V. Kapitel 8 - Nolen-Hoeksema Flashcards
Skizofrenispektrum forstyrrelser og andre psykotiske forstyrrelser
Hvad er de fem symptomdomæner, der definerer psykotiske lidelser?
Fire typer positive symptomer: vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tankegang og tale, og uorganiseret motorisk adfærd (inkl. katatonisk adfærd).
○
Negative symptomer: Begrænset følelsesmæssigt udtryk eller affekt. (s. 241)
Beskriv de diagnostiske kriterier for skizofreni.
○To eller flere psykosesymptomer, mindst én skal være vrangforestillinger, hallucinationer eller uorganiseret tale (akut fase i mindst 1 måned).
○Symptomer i mindst 6 måneder med påvirkning af social eller arbejdsmæssig funktion.
○ Symptomerne må ikke skyldes medicinsk sygdom, humørforstyrrelse eller stofmisbrug.
Hvad er forskellen på prodromale og residuale symptomer i skizofreni?
○ Prodromale symptomer: Milderer former for positive og negative symptomer før den akutte fase.
○ Residuale symptomer: Milderer former for positive og negative symptomer efter den akutte fase. (s.248)
Hvilke 5 andre psykotiske lidelser på skizofreni spektrummet, anerkendes i DSM-5-TR udover skizofreni?
○ Skizoaffektiv lidelse
○ Skizofreniform lidelse
○ Kortvarig psykotisk lidelse
○ Vrangforestillingslidelse
○ Skizotypisk personlighedsforstyrrelse s. 239
Hvad kan være positive symptomer i skizofreni?
○”Ekstra” oplevelser eller adfærd udover almindelig adfærd.
○ Vrangforestillinger (f.eks. forfølgelsesvrangforestillinger, grandiose vrangforestillinger, referencevrangforestillinger)
○ Hallucinationer (f.eks. auditive, visuelle, taktile)
○ Uorganiseret tankegang og tale (f.eks. løs association, neologismer, klange)
○ Uorganiseret motorisk adfærd (f.eks. katatonisk adfærd) (241)
Hvad kan være negative symptomer i skizofreni?
○Tab af kvaliteter hos personen.
○Begrænset affekt
○Viljeløshed (f.eks. asocialitet) (246)
Hvordan kan man skelne mellem selvbedrag og vrangforestillinger?
○ Selvbedrag er mulige, måske usandsynlige, mens vrangforestillinger ofte er umulige.
○ Personer med selvbedrag tænker kun lejlighedsvis på overbevisningerne, mens personer med vrangforestillinger er optagede af dem.
○ Personer med vrangforestillinger søger bekræftelse, forsøger at overbevise andre og handler ud fra dem.
○ Personer med selvbedrag indrømmer ofte, at deres overbevisninger kan være forkerte. (s.241)
Hvad er de mest almindelige typer af vrangforestillinger hos personer med skizofreni?
○Forfølgelsesvrangforestillinger (paranoide vrangforestillinger) - troen på at andre vil skade dem. (s 242)
Beskriv forskellige typer hallucinationer, der kan forekomme i skizofreni.
○ Auditive: Høre stemmer, lyde der ikke er der. (den mest almindelige til forelæsningen)
○ Visuelle: Se ting, der ikke er der.
○ Taktile: Føle ting, der ikke rører ved dem.
○ Somatiske: Føle ting inde i kroppen, der ikke er der. (s.244)
Hvordan påvirker kognitive deficits personer med skizofreni?
○ Vanskeligheder med opmærksomhed, arbejdshukommelse, bearbejdningshastighed, læring, hukommelse, abstraktion, problemløsning.
○ Påvirker alle områder af livet, herunder sociale relationer og arbejdsevne.
○ Forårsager desorganisering og funktionsnedsættelse. (247)
Hvor hyppig er skizofreni i den generelle befolkning?
○ Mellem 0,25 og 0,7 procent vil udvikle skizofreni på et tidspunkt i deres liv. (s.249)
Hvad er typisk debutalder for skizofreni?
○ Sent teenageår til midt i 30’erne.
○ Mænd: 15-25 år.
○ Kvinder: 15-30 år, og igen i alderen 44-49 (overgangsalderen). (s.250)
Hvad karakteriserer den prodromale fase i skizofreni?
○ Strækker sig over flere år før den akutte fase.
○ Medfører de højeste sociale konsekvenser.
○ Tidlig debutalder forudsiger dårlig prognose. (s.250)
Hvordan er prognosen for personer med skizofreni?
○ Kronisk lidelse med lavere chance for fuld helbredelse end andre psykiske lidelser.
○ Færre end 1 ud af 7 kommer sig fuldstændigt.
○ 50-80% af indlagte vil blive genindlagt.
○ Levetid 10-20 år kortere end for personer uden skizofreni. (s.250)
Hvilke kønsforskelle ses i skizofreni?
○ Mænd: Tidligere debutalder, flere negative symptomer, lavere social funktion, komorbiditet og stofmisbrug.
○ Kvinder: Senere debutalder, flere affektive symptomer, bedre prognose. (s.255)