Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR - Store husdyr > Infektiøse GI-lidelser (KVÆG) > Flashcards

Infektiøse GI-lidelser (KVÆG) Flashcards

1
Q

Hvilke infektiøse sygdomme ses hos voksne kvæg i Danmark?

A
  • Ostertagiose (løbe-tarm strongylose) - dyr på græs
  • Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose) - ses mindre og mindre
  • Salmonella (S.dublin og S.typhimurium) - sjældent
  • Bovin Virus Diarré (Bovin virus diarré virus) - sjældent
  • Vinterdysenteri (Corona virus)
  • Ondartet katarrhfeber (Herpesvirus) - meget sjældent
  • Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
  • Knogleactinomykose ( Actinomycoses bovis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke infektiøse sygdomme ses hos får/geder i Danmark?

A
  • Contagious Ecthyma (orf)
  • Parasitter (coccidier + strongylider) - stort problem!
  • Clostridium perfringens (Lammedysenteri, pulpy kidney
    disease)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke GI-relaterede sygdomme er på den anmelderpligtige liste 1?

A
  • Miltbrand
  • Bluetongue
  • Epizotisk hæmorrhagi
  • Mund og klovsyge
  • Vesikulær stomatitis
  • Kvægpest
  • Fåre- og gedepest

Her skal FVST alarmeres bare ved mistanke
Disse har vi ikke i DK - giver stort set alle de samme symptomer: vesikler, savl og død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke GI-relaterede sygdomme er på den anmelderpligtige liste 2?

A
  • Salmonellose
  • BVD
  • Enzotisk kvæg leukose

Her skal FVST have besked, når diagnosen er stillet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Forekomst?

A

Hos dyr på græs - kvier i første græsningssæson

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Ætiologi?

A 
Ostertagia ostertagi (kvægets vigtigste 
trichostrongylid/rundorm)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Patofysiologi?

A

Beskadigelse af slimhinden i løben –> fortykkelse –> Hæmmet saltsyre og pepsinproduktion –> øget pH –> ændret bakterieflora –> diarré –> udsivning af plasma –> proteinæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Opdeles i? Symptomer?

A

Sommerostertagiose Type 1: sensommer - flokvis diarré og vægttab

Vinterostertagiose Type 2: februar - april. Enkelte dyr med diarré, afmagring, blege, ødemer, sekundære pneumonier og virusdiarré

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Diagnostik?

A

Sommerostertagiose: Høj EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma

Vinterostertagiose: Lav EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Terapi?

A

Ivermectin, Fenbendazol m.fl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

Prognose?

A

God for sommerostertagiose

Reserveret for vinterostertagiose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Løbe-tarm strongylose/ostertagiose

forebyggelse?

A

Hvis man lukker dyrene for tidligt ud på græs, kan der stadig være larver, som har overlevet vinteren. Smittepresset er lavest omkring maj måned.

For høj belægningsgrad –> græsser, hvor andre har skidt –> smitte

Man kan tage fæces prøver og screene for det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Paratuberkulose

Ætiologi?

A

Mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis

Syrefast bakterie - overlever godt i miljøet:

  • Græsmark: 6-9 mdr
  • Gylle: 10 mdr (10 grader)

Smitte:
- Oral optagelse: Mælk og fæces kontamineret foder/vand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Paratuberkulose

Patogenese?

A

Bakterierne lejres i M-celler i jejunum og ileum –> langsom vækst og spredning i tarm (2 år) - her udskilles der bakterier —> granulationsvæv (fortykkede tarme) –> spredes til lymfeknuder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Paratuberkulose

Symptomer?

A 
Nedsat mælkeydelse
Kronisk intermitterende diarré -> Profus vandig diarré
Afmagring (trods god ædelyst)
Normal TPR (dvs ingen feber)
Hypoproteinæmi -> Ødemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Paratuberkulose

Diagnostik?

A

Fæces:
• Dyrkning af bakterie (8-12 uger) (Gold standard) - tager meget lang tid.
• Kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR)

Mælk:
• Påvisning af antistof (ELISA)

Serum:
• Påvisning af antistof (ELISA)

Tarm- eller lymfeknude biopsi:
• Påvisning af syre-faste gram neg- bakterier ved Ziehl-
Nelsen farvning (Histopatologi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Paratuberkulose

Behandling?

