Kardiologi Flashcards
Hvad er problemet med hjertelidelser?
Symptomer varierer fra tydelige til mindre tydelige, det er derfor vigtigt at optage en grundig klinisk anamnese, samt hører godt efter hvad ”historien” omkring problemet er.
Klinisk undersøgelse i hvile er MUST
Ofte er exercise test også nødvendig (sportsheste).
Bærer ofte en dårlig prognose, da der er få terapeutiske muligheder.
Hvordan og hvorfor palperes hjertet?
Hjertet palperes på venstre side, og hånden lægges ind til thorax, der hvor hjerteslaget mærkes tydeligst er mitral ostiet.
Palpation foretages for at mærke:
• Lokalisering af hjertet
• Vibration (thrill)
• Intensitet af hjertestød
Hvorfor laves der auskultation af hjertet?
Auskultation foretages for at bestemme:
• Rytmen
• Intensiteten af hjerteslag
• Abnormale hjertetoner (intensitet, timing, længde, PIM, form, kvalitet)
Hvad hedder de forskellige hjertetoner og hvordan lyder de?
S4: Kontraktion af atrium
S1: Lukning af aterio-ventrikulær klapper (LUP)
S2: Lukning af semilunar(=pulmonal/aorta) klapper (DUP) S3: Hurtig fyldning af venstre ventrikel
• Venstre side (PAM)
- Mitralostiet –> 1. Og 2. hjertetone lige høje
- Aortaostiet –> 2. hjertetone høres højest (DUP)
- Pulmonalostiet –> Ikke så vigtigt at lytte her.
• Højre side
- Tricuspidalostiet –> Svær at erkende, da hjertet er langt fra stetoskopet – før stetoskopet fremad indtil hjertetoner høres klarest
Hvilke typer af mislyde findes der?
Blod der flyder laminært => ingen lyd.
Blod med turbulent flow => lyd
3 typer af mislyde
• Funktionelle –> turbulent blod i aorta/pulmonal root. Høres ofte over hjertebasis hos vædeløbsheste.
- Fysiologiske –> øget viscositet eller øget cardiac output som leder til turbulent flow. Høres ofte i heste med kolik, dehydrering, hæmorragi eller høj feber.
- Patologiske –> erhvervede eller medfødte hjertemisformationer som resulterer i turbulent flow. Ofte som følge af valvulær regurgitation.
Hvordan klassificeres mislyde?
Klassifikation/diagnosticering af mislyden:
• Mislydsplacering i hjertecyklus (timing):
o Systolisk mislyd: Kort (mellem lup og dup)
o Diastolisk mislyd: lang (mellem dup og lup)
• Varigheden af mislyden:
o Diastolisk mislyd: mislyden forløber i diastolen; ALTID patologisk
o Systolisk mislyd: mislyden forløber i systolen
o Pansystolisk: mislyden varer gennem hele systolen og ”spiser” begge hjertetoner.
o Holosystolisk: mislyden varer gennem hele systolen, men enten kan 1. eller 2. hjertetone erkendes.
Hvordan inddeles graderne af mislyde?
Mislydsstyrke (intensitet) –> HUSK at over Grad III er altid patologisk.
o Grad I : Lav mislyd der først erkendes efter flere minutters auskultation. Svær at høre
o Grad II : Lav mislyd der erkendes med det samme ved auskultation. Svær at hør
o Grad III : Mislyd med moderat intesitet. Høres nemt
o Grad IV : Høj mislyd associeret med palpatorisk sitren. Høres nemt
o Grad V : Høj mislyd der dog ikke kan høres hvis man fjerner stetoskopet fra brystet. NEMT hørt
o Grad VI : Høj mislyd som er hørbar når blot stetoskopet nærmer sig brystet. NEMT hørt
Hvad er PMI?
Point of maximum intensity
o Over hvilket ostie høres mislyden tydeligst?
o Dette kan give en idé om hvilket ostie den er gal med.
Hvilke parakliniske tests kan der foretages?
EKG
Echokardiografi
Blodprøver
Exercise test
Hvornår og hvordan udføres en EKG?
Indikeret ved rytmeforstyrrelse under/efter motion. Foretages i hvile og under motion.
