Reproduktionsfysiologi - handyr Flashcards

1
Q

Hvordan sidder testiklerne placeret hos de forskellige handyr?

A

Tyr og vædder: Vertikalt foran lyskekanalen

Hingst, orne og hund: Horisontalt ved lyskekanalen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke anatomiske forskelle er der på de forskellige handyrs kønsorganer?

A

Ornen:

  • Har ingen ampullae - dog store sædblærer.
  • Gl. vesicularis og bulbourethralis er store –> producerer ornens store gel-fraktion
  • Har snoet penis pga. soens snoede cervix

Vædder:
- Meget prominent processus urethralis på penis

Penistyper:

  • Musculocavernøs: forstørres ved erigering - hingst
  • Fibroelastisk: Hverken større eller længere ved erigering - tyr, vædder og orne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er en erektion?

A

Parasympatisk impulser –> blodet akkumuleres i svulmelegemerne (vasodilatation) og musklen kontraheres –> nedsat venøst tilbageløb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en ejakulation?

A

Emission: Bevægelsen af sæd iseminal plasma ind i urethra

Ejakulation: Bevægelsen af sæd ud af urethra - hovedsagligt afhængigt af sympatiske nerveimpulser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan er den anatomiske opdeling af testiklerne?

A

Testis er beklædt med to peritoneale lag:

  • Tunica vaginalis reflexa
  • Tunica vaginalis propris

Testis er dannet af seminiferøse tubuli, som indeholder:

  • Sertoliceller
  • Sædproducerende stamceller

Rundt om tubuli ligger Interstitielt bindevæv med:

  • Leydiske celler
  • Blodkar
  • Lymfatisk væv

Rete testis leder sæden ind i epididymis, hvor den endelige modning finder sted.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken funktion har sertoliceller?

A

Sertolicellerne forsyner sædcellerne med næringsstoffer og kontrollerer deres modning.

Sertolicellerne hjælper også med til at frigøre de modne sædceller i tubuli

De har FSH og testosteron receptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken funktion har leydiske celler?

A

Producerer testosteron

Har LH receptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken effekt har LH på spermatogenesen?

A

LH giver hypertrofi af leydiske celler –> der produceres mere testosteron

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken effekt har FSH på spermatogenesen?

A

Det får testosteron til at omdannes til DHT og østrogen - effekten af østrogen kendes ikke.

Stimulerer spermatogenese

Frigiver spermatozoer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken effekt har testosteron på kroppen og spermatogenesen?

A

Virker i sertoliceller –> produktion og modning af sædceller.

Giver negativt feedback på hypothalamus og hypofysen –> mindre LH frigives

Der er en meget stor koncentration af testosteron i testiklerne i forhold til resten af kroppen.

Derudover har testosteron en effekt på muskler og accesoriske kønskirtler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad sker der, hvis man giver en injektion af testosteron?

A

–> negativt feedback på hypothalamus –> mindre GnRH –> Mindre FSH og LH –> færre sædceller –> atrofi af testikler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad sker der, hvis man giver en injektion af GnRH?

A

–> Mere FSH og LH –> mere testosteron og sædceller

Kan bruges til hest med dårlig libido og inden parring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor mange dage tager de enkelte faser i spermatogenesen?

A
  1. Mitose: 18-19 dage –> spermatogonier
  2. Meiose: 19,4 dage - den primære spermatocyt bliver til den sekundære spermatocyt
  3. Spermiogenesen: 18,6 dage - modning af spermatocytter, som bliver til spermatider og til sidst sædceller, som sendes til epididymis

Det tager altså 57-60 dage i alt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad sker der under spemiogenesen?

A

Der sker en modning og morfologiske forandringer

Deles ind i faser:

Golgi-fasen:

  • Den symmetriske spermatid vil begynde at danne polaritet.
  • Hovedet bliver i den ende, hvor golgi-apparatet danner enzymer, som bliver til acrosometa (hylster, som omslutter forreste del af sædcellens hoved)
  • Fortykket midterstykke i den anden ende med mitokondrier
  • DNA pakkes tæt til chromatin

Cap-fasen:
- Golgi-apparatet omringer den kondenserede nukleus og bliver til den acrosomale cap

Haledannelsen:

  • Cellen elongeres om bliver til halen
  • Spermatozoen arrangerer sig, så halen peger mod lumen

Modningsfasen:
- Overskydende cytoplasma fagocyteres af omkringliggende sertoliceller.

Spermatozoer frigives til lumen, men er endnu ikke motile.
Den transporteres til epididymis, hvor den bliver motil,, og transporteres passivt hele vejen ind i hunnen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke egenskaber har en fertil spermatozoe?

A
  • Progressiv motilitet – den skal bevæge sig langs dens længdeakse, altså ligeud
  • Normal morfologi – den skal have et normalt hoved, mellemstykke og en normal hale
  • Intakt membran – Dette er for at arvematerialet er bevaret og intakt (dette beskyttes i hovedet)
  • Opbevares i spermreservoir (i hundyret) – dette sted varierer alt efter hvor sæden afleveres
  • Undergå capacitation – den sidste modning
  • Undergå en acrosome reaktion – den reaktion, hvor det smelter sammen med ægget
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan transporteres sæden i den hunlige kønskanal?

A

De fleste sædceller ryger direkte ud igen

Kontraktioner i uterus og ovidukten fører sædcellerne op.

