Hudlidelser inkl. ektoparasitter Flashcards

1
Q

Nævn de vigtigste hudlidelser hos kvæg (10 stk)

A
Digital/interdigital dermatitis 
Ringorm (Trichophyton verrucosum)
Papillomer
Dermatofilose
Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider)
Stefanofilariose 
Fotosensibilisering (sjældent)
Hudleukose (sjældent)
Yver- og pattelæsioner 
Haletråd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn de vigtigste hudlidelser hos får (4 stk)

A

Dermatofilose (Lumpy whool)
Ektoparasitter, herunder: Lus, lusefluer, skab og Myiasis
Læbeskurv (Orf virus)
Interdigital dermatitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn de vigtigste hudlidelser hos heste (19 stk)

A
Muk
Ringorm
Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm)
Sommereksem
Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis
Eosinofil dermatitis
Seborrehea
Sarkoidosis
Sarkoider
Papillomer/vorter
Melanomer
Ulcerativ lymfangitis
"Eosinofile knopper"
Fotosensibilisering
Urticarier
Habronema
Leukocytoclastisk vaskulitis
Pemfigus folliacus (sjældent)
Kronisk progessiv lymfødem (tunge hesteracer)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke spørgsmål er vigtige at have med i sin anamnese?

A
  • Hvor længe har lidelsen varet?
  • Er der kløe og hvor?
  • Er andre dyr eller mennesker afficeret?
  • Nylig behandling med medicin (der evt. kunne give allergisk reaktion) og respons på dette
  • Årstidsvariation?
  • Managementforhold (opstaldning, belægningsgrad)
  • Vaccination mod ringorm og anden antiparasitær behandling?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke ting er vigtige at have med i sin kliniske undersøgelse?

A

• Inspektion og palpation.
- Lokalisation, udbredelse, beskriv forandringerne i huden og/eller pelsen, kortlæg hudlidelsen.
• Udtagelse af prøver (randzoner foretrækkes og multiple prøver!)
- parasitter, bakterier og svampe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke tests kan bruges ved mistanke om parasitter?

A

Børste/kam → Lus og Chorioptes skab
Hudskrab (til det bløder) → Sarcoptes, Psoroptes, Demodex
Tapetest → Oxuris equi æg (haleorm)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke tests kan bruges ved mistanke om svampe?

A

Trichogram (direkte mikroskopi af hår) → hiv hårtot ud med pean (sterilt)
Svampekultur → Sabourard agar med dyrkning 1-3 uger

HUSK! Patologiske svampe lever langs hårrødder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke tests kan bruges ved mistanke om bakterier?

A

Svaber (direkte fra hud/under skorpe)
Biopsi (dyrkes + svaber fra biopsihul)
Aftryk af skorpe (farves og mikroskoperes) →
Dermatophilus spp.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er den generelle behandling af hudlidelser?

A

• Brug primært topikal behandling:
- Chlorhexidin, antibiotika og/eller steroidsalve
• Brug evt. systemisk antibiotika:
- Pencillin er førstevalg
• God prednisolonkur til heste:
- 1 mg/kg 1 x dgl i 14 dage.
–> herefter 0,5 mg/kg 1 x dgl i 14 dage –> herefter 0,5 mg/kg hver anden dag i 14 dage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorfor er hudlidelser hos dyr så svært at diagnosticere?

A

Fordi primær lidelsen ofte overskygges af sekundære komplikationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)

Ætiologi

A

Ofte blandingsinfektion.

  • Dermatophilus congolensis
  • Staphylococcus spp., Streptococcus spp., dermatofytoser og skabsmider
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)

Patogenese

A
  • Fugtige omgivelser (og årstider).
  • Mindre hudlæsioner, hvorefter de kommer ud på mudret fold.

Kronisk inficerede dyr kan få det hvert efterår.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)

Kliniske tegn

A
  • Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer.
  • Ømhed
  • Ingen kløe
  • Under skorpe: fugtigt granulationsvæv, evt. ekssudat
  • Krustedannelser

Hest: oftest i kodebøjningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)

Diagnose

A

Aftryk af skorpe, farvning og mikroskopi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)

Terapi, prognose og profylakse

A

Terapi:
• Fjern skorpe
• Vask i klorhexidin shampoo
• Hold området tørt
• Lokalbehandling med antibiotika og steroidsalve
• Evt. systemisk AB (pencillin eller streptocillin) særligt for får og kvæg (flokbehandling)

Prognose: Reserveret, ofte recidiv.