Kan IKKE anvendes til evaluering af hjertets eller kamrenes størrelse. Praktisk:
• Modificeret Einthoven trekant (lemmerne, base apex)
• Chest leads: at foretrække ved exercise test (tegning viser placering)
Hvornår og hvordan udføres en Echokardiografi?
Indikeret ved hjertemislyd
Evaluering af hjertets størrelse og funktion –> endocardiel masse eller pericardiel akkumulation Praktisk:
• High quality ultrasound maschine
• Doppler ultralydsscanner (bruges til at evaluere tilbageløb/klapdefekt, vævet i myokaridet og måle strømningshastigheder)
Hvornår og hvad kan man bruge blodprøver til?
Anvendes sjældent –> anbefal ejer at vi bruger pengene til anden test, da der kun er begrænset videnskabeligt belæg for dette ifm. hjerteproblemer.
Generel kan der optages værdier for WBC, anæmi eller inflammations mediatorer Biomarkører for hjerteproblemer:
- Cardiac troponin I (cTnI) –> eneste man egentlig bruger, men der skal være ALVORLIGE problemer inden denne vil være tilstede.
- Myocardial isoform of creatine kinase (CK-MB)
- Atrial natrium peptide (ANP)
Hvornår og hvordan bruges exercise test?
Rigtig god idé!
Indikation:
• Anamnese om motionsintolerance
• Kliniske fund i hvile
Praktisk:
Hesten motionereres og der lyttes straks til lunger/hjerte. Dette kan være en løbebåndstest eller foregå på en løbsbane eller i ridehal (field test). Der er fordele og ulemper ved både den ene og den anden måde. Det vigtigste er dog at få lyttet til hjertet ASAP efterhesten har motioneret!
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Årsag
Utæthed af venstre hjerteklap (endocarditis, forstørret atrium, etc.)
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Kliniske og parakliniske manifestationer
Ofte tilfældigt fund
Auskultation –> ofte holosystolisk mislyd med PMI over mitralostiet
Kliniske fund afhænger af hvor alvorlig fremskreden tilstanden er:
– Arytmier
– Motionsintolerance
– Resting tarchycardi
– Tarchypnø
– Distention/pulsation i v. jugularis (sent), ødem, nasal flåd.
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Diagnose
• Auskultation • Kliniske fund • Parakliniske test indiceret ved: - Hvilepuls > 45/min - Arrytmi - Mislyd > grad III/VI
- Echocardiografi med doppler
- Hvile og motions EKG
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Behandling
Ingen
Follow up undersøgelse anbefales:
• Auskultation (mislyds intensitet)
• EKG –> udvikling af arytmier
• Ecchocardiografi hver 12-24 mdr.
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Sekundære konsekvenser
Forstørret venstre atrium => øget risiko for supraventrikulære arytmier (SVPC, AF)
Volumen overload i venstre atrium => øget pulmonalt tryk hvilket leder til højresidig hjertesvigt (lungeødem er dog sjældent at se, da højre ventrikel blot optager mere blod så det ikke havner i lungerne).
Volumen overload og eccentrisk hypertrofi af venstre ventrikel (skal tage tilsvarende mere blod ind hver gang) øger risikoen for venstresidigt hjertesvigt.
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Prognose
Prognose afhænger af sværhedsgraden.
Progression er svært at forudsige (dog viser studier at der sker progressiv udvikling)
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Årsag
Utæthed af højre hjerteklap
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Kliniske og parakliniske manifestationer
- Stort set altid et tilfældigt fund, da det ikke påvirker performance.
- Auskultation –> holosystolisk mislyd med PMI over ticuspidalostiet (højre
hemithorax) - Sjældent ses venestase/venepuls
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Diagnostik
Auskulation – nemmeste mislyd at hørere (lyder som et blæs på højre hemithorax)
Ddx –> VSD (ventrikel septum defekt)
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Behandling
- Ingen
- Check for venestase/venepuls
- Ecchocardiografi hvis mislyden er over grad III/IV
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Prognose
God
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Årsag
Hul mellem venstre og højre ventrikel (årsag ukendt) –> ofte i den membranøse del af septum
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Kliniske og parakliniske manifestationer
Auskultation:
• Holo- eller pansystolisk mislyd over højre hemithorax (cranioventralt) –> blodet vælter ned mod højre apex.
