V. Kapitel 8 - Nolen-Hoeksema Flashcards

Skizofrenispektrum forstyrrelser og andre psykotiske forstyrrelser

1
Q

Hvad er de fem symptomdomæner, der definerer psykotiske lidelser?

A

Fire typer positive symptomer: vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tankegang og tale, og uorganiseret motorisk adfærd (inkl. katatonisk adfærd).

Negative symptomer: Begrænset følelsesmæssigt udtryk eller affekt. (s. 241)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv de diagnostiske kriterier for skizofreni.

A

○To eller flere psykosesymptomer, mindst én skal være vrangforestillinger, hallucinationer eller uorganiseret tale (akut fase i mindst 1 måned).

○Symptomer i mindst 6 måneder med påvirkning af social eller arbejdsmæssig funktion.

○ Symptomerne må ikke skyldes medicinsk sygdom, humørforstyrrelse eller stofmisbrug.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er forskellen på prodromale og residuale symptomer i skizofreni?

A

○ Prodromale symptomer: Milderer former for positive og negative symptomer før den akutte fase.

○ Residuale symptomer: Milderer former for positive og negative symptomer efter den akutte fase. (s.248)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke 5 andre psykotiske lidelser på skizofreni spektrummet, anerkendes i DSM-5-TR udover skizofreni?

A

○ Skizoaffektiv lidelse
○ Skizofreniform lidelse
○ Kortvarig psykotisk lidelse
○ Vrangforestillingslidelse
○ Skizotypisk personlighedsforstyrrelse s. 239

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kan være positive symptomer i skizofreni?

A

○”Ekstra” oplevelser eller adfærd udover almindelig adfærd.

○ Vrangforestillinger (f.eks. forfølgelsesvrangforestillinger, grandiose vrangforestillinger, referencevrangforestillinger)

○ Hallucinationer (f.eks. auditive, visuelle, taktile)

○ Uorganiseret tankegang og tale (f.eks. løs association, neologismer, klange)

○ Uorganiseret motorisk adfærd (f.eks. katatonisk adfærd) (241)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kan være negative symptomer i skizofreni?

A

○Tab af kvaliteter hos personen.
○Begrænset affekt
○Viljeløshed (f.eks. asocialitet) (246)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan kan man skelne mellem selvbedrag og vrangforestillinger?

A

○ Selvbedrag er mulige, måske usandsynlige, mens vrangforestillinger ofte er umulige.

○ Personer med selvbedrag tænker kun lejlighedsvis på overbevisningerne, mens personer med vrangforestillinger er optagede af dem.

○ Personer med vrangforestillinger søger bekræftelse, forsøger at overbevise andre og handler ud fra dem.

○ Personer med selvbedrag indrømmer ofte, at deres overbevisninger kan være forkerte. (s.241)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er de mest almindelige typer af vrangforestillinger hos personer med skizofreni?

A

○Forfølgelsesvrangforestillinger (paranoide vrangforestillinger) - troen på at andre vil skade dem. (s 242)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv forskellige typer hallucinationer, der kan forekomme i skizofreni.

A

○ Auditive: Høre stemmer, lyde der ikke er der. (den mest almindelige til forelæsningen)

○ Visuelle: Se ting, der ikke er der.

○ Taktile: Føle ting, der ikke rører ved dem.

○ Somatiske: Føle ting inde i kroppen, der ikke er der. (s.244)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan påvirker kognitive deficits personer med skizofreni?

A

○ Vanskeligheder med opmærksomhed, arbejdshukommelse, bearbejdningshastighed, læring, hukommelse, abstraktion, problemløsning.

○ Påvirker alle områder af livet, herunder sociale relationer og arbejdsevne.

○ Forårsager desorganisering og funktionsnedsættelse. (247)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor hyppig er skizofreni i den generelle befolkning?

A

○ Mellem 0,25 og 0,7 procent vil udvikle skizofreni på et tidspunkt i deres liv. (s.249)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er typisk debutalder for skizofreni?

A

○ Sent teenageår til midt i 30’erne.
○ Mænd: 15-25 år.
○ Kvinder: 15-30 år, og igen i alderen 44-49 (overgangsalderen). (s.250)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad karakteriserer den prodromale fase i skizofreni?

A

○ Strækker sig over flere år før den akutte fase.

○ Medfører de højeste sociale konsekvenser.

○ Tidlig debutalder forudsiger dårlig prognose. (s.250)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan er prognosen for personer med skizofreni?

A

○ Kronisk lidelse med lavere chance for fuld helbredelse end andre psykiske lidelser.
○ Færre end 1 ud af 7 kommer sig fuldstændigt.
○ 50-80% af indlagte vil blive genindlagt.
○ Levetid 10-20 år kortere end for personer uden skizofreni. (s.250)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke kønsforskelle ses i skizofreni?

A

○ Mænd: Tidligere debutalder, flere negative symptomer, lavere social funktion, komorbiditet og stofmisbrug.

○ Kvinder: Senere debutalder, flere affektive symptomer, bedre prognose. (s.255)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan kan kultur påvirke skizofreni?