Profylakse:
• Hold koden tør, evt. pak benene ind i fugtige perioder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q
Leukocytoclastisk vaskulitis (hest)
Ætiologi og patogenese
A

Ukendt. Sandsynligvis immunmedieret vaskulitis (pga. sollys)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q
Leukocytoclastisk vaskulitis (hest)
Kliniske tegn
A
  • Oftest op ad piben, medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer.
  • Tydelig demarkationslinje til normal hud.
  • Nekrose, ulcerationer og krustedannelser.

Histopatologisk ses vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q
Leukocytoclastisk vaskulitis (hest)
Diagnose
A

Kliniske tegn og histopatologi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q
Leukocytoclastisk vaskulitis (hest)
Terapi og profylakse
A

Terapi:
• Systemisk prednisolonbehandling

Profylakse:
• Undgå sollys (bandager lemmer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Kronsk progressiv lymfødem (CPL) (hest)

Patogenese

A

Variant af kodeledsdermatitis (muk). Ses hos tunge hesteracer.

Delvist ukendt (måske arveligt).
• Abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat drænage.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Kronsk progressiv lymfødem (CPL) (hest)

Kliniske tegn

A
  • Starter ofte med en blød fold i kodeleddet
  • Udbredt hævelse, hyperplasi og fibrose
  • Komprimering af lymfedrænage –> ødem
  • Ofte sekundære bakterielle infektioner, skab eller dermatofytoser (dårlig lymfedrænage = dårligt immunforsvar)
  • Starter i en ung alder og progredieerer igennem livet. Ender ofte med bevægelseshæmmelse
  • Meget smertefuldt, særligt i senere stadier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Kronsk progressiv lymfødem (CPL) (hest)

Diagnose

A

Kliniske tegn.

Differential diagnoser: Muk - CPL responderer ikke på behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Kronsk progressiv lymfødem (CPL) (hest)

Terapi og prognose

A
Terapi:
• Vask, fx i saltvand
• Sebacil
• Motion for at øge drænage (evt. hydroterapi)
• Evt. støttebandager

Prognose: Dårlig, pga. dårlige bevægselsmuligheder –> afliving.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Lymfangitis (Cellulitis) (alle dyr)

Kliniske tegn

A
  • Oftest akut opstået
  • Oftest bagben, og oftest kun ét ben
  • Diffus hævelse
  • Ømhed (halt)
  • Evt. feber
  • Serumudsvedning fra benet –> evt. sår
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Lymfangitis (Cellulitis) (alle dyr)

Diagnose

A
  • Ultralyd –> udvidede lymfekar
  • Dyrkning fra FNASP eller biopsi –> for at udelukke MRSA.
  • Hæmogram –> inflammations profil
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Lymfangitis (Cellulitis) (alle dyr)

Terapi og prognose

A

Terapi:
Hurtig iværksætning af behandling.
• Kolde omslag i det akutte stadie
• NSAID i 7 dage (Flunixin)
• Pencillin kombineret med gentamycin i 7 dage.
• Motion (skridt ture)
• Støttebandage på modstående ben –> undgå laminitis.
• Efter akutte stadium: varmeomslag og prednisolon.

Prognose: Afhængig af hvor hurtigt man iværksætter behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Ringorm (dermatofytose)

Forekomst

A

Ungdyr, særligt hest og kvæg. Men kan ramme alle dyrearter (HUSK, zoonose!)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Ringorm (dermatofytose)

Ætiologi

A

Trichophyton spp. og

Microsporum spp.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Ringorm (dermatofytose)

Patogenese

A

Formerer sig i epidermis –> gennemvokser hårskaft –> håret knækker, alopeci og skældannelse.