• Ofte også systolisk mislyd over pulmonal klap (venstre side) pga. relativ pulmonal stenose.
Intensiteten af mislyden er IKKE korreleret med størrelsen af defekten.
Kliniske fund afhænger af severity: Motionsintolerance, dårlig tilvækst, tarchycardi, tarchypnøe, distension/pulsation v. jugularis, ødem og motions intolerance
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Diagnostik
- Kliniske fund
- Auskultation –> høres en mislyd på højre side af hemithorax, så er det vigtigt også at lytte til venstre hemithorax (pulmonal ostiet) – man skal tjekke for relativ stenose-mislyd.
Ddx –> tricuspidal regurgitation (kun mislyd i højre side, der vil høres længere dorsalt end ved VSD)
- Parakliniske test:
• Echocardiografii –> estimering af defektens størrelse, kompentatoriske cardiære dilatation samt trykgradienten mellem de to hjertekamre (ingen trykforskel hvis hullet er stort)
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Behandling
Ingen.
ECHO og måske EKG for at følge udvikling
Skal ikke indgå i avl. Defekt > 3,5 cm –>
må ikke rides da stor risiko for at udvikle hjertesvigt.
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Sekundære konsekvenser
VSD tillader venstre til højre shunt –> ekstra blod i højre ventrikel –> dette blod skal pumpes op gennem pulmonal arterien (pulmonal ostiet), hvilket kan give i fysiologisk/relativ stenose, fordi så meget mere blod skal igennem arterien af ”normal” størrelse.
Ophobning af blod i højre ventrikel –> dilatation (excentrisk hypertrofi) af højre ventrikel –> pulmonal hypertension –> venstre atrium
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Prognose
Prognose afhænger af defektens størrelse.
Prognose er god, hvis:
• Defekten er < 2,5 cm
• Blodets hastighed gennem defekt > 4m/sek
• Ingen ventrikulær forstørrelse
Diastoliske mislyde - Aorta regurgitation (AR)
Årsag
Aorta-klapper er utætte.
Diastoliske mislyde - Aorta regurgitation (AR)
Kliniske og parakliniske manifestationer
Tilfældigt fund, sjældent motionsintolerance (kan være tilstede i svære cases)
Ataxi, parese og kollaps kan optræde.
Kliniske tegn afhænger af sværhedsgrad: • Diastolisk mislyd • Systolisk mislyd (MR) senere • Vandhammerpuls ved palpation af a. fascialis (diastoliske tryk falder meget hurtigt fordi aorta ikke lukker ordentligt) • Arytmier • Hjertesvigt
Diastoliske mislyde - Aorta regurgitation (AR)
Diagnostik
- Auskultation:
Diastolisk (LANG) mislyd. PMI over aorta ostiet (venstre side) – kan ofte også høres på højre side, da aorta ligger lige i midten af hjertet.
- Parakliniske test udføres, hvis: • Ung hest (< 10 år) • Arytmier • Vandhammerpuls • Motionsintolerance • Ataxi og kollaps.
- Echocardiografi
- Hvile og motions EKG
Diastoliske mislyde - Aorta regurgitation (AR)
Behandling
Ingen. Overvågning:
Hest > 10 år og sinus rytme –> intet gøres.
Hest < 10 år eller arytmi
- -> ECHO til monitorering af venstre ventrikel dilatation.
- -> Motions EKG foretages.
Diastoliske mislyde - Aorta regurgitation (AR)
Sekundære konsekvenser
Volumen overload af venstre ventrikel leder til excentrisk hypertrofi, øget stroke volumen og ”cardiac work”.
Forstørrelse af mitral annulus hvilket leder til MR og forstørrelse af venstre atrium med risiko for supraventrikulære arytmier.
Reduceret diastolisk tryk –> nedsat perfusion i koronararterier –> øget risiko for ventrikulær arytmier, infarkt, syncope og død
Diastoliske mislyde - Aorta regurgitation (AR)
Prognose
Ældre heste: Progression er langsom,
hvorfor prognosen derfor generelt er god.
Yngre heste: Er progressivt (nogle gange hurtigt)
Generelt om arrytmier
Arrytmier i heste ses relativt hyppigt, grundet høj vagal tonus –> derfor har mange heste 2. grad AV blok (springer et slag over). Arrytmier af denne type anses dog for benigne og uden betydning.
