V. Kapitel 14 - Nolen-Hoeksema Flashcards
Substance Use and Gambling Disorder
Hvordan definerer DSM-5-TR nu stofmisbrugsforstyrrelser, og hvorfor har man valgt denne tilgang?
DSM-5-TR kombinerer misbrug og afhængighed til én diagnose: stofmisbrugsforstyrrelse (Substance use disorder). Denne ændring skyldes vanskeligheder med at skelne mellem misbrug og afhængighed i kliniske og forskningsmæssige sammenhænge. [s. 438]
Hvad er de diagnostiske kriterier for stofmisbrugsforstyrrelser i DSM-5-TR?
●Kriterierne inkluderer:
●Svækket kontrol over stofbruget.
●Fortsat brug trods negative sociale, arbejdsmæssige og helbredsmæssige konsekvenser.
●Risikofyldt brug.
●Tegn på tolerance eller abstinenser.
●Trang. [s. 438-439]
Hvad er binge drinking, og er det et problem blandt universitetsstuderende?
Binge drinking defineres som at drikke fem eller flere genstande inden for to timer for mænd og fire eller flere genstande for kvinder. [s. 441] Selvom studier viser et fald i binge drinking blandt universitetsstuderende, er det stadig et problem, da de har højere forekomster af alkoholforbrug og relaterede problemer sammenlignet med ikke-studerende. [s. 442, E2]
Hvilke langsigtede effekter kan misbrug af alkohol have på kroppen?
●Toksiske effekter på maven, spiserøret, bugspytkirtlen og leveren. [s. 444]
●Øget risiko for forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og kræft. [s. 444]
●Underernæring og vitaminmangel. [s. 444]
●Øget risiko for demens og kognitive skader. [s. 444]
Hvordan påvirker kokain hjernens belønningssystem, og hvorfor er det så afhængighedsskabende?
Kokain blokerer genoptagelsen af dopamin i hjernens belønningscentre, hvilket forlænger den behagelige følelse. Den hurtige og intense effekt gør kokain meget afhængighedsskabende. [s. 446]
Hvilke medicinske komplikationer kan være forbundet med amfetaminmisbrug?
●Hjerte-kar-problemer som hurtig eller uregelmæssig hjerterytme og forhøjet blodtryk. [s. 448]
●Skader på hjernens blodkar, der kan føre til slagtilfælde. [s. 448]
●Risiko for HIV og hepatitis ved deling af nåle. [s. 448]
Hvilke biologiske faktorer kan bidrage til udviklingen af stofmisbrugsforstyrrelser?
●Genetik: Familie-, adoptions- og tvillingeundersøgelser viser en arvelig komponent. [s. 457]
●Hjernens belønningssystem: Stoffer påvirker dopaminniveauer og skaber en stærk følelse af belønning, hvilket kan føre til afhængighed. [s. 456-457]
●Forstyrrelser i impulskontrol: Kronisk stofbrug kan påvirke frontale hjerneområder, der er involveret i impulskontrol. [s. 457]
Hvordan kan psykologiske faktorer som social læring og kognitive processer bidrage til stofmisbrug?
● Social læring: Børn og unge kan lære stofbrugsadfærd fra forældre og jævnaldrende. [s. 458]
● Kognitive processer: Forventninger til alkoholens virkninger og troen på, at alkohol kan hjælpe med at håndtere stress, kan øge risikoen for alkoholmisbrug. [s. 458]
● Personlighedstræk: Adfærdsmæssig underkontrol (impulsivitet, spændingssøgende adfærd) er forbundet med øget risiko. [s. 458]
Beskriv kort de biologiske behandlingsmetoder, der anvendes til stofmisbrugsforstyrrelser.
● Angstdæmpende og antidepressive lægemidler: Bruges til at håndtere abstinenssymptomer og underliggende psykiske lidelser. [s. 460]
● Antagonistmedicin: Blokerer virkningerne af det afhængighedsskabende stof (f.eks. naltrexon for opioider). [s. 460]
● Methadonvedligeholdelses- programmer: Bruges til at stabilisere opioidmisbrugere og reducere risici. [s. 460-461, E5]
● Nikotinerstatningsterapi: Hjælper rygere med at håndtere abstinenser og reducere trang. [s. 460]
Hvilke psykosociale behandlingsmetoder er effektive til stofmisbrugsforstyrrelser?
● Adfærdsterapier: Aversiv betingning, covert sensibilisering, og kontingensstyring. [s. 461-462]
● Kognitiv adfærdsterapi (CBT): Hjælper klienter med at identificere risikosituationer, udvikle mestringsstrategier og ændre dysfunktionelle tankemønstre. [s. 462-463]
● Motiverende samtaleterapi (MI): Fremmer klientens egen motivation til forandring. [s. 463]
Hvad er “abstinence violation effect”, og hvordan kan det bidrage til tilbagefald?
“Abstinence violation effect” beskriver den følelse af skyld og konflikt, en person oplever, når de bryder abstinensen. Det kan føre til yderligere stofbrug for at dulme de negative følelser og en opfattelse af, at tilbagefaldet skyldes manglende viljestyrke. [s. 464]
Beskriv kort de centrale karakteristika ved ludomani (gambling disorder).
Ludomani er en adfærdsafhængighed, der involverer ukontrolleret spil, optagethed af spil, tab og ofte fører til alvorlige økonomiske og sociale problemer. [s. 467-468]
Hvilke faktorer kan øge risikoen for ludomani, og hvilke behandlingsmuligheder findes der?
Risikofaktorer inkluderer stofmisbrug, depression, angst, familiær historie med spilleproblemer og øget tilgængelighed til online spil. CBT og naltrexon viser potentiale som behandlingsmuligheder. [s. 468-469]