Strikt aerobe = svampen dør under skorpedannelser (derfor cirkulære læsioner).
Der er muligvis aldersbetinget immunitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Ringorm (dermatofytose)

Risikofaktorer

A

Dårlig fodring, høj belægning, fugtigt vejr og ingen sollys.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Ringorm (dermatofytose)

Kliniske tegn

A

Inkubationstid: 1-4 uger
• Små cirkulære alopektiske processer, 5- 10 cm, centralt ses skældannelse og hyperkeratose
• Evt. kløe, men ikke sikkert

  • Kalve: Hoved, hals, perineum
  • Heste: Sadelleje, distalt på lemmer
  • Får: Hoved (sjældent hvor der er uld)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Ringorm (dermatofytose)

Diagnose

A
  • Skrab m. mikroskopi, og evt. dyrkning (sabourard agar)
  • Trichogram

Diff. diagnoser hos hest:

  • Dermatophilus
  • Pemphigus foliaceus
  • Bakteriel furunculose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Ringorm (dermatofytose)

Terapi og profylakse

A

Terapi:
Ofte spontan heling, om sommeren på græs.
Evt. vask med enilconazol.

Profylakse:
• Hygiejne
• Vaccination –> kun kvæg – 2 gange,
m. 14 dages mellemrum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Skab (alle dyrearter)

Ætiologi og forekomst

A

Sarcoptes
- Hest og svin: Benskab

Chorioptes:

  • Kvæg: Haleskab
  • Hest: Skabmuk distalt på ben
  • Vædder: Scrotum

Psoroptes:

  • Får: Ondartet fåreskab
  • Hest og kvæg: Krops- og øreskab
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Skab (alle dyrearter)

Kliniske tegn

A
(Primært Sarcoptes)
Overvejende om vinteren og indendørs
• Initielt: Papeldannelser
• Senere: Krustedannelser, hyperkeratose og alopeci
• Intens kløe!
• Evt. vægttab, utrivelighed.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Skab (alle dyrearter)

Diagnose

A

Sarcoptes
• Skrab. (Dybt!)
OBS - der skal meget få mider til, så negativt skrab er ikke lig med ingen mider. Derfor bør diagnose stilles på klinik og respons på terapi.

Psoroptes
•Skrab (Dybt!)

Chorioptes
• Børstetest

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Skab (alle dyrearter)

Terapi

A
  • Flumetrin (Pour-on)
  • Moxidectin (pour-on eller injektion til hest) - må IKKE bruges til lakterende køer!
  • Fipronil (hest, vha. kaskaderegel)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Lus

Forekomst

A

Især får, ungheste og kvæg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Lus

Agens

A

Blodsugende og pelslus

40
Q

Lus

Kliniske tegn

A

Kløe, alopeci, hyperkeratose, evt. vægttab og

anæmi (hvis blodsugende lus)

41
Q

Lus

Diagnostik

A

Lus og æg kan erkendes i pels, evt. mikroskopi. Kravler ud af pelsen når dyret sveder.

42
Q

Lus

Terapi

A
  • Flumetrin (Pour-on)
  • Moxidectin (pour-on eller injektion til hest) - må IKKE bruges til lakterende køer!
  • Fipronil (hest, vha. kaskaderegel)
43
Q

Myiasis (maddiker)

Forekomst og Patogenese

A

Især hos får og lam.

Æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud og frigiver stoffer der nedbryder vævet, som larverne spiser.

44
Q

Myiasis (maddiker)

Risikofaktorer

A

Drægtige fluer tiltrækkes af fugtig og varm pels, diarré, urin, hudlæsioner (OBS på halekupering og kastrering).
Ses særligt under varme forhold.

45
Q

Myiasis (maddiker)

Kliniske tegn og diagnostik

A
  • Uro, kløe, feber, anoreksi,
  • Fugtig og brunlig uld.
  • Død

Diagnostik er at man ser synlige maddiker.

46
Q

Myiasis (maddiker)

Terapi og profylakse

A

Terapi:
• Oprensning: skylning, evt. kirurgisk debridement af nekrotisk væv
• Ivermectin

Profylakse:
• Reduktion af fluer
• Hygiejne
• Klip ulden af i disponerede områder (især omkring anus)

47
Q

Sommersår

Forekomst og Ætiologi

A

Kvæg (Stephanofilaria spp)

Hest (Habronema spp og Draschia)

48
Q

Sommersår

Patogenese

A

Stephanofilaria spp
• L3 overføres med fluer. Voksne larver lever i huden, hvor den lægger æg. Fluer optager æg enten fra hud eller fra fæces og L3 udvikles i fluerne

Habronema spp og Draschia
• Voksne parasit lever i ventriklen. Æg i fæces –> fluer optager æg –> L3 udvikles i fluer. Larverne penetrerer tyndhudede områder: mediale øjenkrog, pattebasis, lyskefold, hals, preputium.