Sædcellerne skal selv trasportere sig igennem krypter og folder i cervix.

17
Q

Hvilke accessoriske kønskirtler har hannen, og hvilken funktion har de?

A

Ampullae:

  • Har ornen ikke
  • Fungerer som sædreservoir
  • Danner ergothionin hos hingst - næring til sædcellerne

Gl. vesicularis:

  • Citrat
  • Fruktose (tyr)
  • Inositol (orne)
  • Gel-fraktion (hest)

Prostata:
- Zink (stabiliserer sædens chromatin)

Gl. bulbourethralis:

  • Renser urethra med vandigt sekret inden sæden
  • Gel-fraktion hos orne
18
Q

Hvordan evalueres sæd-kvaliteten makroskpisk og mikroskopisk?

A

Makroskopisk:

  • Volumen
  • Konsistens
  • Farve
  • Tilblandinger

Mikroskopisk:

  • Motilitet - skal være progressiv
  • Morfologi
  • Membran - eosin/nigrosin farvning
  • Koncentration - Makler-kammer
19
Q

Hvordan inddeles sædmorfologiske abnormaliteter?

A

Primære:

  • Defekter på hovedet og midterstykket
  • Sker under spermatogenesen i testis
  • Disse har størst betydning for befrugtningen

Sekundære:

  • Proteoplasmiske dråber (proximale/distale)
  • Sker i epididymis

Tertiære:

  • Knækkede haler, dobbelte haler
  • Sker post-ejakulatorisk
20
Q

Hvilke fordele er der ved kunstig inseminering?

A

Øget genetisk fremgang

Nedsat risiko for sygdomsoverførsel

Øger anvendeligheden for det enkelte dyr:

  • National og international fragt
  • Sæden er holdbar længe efter
  • Antallet af dyr, der kan parres per dag, øges
21
Q

Hvilke ulemper er der ved kunstig inseminering?

A
  • Svært at detektere hundyrets østrus
  • Overførsel af regressive gener til mange afkom
  • Indavl ved meget få hanner
22
Q

Hvordan forderedes sæden til kunstig inseminering?

A

Sæden fortyndes –> flere inseminerings-doser

  • Buffer – citrat, TRIS og PBS – holder pH på 6,8 – 7,4
  • Membranstabilisator – mælkeproteiner og æggeblomme – er for at undgå kuldeshock
  • Osmotisk stablisator – Kulhydrater og proteiner – holder det osmotiske tryk på 285 mOsm
  • Tildeling af energi i form af kulhydrater
  • Antibakteriel – Antibiotika – er for at undgå vækst af bakterier, der ofte vil være i ejakulatet
  • Cryoprotectiva – Glycerol, DMSO, Ethylenglycol – for at undgå dannelsen af iskrystaller under nedfrysning
23
Q

Hvor store skal insemineringsdoserne være for de forskellige racer?

A

Råsæd:

  • Hest: 500 millioner
  • Tyr: 5 millioner
  • Vædder: 300 millioner
  • Orne: 2000 millioner

Kølesæd:

  • Hest: 1000 millioner
  • Tyr:-
  • Vædder: 400 millioner
  • Orne: -

Frostsæd:

  • Hest: 250 millioner
  • Tyr: 10 millioner
  • Vædder: 200-450 millioner
  • Orne: -
24
Q

Hvordan skal sæden køles/fryses ved de forskellige arter?

A

Når sæden er fortyndet kan man begynde at fryse den. Herved nedsætter man den metaboliske aktivitet og forlænger levetiden.
• Hingst – køler til 5 grader
• Orne – køler til 16-18 grader
• Tyr – fryser ned med flydende nitrogen

25
Q

Hvordan skal de forskellige typer sæd håndteres?

A

Rå sæd:

  • Fortyndes ikke
  • Kan gøres på alle arter
  • Skal leveres indenfor 10-­15 min.

Frisk sæd:

  • Skal fortyndes
  • Skal opbevares ved stuetemperatur
  • Skal leveres inden for 4 timer –> kan derfor ikke transporteres
Køle/Transportsæd:
Er tappet – fortyndet og kølet ned
Opbevares ved temperatur der passer til arten
-­‐ Hingst = 5 grader
-­‐ Orne = 16-­‐18 grader
Skal leveres indenfor 48 timer!
Frostsæd:
Er tappet – fortyndet – tilføjet cryoprotectiva for at beskytte mod frostskader – og frosset med flydende nitrogen
-­‐ Tyr = kan lade sig gøre
-­‐ Hingst = ikke så godt
-­‐ Orne = kan ikke lade sig gøre
26
Q

Hvilke metoder findes til at opsamle sæd?

A

Der findes flere forskellige metoder til sædopsamling:

• Kunstig skede – med et opsamlingsglas i bunden. Skeden består af hård plast men en gummilinning. Denne kan fyldes med vand og luft, for at udnytte at ejakulationen påvirkes af temperatur og tryk
- Bruges primært hos hest (og ko?)

• Manuel opsamling
- Bruges hos ornen og hunden

• Kondom – er dog lidt upraktisk at få på
- Bruges til hingste

27
Q

Hvad er vigtigt når man opsamler sæd?

A

At man får opsamlet den fraktion hvor sæden er i.

Den 3. Fraktion menes at fungere som en ”prop” efter aflevering af sæden. Ved opsamling frasorteres denne fraktion, da den har en negativ effekt på sædens overlevelse, hvis disse holdes opblandet.