Hudlidelser inkl. ektoparasitter Flashcards
1
Q
Nævn de vigtigste hudlidelser hos kvæg (10 stk)
A
Digital/interdigital dermatitis Ringorm (Trichophyton verrucosum) Papillomer Dermatofilose Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider) Stefanofilariose Fotosensibilisering (sjældent) Hudleukose (sjældent) Yver- og pattelæsioner Haletråd
2
Q
Nævn de vigtigste hudlidelser hos får (4 stk)
A
Dermatofilose (Lumpy whool)
Ektoparasitter, herunder: Lus, lusefluer, skab og Myiasis
Læbeskurv (Orf virus)
Interdigital dermatitis
3
Q
Nævn de vigtigste hudlidelser hos heste (19 stk)
A
Muk Ringorm Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm) Sommereksem Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis Eosinofil dermatitis Seborrehea Sarkoidosis Sarkoider Papillomer/vorter Melanomer Ulcerativ lymfangitis "Eosinofile knopper" Fotosensibilisering Urticarier Habronema Leukocytoclastisk vaskulitis Pemfigus folliacus (sjældent) Kronisk progessiv lymfødem (tunge hesteracer)
4
Q
Hvilke spørgsmål er vigtige at have med i sin anamnese?
A
- Hvor længe har lidelsen varet?
- Er der kløe og hvor?
- Er andre dyr eller mennesker afficeret?
- Nylig behandling med medicin (der evt. kunne give allergisk reaktion) og respons på dette
- Årstidsvariation?
- Managementforhold (opstaldning, belægningsgrad)
- Vaccination mod ringorm og anden antiparasitær behandling?
5
Q
Hvilke ting er vigtige at have med i sin kliniske undersøgelse?
A
• Inspektion og palpation.
- Lokalisation, udbredelse, beskriv forandringerne i huden og/eller pelsen, kortlæg hudlidelsen.
• Udtagelse af prøver (randzoner foretrækkes og multiple prøver!)
- parasitter, bakterier og svampe.
6
Q
Hvilke tests kan bruges ved mistanke om parasitter?
A
Børste/kam → Lus og Chorioptes skab
Hudskrab (til det bløder) → Sarcoptes, Psoroptes, Demodex
Tapetest → Oxuris equi æg (haleorm)
7
Q
Hvilke tests kan bruges ved mistanke om svampe?
A
Trichogram (direkte mikroskopi af hår) → hiv hårtot ud med pean (sterilt)
Svampekultur → Sabourard agar med dyrkning 1-3 uger
HUSK! Patologiske svampe lever langs hårrødder.
8
Q
Hvilke tests kan bruges ved mistanke om bakterier?
A
Svaber (direkte fra hud/under skorpe)
Biopsi (dyrkes + svaber fra biopsihul)
Aftryk af skorpe (farves og mikroskoperes) →
Dermatophilus spp.
9
Q
Hvad er den generelle behandling af hudlidelser?
A
• Brug primært topikal behandling:
- Chlorhexidin, antibiotika og/eller steroidsalve
• Brug evt. systemisk antibiotika:
- Pencillin er førstevalg
• God prednisolonkur til heste:
- 1 mg/kg 1 x dgl i 14 dage.
–> herefter 0,5 mg/kg 1 x dgl i 14 dage –> herefter 0,5 mg/kg hver anden dag i 14 dage.
10
Q
Hvorfor er hudlidelser hos dyr så svært at diagnosticere?
A
Fordi primær lidelsen ofte overskygges af sekundære komplikationer.
11
Q
Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)
Ætiologi
A
Ofte blandingsinfektion.
- Dermatophilus congolensis
- Staphylococcus spp., Streptococcus spp., dermatofytoser og skabsmider
12
Q
Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)
Patogenese
A
- Fugtige omgivelser (og årstider).
- Mindre hudlæsioner, hvorefter de kommer ud på mudret fold.
Kronisk inficerede dyr kan få det hvert efterår.
13
Q
Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)
Kliniske tegn
A
- Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer.