Generelt bør arytmier forsvinde når hesten begynder at motionere. Motions EKG er enormt vigtigt redskab til diagnosticering af arytmier.
Rytme forstyrrelser - Atrie Flimmer (AF)
Årsag
Mangel på koordineret atriel aktivitet.
- Primær AF/”lone AF”–> atrie dilatation af ukendt årsag
- Sekundær AF –> Valvulær regurgitation leder til atrie dilatation
- Ventrikelfibrillation
- Elektrolyt/syre-base ubalance
Rytme forstyrrelser - Atrie Flimmer (AF)
Kliniske og parakliniske manifestationer
Nedsat præstation, epistaxis ved motion, svaghed, synkope, myopathi, kolik,
v. jugularis pulsation/ stase, kronisk hjertesvigt
Kalve med AF har ofte GI problemer og syre/base ubalance.
Tab af atriel kontribution (15-20%) ved normal ventrikulær fyldning.
Rytme forstyrrelser - Atrie Flimmer (AF)
Diagnostik
- Auskultation:
Irregulær rytme (kaotisk rytme) - EKG (motion, hvile) – manglende p-takke, i stedet ses F-waves
Rytme forstyrrelser - Atrie Flimmer (AF)
Behandling
Quinidine –> drug of choice til at konvertere AF til sinus rytme.
Behandles indtil konvertering til SR.
Andre AF-lægemidler kan også anvendes.
Nye metoder: Electroconversion (kræver fuld anæstesi) –> Høj succesrate.
Rytme forstyrrelser - Atrie Flimmer (AF)
Sekundære konsekvenser
Paroxysmal AF (lone AF) Kommer og går (af få min. varighed) --> forsvinder ved motion - perioder opholder spontant eller udvikles til kronisk AF
Kronisk AF:
- persisterende over længere tid
- ofte heste med underliggende hjertesygdom
Rytme forstyrrelser - Atrie Flimmer (AF)
Behandling
God ved paroxysmal
Dårlig ved kronisk/ længerevarende AF.
Rytme forstyrrelser - Premature complexes
Årsag
Der kommer pludselig et ekstra hjerteslag.
Stammer enten fra ventriklerne eller atrierne kan kun adskilles ved EKG
Årsag: Hypoxi, toksiæmi, elektrolyt ubalance, metabolisk forstyrrelse eller hjerteproblem
Rytme forstyrrelser - Premature complexes
Kliniske og parakliniske manifestationer
Ofte tilfældigt fund
I være tilfælde ses motionsintolerence, kollaps, systemisk sygdom.
Premature slag kan nogle gange høres efterfulgt af en kompensatorisk pause.
Rytme forstyrrelser - Premature complexes
Diagnostik
Dx plan: • Udeluk ikke-hjerte relaterede årsager • Fuld klinisk undersøgelse inkl. blodprøve (cTnI), • Dybdegørende auskultation (mislyde) • EKG i hvile og motion • Ekkocardiogram (hjerteforstørrelse)
Rytme forstyrrelser - Premature complexes
Behandling
Korriger evt. underliggende årsag (elektrolytter, væske etc.)
Hvis det er et primært hjerteproblem, kan der ikke gøres så meget, da der er ingen bevist effekt af terapi.
Forsøg med ro og steroid (Prednisolone)
Rytme forstyrrelser - Premature complexes
Sekundære konsekvenser
Risiko for at VPC udvikler sig til ventrikulær tarchycardi og hjertestop
Rytme forstyrrelser - Ventriculær tachycardia (VT)
Årsag
- Ventrikelflimmer
- VPC kan være årsag
Rytme forstyrrelser - Ventriculær tachycardia (VT)
Kliniske og parakliniske manifestationer
Motionsintolerance, svaghed, kollaps.
Rytme forstyrrelser - Ventriculær tachycardia (VT)
Diagnostik
EKG
Rytme forstyrrelser - Ventriculær tachycardia (VT)
Behandling
- Behandling ved akut ventrikulær tachycardia: lidocain IV
- Hvis ataxi eller exicitability: diazepam iv.
og magnesiumsulfat
Rytme forstyrrelser - Ventriculær tachycardia (VT)
Sekundære konsekvenser
Sudden cardiac death (hjertestop)
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - generelt
Kliniske fund ligner meget det man finder hos heste, men ofte vil tegnene være meget tydeligere fordi problemet (hos kvæg) opdages langt senere.