49
Q

Sommersår

Kliniske tegn

A
  • Der vil ses sår på tyndhudede områder såsom mediale øjenkrog, pattebasis, lyskefold, hals og preputium.
  • Eksudativ granulationsvæv
  • Grænseområdet til normal hud ses ofte let fortykket
  • Kløe
50
Q

Sommersår

Diagnostik

A
  • Kliniske symptomer
  • Skrab/smears –> Larver ses i mikroskop (ca. 3 mm lange, og ultra tynde.)

Diff. Diagnoser:
• Granulationvæv
• Sarkoider

51
Q

Sommersår

Terapi og prognose

A

Terapi
Oftest selvhelende om vinteren
• Flumetrin
• Moxidectin (OBS! ikke til lakterende køer)
• Evt. prednisolon
• Fluespray for at undgå nye sår.
• Nogle gange må man kirurgisk skære granulationsvævet væk.

Prognose:
Oftest recidiverende næste sommer

52
Q

Sommereksem

Forekomst

A

Især islandske heste (dog ikke på Island) og ponyer.

Sjældent hos heste <2 år.

53
Q

Sommereksem

Ætiologi

A
  • Mitter
  • Spyfluer
  • Hestebremser
  • Staldfluer
54
Q

Sommereksem

Patogenese

A

Allergisk reaktion på mitternes/fluernes spyt.

55
Q

Sommereksem

Kliniske tegn

A
  • Især man, hale og ryg
  • Svær klør
  • Alopeci og hyperkeratose
  • Evt. sekundære infektioner
56
Q

Sommereksem

Diagnostik

A

Klinisk diagnose

Diff. Diagnoser:
•	Haleskab (Chorioptes)
•	Haleorm (Oxyuris)
•	Lus
•	Foderbetinget allergi
•	Eosinofile kopper/granulomer
57
Q

Sommereksem

Terapi og profylakse

A

Terapi og profylakse:
• Undgå fold morgen og aften
• Brug dækken
• Prednisolon 1 mg/kg PO
• Hvis det er meget slemt så start evt. med dexametason 0,02-0,2 mg/kg PO eller IV (obs på laminitis)
• Omega 3 og omega 6 fedtsyrer i foder
• Topikal behandling: tjære-, svovl-, eller salisylsyresshampoo

58
Q

Pemphigus Foliaceus

Forekomst og Ætiologi

A

Ses hos heste og geder

Er den hyppigste autoimmune lidelse hos hest.

59
Q

Pemphigus Foliaceus

Kliniske tegn

A
  • Dermatitis, initielt med pusteldannelse, men rupterer hurtigt og så ser man skæl og crustedannelse
  • Tegn starter på hoved, lemmer og ventralt
  • Kan være associeret med feber og depression
  • Efter et par dage til uger: læsioner over hele kroppen.
60
Q

Pemphigus Foliaceus

Diagnostik og diff diagnose

A

• Biopsi og histopatologi (acantholyse)
Diff. diagnoser:
Dermatofytose (ringorm), da det også giver acantholyse
–> derfor vigtigt at farve histologisk for svampe.

61
Q

Pemphigus Foliaceus

Terapi og prognose

A

Terapi:
• Corticosteroider (prednisolon eller dexamethason)

Prognose:
Mange skal have livslang steroid behandling. Rimelig god for unge heste.

62
Q

Urticaria (nældefeber)

Forekomst, ætiologi og patogenese

A

Forekomst: Især hest og kvæg

Ætiologi og patogenese:
• Allergisk reaktion (type 1, men også 2 og 3) på fx insektstik, giftige planter, fodermidler og medicin. Kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner hos hest.
• Non-immunologiske årsager –> motion, kulde, stress (fx før løb)
• Mælkeallergi hos kvæg (urticaria i goldperioden) –> der kommer mælkeproteiner i blodbanen pga. højt tryk i yveret (type 1 hypersen.)