- Ømhed
- Ingen kløe
- Under skorpe: fugtigt granulationsvæv, evt. ekssudat
- Krustedannelser
Hest: oftest i kodebøjningen
14
Q
Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)
Diagnose
A
Aftryk af skorpe, farvning og mikroskopi
15
Q
Hudbetændelse (Muk hos hest, Lumpy whool hos får)
Terapi, prognose og profylakse
A
Terapi:
• Fjern skorpe
• Vask i klorhexidin shampoo
• Hold området tørt
• Lokalbehandling med antibiotika og steroidsalve
• Evt. systemisk AB (pencillin eller streptocillin) særligt for får og kvæg (flokbehandling)
Prognose: Reserveret, ofte recidiv.
Profylakse:
• Hold koden tør, evt. pak benene ind i fugtige perioder.
16
Q
Leukocytoclastisk vaskulitis (hest) Ætiologi og patogenese
A
Ukendt. Sandsynligvis immunmedieret vaskulitis (pga. sollys)
17
Q
Leukocytoclastisk vaskulitis (hest) Kliniske tegn
A
- Oftest op ad piben, medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer.
- Tydelig demarkationslinje til normal hud.
- Nekrose, ulcerationer og krustedannelser.
Histopatologisk ses vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis.
18
Q
Leukocytoclastisk vaskulitis (hest) Diagnose
A
Kliniske tegn og histopatologi.
19
Q
Leukocytoclastisk vaskulitis (hest) Terapi og profylakse
A
Terapi:
• Systemisk prednisolonbehandling
Profylakse:
• Undgå sollys (bandager lemmer)
20
Q
Kronsk progressiv lymfødem (CPL) (hest)
Patogenese
A
Variant af kodeledsdermatitis (muk). Ses hos tunge hesteracer.
Delvist ukendt (måske arveligt). • Abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat drænage.
21
Q
Kronsk progressiv lymfødem (CPL) (hest)
Kliniske tegn
A
- Starter ofte med en blød fold i kodeleddet
- Udbredt hævelse, hyperplasi og fibrose
- Komprimering af lymfedrænage –> ødem
- Ofte sekundære bakterielle infektioner, skab eller dermatofytoser (dårlig lymfedrænage = dårligt immunforsvar)
- Starter i en ung alder og progredieerer igennem livet. Ender ofte med bevægelseshæmmelse
- Meget smertefuldt, særligt i senere stadier
22
Q
Kronsk progressiv lymfødem (CPL) (hest)
Diagnose
A
Kliniske tegn.
Differential diagnoser: Muk - CPL responderer ikke på behandling.
23
Q
Kronsk progressiv lymfødem (CPL) (hest)
Terapi og prognose
A
Terapi: • Vask, fx i saltvand • Sebacil • Motion for at øge drænage (evt. hydroterapi) • Evt. støttebandager
Prognose: Dårlig, pga. dårlige bevægselsmuligheder –> afliving.
24
Q
Lymfangitis (Cellulitis) (alle dyr)
Kliniske tegn
A
- Oftest akut opstået
- Oftest bagben, og oftest kun ét ben
- Diffus hævelse
- Ømhed (halt)
- Evt. feber
- Serumudsvedning fra benet –> evt. sår
25
Lymfangitis (Cellulitis) (alle dyr)
| Diagnose
* Ultralyd --> udvidede lymfekar
* Dyrkning fra FNASP eller biopsi --> for at udelukke MRSA.
* Hæmogram --> inflammations profil
26
Lymfangitis (Cellulitis) (alle dyr)
| Terapi og prognose
Terapi:
Hurtig iværksætning af behandling.
• Kolde omslag i det akutte stadie
• NSAID i 7 dage (Flunixin)
• Pencillin kombineret med gentamycin i 7 dage.
• Motion (skridt ture)
• Støttebandage på modstående ben --> undgå laminitis.
• Efter akutte stadium: varmeomslag og prednisolon.
Prognose: Afhængig af hvor hurtigt man iværksætter behandling.
27
Ringorm (dermatofytose)
| Forekomst
Ungdyr, særligt hest og kvæg. Men kan ramme alle dyrearter (HUSK, zoonose!)
28
Ringorm (dermatofytose)
| Ætiologi
Trichophyton spp. og
| Microsporum spp.
29
Ringorm (dermatofytose)
| Patogenese
Formerer sig i epidermis --> gennemvokser hårskaft --> håret knækker, alopeci og skældannelse.
