V. Mors & Nordentoft (2016) Flashcards
Skizofreni
Hvordan defineres skizofreni i ICD-10?
Skizofreni defineres som en sindslidelse kendetegnet ved fundamentale og karakteristiske forstyrrelser af tænkning (sproglige og subjektive tankeforstyrrelser), perception og ved inadækvat eller affladet affekt, men med klar bevidsthed. S. 182
Hvad er Schneiders førsterangssymptomer (FRS), og hvilken rolle spiller de i diagnosen?
Schneiders førsterangssymptomer (FRS) er en gruppe hallucinationer og vrangforestillinger, der har særlig diagnostisk betydning for skizofreni. De er let genkendelige og specifikke for skizofreni, fordi der er tale om “schizophrenic symptoms of first-rank importance”. Førsterangssymptomerne er karakteriseret af en oplevelse af manglende kontrol over vigtige funktioner i tænkning og perception, tankepåføring, tankefradrag, oplevelse af at høre stemmer, der taler til en i 3. person. S. 180 + 185
Hvad er forskellen på positive og negative symptomer ved skizofreni?
Positive symptomer er psykotiske symptomer, hvor noget er “lagt til” personligheden.
Eksempler inkluderer:
Hallucinationer: Høre, se eller føle ting, der ikke er der. (Hørehallucinationer er mest almindelige) S. 182 + 183 * Vrangforestillinger: Usandsynlige og ukonventionelle forestillinger, der ikke deles af andre, og som ofte er umulige eller kulturelt uacceptable. (Forfølgelses-, storheds- og selvhenførende vrangforestillinger er almindelige). S. 182 + 183 * Sproglige tankeforstyrrelser: Usammenhængende eller irrelevant tale. S. 182-183 * Kataton adfærd: Bevægelsesforstyrrelser. S. 182-183
hvad kan negative symptomer være for skizofreni?
Negative symptomer er et tab af funktionsevne på vitale områder, hvor noget er “forsvundet” fra personens normale personlighed. Eksempler inkluderer:
Sløvhed og træghed S. 191
Affektafladning: Flad mimik og få følelsesudtryk. S. 191
Initiativløshed og passivitet S. 191
Sprogfattigdom: Vaghed og manglende indhold i talen. S. 191
Social tilbagetrækning. S. 191
Beskriv forskellige typer af hallucinationer ved skizofreni
Hallucinationer:
Hørehallucinationer: Lydhallucinationer eller stemmer, der ofte er negative og kritiske over for patienten. S. 183
Synshallucinationer: Kan variere fra skygger til at se personer, dyr eller overnaturlige væsener. S. 183
Lugt- og smagshallucinationer: Ofte ubehagelige oplevelser, der kan lede til vrangforestillinger om forgiftning. S. 183
Følelseshallucinationer: Ændrede oplevelser af berøring, tryk eller smerte.S. 183
Somatiske hallucinationer: Oplevelser af forandringer i kroppen. S. 183
Beskriv forskellige typer af vrangforestillinger ved skizofreni
Selvhenførende vrangforestillinger: Patienten tror, at han er genstand for særlig opmærksomhed, ofte negativ. S. 184
Forfølgelsesvrangforestillinger: Patienten tror, at han bliver forfulgt, overvåget eller udsat for et komplot. S. 184
Storhedsforestillinger: Patienten tror, at han har specielle evner eller er udvalgt til noget særligt. S. 184
Hypokondre og dysmorfofobe vrangforestillinger: Patienten har forestillinger om kropslige forandringer eller sygdom. S. 184
Hvordan defineres sproglige tankeforstyrrelser i ICD-10,
I ICD-10 defineres sproglige tankeforstyrrelser ved, at sproget bliver uforståeligt eller irrelevant ift. spørgsmål og situation, eller ligefrem inkohærent med neologismer. S. 187
Hvordan kan sproglige tankeforstyrrelser manifestere sig?