63
Q

Urticaria (nældefeber)

Kliniske tegn

A
  • Ødematøse hæveler (kvadler)
  • Evt. serumudsvedning
  • Evt. kløe
  • I sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning
64
Q

Urticaria (nældefeber)

Diagnostik

A

Kliniske symptomer.

65
Q

Urticaria (nældefeber)

Terapi

A
  • Antihistaminer (hydroxin)

* Evt. systemisk steroidbehandling (dexamethason)

66
Q

Atopisk dermatits

Ætiologi og patogenese

A

Ætiologi
Ofte en reaktion på pollen, skimmel, stald-støv

Patogenese: Hypersensitivitet, type 1.

67
Q

Atopisk dermatitis

Kliniske tegn

A
  • Kløe
  • Ofte i ansigt, distale lemmer eller truncus.
  • Alopeci, erythem, urticaria og papler
  • Evt. sekundære bakterielle infektioner
68
Q

Atopisk dermatitis

Diagnostik

A
  • Kliniske symptomer og udelukkelse af andre hudsygdomme der giver anledning til kløe.
  • Der findes også en prik-test
69
Q

Atopisk dermatitis

Terapi

A
  • Corticosteroider
  • Antihistaminer
  • Hyposensibilisering. Er en langvarig proces – man skal blive ved i mindst et år, før man siger det ikke virker!
70
Q

Eosinofile granulomer

Forekomst og ætiologi

A

Forekomst:
Især sommer

Ætiologi:
Skyldes evt. reaktion efter insektbid

71
Q

Eosinofile granulomer

Kliniske tegn

A
  • Faste, afgrænsede, ret hårde hævelser - Især på hals, skuldre og sadelleje
  • Ingen ømhed
  • Evt. forkalkninger
72
Q

Eosinofile granulomer

Diagnostik

A

Kliniske tegn og udelukkelse af andre hudsygdomme der giver lignende symptomer.

73
Q

Eosinofile granulomer

Terapi

A

Lad dem være.

Evt:
• Dexamethason injektion under hver nodulus (max 20 mg i alt) OBS: laminitis risiko
• Hvis mange granulomer –> overvej systemisk prednisolon behandling

74
Q

Papilloma virus

Forekomst og agens

A

I prioriteret rækkefølge:
kvæg > heste > geder > får

Agens: Bovint papillomavirus

75
Q

Papilloma virus

Kliniske tegn

A
  • Typisk hos yngre dyr eller på patter på maturt kvæg og geder
  • ofte i ansigtet, diatalt på lemmer og genitalier hos hest
  • hvid/grålig fast tumor med en tør forhornet overflade.
  • Ingen kløe!
  • oftest benigne, og vil spontant tilbagedannes efter 3-4 måneder.
76
Q

Papilloma virus

Terapi og kontrol

A

Små vorter kan kvases, nives af ellers fjernes de kirurgisk
- Muligt at få vacciner til kvæg, med varierende grad af effekt.

Hos nogle heste ses plaques i ørerne som følge af sygdommen og disse kan ikke fjernes.

77
Q

Equine Sarcoider

Forekomst

A
  • Hyppigste neoplasi hos hest
  • Alle aldre og racer, dog tendens til at yngre heste rammes hyppigere
  • Fibro-epitheliale tumor, der findes flere forskellige typer
78
Q

Equine Sarcoider

Patogenese

A

• Sandsynligvis Bovin Papillomavirus, type 1 eller 2
• Måske overførsel via insekter eller kontakt mellem heste
• Udvikles evt. i områder med tidligere traume. Især
tyndhudede områder
• Måske er nogle heste genetisk prædisponerede

79
Q

Equine Sarcoider

Forskellige typer

A

Der findes 4 (5) forskellige typer:

  • Okkulte sarkoider (lad være med at lave biopsi!)
  • Verrukøse sarkoider (vortelignende)
  • Nodulære sarkoider (type A: ingen hudinvolvering. Type B: Tumor fæstnet til huden, huden er evt. ikke intakt.)
  • Fibroblastisk sarkoid (flæsket udseende)
  • Mixed sarkoider - består af flere af de 4 typer. Ses ofte.
80
Q

Equine Sarcoider

Diagnostik

A

• Hudbiopsi, men pas på! Det aktiverer
tumorceller og spredes. Især verrukøse og occulte
bliver let aggresive
• Send hellere hele tumoren til histopatologi.

