V. Bartholomew (2001)

Question 1

Hvad er formålet med tilknytningsteori?

Answer 1

Tilknytningsteori søger at forklare menneskers tendens til at danne stærke følelsesmæssige bånd til bestemte andre, især i barndommen, og hvordan disse bånd påvirker personlighedsudvikling og psykopatologi.
s. 196-198

Question 2

Hvilke tilknytningsmønstre identificerede Ainsworth et al. (1978)?

Answer 2

Ainsworth identificerede tre tilknytningsmønstre: sikker, utryg-ambivalent og utryg-undgående.

Question 3

Hvad er forskellen mellem utryg og forstyrret tilknytning ifølge Bartholomew (2001)?

Answer 3

Utryg tilknytning er ikke nødvendigvis patologisk, mens forstyrret tilknytning indebærer alvorlige følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, der påvirker barnets følelse af sikkerhed og udvikling af personlighed s. 198-199

Question 4

Hvilke to atypiske tilknytningsmønstre klassificeres i DSM-IV og ICD-10?

Answer 4

Problematiske barndomstilknytninger er blevet klassificeret i DSM-IV og ICD-10 som tilknytningsforstyrrelser, der omfatter to mønstre: en tilbagetrukket/uresponsiv stil og en desinhiberet/ukritisk social stil. Disse forstyrrelser afspejler alvorlige problemer i tilknytningsrelationer og bør skelnes fra almindelige, men ikke-patologiske utrygge tilknytninger s. 198-199

Question 5

Hvordan adskiller voksen-tilknytning sig fra barndomstilknytning?

Answer 5

Voksen-tilknytning er typisk gensidig, hvor begge parter fungerer som tilknytningsfigurer for hinanden, i modsætning til den ensidige tilknytning mellem barn og forælder.
s 199-200

Question 6

Hvad karakteriserer en sikker tilknytning hos voksne?

Answer 6

Højt selvværd og evnen til at danne og vedligeholde tætte relationer uden at miste en følelse af selv, s. 200

Question 7

Hvordan påvirker en ambivalent (preoccupied) tilknytning voksenrelationer?

Answer 7

Ambivalent tilknyttede voksne søger konstant validering fra andre og kan være overdrevent afhængige og krævende i deres relationer til andre mennesker s. 200

Question 8

Hvad karakteriserer en frygtsom tilknytning (fearful attachment)?

Answer 8

Negative modeller af både selv og andre, hvilket fører til undgåelse af intimitet på grund af frygt for afvisning s. 204

Question 9

Hvordan adskiller en afvisende tilknytning (dismissing attachment) sig fra en frygtsom tilknytning (fearful attachment)?

Answer 9

Afvisende individer har en positiv selvmodel og en negativ model af andre, hvilket fører til en defensiv afstandtagen fra nære relationer. s. 204

Question 10

Hvordan påvirker tidlige tilknytningserfaringer voksenlivet?

Answer 10

Tidlige tilknytningserfaringer placerer individet på en udviklingssti, der påvirker deres evne til at håndtere stress og udfordringer senere i livet. Ændringer er mulige, men jo længere tid et individ følger en udviklingssti (f.eks. en bestemt tilknytningsstil), jo sværere er det, at ændre retning og adfærd s. 207

Question 11

Hvad viser forskning om stabiliteten af tilknytningsmønstre fra barndom til voksenliv?

Answer 11

Der er moderat stabilitet og kontinuitet i tilknytningsmønstre, især når opdragelsesmiljøet er stabilt, s. 207

Question 12

Hvilke personlighedsforstyrrelser er ofte forbundet med ambivalent (preoccupied) tilknytning?

Answer 12

Borderline og histrionisk personlighedsforstyrrelse.
s. 212

Question 13

Hvordan relaterer histrionisk personlighedsforstyrrelse sig til tilknytningsteori?

Answer 13

Histrionisk personlighedsforstyrrelse overlapper med ambivalent (preoccupied) tilknytning, især i form af overdreven følelsesmæssighed og behov for opmærksomhed. Den overdrevne følelsesmæssighed og desperate trang til opmærksomhed og bekræftelse afspejler høj tilknytningsangst, mens den dramatiske følelsesudfoldelse og krav om andres anerkendelse viser en aktiv strategi for at opnå opfyldelse af tilknytningsbehov. s. 215

Question 14

Hvad er de centrale træk ved borderline personlighedsforstyrrelse i forhold til tilknytning?

Answer 14

Borderline personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved ustabile relationer og intens frygt for afvisning, ofte forbundet med ambivalent og frygtfuld tilknytning s. 216

Question 15

Hvordan adskiller undgående personlighedsforstyrrelse sig fra frygtfuld tilknytning? (fearfull attachment)

Answer 15

Selvom begge indebærer undgåelse af nære relationer, er undgående personlighedsforstyrrelse mere generel social angst, mens frygtsom tilknytning specifikt relaterer til nære relationer. s. 218

Question 16

Hvordan kan forskellige tilknytningsmønstre føre til antisocial adfærd?

Answer 16

Utryg tilknytning kan føre til fjendtlige fortolkninger af sociale situationer og manglende evne til at tage andres perspektiver, hvilket kan bidrage til antisocial adfærd. F.eks. har forskere og teoretikere foreslået en sammenhæng mellem afvisende tilknytning (avoidant attachment - en form for utrygt tilknytning) og eksterne lidelser såsom antisocial personlighedsforstyrrelse. s. 220

Question 17

Hvilke udfordringer står forskningen overfor i kortlægningen af sammenhængen mellem personlighedspatologi og former for tilknytningsusikkerhed?

Answer 17

Forskningen står overfor udfordringer som inkonsistens i metoder til vurdering af tilknytning og personlighedsforstyrrelser, samt afhængighed af små kliniske samples med begrænset variation i lidelser. Der er behov for en større mængde forskning for at kunne identificere mønstre og sammenhænge mere konsistent. s. 211

Question 18

Hvordan kan udviklingsvejsmodellen bidrage til forståelsen af personlighedsforstyrrelser?

Answer 18

Udviklingsvejsmodellen ser personlighedspatologi som resultatet af en række afvigelser, der fører barnet (og senere den voksne) længere væk fra adaptiv funktion. For at forstå personlighedsforstyrrelser og deres heterogenitet er det nødvendigt at følge individer fra tidlige tilpasningsmønstre gennem voksenlivet og observere, hvilke udfald der er forbundet med forskellige udviklingsveje.
s. 212

Question 19

Hvad handler Bartholomew (2001) om?

Answer 19

Denne tekst diskuterer, hvordan tilknytningsteori kan bidrage til en udviklingsmæssig forståelse af personlighedspatologi og fremhæver de interpersonelle dimensioner af personlighedsforstyrrelser.