V. Bartholomew (2001) Flashcards
Personlighedsforstyrrelser
Hvad er formålet med tilknytningsteori?
Tilknytningsteori søger at forklare menneskers tendens til at danne stærke følelsesmæssige bånd til bestemte andre, især i barndommen, og hvordan disse bånd påvirker personlighedsudvikling og psykopatologi.
s. 196-198
Hvilke tilknytningsmønstre identificerede Ainsworth et al. (1978)?
Ainsworth identificerede tre tilknytningsmønstre: sikker, utryg-ambivalent og utryg-undgående.
Hvad er forskellen mellem utryg og forstyrret tilknytning ifølge Bartholomew (2001)?
Utryg tilknytning er ikke nødvendigvis patologisk, mens forstyrret tilknytning indebærer alvorlige følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, der påvirker barnets følelse af sikkerhed og udvikling af personlighed s. 198-199
Hvilke to atypiske tilknytningsmønstre klassificeres i DSM-IV og ICD-10?
Problematiske barndomstilknytninger er blevet klassificeret i DSM-IV og ICD-10 som tilknytningsforstyrrelser, der omfatter to mønstre: en tilbagetrukket/uresponsiv stil og en desinhiberet/ukritisk social stil. Disse forstyrrelser afspejler alvorlige problemer i tilknytningsrelationer og bør skelnes fra almindelige, men ikke-patologiske utrygge tilknytninger s. 198-199
Hvordan adskiller voksen-tilknytning sig fra barndomstilknytning?
Voksen-tilknytning er typisk gensidig, hvor begge parter fungerer som tilknytningsfigurer for hinanden, i modsætning til den ensidige tilknytning mellem barn og forælder.
s 199-200
Hvad karakteriserer en sikker tilknytning hos voksne?
Højt selvværd og evnen til at danne og vedligeholde tætte relationer uden at miste en følelse af selv, s. 200
Hvordan påvirker en ambivalent (preoccupied) tilknytning voksenrelationer?
Ambivalent tilknyttede voksne søger konstant validering fra andre og kan være overdrevent afhængige og krævende i deres relationer til andre mennesker s. 200
Hvad karakteriserer en frygtsom tilknytning (fearful attachment)?
Negative modeller af både selv og andre, hvilket fører til undgåelse af intimitet på grund af frygt for afvisning s. 204
Hvordan adskiller en afvisende tilknytning (dismissing attachment) sig fra en frygtsom tilknytning (fearful attachment)?
Afvisende individer har en positiv selvmodel og en negativ model af andre, hvilket fører til en defensiv afstandtagen fra nære relationer. s. 204
Hvordan påvirker tidlige tilknytningserfaringer voksenlivet?
Tidlige tilknytningserfaringer placerer individet på en udviklingssti, der påvirker deres evne til at håndtere stress og udfordringer senere i livet. Ændringer er mulige, men jo længere tid et individ følger en udviklingssti (f.eks. en bestemt tilknytningsstil), jo sværere er det, at ændre retning og adfærd s. 207
Hvad viser forskning om stabiliteten af tilknytningsmønstre fra barndom til voksenliv?
Der er moderat stabilitet og kontinuitet i tilknytningsmønstre, især når opdragelsesmiljøet er stabilt, s. 207
Hvilke personlighedsforstyrrelser er ofte forbundet med ambivalent (preoccupied) tilknytning?
Borderline og histrionisk personlighedsforstyrrelse.
s. 212
Hvordan relaterer histrionisk personlighedsforstyrrelse sig til tilknytningsteori?
Histrionisk personlighedsforstyrrelse overlapper med ambivalent (preoccupied) tilknytning, især i form af overdreven følelsesmæssighed og behov for opmærksomhed. Den overdrevne følelsesmæssighed og desperate trang til opmærksomhed og bekræftelse afspejler høj tilknytningsangst, mens den dramatiske følelsesudfoldelse og krav om andres anerkendelse viser en aktiv strategi for at opnå opfyldelse af tilknytningsbehov. s. 215
Hvad er de centrale træk ved borderline personlighedsforstyrrelse i forhold til tilknytning?
Borderline personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved ustabile relationer og intens frygt for afvisning, ofte forbundet med ambivalent og frygtfuld tilknytning s. 216
Hvordan adskiller undgående personlighedsforstyrrelse sig fra frygtfuld tilknytning? (fearfull attachment)
Selvom begge indebærer undgåelse af nære relationer, er undgående personlighedsforstyrrelse mere generel social angst, mens frygtsom tilknytning specifikt relaterer til nære relationer. s. 218