Histopatologi: Viser fibroblast proliferation i hvivler vinkelret på basalmembranen. I epidermis strækker de sig ned i dermis som fingre

81
Q

Equine Sarcoider

Terapi

A

Terapi:
Hvis de er små - LAD DEM VÆRE. Fjern så snart de begynder at vokse.
- Kirurgi, cryoterapi, strålebehandling eller kemoterapi
- Kirurgi er dog at foretrække, så man også kan lave histopatologi for at vurdere margen.
- Medicinsk: Acyclovir. God effekt på mindre sarkoider.

82
Q

Equine Sarcoider

Prognose

A

Prognose: Reserveret. Kommer ofte igen, især hvis man ikke får hele tumoreren med.

83
Q

Orf (Læbeskurv)

Agens, patogenese of forekomst

A

Agens: Parapoxvirus

Patogenese
• Inkubationstid 3-14 dage
• Smitter via kontakt.
• Initielt dannes papler, vesikler og pustler i læberand,
som spredes til mund og næseområde, hvor der ses
tykke skorper

Forekomst:
• Får og geder
• Mennesker i kontakt med disse dyr

84
Q

Orf (Læbeskurv)

Kliniske tegn

A
• Skorpebelagte læsioner omkring mund og
næse hos unge dyr
• Hos ældre dyr ses læsionerne hyppigere i
kronrand, interdigitalt, på yver, omkring
øjne og ydre genitalier
• Diende dyr vil ikke patte pga smerte
• Sekundære bakterielle infektioner
komplicerer læsionerne
• Hos mennesker ses forandringer især på
hænder
• Varighed 3-6 uger
85
Q

Orf (Læbeskurv)

Diagnostik

A

Kliniske symptomer.

Antistoffer i serum eller PCR.

86
Q

Orf (Læbeskurv)

Terapi og profylakse

A

Terapi:
• Selv-begrænsende - lad det være!
• Sondefodre lam hvis de ikke vil die
• Behandle sekundære infektioner

Profylakse:
• Virus overlever i skorper – endemiske besætninger
• Solid rengøring af stalde
• Undgå at få syge dyr ind i besætningen

87
Q

Melanomer

Forekomst

A
  • Forekommer især hos skimlede, ældre heste (80% af ældre heste > 15 år).
  • Især i haleregion og spytkirtler, men også i indre organer.
  • Udgår fra melanocytter i huden og kan være benigne eller maligne
88
Q

Melanomer

Diagnostik

A

FNASP eller biopsi

89
Q

Melanomer

Terapi

A

Ingen. De fleste heste lever uden
problemer med melanomer, men hold
øje med om de vokser.
Ved tegn på vækst: Fjernes straks.

90
Q

Fotosensibilisering

Forekomst

A

Ses hos kvæg, får, hest på græs. Ikke pigmenterede områder afficeres.

91
Q

Fotosensibilisering

Patogenese

A

Skyldes øget lysfølsomhed i huden sfa fotodynamiske stoffer.
Der findes både en primær og sekundær form.

Primær fotosensibilisering: Skyldes indtagelse af fotodynamiske stoffer. (ofte friske, men giftige, planter)

Sekundær fotosensibilisering: Skyles hepatogen fotosensibilisering –> Leverlidelser kompromitterer
galdeudskillelsen og fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden men cirkulerer via kredsløbet ud til huden.

92
Q

Fotosensibilisering

Kliniske symptomer

A
  • Initialt uro, hudkløe
  • Rødme og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af
  • Der ses ofte sekundære infektioner
93
Q

Fotosensibilisering

Terapi

A
  • Undgå sollys
  • Lokal behandling af læsioner
  • Evt systemisk antibiotika
94
Q

Haletråd

Forekomst

A
  • Ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad

* Særlig høj forekomst om sommeren

95
Q

Haletråd

Patogenese

A
  • Lidelsen starter som en traumatisk læsion af halen, der udvikler sig til nekrose, suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning
  • Langsom og snigende udvikling
96
Q

Haletråd

Kliniske symptomer

A
  • Hævelse og ømhed omkring trådstedet
  • Feber
  • Reduceret tilvækst
  • Symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser
  • Liggesår
97
Q

Haletråd

Terapi

A

• Antibiotika og evt. haleamputation