Strikt aerobe = svampen dør under skorpedannelser (derfor cirkulære læsioner).
Der er muligvis aldersbetinget immunitet.
30
Ringorm (dermatofytose)
| Risikofaktorer
Dårlig fodring, høj belægning, fugtigt vejr og ingen sollys.
31
Ringorm (dermatofytose)
| Kliniske tegn
Inkubationstid: 1-4 uger
• Små cirkulære alopektiske processer, 5- 10 cm, centralt ses skældannelse og hyperkeratose
• Evt. kløe, men ikke sikkert
- Kalve: Hoved, hals, perineum
- Heste: Sadelleje, distalt på lemmer
- Får: Hoved (sjældent hvor der er uld)
32
Ringorm (dermatofytose)
| Diagnose
* Skrab m. mikroskopi, og evt. dyrkning (sabourard agar)
* Trichogram
Diff. diagnoser hos hest:
- Dermatophilus
- Pemphigus foliaceus
- Bakteriel furunculose
33
Ringorm (dermatofytose)
| Terapi og profylakse
Terapi:
Ofte spontan heling, om sommeren på græs.
Evt. vask med enilconazol.
Profylakse:
• Hygiejne
• Vaccination --> kun kvæg – 2 gange,
m. 14 dages mellemrum.
34
Skab (alle dyrearter)
| Ætiologi og forekomst
Sarcoptes
- Hest og svin: Benskab
Chorioptes:
- Kvæg: Haleskab
- Hest: Skabmuk distalt på ben
- Vædder: Scrotum
Psoroptes:
- Får: Ondartet fåreskab
- Hest og kvæg: Krops- og øreskab
35
Skab (alle dyrearter)
| Kliniske tegn
```
(Primært Sarcoptes)
Overvejende om vinteren og indendørs
• Initielt: Papeldannelser
• Senere: Krustedannelser, hyperkeratose og alopeci
• Intens kløe!
• Evt. vægttab, utrivelighed.
```
36
Skab (alle dyrearter)
| Diagnose
Sarcoptes
• Skrab. (Dybt!)
OBS - der skal meget få mider til, så negativt skrab er ikke lig med ingen mider. Derfor bør diagnose stilles på klinik og respons på terapi.
Psoroptes
•Skrab (Dybt!)
Chorioptes
• Børstetest
37
Skab (alle dyrearter)
| Terapi
* Flumetrin (Pour-on)
* Moxidectin (pour-on eller injektion til hest) - må IKKE bruges til lakterende køer!
* Fipronil (hest, vha. kaskaderegel)
38
Lus
| Forekomst
Især får, ungheste og kvæg
39
Lus
| Agens
Blodsugende og pelslus
40
Lus
| Kliniske tegn
Kløe, alopeci, hyperkeratose, evt. vægttab og
| anæmi (hvis blodsugende lus)
41
Lus
| Diagnostik
Lus og æg kan erkendes i pels, evt. mikroskopi. Kravler ud af pelsen når dyret sveder.
42
Lus
| Terapi
* Flumetrin (Pour-on)
* Moxidectin (pour-on eller injektion til hest) - må IKKE bruges til lakterende køer!
* Fipronil (hest, vha. kaskaderegel)
43
Myiasis (maddiker)
| Forekomst og Patogenese
Især hos får og lam.
Æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud og frigiver stoffer der nedbryder vævet, som larverne spiser.
44
Myiasis (maddiker)
| Risikofaktorer
Drægtige fluer tiltrækkes af fugtig og varm pels, diarré, urin, hudlæsioner (OBS på halekupering og kastrering).
Ses særligt under varme forhold.
45
Myiasis (maddiker)
| Kliniske tegn og diagnostik
* Uro, kløe, feber, anoreksi,
* Fugtig og brunlig uld.
* Død
Diagnostik er at man ser synlige maddiker.