A

Ingen effektiv behandling

Symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig
• Tanninholdige produkter

Vaccination:
• Kræver tilladelse fra Fødevareregionen - er ike så godt, da det “ødelægger” vores screening for det
• Begrænset effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Paratuberkulose

Kontrol/forebyggelse?

A

Ingen lovgivning

Hygiejne (rengør + kalk):

  • Ved kælvninger
  • I kalve stalden /hytter
  • Alt ud - alt ind - så de ikke smitter hinanden

Mælke-test 4 x årligt
- Grønne, gule, røde, grå køer

Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer)
- Råmælksbank

Udsættelse af røde køer

Evt. vaccination (kræver tilladelse)

Undgå/begræns indkøb, hvor man ikke kender status

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Salmonellose

Ætiologi?

A

Salmonella Dublin
• 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK
• Kvæg specifik
• Zoonose (svær at behandle)

Salmonella typhimurium
• Ikke værtsspecifik (kan spredes fra f.eks mus og rotter)

Salmonella Arizonae og S. abortus ovis
• Får (lam)

Lang overlevelse i miljøet - følsom for varme/udtørring og Virkon S (virker kun i ren stald - fæces skal være fjernet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Salmonellose

Patofysiologi?

A

Oral (men også luftbåren) smitte –> adhærance og penetration af tarmvæggen –> optagelse i makrofager og neutrofile –> Kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) –> bakteriæmi/sepsis

Latent inficerede dyr: stress (fx kælving) inducerer sygdom og/eller udskillelse i fæces/mælk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Salmonellose

Symptomer?

A 
Septisk gastro-enteritis:
• Kalve og nykælvere
• Pludselig voldsom svækkelse/endotoxemi/shock
(hypothermi)/død
• Feber 
• Diarré – voldsom, vandig evt. blodig 
• Abort
• Pneumoni (kalve 2-6mdr)
• Ledbetændelse (kalve 2-6mdr)
• Latent inficerede dyr
• Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt 
efterbyrd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Salmonellose

Differentialdiagnoser?

A

Kalve:
• Diarré: E.coli, rotavirus, coronavirus, clostridier,
cryptosporidia
• Pneumoni: Pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)

Voksne:
• BVD - ses ikke i DK
• Vinterdysenteri - ikke så kraftige symptomer som ved Salmonella
• Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Salmonellose

Diagnostik?

A

Gødningsprøver – Bakteriologisk dyrkning
Mælkeprøver – Antistof påvisning (ELISA)
Blodprøver - Antistof påvisning (ELISA)
Problem: Antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Salmonellose

Behandling?

A

Isolering + hygiejne
Øge overvågning af øvrige dyr

Symptomatisk:
• Væske + elektrolytter (metabolisk acidose)
• NSAID (endotoxemi)

Antibiotika
• Akutte infektioner
• Efter resistens undersøgelse
• Neomycin (oralt til kalve), Sulfa-TMP, Amoxicillin - gives generelt mest til kalve pga. risiko for sepsis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Salmonellose

Prognose?

A

God ved tidlig behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Salmonellose

Kontrol på landsplan?

A

Anmeldepligtig

DK overvågningsprogram for S. Dublin:
• Antistof måling i tankmælk/blodprøver (1-4x årligt):
• Identificering af raske smittebærere

3 niveauer, baseret på risiko for smitte:
• Niveau 1= Lille risiko
• Niveau 2 = Væsentlig risiko
• Niveau 3= Påvist S. Dublin

Nye regler fra sommer 2013:
• Landet inddelt i 2 zoner
• Ingen transport fra Højrisiko område (Jylland) til lavrisiko område (Fyn+Sjælland)

Alt dette har ført til, at forekomsten falder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Salmonellose

Forebyggelse i besætningen?

A

Hygiejne omkring kælvning - her de bliver stressede

Råmælk

Evt. Salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17. Dyrt – kun i besætninger med store kliniske problemer

Isolér syge dyr

Kun indkøb fra Niveau 1 besætninger
• Isolering i 3 uger herefter antistof måling

Vaccination : ringe effekt, bivirkninger, bruges ikke i DK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Bovin Virus Diarré (BVD)

Forekomst?