Manifestationer: * Tankestop: Tankeforløbet stopper pludselig. S. 187 * Afsporing: Tankespring og tangentielle svar. S. 187 * Inkohærens: Usammenhængende tale (“at tale sort”). S. 187 * Neologismer: Nydannede ord med privat betydning. S. 187
Beskriv de forskellige faser i udviklingen af skizofreni.
○
Præmorbid fase: Perioden før de første sygdomstegn, hvor der kan ses uspecifikke symptomer som motoriske, sociale og indlæringsvanskeligheder. S. 192
○
Prodromal fase:
■
Tidlig prodromal fase: Ikke-psykotiske symptomer som angst, depression, søvnproblemer og funktionsnedsættelse. S. 193
■
Sen prodromal fase: Diskrete psykosesuspekte symptomer som kortvarige hallucinationer og vrangforestillinger. S. 193
○
Psykotisk fase:
■
Ubehandlet psykose: Kan vare 1-2 år og er forbundet med dårlig prognose. S. 194
■
Behandlet debuterende psykose: Intensiv indsats med familieinddragelse kan forbedre prognosen. S. 194
■
Langtidsforløb: Meget variabelt med perioder med og uden psykotiske symptomer. S. 194
Hvilke genetiske og miljømæssige risikofaktorer er forbundet med udvikling af skizofreni?
Genetiske risikofaktorer: Familiehistorie med skizofreni eller bipolar lidelse, 22q11-deletion (et sjældent genetisk syndrom), polygen risikoscore.
Miljømæssige risikofaktorer: Mandligt køn, høj fødselsalder hos far, fødsel om vinteren eller tidligt forår, kompliceret fødsel, maternelle infektioner under graviditeten, lavt vitamin D-niveau hos mor, hovedtraumer, hyppige infektioner, autoimmun sygdom, cannabisbrug i teenageårene, traumatiske livsbegivenheder, børnepsykiatriske lidelser, migration, lavt uddannelses- og indkomstniveau hos forældre. (s.207-208)
Hvilke andre psykiske lidelser ses ofte sammen med skizofreni?
○ Depression. S. 202
○ Angst. S. 202
○ Misbrug af alkohol og stoffer. S. 202
○ Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD). S. 192
Hvilke somatiske sygdomme har personer med skizofreni øget risiko for at udvikle?
ersoner med skizofreni har øget risiko for: Hjerte-kar-sygdomme (S. 202-203), Lungelidelser (S. 204), Diabetes (S. 204)
Hvilke behandlingsmuligheder findes der for skizofreni?
○ Antipsykotika: Medikamentel behandling der primært virker på de positive symptomer. S. 214
○ Psykosociale tiltag: Hjælp til arbejde, uddannelse, bolig, økonomi og sociale problemer. S. 223
○ Psykoterapi: Kognitiv terapi, neurokognitiv træning, socialkognitiv træning og adfærdsterapi. S. 223
○ Familiebehandling: Inddragelse af familien i behandlingsforløbet. S. 223
Hvordan er prognosen for skizofreni?
Prognosen for skizofreni er variabel og afhænger af flere faktorer, herunder:
Forbedret prognose:
- Tidlig diagnose og behandling. S. 194
- God effekt af antipsykotika. S. 222 * - Stærk social støtte. S. 223
Dårligere prognose:
- Langvarig ubehandlet psykose. S. 194 - Vedvarende negative symptomer. S. 206
- Komorbiditet med andre psykiske lidelser eller misbrug. S. 202
- Manglende social støtte. S. 204-205
Hvad kendetegner vedvarende paranoide psykoser, og hvordan adskiller de sig fra skizofreni?
Vedvarende paranoide psykoser:
Dominerende symptom: Systematiserede vrangforestillinger af ikke-skizofren karakter.
Hallucinationer og affektive symptomer er mindre fremtrædende.
Tænkeevnen, følelseslivet og viljelivet (er evnen til at træffe beslutninger og handle ud fra deres ønsker) er velbevaret.
Ofte en snigende udvikling.
Forskelle fra skizofreni:
Vrangforestillingerne er ikke forbundet med de klassiske førsterangssymptomer.
Hallucinationer, affektive symptomer og formelle tankeforstyrrelser er enten fraværende eller mindre udtalte.