46
Myiasis (maddiker)
| Terapi og profylakse
Terapi:
• Oprensning: skylning, evt. kirurgisk debridement af nekrotisk væv
• Ivermectin
Profylakse:
• Reduktion af fluer
• Hygiejne
• Klip ulden af i disponerede områder (især omkring anus)
47
Sommersår
| Forekomst og Ætiologi
Kvæg (Stephanofilaria spp)
| Hest (Habronema spp og Draschia)
48
Sommersår
| Patogenese
Stephanofilaria spp
• L3 overføres med fluer. Voksne larver lever i huden, hvor den lægger æg. Fluer optager æg enten fra hud eller fra fæces og L3 udvikles i fluerne
Habronema spp og Draschia
• Voksne parasit lever i ventriklen. Æg i fæces --> fluer optager æg --> L3 udvikles i fluer. Larverne penetrerer tyndhudede områder: mediale øjenkrog, pattebasis, lyskefold, hals, preputium.
49
Sommersår
| Kliniske tegn
* Der vil ses sår på tyndhudede områder såsom mediale øjenkrog, pattebasis, lyskefold, hals og preputium.
* Eksudativ granulationsvæv
* Grænseområdet til normal hud ses ofte let fortykket
* Kløe
50
Sommersår
| Diagnostik
* Kliniske symptomer
* Skrab/smears --> Larver ses i mikroskop (ca. 3 mm lange, og ultra tynde.)
Diff. Diagnoser:
• Granulationvæv
• Sarkoider
51
Sommersår
| Terapi og prognose
Terapi
Oftest selvhelende om vinteren
• Flumetrin
• Moxidectin (OBS! ikke til lakterende køer)
• Evt. prednisolon
• Fluespray for at undgå nye sår.
• Nogle gange må man kirurgisk skære granulationsvævet væk.
Prognose:
Oftest recidiverende næste sommer
52
Sommereksem
| Forekomst
Især islandske heste (dog ikke på Island) og ponyer.
| Sjældent hos heste <2 år.
53
Sommereksem
| Ætiologi
- Mitter
- Spyfluer
- Hestebremser
- Staldfluer
54
Sommereksem
| Patogenese
Allergisk reaktion på mitternes/fluernes spyt.
55
Sommereksem
| Kliniske tegn
* Især man, hale og ryg
* Svær klør
* Alopeci og hyperkeratose
* Evt. sekundære infektioner
56
Sommereksem
| Diagnostik
Klinisk diagnose
```
Diff. Diagnoser:
• Haleskab (Chorioptes)
• Haleorm (Oxyuris)
• Lus
• Foderbetinget allergi
• Eosinofile kopper/granulomer
```
57
Sommereksem
| Terapi og profylakse
Terapi og profylakse:
• Undgå fold morgen og aften
• Brug dækken
• Prednisolon 1 mg/kg PO
• Hvis det er meget slemt så start evt. med dexametason 0,02-0,2 mg/kg PO eller IV (obs på laminitis)
• Omega 3 og omega 6 fedtsyrer i foder
• Topikal behandling: tjære-, svovl-, eller salisylsyresshampoo
58
Pemphigus Foliaceus
| Forekomst og Ætiologi
Ses hos heste og geder
| Er den hyppigste autoimmune lidelse hos hest.
59
Pemphigus Foliaceus
| Kliniske tegn
* Dermatitis, initielt med pusteldannelse, men rupterer hurtigt og så ser man skæl og crustedannelse
* Tegn starter på hoved, lemmer og ventralt
* Kan være associeret med feber og depression
* Efter et par dage til uger: læsioner over hele kroppen.
60
Pemphigus Foliaceus
| Diagnostik og diff diagnose
• Biopsi og histopatologi (acantholyse)
Diff. diagnoser:
Dermatofytose (ringorm), da det også giver acantholyse
--> derfor vigtigt at farve histologisk for svampe.
61
Pemphigus Foliaceus
| Terapi og prognose
Terapi:
• Corticosteroider (prednisolon eller dexamethason)
Prognose:
Mange skal have livslang steroid behandling. Rimelig god for unge heste.
62
Urticaria (nældefeber)
| Forekomst, ætiologi og patogenese
Forekomst: Især hest og kvæg
Ætiologi og patogenese:
• Allergisk reaktion (type 1, men også 2 og 3) på fx insektstik, giftige planter, fodermidler og medicin. Kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner hos hest.