A

Er efterhånden udryddet i Danmark - ses kun en sjælden gang hos helt unge dyr.

Er anmelderpligtig liste 2

Overvågning i tankmælksprøver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Bovin Virus Diarré (BVD)

Ætiologi?

A

Bovin virus diarré virus (pestivirus)

  • Beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får
  • Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger, følsom for de fleste desinficerende midler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Bovin Virus Diarré (BVD)

Patofysiologi?

A

BVD-virus inficerer:
• Epithelceller (hud,slimhinder,resp,GI) –> erosioner
• Fagocyterende celler –> immunokomprimering
• Megakaryocytter –> trombocytopeni

Alder og stress vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer

Kan smitte med sæd og oocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Bovin Virus Diarré (BVD)

Symptomer?

A

90% subklinisk – evt. mild feber og leukopeni. Hvis koen er sund og rask, bliver den ikke så påvirker af det.

10% har symptomer - dette er ofte 6-12 mdr gamle kalve. Her ses:
• Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale erosioner, diarré,
pneumoni
• Immunosuppression
• Blødninger, trombocytopeni og pludselig død
(Hæmorhagisk syndrom)
• Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve

PI-kalve:

  • Smittet in utero før dag 125.
  • Kalven tror bare det er en del af sig selv, og danner derved ingen antistoffer imod det.
  • Udskiller virus i store mængder
  • Små, tynde kalve med krøllet pels - kan også være normale.
  • Hvis de så bliver smittet igen, kan de få mucosal disease
  • Mucosal Disease: erosioner og skorper i slimhinder og klovspalter –> kan ikke æde og er ømbenede –> dør til sidst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Bovin Virus Diarré (BVD)

Diagnostik?

A

• Blodprøver:
• Påvisning af antistof ved ELISA
• Vigtigt! blodprøve udtages inden råmælk gives ved
mistanke om PI-dyr

33
Q

Bovin Virus Diarré (BVD)

Behandling?

A
  • Støttende, evt. forebyggelse af sekundære infektioner
  • PI-dyr aflives
  • Vaccine ikke tilladt i DK
34
Q

Vinterdysenteri

Ætiologi?

A

Bovint coronavirus + andre risikofaktorer ((koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)

35
Q

Vinterdysenteri

Patofysiologi?

A

Oral - fækal smitte
Virus beskadiger epitelceller i colonkrypter
Meget smitsomt
Inkubationstid: 2-8 dage

36
Q

Vinterdysenteri

Symptomer?

A

• Pludselig diarré blandt mange køer og kalve (100% på
1 uge)
• Nedsat ydelse
• Lette respirations symptomer (hoste, serøst næseflåd)

Kan mindre om salmonella, men er ikke helt så slemt som salmonella (man kalder det omgangssyge)

37
Q

Vinterdysenteri

Diagnose?

A

Udelukke andre ting - de kommer sig hurtigt

Ikke muligt at diagnosticere coronavirus

38
Q

Vinterdysenteri

Behandling?

A
  • Rent vand + elektrolytter
  • Foder af god kvalitet
  • Væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde
39
Q

Vinterdysenteri

Prognose?

A

God - spontan helbredelse efter 1-4 dage

40
Q

Vinterdysenteri

Forebyggelse?

A
  • Ingen effektiv vaccine
  • Isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger
  • ”Isolering” af besætningen ved udbrud
41
Q

Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)

Forekomst?

A

Meget sjældent

42
Q

Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)

Ætiologi?

A

Ovint herpesvirus

43
Q

Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)

Symptomer?

A
  • Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter PERIFERT – skyldes tab af endothellaget i cornea)
  • Erosiv stomatitis
  • Mucopurulent næseflåd
  • Høj feber
  • Diarré
  • Forstørrede lymfeknuder
  • Dødsfald
44
Q

Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)

Differentialdiagnoser?

A
  • Bovine Pink eye = Infectious bovine keratoconjunctivitis (Moraxella bovis) (Læsion/ødem starter CENTRALT på cornea)
  • BVD- mucosal disease
  • Kvægpest
  • Bluetongue
  • Vesiculær stomatitis
  • Mund- og klovsyge
45
Q

Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)

Diagnose?

