Kardiologi Flashcards
Hvad er problemet med hjertelidelser?
Symptomer varierer fra tydelige til mindre tydelige, det er derfor vigtigt at optage en grundig klinisk anamnese, samt hører godt efter hvad ”historien” omkring problemet er.
Klinisk undersøgelse i hvile er MUST
Ofte er exercise test også nødvendig (sportsheste).
Bærer ofte en dårlig prognose, da der er få terapeutiske muligheder.
Hvordan og hvorfor palperes hjertet?
Hjertet palperes på venstre side, og hånden lægges ind til thorax, der hvor hjerteslaget mærkes tydeligst er mitral ostiet.
Palpation foretages for at mærke:
• Lokalisering af hjertet
• Vibration (thrill)
• Intensitet af hjertestød
Hvorfor laves der auskultation af hjertet?
Auskultation foretages for at bestemme:
• Rytmen
• Intensiteten af hjerteslag
• Abnormale hjertetoner (intensitet, timing, længde, PIM, form, kvalitet)
Hvad hedder de forskellige hjertetoner og hvordan lyder de?
S4: Kontraktion af atrium
S1: Lukning af aterio-ventrikulær klapper (LUP)
S2: Lukning af semilunar(=pulmonal/aorta) klapper (DUP) S3: Hurtig fyldning af venstre ventrikel
• Venstre side (PAM)
- Mitralostiet –> 1. Og 2. hjertetone lige høje
- Aortaostiet –> 2. hjertetone høres højest (DUP)
- Pulmonalostiet –> Ikke så vigtigt at lytte her.
• Højre side
- Tricuspidalostiet –> Svær at erkende, da hjertet er langt fra stetoskopet – før stetoskopet fremad indtil hjertetoner høres klarest
Hvilke typer af mislyde findes der?
Blod der flyder laminært => ingen lyd.
Blod med turbulent flow => lyd
3 typer af mislyde
• Funktionelle –> turbulent blod i aorta/pulmonal root. Høres ofte over hjertebasis hos vædeløbsheste.
- Fysiologiske –> øget viscositet eller øget cardiac output som leder til turbulent flow. Høres ofte i heste med kolik, dehydrering, hæmorragi eller høj feber.
- Patologiske –> erhvervede eller medfødte hjertemisformationer som resulterer i turbulent flow. Ofte som følge af valvulær regurgitation.
Hvordan klassificeres mislyde?
Klassifikation/diagnosticering af mislyden:
• Mislydsplacering i hjertecyklus (timing):
o Systolisk mislyd: Kort (mellem lup og dup)
o Diastolisk mislyd: lang (mellem dup og lup)
• Varigheden af mislyden:
o Diastolisk mislyd: mislyden forløber i diastolen; ALTID patologisk
o Systolisk mislyd: mislyden forløber i systolen
o Pansystolisk: mislyden varer gennem hele systolen og ”spiser” begge hjertetoner.
o Holosystolisk: mislyden varer gennem hele systolen, men enten kan 1. eller 2. hjertetone erkendes.
Hvordan inddeles graderne af mislyde?
Mislydsstyrke (intensitet) –> HUSK at over Grad III er altid patologisk.
o Grad I : Lav mislyd der først erkendes efter flere minutters auskultation. Svær at høre
o Grad II : Lav mislyd der erkendes med det samme ved auskultation. Svær at hør
o Grad III : Mislyd med moderat intesitet. Høres nemt
o Grad IV : Høj mislyd associeret med palpatorisk sitren. Høres nemt
o Grad V : Høj mislyd der dog ikke kan høres hvis man fjerner stetoskopet fra brystet. NEMT hørt
o Grad VI : Høj mislyd som er hørbar når blot stetoskopet nærmer sig brystet. NEMT hørt
Hvad er PMI?
Point of maximum intensity
o Over hvilket ostie høres mislyden tydeligst?
o Dette kan give en idé om hvilket ostie den er gal med.
Hvilke parakliniske tests kan der foretages?
EKG
Echokardiografi
Blodprøver
Exercise test
Hvornår og hvordan udføres en EKG?
Indikeret ved rytmeforstyrrelse under/efter motion. Foretages i hvile og under motion.
Kan IKKE anvendes til evaluering af hjertets eller kamrenes størrelse. Praktisk:
• Modificeret Einthoven trekant (lemmerne, base apex)
• Chest leads: at foretrække ved exercise test (tegning viser placering)
Hvornår og hvordan udføres en Echokardiografi?
Indikeret ved hjertemislyd
Evaluering af hjertets størrelse og funktion –> endocardiel masse eller pericardiel akkumulation Praktisk:
• High quality ultrasound maschine
• Doppler ultralydsscanner (bruges til at evaluere tilbageløb/klapdefekt, vævet i myokaridet og måle strømningshastigheder)
Hvornår og hvad kan man bruge blodprøver til?