• Non-immunologiske årsager --> motion, kulde, stress (fx før løb)
• Mælkeallergi hos kvæg (urticaria i goldperioden) --> der kommer mælkeproteiner i blodbanen pga. højt tryk i yveret (type 1 hypersen.)
63
Urticaria (nældefeber)
| Kliniske tegn
* Ødematøse hæveler (kvadler)
* Evt. serumudsvedning
* Evt. kløe
* I sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning
64
Urticaria (nældefeber)
| Diagnostik
Kliniske symptomer.
65
Urticaria (nældefeber)
| Terapi
* Antihistaminer (hydroxin)
| * Evt. systemisk steroidbehandling (dexamethason)
66
Atopisk dermatits
| Ætiologi og patogenese
Ætiologi
Ofte en reaktion på pollen, skimmel, stald-støv
Patogenese: Hypersensitivitet, type 1.
67
Atopisk dermatitis
| Kliniske tegn
* Kløe
* Ofte i ansigt, distale lemmer eller truncus.
* Alopeci, erythem, urticaria og papler
* Evt. sekundære bakterielle infektioner
68
Atopisk dermatitis
| Diagnostik
* Kliniske symptomer og udelukkelse af andre hudsygdomme der giver anledning til kløe.
* Der findes også en prik-test
69
Atopisk dermatitis
| Terapi
* Corticosteroider
* Antihistaminer
* Hyposensibilisering. Er en langvarig proces – man skal blive ved i mindst et år, før man siger det ikke virker!
70
Eosinofile granulomer
| Forekomst og ætiologi
Forekomst:
Især sommer
Ætiologi:
Skyldes evt. reaktion efter insektbid
71
Eosinofile granulomer
| Kliniske tegn
* Faste, afgrænsede, ret hårde hævelser - Især på hals, skuldre og sadelleje
* Ingen ømhed
* Evt. forkalkninger
72
Eosinofile granulomer
| Diagnostik
Kliniske tegn og udelukkelse af andre hudsygdomme der giver lignende symptomer.
73
Eosinofile granulomer
| Terapi
Lad dem være.
Evt:
• Dexamethason injektion under hver nodulus (max 20 mg i alt) OBS: laminitis risiko
• Hvis mange granulomer --> overvej systemisk prednisolon behandling
74
Papilloma virus
| Forekomst og agens
I prioriteret rækkefølge:
kvæg > heste > geder > får
Agens: Bovint papillomavirus
75
Papilloma virus
| Kliniske tegn
- Typisk hos yngre dyr eller på patter på maturt kvæg og geder
- ofte i ansigtet, diatalt på lemmer og genitalier hos hest
- hvid/grålig fast tumor med en tør forhornet overflade.
- Ingen kløe!
- oftest benigne, og vil spontant tilbagedannes efter 3-4 måneder.
76
Papilloma virus
| Terapi og kontrol
Små vorter kan kvases, nives af ellers fjernes de kirurgisk
- Muligt at få vacciner til kvæg, med varierende grad af effekt.
Hos nogle heste ses plaques i ørerne som følge af sygdommen og disse kan ikke fjernes.
77
Equine Sarcoider
| Forekomst
* Hyppigste neoplasi hos hest
* Alle aldre og racer, dog tendens til at yngre heste rammes hyppigere
* Fibro-epitheliale tumor, der findes flere forskellige typer
78
Equine Sarcoider
| Patogenese
• Sandsynligvis Bovin Papillomavirus, type 1 eller 2
• Måske overførsel via insekter eller kontakt mellem heste
• Udvikles evt. i områder med tidligere traume. Især
tyndhudede områder
• Måske er nogle heste genetisk prædisponerede
79
Equine Sarcoider
| Forskellige typer
Der findes 4 (5) forskellige typer:
- Okkulte sarkoider (lad være med at lave biopsi!)
- Verrukøse sarkoider (vortelignende)
- Nodulære sarkoider (type A: ingen hudinvolvering. Type B: Tumor fæstnet til huden, huden er evt. ikke intakt.)
- Fibroblastisk sarkoid (flæsket udseende)
- Mixed sarkoider - består af flere af de 4 typer. Ses ofte.
