V. Kapitel 1 - Nolen-Hoeksema Flashcards
Undersøgelse af anormaliteter
Hvad er kontinuum-modellen, og hvordan bruges den til at forstå anormalitet?
Kontinuum-modellen illustrerer, hvordan tanker, følelser og adfærd varierer fra normale til anormale. Der er ingen skarp skelnen mellem, hvad der er normalt og unormalt, da anormaliteter vurderes på et spektrum. Mennesker træffer beslutninger om, hvornår adfærd bliver så ekstrem eller forstyrrende, at det kategoriseres som en anormalitet.
(s. 3)
Hvad er de fire d’er, og hvordan definerer de anormalitet?
De fire d’er er:
Dysfunction: Når adfærd påvirker personens evne til at opretholde en almindelig hverdag.
Distress: Når adfærd forårsager ubehag for individet eller omgivelserne.
Deviance: Adfærd, der afviger meget fra normen (kulturbestemt).
Dangerousness: Når individet er en fare for sig selv eller andre.
De fire d’er arbejder sammen, men vurderes subjektivt og ligger på hvert deres kontinuum.
(s. 6-7)
Hvordan har kulturelle normer betydning for definitionen af anormalitet?
Kulturelle normer afgør, hvad der anses som normalt eller anormalt. Eksempelvis kan en kvinde, der nægter at spise i flere dage, være normal i én kultur og anormal i en anden. Synspunktet “kulturel relativisme” mener, at ingen universelle standarder eksisterer for anormalitet. Dog kritiseres dette, da det kan føre til kontrol af bestemte grupper.
(s. 5)
Hvad var de tre historiske tilgange til at forstå anormalitet?
Biologiske teorier: Anormal adfærd skyldes fysiske sygdomme og ubalancer i kroppen.
Overnaturlige teorier: Anormal adfærd ses som et resultat af dæmoniske besættelser eller guddommelig indgriben.
Psykologiske teorier: Anormal adfærd skyldes traumer og psykologiske processer.
(s. 7)
Hvad er behaviorismens hovedbidrag til forståelsen af anormal adfærd?
Behaviorismen fokuserer på, hvordan adfærd formes gennem klassisk betingning (Pavlovs stimuli-respons teori) og operant betingning (konsekvenser former adfærd). Behaviorister som Watson afviste interne faktorer og lagde vægt på individets historie med betingning.
(s. 15)
Hvordan beskrives integrationen af biologiske, psykologiske og sociale perspektiver i anormal psykologi?
Traditionelt var de biologiske, psykologiske og sociale teorier konkurrerende. Nu er den herskende holdning, at perspektiverne skal integreres for bedre at forstå anormalitet. Faktorerne påvirker hver især hinanden.
(s. 19)
Hvordan har udviklingen af klassifikationssystemer, som Kraepelin stod bag, forbedret forståelsen og behandlingen af mentale lidelser?
Klassifikationssystemerne, som Kraepelin introducerede, giver et fælles sæt kriterier for de pågældende lidelser samt evnen til at kunne adskille dem fra hinanden. Dette har gjort det lettere for forskere og klinikere at diagnosticere lidelser præcist og forstå deres symptomer systematisk. Systemerne har også dannet fundamentet for moderne diagnostiske manualer og støttet udviklingen af specifikke behandlingsmetoder, fordi de muliggør en mere ensartet tilgang til at studere og håndtere mentale sygdomme.
(s. 13)