A

○ Indholdet af vrangforestillinger varierer ofte efter kulturel baggrund.
○ Typer af hallucinationer er ens på tværs af kulturer, men indholdet varierer.
○ Forståelsen af stemmer kan variere - negative i nogle kulturer, positive i andre. (s.252)

17
Q

hvordan ses den genetisk komponent i skizofreni?

A

et studie viste, at personer, der deler flest gener med en skizofreni-ramt, har størst risiko for at udvikle lidelsen. Børn af to skizofrene forældre og identiske tvillinger til personer med skizofreni har størst risiko. Risikoen er omkring 10% for førstegangs slægtninge som søskende, cirka 3% for niecer og nevøer, og under 1% i den generelle befolkning. (s.258)

18
Q

Hvilke hjerneabnormaliteter er forbundet med skizofreni

A

○ Reduktion i grå substans i cortex (mediale, temporale, superior temporale, præfrontale områder).

○ Unormal aktivitet og struktur i hippocampus.

○ Reduktion i hvid substans, især i områder forbundet med arbejdshukommelse.

○ Forstørrede ventrikler. (s.260)

19
Q

Hvordan kan fødselskomplikationer og prænatal eksponering for virus påvirke risikoen for skizofreni?

A

○ Perinatal hypoxi (iltmangel) øger risiko for skizofreni.

○ Mødres influenza under graviditet, især i 2. trimester, er forbundet med øget risiko for skizofreni hos barnet.

○ “Two-hit” hypotesen: Tidlig hjerneskade + senere stress = øget risiko for psykisk lidelse. (s.261)

20
Q

Hvad er “expressed emotion” (EE) og hvordan kan det påvirke forløbet af skizofreni?

A

○ EE er en familieinteraktionsstil præget af overinvolvering, overbeskyttelse, kritik, fjendtlighed og selvopofrende holdninger.

○ Personer med skizofreni fra familier med høj EE har højere risiko for tilbagefald og genindlæggelse (s.267)

21
Q

Hvad fandt den kliniske undersøgelse af National Institute of Mental Health om effektiviteten af antipsykotika?

A

E17: Kun 44,5% af patienterne oplevede symptomophør. Olanzapin var mest effektiv. (s.271)

22
Q

Hvilke biologiske behandlinger anvendes til skizofreni?

A

○ Typiske antipsykotika (f.eks. fenotiaziner): Blokerer dopaminreceptorer, reducerer positive symptomer, men kan have alvorlige bivirkninger (f.eks. tardiv dyskinesi).

○ Atypiske antipsykotika (f.eks. clozapin): Virker på både dopamin og serotonin, reducerer både positive og negative symptomer, men har også bivirkninger.

23
Q

Hvilke psykologiske og sociale behandlinger anvendes til skizofreni?

A

○ Adfærdsbehandling (f.eks. social færdighedstræning, operant betingning).

○ Kognitiv terapi (udfordre vrangforestillinger, ændre negative tankemønstre).

○ Familieterapi (psykoedukation, kommunikationstræning, stresshåndtering).

○ Assertive Community Treatment (ACT) (omfattende, samfundsbaseret støtte).

24
Q

Hvordan kan Assertive Community Treatment (ACT) hjælpe personer med skizofreni?

A

○ Tilbyder 24/7 støtte fra et team af fagfolk

○ Hjælp med medicin, sociale færdigheder, bolig, job, ressourcer.

○ Forbedrer funktionsevnen og reducerer hospitalsindlæggelser.

25
Q

Hvilke lidelser ses ofte sammen med skizofreni (komorbiditet)?

A

○ Stofmisbrug.

○ Affektive lidelser (f.eks. depression, bipolar lidelse).

○ Angstlidelser.

○ Personlighedsforstyrrelser.

○ Somatiske sygdomme (f.eks. hjertesygdomme, diabetes).

26
Q

Hvad er forskellen på skizofreni og skizotypisk personlighedsforstyrrelse?

A

○ Skizofreni er en psykotisk lidelse med tab af kontakt til virkeligheden.

○ Skizotypisk personlighedsforstyrrelse er en personlighedsforstyrrelse med mærkelige tanker og adfærd, men bevaret realitetstestning.

27
Q

Hvad er den vigtigste konklusion fra kapitlet om skizofreni?

A

○ Skizofreni har primært biologiske årsager, men psykosociale faktorer spiller også en rolle.

○ Effektiv behandling kræver en kombination af medicin, terapi og social støtte.

28
Q

Udover forfølgelsesvrangforestillinger, hvilke 5 andre typer vrangforestillinger er almindelige hos personer med skizofreni?

A

● Grandiose vrangforestillinger - troen på at have særlige evner, rigdom eller magt.

● Referencevrangforestillinger - troen på at tilfældige begivenheder har en særlig betydning for dem.

● Erotomane vrangforestillinger - troen på at en anden person, ofte en berømt person, er forelsket i dem.

● Nihilistiske vrangforestillinger - troen på at verden eller en del af den ikke eksisterer.

● Somatiske vrangforestillinger - troen på at have en fysisk sygdom eller defekt.