A

Karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg
Kun enkelte dyr i besætningen
Kontakt til får (ovint herpesvirus)
Vævsprøver indsendes til DTU-vet for histopatologi el. PCR

46
Q

Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)

Terapi?

A

Ingen

47
Q

Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)

Prognose

A

Dårlig - 90% dør

48
Q

Trætunge

Ætiologi?

A

Actinobacillus lignieresii

Normalflora i mundhulen og vom hos kvæg og får

49
Q

Trætunge

Patofysiologi?

A

Granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde (fx pga. groft foder og fremmedlegemer)

Typisk i tungen

50
Q

Trætunge

Symptomer?

A

Savlen
Hævet, fast, øm tunge
Sår, granulomer
Hævede lymfeknuder og buccae

51
Q

Trætunge

Diagnose?

A

Biopsi og dyrkning fra læsionen

52
Q

Trætunge

Terapi?

A

Natrium- el. Kaliumiodid + evt antibiotika ved

systemisk spredning

53
Q

Trætunge

Forebyggelse?

A

Undgå stikkende foder

54
Q

Trætunge

Prognose?

A

God

55
Q

Knogleactinomykose

Ætiologi og patogenese?

A

Actinomyces bovis

Normalflora i mundhulen hos kvæg

Infektion i knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller
sår

56
Q

Knogleactinomykose

Symptomer?

A

Hård, fast, indolent hævelse på

mandibelgren evt med fistuløst opbrud

57
Q

Knogleactinomykose

Diagnose?

A

Histopatologi, Røntgen for at udelukke frakturer

og tandproblemer

58
Q

Knogleactinomykose

Behandling?

A

Hævelsen forsvinder sjældent helt
Kun muligt at standse infektionen
Oprensning og Iodbehandling

59
Q

Clostridium infektioner

Patogenese?

A

Bakterien kan give sygdom på to måder:

Endotoxiner: toxinet optages fra tarmen - toxinerne er altså præformet:

  • Cl. botulinum: Pølseforgiftning
  • Cl. tetani: stivkrampe - får og hest meget følsomme
  • Cl. perfringens: enteritis/enterotoxæmi

Infektion, hvor bakterien invaderer vævet og producerer toxin herefter:
- Cl. chauvoei: Blackleg (miltbrandsemfysem)
- Cl. septicum: gasgangren
- Cl. Oedematiens: Gasgangren, Tysk bradsot, bacillær
hæmoglobinuri

60
Q

Clostridium perfringens

Generelt og symptomer?

A

• Unge dyr
• Pludselig opstået og hurtig død
• Ulcerativ-nekrotiserende enteritis
• Toxin og store mængder clostridier kan påvises i
tarmindholdet
• Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner

Toxin A:

  • Hæmorragisk enteritis hos kvæg
  • Yellow lamb disease hos lam (hæmolyse og akut død)

Toxin B: Lammedysenteri - lam under 1 uge gammel - blodig diarré og akut død

Toxin C: Nekrotiserende enteritis hos grise - diarré og akut død

Toxin D: Pulpy kidney disease - store lam, som æder for meget kraftfoder –> Opistotonus, glucosuri, kramper,
død (ødemer i nyrer,hjerne,lunger)

Toxin E: Enteritis hos kaniner

61
Q

Clostridium perfringens

Diagnostik

A

Toxin A og B:
Svær pga. del af alm. tarmflora og bakterien opformeres hurtigt i vævet efter død

Toxin C:
• Karakteristiske symptomer
• Sektionsfund –> tigerstribede tyndtarme pga. nekroser i slimhinde samt hæmorragi
• Mikroskopi og dyrkning fra tarmindhold  påvise β- toksin

Toxin D:
• Sektionsfund –> nyreødem og glykosuri (undersøgelse af blæreindhold)
• Påvisning af type D + ϵ-toksin i tarmindhold

62
Q

Clostridium perfringens

Terapi og prognose

A

Ingen terapi, da dyrene oftest er døde eller det ikke hjælper. Prognosen er slet ved alle typer.

