsom at undgå motion eller ukendte situationer).

s. 437-438

Question 13

Hvad er de primære diagnostiske kriterier for agorafobi?

Answer 13

● Markeret frygt eller angst for to (eller flere) af følgende fem situationer:
○ Brug af offentlig transport (fx bus, tog, fly).
○ At være på åbne steder (fx parkeringspladser, markedspladser, broer).
○ At være på lukkede steder (fx butikker, teatre, biografer).
○ At stå i kø eller være i en menneskemængde.
○ At være alene uden for hjemmet.

Personen frygter eller undgår situationer, hvor flugt kan være svær, eller hjælp ikke tilgængelig ved paniklignende eller pinlige symptomer

Agorafobiske situationer udløser næsten altid angst.

Situationerne undgås, kræver ledsagelse eller udholdes med intens angst.

Frygten overstiger den reelle fare og sociokulturel kontekst.

Symptomer varer typisk mindst 6 måneder.

Angst/undgåelse medfører betydelig social eller erhvervsmæssig forstyrrelse.

s. 439

Question 14

Hvad er den typiske debutalder for paniklidelse?

Answer 14

Paniklidelse har en typisk debutalder i sen ungdomsår eller tidlig voksenalder, men den kan også forekomme i barndommen, selvom det er sjældnere.
s. 439

Question 15

Hvad er den omtrentlige livstidsprævalens for paniklidelse og agorafobi hos unge?

Answer 15

Den omtrentlige livstidsprævalens for paniklidelse hos unge er 2,5%. s. 440

Question 16

Hvad er de primære diagnostiske kriterier for generaliseret angstlidelse? (s. 442)

Answer 16

● Overdreven angst og bekymring (ængstelse), der forekommer de fleste dage i mindst 6 måneder, om en række forskellige begivenheder eller aktiviteter (fx præstation i skole eller arbejde, sociale relationer).

● Personen finder det vanskeligt at kontrollere bekymringen.

● Angst og bekymring er forbundet med tre (eller flere) af følgende seks symptomer (mindst nogle symptomer har været til stede de fleste dage i de seneste 6 måneder):
○ Rastløshed eller uro.
○ Trættende let.
○ Koncentrationsbesvær eller at føle sig “blank” eller tom i hovedet.
○ Irritabilitet.
○ Muskelspændinger.
○ Søvnforstyrrelser (vanskeligheder med at falde i søvn, urolig søvn, hyppige opvågninger). s. 442

Question 17

17. Hvad er den omtrentlige livstidsprævalens for generaliseret angstlidelse hos unge?

Answer 17

GAD er den mindst almindelige angstlidelse blandt teenagere mellem 13 og 18 år med en livstidsprævalens på 2,2%. s. 443

Question 18

Hvad er OCD, og hvordan er det forskelligt fra angstlidelser? (s. 444)

Answer 18

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er karakteriseret ved tilbagevendende og tvangstanker (eng. obsessions) og/eller tvangshandlinger (eng. compulsions), der har til formål at reducere angst. s, 445

Forskelle:
Mens angst er et centralt element i OCD, fokuserer OCD på specifikke tanker og handlinger, i modsætning til angstlidelser, der typisk involverer mere generelle bekymringer og frygt. s. 444

Question 19

Hvad er de mest centrale kriterier for OCD?

Answer 19

A) Tvangstanker og tvangshandlinger:

Tvangstanker: Tilbagevendende, uønskede tanker, impulser eller billeder, som skaber angst. Personen forsøger at ignorere eller neutralisere dem.

• Tvangshandlinger: Gentagne handlinger eller mentale handlinger (f.eks. håndvask, tælling), udført for at reducere angst eller forhindre en frygtet situation, selvom de er overdrevne eller urealistiske.

B) Tidskrævende eller betydelig funktionsnedsættelse:
Symptomerne tager mere end 1 time dagligt eller forstyrrer sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige områder.

C) Ikke stof-/medicinsk betinget:
Symptomerne skyldes ikke fysiologiske virkninger af stoffer eller medicinske tilstande.

D) Ikke bedre forklaret af anden lidelse.

Question 20

Prævalens, komorbiditet og debut for OCD

Answer 20

Livstidsprævalensen for OCD er mellem 1% og 2,5% hvilket antyder at det forekommer lige meget hos unge og voksne. s. 448

Komorbiditet forekommer hos omkring 50% og de mest almindelige er angstlidelser, ADHD, ODD, tics. Når barnet er ældre er det depressive lidelser, stofmisbrug, indlæringsvanskeligheder og spiseforstyrrelser. S. 448

Den gennemsnitlige debutalder er 9 til 12 år for OCD
Hos tidligere debutalder fra 6-10 år er der flere drenge samt familiehistorie med OCD end i den senere debutalder. Her er ser man også en højere rate af kroniske tic-lidelser sammen med OCD eller mærkelige adfærdsmønstre som at slikke sine fingre s. 448

Question 21

Hvilke kognitive forstyrrelser er bl.a. forbundet med angstlidelser?