Kvæg har jo ingen ”performance demand” – og dermed ingen motions-test/intolerance.
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Cor pulmonale
Årsag
Effekt på hjertet sfa. lunge dysfunktion.
Uanset underliggende årsag er det pulmonal hypertension (hypoxisk vasoconstriktion) der giver problemet.
Årsager kan således være bronchopneumoni, kronisk lungeorms infektion o.a.
Kan både opstå ved kvæg og hest (RAO sidste stadie), dog mest hyppigt ved kvæg.
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Cor pulmonale
Kliniske og parakliniske manifestationer
Pulmonal hypertension => højresidig hypertrofi og dilatation eller svigt.
Kliniske tegn:
• Venestase og venepuls
• Ødemer
• Dyspnøe og tachypnøe
• Tachycardia og gallop rytme kan høres ved auskulation.
OBS: kliniske tegn er ikke specifik for cor pulmo- nale, men afspejler højresidig hjertesvigt.
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Cor pulmonale
Diagnostik
Auskultation
Complete blood cell count kan afslører evt. infektion (bronchopenumoni)
Aterial blod-gas- koncentration kan afslører hypoxia og hypercapnia (forhøjet CO2).
EKG er IKKE specifikke.
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Cor pulmonale
Behandling
Behandle den underliggende årsag,
Intranasal O2
Hjertesvigtet kan behandles med digoxin og diuretika.
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Cor pulmonale
Sekundære konsekvenser
Kronisk hypertension af a. pulmonale giver pressure overload i højre ventrikel –> øget arbejdsload –> højre ventrikel vokser (hypertrofi), eller dilateres eller svigter.
Når højre side svigter vil der ses jugular distention og subcutant ødem.
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Cor pulmonale
Prognose
Dårlig
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Endocarditis
Årsag
Særligt nykælvere er i risikogruppen.
Patogenese: Primær infektion (sår, tilbageholdt efterbyrd, mastitis) –> pyæmi udvikles –> sekundær infektion af hjerteklapper.
Ætiologi: T. pyogenes, Streptococcus, Staphylococcus
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Endocarditis
Kliniske oog parakliniske manifestationer
1-2 mdr. før kliniske symptomer manifesterer sig, vil dyret have svingende feber, reduceret appetit, reduceret mælkeproduktion og vægttab.
Kliniske symptomer: • Tachycardia og tachypnø • Hoste • Hjertemislyde • Venøs pulsation. • INGEN ødem!
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Endocarditis
Diagnostik
Parakliniske test: Blodprøve –> leukocytosis, neutrofili, positiv glutaraldehyd test - tjekker for infektion,
anæmi
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Endocarditis
Behandling
Antibiotika i de tidlige stadie.
Destruktion (IKKE slagt!)
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Endocarditis
Sekundære konsekvenser
Hos kvæg: højresidige hjerteklapper afficeres (pulmonal og tricuspidal) => embolisk spredning
til lungerne
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Endocarditis
Prognose
Reserveret til slet.
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Pericarditis
Årsag
Patogenese: Penetration af fremmedlegme fra reticulum –> udvikler pericarditis –> diastolisk kompression –> højresidig hjertesvigt.
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Pericarditis
Kliniske og parakliniske manifestationer
Meget smertefuldt! • Nedstemthed • Anoreksi • Abducerede albuer og ufrivillig til at bevæge sig • Feber • Tachycardi & tachypnø • ↓ Mælkeproduktion • Ødemer • Jugular stase, • Auskultation: plaskelyde (klokke-bøjelyde) og nedsat lungelyd ventralt pga. lungeødem
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Pericarditis
Diagnostik
- Kliniske tegn
- Parakliniske test:
• Blodprøve –> leukocytose neutropini, positiv glutaraldehyd test, anæmi)
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Pericarditis
Behandling
Destruktion (IKKE slagt!)
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Pericarditis
Sekundære konsekvenser
Højresidig kompression –> preload stiger –> øget tryk i venøse kredsløb –> ødem.
Kardiovaskulære lidelser hos kvæg - Pericarditis
Prognose
Dårlig.