80
Equine Sarcoider
| Diagnostik
• Hudbiopsi, men pas på! Det aktiverer
tumorceller og spredes. Især verrukøse og occulte
bliver let aggresive
• Send hellere hele tumoren til histopatologi.
Histopatologi: Viser fibroblast proliferation i hvivler vinkelret på basalmembranen. I epidermis strækker de sig ned i dermis som fingre
81
Equine Sarcoider
| Terapi
Terapi:
Hvis de er små - LAD DEM VÆRE. Fjern så snart de begynder at vokse.
- Kirurgi, cryoterapi, strålebehandling eller kemoterapi
- Kirurgi er dog at foretrække, så man også kan lave histopatologi for at vurdere margen.
- Medicinsk: Acyclovir. God effekt på mindre sarkoider.
82
Equine Sarcoider
| Prognose
Prognose: Reserveret. Kommer ofte igen, især hvis man ikke får hele tumoreren med.
83
Orf (Læbeskurv)
| Agens, patogenese of forekomst
Agens: Parapoxvirus
Patogenese
• Inkubationstid 3-14 dage
• Smitter via kontakt.
• Initielt dannes papler, vesikler og pustler i læberand,
som spredes til mund og næseområde, hvor der ses
tykke skorper
Forekomst:
• Får og geder
• Mennesker i kontakt med disse dyr
84
Orf (Læbeskurv)
| Kliniske tegn
```
• Skorpebelagte læsioner omkring mund og
næse hos unge dyr
• Hos ældre dyr ses læsionerne hyppigere i
kronrand, interdigitalt, på yver, omkring
øjne og ydre genitalier
• Diende dyr vil ikke patte pga smerte
• Sekundære bakterielle infektioner
komplicerer læsionerne
• Hos mennesker ses forandringer især på
hænder
• Varighed 3-6 uger
```
85
Orf (Læbeskurv)
| Diagnostik
Kliniske symptomer.
| Antistoffer i serum eller PCR.
86
Orf (Læbeskurv)
| Terapi og profylakse
Terapi:
• Selv-begrænsende - lad det være!
• Sondefodre lam hvis de ikke vil die
• Behandle sekundære infektioner
Profylakse:
• Virus overlever i skorper – endemiske besætninger
• Solid rengøring af stalde
• Undgå at få syge dyr ind i besætningen
87
Melanomer
| Forekomst
- Forekommer især hos skimlede, ældre heste (80% af ældre heste > 15 år).
- Især i haleregion og spytkirtler, men også i indre organer.
- Udgår fra melanocytter i huden og kan være benigne eller maligne
88
Melanomer
| Diagnostik
FNASP eller biopsi
89
Melanomer
| Terapi
Ingen. De fleste heste lever uden
problemer med melanomer, men hold
øje med om de vokser.
Ved tegn på vækst: Fjernes straks.
90
Fotosensibilisering
| Forekomst
Ses hos kvæg, får, hest på græs. Ikke pigmenterede områder afficeres.
91
Fotosensibilisering
| Patogenese
Skyldes øget lysfølsomhed i huden sfa fotodynamiske stoffer.
Der findes både en primær og sekundær form.
Primær fotosensibilisering: Skyldes indtagelse af fotodynamiske stoffer. (ofte friske, men giftige, planter)
Sekundær fotosensibilisering: Skyles hepatogen fotosensibilisering --> Leverlidelser kompromitterer
galdeudskillelsen og fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden men cirkulerer via kredsløbet ud til huden.
92
Fotosensibilisering
| Kliniske symptomer
* Initialt uro, hudkløe
* Rødme og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af
* Der ses ofte sekundære infektioner
93
Fotosensibilisering
| Terapi
* Undgå sollys
* Lokal behandling af læsioner
* Evt systemisk antibiotika
94
Haletråd
| Forekomst
* Ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad
| * Særlig høj forekomst om sommeren
95
Haletråd
| Patogenese
* Lidelsen starter som en traumatisk læsion af halen, der udvikler sig til nekrose, suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning
* Langsom og snigende udvikling
96
Haletråd
| Kliniske symptomer
* Hævelse og ømhed omkring trådstedet
* Feber
* Reduceret tilvækst
* Symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser
* Liggesår
97
Haletråd
| Terapi
• Antibiotika og evt. haleamputation