Anvendes sjældent –> anbefal ejer at vi bruger pengene til anden test, da der kun er begrænset videnskabeligt belæg for dette ifm. hjerteproblemer.
Generel kan der optages værdier for WBC, anæmi eller inflammations mediatorer Biomarkører for hjerteproblemer:
- Cardiac troponin I (cTnI) –> eneste man egentlig bruger, men der skal være ALVORLIGE problemer inden denne vil være tilstede.
- Myocardial isoform of creatine kinase (CK-MB)
- Atrial natrium peptide (ANP)
Hvornår og hvordan bruges exercise test?
Rigtig god idé!
Indikation:
• Anamnese om motionsintolerance
• Kliniske fund i hvile
Praktisk:
Hesten motionereres og der lyttes straks til lunger/hjerte. Dette kan være en løbebåndstest eller foregå på en løbsbane eller i ridehal (field test). Der er fordele og ulemper ved både den ene og den anden måde. Det vigtigste er dog at få lyttet til hjertet ASAP efterhesten har motioneret!
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Årsag
Utæthed af venstre hjerteklap (endocarditis, forstørret atrium, etc.)
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Kliniske og parakliniske manifestationer
Ofte tilfældigt fund
Auskultation –> ofte holosystolisk mislyd med PMI over mitralostiet
Kliniske fund afhænger af hvor alvorlig fremskreden tilstanden er:
– Arytmier
– Motionsintolerance
– Resting tarchycardi
– Tarchypnø
– Distention/pulsation i v. jugularis (sent), ødem, nasal flåd.
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Diagnose
• Auskultation • Kliniske fund • Parakliniske test indiceret ved: - Hvilepuls > 45/min - Arrytmi - Mislyd > grad III/VI
- Echocardiografi med doppler
- Hvile og motions EKG
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Behandling
Ingen
Follow up undersøgelse anbefales:
• Auskultation (mislyds intensitet)
• EKG –> udvikling af arytmier
• Ecchocardiografi hver 12-24 mdr.
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Sekundære konsekvenser
Forstørret venstre atrium => øget risiko for supraventrikulære arytmier (SVPC, AF)
Volumen overload i venstre atrium => øget pulmonalt tryk hvilket leder til højresidig hjertesvigt (lungeødem er dog sjældent at se, da højre ventrikel blot optager mere blod så det ikke havner i lungerne).
Volumen overload og eccentrisk hypertrofi af venstre ventrikel (skal tage tilsvarende mere blod ind hver gang) øger risikoen for venstresidigt hjertesvigt.
Systoliske mislyde - Mitral regurgitation (MR)
Prognose
Prognose afhænger af sværhedsgraden.
Progression er svært at forudsige (dog viser studier at der sker progressiv udvikling)
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Årsag
Utæthed af højre hjerteklap
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Kliniske og parakliniske manifestationer
- Stort set altid et tilfældigt fund, da det ikke påvirker performance.
- Auskultation –> holosystolisk mislyd med PMI over ticuspidalostiet (højre
hemithorax) - Sjældent ses venestase/venepuls
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Diagnostik
Auskulation – nemmeste mislyd at hørere (lyder som et blæs på højre hemithorax)
Ddx –> VSD (ventrikel septum defekt)
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Behandling
- Ingen
- Check for venestase/venepuls
- Ecchocardiografi hvis mislyden er over grad III/IV
Systoliske mislyde - Tricuspidal regurgitation (TR)
Prognose
God
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Årsag
Hul mellem venstre og højre ventrikel (årsag ukendt) –> ofte i den membranøse del af septum
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Kliniske og parakliniske manifestationer
Auskultation:
• Holo- eller pansystolisk mislyd over højre hemithorax (cranioventralt) –> blodet vælter ned mod højre apex.
• Ofte også systolisk mislyd over pulmonal klap (venstre side) pga. relativ pulmonal stenose.
Intensiteten af mislyden er IKKE korreleret med størrelsen af defekten.
Kliniske fund afhænger af severity: Motionsintolerance, dårlig tilvækst, tarchycardi, tarchypnøe, distension/pulsation v. jugularis, ødem og motions intolerance
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Diagnostik
- Kliniske fund
- Auskultation –> høres en mislyd på højre side af hemithorax, så er det vigtigt også at lytte til venstre hemithorax (pulmonal ostiet) – man skal tjekke for relativ stenose-mislyd.
Ddx –> tricuspidal regurgitation (kun mislyd i højre side, der vil høres længere dorsalt end ved VSD)
- Parakliniske test:
• Echocardiografii –> estimering af defektens størrelse, kompentatoriske cardiære dilatation samt trykgradienten mellem de to hjertekamre (ingen trykforskel hvis hullet er stort)
Systoliske mislyde - Ventrikel Septum Defekt (VSD)
Behandling
Ingen.
ECHO og måske EKG for at følge udvikling
Skal ikke indgå i avl. Defekt > 3,5 cm –>
må ikke rides da stor risiko for at udvikle hjertesvigt.