63
Q

Miltbrand (Anthrax)

Forekomst

A

Kan ramme alle dyrearter og mennesker. Ruminanter er mest udsatte. Sidst set i DK i 1988.

64
Q

Miltbrand (Anthrax)

Ætiologi og patogenese

A

Ætiologi: Bacillus antrachis
(sporedanner)

Patogenese: sporer i GI-kanal optages af fagocyterende celler –> transporteres til lymfe –> sporulere og laver celledød –> toksisk shock med hypotension.

65
Q

Miltbrand (Anthrax)

Kliniske tegn og differentialdiagnoser

A 
Akut septikæmi:
• Feber
• Shock
• Død
- Blødninger fra legemsåbninger

Ddx  clostridie infektioner, planteforgiftninger og andre forgiftninger.

66
Q

Miltbrand (Anthrax)

Diagnostik

A

Indberetning med det samme! (LISTE 1 + ZOONOSE)
Kadavere må ikke åbnes, da der kan ske spredning af sporer
• Blod- og vævsprøver –> mikroskopi (specialfarvning) og dyrkning

67
Q

Miltbrand (Anthrax)

Terapi

A

Antibiotika (pencillin) kan forsøges, men igangsættes sjældent i tide.

68
Q

Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth)

Forekomst og Ætiologi

A

Orf = FÅR
Bovin papulær stomatitis = KVÆG

Kan smitte får, geder, kvæg og mennesker (symptomer værst ved får)

Ætiologi: Parapox virus –> kan overleve lang tid i skorpe materiale

69
Q

Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth)

Kliniske tegn

A

Primært unge dyr afficeres (3-6 mdr. gamle lam):
• Papler, vesikler, kruster, pusler i hårløse områder (mundvige, patter, yver, genitalier, klovrande og anus) samt mundhule, esophagus og rumen –> øm om mund og ben
• Sekundære bakterielle infektioner (især mastitis)

Ddx –> fåre- og gedekopper, bluetongue, dermatophilose eller fotosensibilisering

Bovin papulær stomatitis: Samme som orf, dog i mildere grad.

70
Q

Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth)

Diagnostik

A

• Viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper

71
Q

Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth)

Terapi og prognose

A

Selvbegrænsende forløb (lad skorperne sidde)
• Evt. behandling/profylakse for sekundære bakterielle infektioner, myiasis el. mastitis.

God prognose.

72
Q

Mund og klovsyge

Forekomst

A

Anmelderpligtig LISTE 1 sygodm!
Akut, meget smitsom, vesikulær sygdom, der kan ramme alle klovbærende dyr.
(kvæg > svin > små drøvtyggere)

Sidst set i DK 1983.

73
Q

Mund og klovsyge

Ætiologi og patogenese

A

Ætiologi: Picornavirus
Patogenese: aerogen/oral smitte –> virusmultiplikation i næse, svæg og mundhule –> primære vesikler –> viræmi –> sekundære vesikler i hårløse hudområder og slimhinder.

74
Q

Mund og klovsyge

Kliniske tegn

A
  • Vesikler (kan ses som røde erosioner ved brist) på næse/tryne og i mundhule, i klovrander og på yver/patter
  • Salivation og smasken
  • Dyret står og tripper og går ømmende
  • Høj feber
  • Anoreksi
  • Brat fald i ydelse
  • Der kan sjældnere opstå vesikler i esophagus og formaver
75
Q

Mund og klovsyge

Differentialdiagnose

A

BVD (dog ses her aldrig vesikler), vesiculær stomatitis, vesiculært eksantem (gris) og smitsomt blæreudslæt (gris)

76
Q

Mund og klovsyge

Diagnostik

A

Indberetning med det samme!

• Blærevæg (+ evt. blærelymfe) indsendes til DTU- Veterinærinstituttet i emballeret steril beholder.

77
Q

Mund og klovsyge

Terapi

A

Ved positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger aflives.

78
Q

Mund og klovsyge

Prognose

A

Lethalitet kun er 1-2%, men dyrene aflives med det samme! Sygdommen frygtes pga. stor smitsomhed, kæmpe produktionstab og mere alvorlige følgesygdomme.

MKR - Store husdyr (32 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions