Infektiøse GI-lidelser (KVÆG) Flashcards
Hvilke infektiøse sygdomme ses hos voksne kvæg i Danmark?
- Ostertagiose (løbe-tarm strongylose) - dyr på græs
- Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose) - ses mindre og mindre
- Salmonella (S.dublin og S.typhimurium) - sjældent
- Bovin Virus Diarré (Bovin virus diarré virus) - sjældent
- Vinterdysenteri (Corona virus)
- Ondartet katarrhfeber (Herpesvirus) - meget sjældent
- Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
- Knogleactinomykose ( Actinomycoses bovis)
Hvilke infektiøse sygdomme ses hos får/geder i Danmark?
- Contagious Ecthyma (orf)
- Parasitter (coccidier + strongylider) - stort problem!
- Clostridium perfringens (Lammedysenteri, pulpy kidney
disease)
Hvilke GI-relaterede sygdomme er på den anmelderpligtige liste 1?
- Miltbrand
- Bluetongue
- Epizotisk hæmorrhagi
- Mund og klovsyge
- Vesikulær stomatitis
- Kvægpest
- Fåre- og gedepest
Her skal FVST alarmeres bare ved mistanke
Disse har vi ikke i DK - giver stort set alle de samme symptomer: vesikler, savl og død
Hvilke GI-relaterede sygdomme er på den anmelderpligtige liste 2?
- Salmonellose
- BVD
- Enzotisk kvæg leukose
Her skal FVST have besked, når diagnosen er stillet
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Forekomst?
Hos dyr på græs - kvier i første græsningssæson
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Ætiologi?
Ostertagia ostertagi (kvægets vigtigste trichostrongylid/rundorm)
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Patofysiologi?
Beskadigelse af slimhinden i løben –> fortykkelse –> Hæmmet saltsyre og pepsinproduktion –> øget pH –> ændret bakterieflora –> diarré –> udsivning af plasma –> proteinæmi
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Opdeles i? Symptomer?
Sommerostertagiose Type 1: sensommer - flokvis diarré og vægttab
Vinterostertagiose Type 2: februar - april. Enkelte dyr med diarré, afmagring, blege, ødemer, sekundære pneumonier og virusdiarré
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Diagnostik?
Sommerostertagiose: Høj EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma
Vinterostertagiose: Lav EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Terapi?
Ivermectin, Fenbendazol m.fl.
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Prognose?
God for sommerostertagiose
Reserveret for vinterostertagiose
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
forebyggelse?
Hvis man lukker dyrene for tidligt ud på græs, kan der stadig være larver, som har overlevet vinteren. Smittepresset er lavest omkring maj måned.
For høj belægningsgrad –> græsser, hvor andre har skidt –> smitte
Man kan tage fæces prøver og screene for det
Paratuberkulose
Ætiologi?
Mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis
Syrefast bakterie - overlever godt i miljøet:
- Græsmark: 6-9 mdr
- Gylle: 10 mdr (10 grader)
Smitte:
- Oral optagelse: Mælk og fæces kontamineret foder/vand
Paratuberkulose
Patogenese?
Bakterierne lejres i M-celler i jejunum og ileum –> langsom vækst og spredning i tarm (2 år) - her udskilles der bakterier —> granulationsvæv (fortykkede tarme) –> spredes til lymfeknuder
Paratuberkulose
Symptomer?
Nedsat mælkeydelse Kronisk intermitterende diarré -> Profus vandig diarré Afmagring (trods god ædelyst) Normal TPR (dvs ingen feber) Hypoproteinæmi -> Ødemer
Paratuberkulose
Diagnostik?
Fæces:
• Dyrkning af bakterie (8-12 uger) (Gold standard) - tager meget lang tid.
• Kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR)
Mælk:
• Påvisning af antistof (ELISA)
Serum:
• Påvisning af antistof (ELISA)
Tarm- eller lymfeknude biopsi:
• Påvisning af syre-faste gram neg- bakterier ved Ziehl-
Nelsen farvning (Histopatologi)
Paratuberkulose
Behandling?
Ingen effektiv behandling
Symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig
• Tanninholdige produkter
Vaccination:
• Kræver tilladelse fra Fødevareregionen - er ike så godt, da det “ødelægger” vores screening for det
• Begrænset effekt
Paratuberkulose
Kontrol/forebyggelse?
Ingen lovgivning
Hygiejne (rengør + kalk):
- Ved kælvninger
- I kalve stalden /hytter
- Alt ud - alt ind - så de ikke smitter hinanden
Mælke-test 4 x årligt
- Grønne, gule, røde, grå køer
Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer)
- Råmælksbank
Udsættelse af røde køer
Evt. vaccination (kræver tilladelse)
Undgå/begræns indkøb, hvor man ikke kender status
Salmonellose
Ætiologi?
Salmonella Dublin
• 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK
• Kvæg specifik
• Zoonose (svær at behandle)
Salmonella typhimurium
• Ikke værtsspecifik (kan spredes fra f.eks mus og rotter)
Salmonella Arizonae og S. abortus ovis
• Får (lam)
Lang overlevelse i miljøet - følsom for varme/udtørring og Virkon S (virker kun i ren stald - fæces skal være fjernet)
Salmonellose
Patofysiologi?
Oral (men også luftbåren) smitte –> adhærance og penetration af tarmvæggen –> optagelse i makrofager og neutrofile –> Kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) –> bakteriæmi/sepsis
Latent inficerede dyr: stress (fx kælving) inducerer sygdom og/eller udskillelse i fæces/mælk
Salmonellose
Symptomer?
Septisk gastro-enteritis: • Kalve og nykælvere • Pludselig voldsom svækkelse/endotoxemi/shock (hypothermi)/død • Feber • Diarré – voldsom, vandig evt. blodig • Abort • Pneumoni (kalve 2-6mdr) • Ledbetændelse (kalve 2-6mdr) • Latent inficerede dyr • Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd
Salmonellose
Differentialdiagnoser?
Kalve:
• Diarré: E.coli, rotavirus, coronavirus, clostridier,
cryptosporidia
• Pneumoni: Pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)
Voksne:
• BVD - ses ikke i DK
• Vinterdysenteri - ikke så kraftige symptomer som ved Salmonella
• Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger
Salmonellose
Diagnostik?
Gødningsprøver – Bakteriologisk dyrkning
Mælkeprøver – Antistof påvisning (ELISA)
Blodprøver - Antistof påvisning (ELISA)
Problem: Antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom
Salmonellose
Behandling?
Isolering + hygiejne
Øge overvågning af øvrige dyr
Symptomatisk:
• Væske + elektrolytter (metabolisk acidose)
• NSAID (endotoxemi)
Antibiotika
• Akutte infektioner
• Efter resistens undersøgelse
• Neomycin (oralt til kalve), Sulfa-TMP, Amoxicillin - gives generelt mest til kalve pga. risiko for sepsis
Salmonellose
Prognose?
God ved tidlig behandling
Salmonellose
Kontrol på landsplan?
Anmeldepligtig
DK overvågningsprogram for S. Dublin:
• Antistof måling i tankmælk/blodprøver (1-4x årligt):
• Identificering af raske smittebærere
3 niveauer, baseret på risiko for smitte:
• Niveau 1= Lille risiko
• Niveau 2 = Væsentlig risiko
• Niveau 3= Påvist S. Dublin
Nye regler fra sommer 2013:
• Landet inddelt i 2 zoner
• Ingen transport fra Højrisiko område (Jylland) til lavrisiko område (Fyn+Sjælland)
Alt dette har ført til, at forekomsten falder
Salmonellose
Forebyggelse i besætningen?
Hygiejne omkring kælvning - her de bliver stressede
Råmælk
Evt. Salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17. Dyrt – kun i besætninger med store kliniske problemer
Isolér syge dyr
Kun indkøb fra Niveau 1 besætninger
• Isolering i 3 uger herefter antistof måling
Vaccination : ringe effekt, bivirkninger, bruges ikke i DK
Bovin Virus Diarré (BVD)
Forekomst?
Er efterhånden udryddet i Danmark - ses kun en sjælden gang hos helt unge dyr.
Er anmelderpligtig liste 2
Overvågning i tankmælksprøver
Bovin Virus Diarré (BVD)
Ætiologi?
Bovin virus diarré virus (pestivirus)
- Beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får
- Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger, følsom for de fleste desinficerende midler
Bovin Virus Diarré (BVD)
Patofysiologi?
BVD-virus inficerer:
• Epithelceller (hud,slimhinder,resp,GI) –> erosioner
• Fagocyterende celler –> immunokomprimering
• Megakaryocytter –> trombocytopeni
Alder og stress vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer
Kan smitte med sæd og oocytter
Bovin Virus Diarré (BVD)
Symptomer?
90% subklinisk – evt. mild feber og leukopeni. Hvis koen er sund og rask, bliver den ikke så påvirker af det.
10% har symptomer - dette er ofte 6-12 mdr gamle kalve. Her ses:
• Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale erosioner, diarré,
pneumoni
• Immunosuppression
• Blødninger, trombocytopeni og pludselig død
(Hæmorhagisk syndrom)
• Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve
PI-kalve:
- Smittet in utero før dag 125.
- Kalven tror bare det er en del af sig selv, og danner derved ingen antistoffer imod det.
- Udskiller virus i store mængder
- Små, tynde kalve med krøllet pels - kan også være normale.
- Hvis de så bliver smittet igen, kan de få mucosal disease
- Mucosal Disease: erosioner og skorper i slimhinder og klovspalter –> kan ikke æde og er ømbenede –> dør til sidst
Bovin Virus Diarré (BVD)
Diagnostik?
• Blodprøver:
• Påvisning af antistof ved ELISA
• Vigtigt! blodprøve udtages inden råmælk gives ved
mistanke om PI-dyr
Bovin Virus Diarré (BVD)
Behandling?
- Støttende, evt. forebyggelse af sekundære infektioner
- PI-dyr aflives
- Vaccine ikke tilladt i DK
Vinterdysenteri
Ætiologi?
Bovint coronavirus + andre risikofaktorer ((koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)
Vinterdysenteri
Patofysiologi?
Oral - fækal smitte
Virus beskadiger epitelceller i colonkrypter
Meget smitsomt
Inkubationstid: 2-8 dage
Vinterdysenteri
Symptomer?
• Pludselig diarré blandt mange køer og kalve (100% på
1 uge)
• Nedsat ydelse
• Lette respirations symptomer (hoste, serøst næseflåd)
Kan mindre om salmonella, men er ikke helt så slemt som salmonella (man kalder det omgangssyge)
Vinterdysenteri
Diagnose?
Udelukke andre ting - de kommer sig hurtigt
Ikke muligt at diagnosticere coronavirus
Vinterdysenteri
Behandling?
- Rent vand + elektrolytter
- Foder af god kvalitet
- Væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde
Vinterdysenteri
Prognose?
God - spontan helbredelse efter 1-4 dage
Vinterdysenteri
Forebyggelse?
- Ingen effektiv vaccine
- Isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger
- ”Isolering” af besætningen ved udbrud
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)
Forekomst?
Meget sjældent
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)
Ætiologi?
Ovint herpesvirus
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)
Symptomer?
- Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter PERIFERT – skyldes tab af endothellaget i cornea)
- Erosiv stomatitis
- Mucopurulent næseflåd
- Høj feber
- Diarré
- Forstørrede lymfeknuder
- Dødsfald
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)
Differentialdiagnoser?
- Bovine Pink eye = Infectious bovine keratoconjunctivitis (Moraxella bovis) (Læsion/ødem starter CENTRALT på cornea)
- BVD- mucosal disease
- Kvægpest
- Bluetongue
- Vesiculær stomatitis
- Mund- og klovsyge
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)
Diagnose?
Karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg
Kun enkelte dyr i besætningen
Kontakt til får (ovint herpesvirus)
Vævsprøver indsendes til DTU-vet for histopatologi el. PCR
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)
Terapi?
Ingen
Ondartet katarrhfeber (coryza gangrenosa)
Prognose
Dårlig - 90% dør
Trætunge
Ætiologi?
Actinobacillus lignieresii
Normalflora i mundhulen og vom hos kvæg og får
Trætunge
Patofysiologi?
Granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde (fx pga. groft foder og fremmedlegemer)
Typisk i tungen
Trætunge
Symptomer?
Savlen
Hævet, fast, øm tunge
Sår, granulomer
Hævede lymfeknuder og buccae
Trætunge
Diagnose?
Biopsi og dyrkning fra læsionen
Trætunge
Terapi?
Natrium- el. Kaliumiodid + evt antibiotika ved
systemisk spredning
Trætunge
Forebyggelse?
Undgå stikkende foder
Trætunge
Prognose?
God
Knogleactinomykose
Ætiologi og patogenese?
Actinomyces bovis
Normalflora i mundhulen hos kvæg
Infektion i knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller
sår
Knogleactinomykose
Symptomer?
Hård, fast, indolent hævelse på
mandibelgren evt med fistuløst opbrud
Knogleactinomykose
Diagnose?
Histopatologi, Røntgen for at udelukke frakturer
og tandproblemer
Knogleactinomykose
Behandling?
Hævelsen forsvinder sjældent helt
Kun muligt at standse infektionen
Oprensning og Iodbehandling
Clostridium infektioner
Patogenese?
Bakterien kan give sygdom på to måder:
Endotoxiner: toxinet optages fra tarmen - toxinerne er altså præformet:
- Cl. botulinum: Pølseforgiftning
- Cl. tetani: stivkrampe - får og hest meget følsomme
- Cl. perfringens: enteritis/enterotoxæmi
Infektion, hvor bakterien invaderer vævet og producerer toxin herefter:
- Cl. chauvoei: Blackleg (miltbrandsemfysem)
- Cl. septicum: gasgangren
- Cl. Oedematiens: Gasgangren, Tysk bradsot, bacillær
hæmoglobinuri
Clostridium perfringens
Generelt og symptomer?
• Unge dyr
• Pludselig opstået og hurtig død
• Ulcerativ-nekrotiserende enteritis
• Toxin og store mængder clostridier kan påvises i
tarmindholdet
• Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner
Toxin A:
- Hæmorragisk enteritis hos kvæg
- Yellow lamb disease hos lam (hæmolyse og akut død)
Toxin B: Lammedysenteri - lam under 1 uge gammel - blodig diarré og akut død
Toxin C: Nekrotiserende enteritis hos grise - diarré og akut død
Toxin D: Pulpy kidney disease - store lam, som æder for meget kraftfoder –> Opistotonus, glucosuri, kramper,
død (ødemer i nyrer,hjerne,lunger)
Toxin E: Enteritis hos kaniner
Clostridium perfringens
Diagnostik
Toxin A og B:
Svær pga. del af alm. tarmflora og bakterien opformeres hurtigt i vævet efter død
Toxin C:
• Karakteristiske symptomer
• Sektionsfund –> tigerstribede tyndtarme pga. nekroser i slimhinde samt hæmorragi
• Mikroskopi og dyrkning fra tarmindhold påvise β- toksin
Toxin D:
• Sektionsfund –> nyreødem og glykosuri (undersøgelse af blæreindhold)
• Påvisning af type D + ϵ-toksin i tarmindhold
Clostridium perfringens
Terapi og prognose
Ingen terapi, da dyrene oftest er døde eller det ikke hjælper. Prognosen er slet ved alle typer.
Miltbrand (Anthrax)
Forekomst
Kan ramme alle dyrearter og mennesker. Ruminanter er mest udsatte. Sidst set i DK i 1988.
Miltbrand (Anthrax)
Ætiologi og patogenese
Ætiologi: Bacillus antrachis
(sporedanner)
Patogenese: sporer i GI-kanal optages af fagocyterende celler –> transporteres til lymfe –> sporulere og laver celledød –> toksisk shock med hypotension.
Miltbrand (Anthrax)
Kliniske tegn og differentialdiagnoser
Akut septikæmi: • Feber • Shock • Død - Blødninger fra legemsåbninger
Ddx clostridie infektioner, planteforgiftninger og andre forgiftninger.
Miltbrand (Anthrax)
Diagnostik
Indberetning med det samme! (LISTE 1 + ZOONOSE)
Kadavere må ikke åbnes, da der kan ske spredning af sporer
• Blod- og vævsprøver –> mikroskopi (specialfarvning) og dyrkning
Miltbrand (Anthrax)
Terapi
Antibiotika (pencillin) kan forsøges, men igangsættes sjældent i tide.
Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth)
Forekomst og Ætiologi
Orf = FÅR
Bovin papulær stomatitis = KVÆG
Kan smitte får, geder, kvæg og mennesker (symptomer værst ved får)
Ætiologi: Parapox virus –> kan overleve lang tid i skorpe materiale
Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth)
Kliniske tegn
Primært unge dyr afficeres (3-6 mdr. gamle lam):
• Papler, vesikler, kruster, pusler i hårløse områder (mundvige, patter, yver, genitalier, klovrande og anus) samt mundhule, esophagus og rumen –> øm om mund og ben
• Sekundære bakterielle infektioner (især mastitis)
Ddx –> fåre- og gedekopper, bluetongue, dermatophilose eller fotosensibilisering
Bovin papulær stomatitis: Samme som orf, dog i mildere grad.
Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth)
Diagnostik
• Viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper
Orf (Contagiøs ecthyma/Læbeskurv/Sore mouth)
Terapi og prognose
Selvbegrænsende forløb (lad skorperne sidde)
• Evt. behandling/profylakse for sekundære bakterielle infektioner, myiasis el. mastitis.
God prognose.
Mund og klovsyge
Forekomst
Anmelderpligtig LISTE 1 sygodm!
Akut, meget smitsom, vesikulær sygdom, der kan ramme alle klovbærende dyr.
(kvæg > svin > små drøvtyggere)
Sidst set i DK 1983.
Mund og klovsyge
Ætiologi og patogenese
Ætiologi: Picornavirus
Patogenese: aerogen/oral smitte –> virusmultiplikation i næse, svæg og mundhule –> primære vesikler –> viræmi –> sekundære vesikler i hårløse hudområder og slimhinder.
Mund og klovsyge
Kliniske tegn
- Vesikler (kan ses som røde erosioner ved brist) på næse/tryne og i mundhule, i klovrander og på yver/patter
- Salivation og smasken
- Dyret står og tripper og går ømmende
- Høj feber
- Anoreksi
- Brat fald i ydelse
- Der kan sjældnere opstå vesikler i esophagus og formaver
Mund og klovsyge
Differentialdiagnose
BVD (dog ses her aldrig vesikler), vesiculær stomatitis, vesiculært eksantem (gris) og smitsomt blæreudslæt (gris)
Mund og klovsyge
Diagnostik
Indberetning med det samme!
• Blærevæg (+ evt. blærelymfe) indsendes til DTU- Veterinærinstituttet i emballeret steril beholder.
Mund og klovsyge
Terapi
Ved positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger aflives.
Mund og klovsyge
Prognose
Lethalitet kun er 1-2%, men dyrene aflives med det samme! Sygdommen frygtes pga. stor smitsomhed, kæmpe produktionstab og mere alvorlige følgesygdomme.