Answer 21

Forvrænget tænkning: Børn med angstlidelser kan have negative eller urealistiske tanker om sig selv, verdenen og fremtiden.

Katastrofetænkning: De kan have en tendens til at overdrive sandsynligheden for negative begivenheder og undervurdere deres evne til at håndtere dem.

Selektiv opmærksomhed: De kan være overdrevent opmærksomme på trusler eller faresignaler i omgivelserne.
s. 449

Question 22

Hvordan kan familiefaktorer bidrage til angstlidelser hos børn?

Answer 22

● Overbeskyttende forældreskab: Forældre, der er overbeskyttende eller forsigtige, kan forhindre børn i at lære at håndtere angst på en adaptiv måde.

● Modellering af angst: Børn kan lære at være ængstelige ved at observere deres forældres ængstelige adfærd.

● Familiekonflikter: Høj konflikt i familien kan skabe et stressende miljø, der øger risikoen for angst.(s. 458-461)

Question 23

Hvilke tidlige interventioner og forebyggelsesstrategier er effektive til at reducere risikoen for angstlidelser? (s. 469b-470b

Answer 23

● Kognitiv adfærdsterapi (CBT): CBT er en evidensbaseret behandling, der hjælper børn med at identificere og ændre negative tankemønstre og ængstelig adfærd.

● Eksponeringsterapi: Eksponeringsterapi involverer graduele og kontrollerede eksponeringer for frygtede situationer for at reducere angst.

● Forældreuddannelse: Forældreuddannelse kan hjælpe forældre med at støtte deres børn i at håndtere angst og undgå overbeskyttende adfærd. s. 469-470

Question 24

Hvilke kønsforskelle er der i prævalensen af angstlidelser?

Answer 24

Piger har en højere prævalens af angstlidelser end drenge. Denne forskel bliver mere udtalt i løbet af ungdomsårene. s. 452

Forskellen kan delvis forklares af biologiske faktorer (fx hormonelle forskelle) og sociale faktorer (fx kønsroller og forventninger).

Question 25

Følgende cases præsenteres. Hvilken diagnose har barnet?

Case 1: Nadir er bange for at blive adskilt fra sin mor. Han følger hende rundt i huset konstant og har altid brug for at vide, hvor hun er.

Case 2: Li-Ming er meget optaget af, hvad andre tænker om hende. Hun interagerer ikke med nogen i skolen og føler sig fuldstændig isoleret.

Case 3: Eduarda beskriver sit pludselige anfald af overvældende angst. “Mit hjerte begyndte at pumpe så hurtigt, at jeg troede, det ville eksplodere. Jeg troede, jeg skulle dø.”

Case 4: Jose “bekymrer sig om alt” - hvordan han klarer sig i skolen, begivenheder i nyhederne og familiens økonomi.

Case 5: Tanisha kan ikke stoppe med at tænke på ikke at kunne sove. Hver aften før sengetid går hun igennem den samme rutine med at tælle og gruppere alt tøj og sko i sit klædeskab og åbne og lukke klædeskabsdøren. S. 417

Answer 25

Case 1: Seperationsangst

Case 2: Social angst

Case 3: Panik disorder

Case 4: Generaliseret angst

Case 5: OCD

Question 26

Beskriv følgende lidelser med en sætning :

Separationsangstlidelse (SAD)
Specifikke fobier
Social angstlidelse
Selektiv mutisme
Panikangst (PD)
Agorafobi
Generaliseret angstlidelse (GAD)
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)

Answer 26

Separationsangstlidelse (SAD), hvor børn oplever intens angst ved adskillelse fra forældre, ofte med ikke at tage i skole som resultat.

Specifikke fobier involverer ekstreme frygter for harmløse objekter eller situationer, ofte baseret på evolutionære mekanismer.

Social angstlidelse indebærer frygt for at blive vurderet eller ydmyget offentligt og udvikler sig typisk i teenageårene.

Selektiv mutisme er en sjælden tilstand, hvor børn forbliver tavse i visse sociale situationer, selvom de taler normalt andre steder.

Panikangst (PD) involverer pludselige, intense panikanfald
agorafobi, hvor frygten for visse situationer fører til undgåelse.

Generaliseret angstlidelse (GAD) indebærer kronisk bekymring, ofte med fysiske symptomer som hovedpine og spændinger.

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) karakteriseres ved påtrængende tanker og tvangshandlinger.