Kalvesygdomme Flashcards
Lovgivning
Hvilke væsentlige regler angående kalve ses i lovgivningen?
Kalve skal opholde sig sammen med koen i kælvingsboksen i mindst 12 timer efter kælving (længere ved økologisk) - de kan dog adskilles tidligere ved visse sygdomme såsom paratuberkulose og salmonella
Kalvene skal kunne se og røre ved hinanden - dette er dog en udfordring smittemæssigt
Kalvene må ikke sondefodres, medmindre det er for at behandle kalven mod en sygdom
Kalve over 3 mdr. skal opstaldes i fællebokse med dybstrøelse
Kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeindtag - dette kan være vha. pattespand, pattebar, mælkeautomat eller narresut ophængt tæt ved mælkeskålen (ofte en kilde til infektion, da de ikke rengøres/skiftes ofte nok)
Hvor høj er kalvedødeligheden?
Dødfødte: 6-7 % (inkl. aborter)
Døde dag 1-30: 4-5%
Døde dag 1-180: 8-9%
- Dækker så også over de første 30 dage
- Her taber landmanden mange penge
- Målsætning: 5,5% - svært at nå
- Diarré og luftvejslidelser er de hyppigste årsager til død
Kolostrum
Hvor meget kolostrum skal kalven tildeles?
2-3 liter med det samme (før 2 timer)
6 liter inden for 6 timer (evt. med sonde)
Kolostrum
Hvornår lukker tarmen for kolostrum?
Næsten lukket efter 12 timer og helt lukket efter 24 timer
Kolostrum
Hvordan testes kvaliteten af kolostrum?
Kolostrometer: vægtfylde
Refraktometer: sukkerindhold
Glutaraldehydtest: Bedste måde at måle IgG på
De to første anvendes oftest
Kolostrum
Hvad er høj kvalitets kolostrum?
Skal indeholde mellem 50-75 mg/ml IgG - det indeholder dog ofte over 100 mg/ml
Kolostrum
Hvordan undersøges det, om kalven har optaget tilstrækkeligt med kolostrum?
Ved god passive transfer opnår kalven en serum-koncentration på 20 mg/ml IgG efter 24 timer
Efter 36 timer begynder kalven selv at producere IgG.
Når kalven er 4-5 dage, er serumkoncentrationen ret lav –> de er ret udsatte her
Fodring
Hvilken foder skal en kalv have?
Mælk - ca. 20% af dens vægt.
Bollerenden skal aktiveres via sutterefleks, tildeling af protein og forventning (adfærd)
Rent vand
Stråfoder
Kraftfoder
De kan dog først nedbryde stivelse efter 7 dage, når de har fået dannet en mikroflora i vommen - fungerer helt efter 3 uger.
Protozoer kommer fra strå, og bakterier kommer fra koen og andre kalve (problem med at fjerne kalven for tidligt)
Kalvene begynder at tygge drøv efter 4-6 uger, afhængigt af, hvor meget grovfoder, de tildeles.
Management
Hvordan får kalvene stress, og hvad kan det resultere i?
Additive stressorer:
- Kælving
- Flytning
- Fravænning
- Kastration
- Afhorning
- Ændringer i kosten
- Transport
–> stress –> dårligere immunforsvar –> Løbesår og andre sygdomme
Trommesyge
Patogenese?
I vommen: En fejlgæring i vommen - ofte pga. mælk i vommen –> vomforrådnelse
I løben: Mere alvorlig - akut opstået, årsag ukendt –> abomasum hæver så meget, at den presser på lungerne –> kan ikke trække vejret.
Shock og død.
Trommesyge
Behandling?
I vommen:
- Vomsonde/trokar kan fjerne gassen - sulfo ved skummende!
- Vompodning: Steriliser først vommen med AB, og pod herefter vommen med sund vomsaft fra en rask og voksen ko.
- Mælkefodring: skal optimeres, så bollerenden fungerer - ellers skal de fravænnes
I løben:
- Kan ikke rigtig behandles
Trommesyge
Prognose?
God ved vom
Slet ved løben
Navleinfektion
Årsager?
Mangelfuld hygiejne i kælvingsboks
Manglende navledesinfektion
Navleinfektion
Patogenese?
Infektion/absces i navlen –> septikæmi, abscesser i hjerte, hjerne, øjne, lever og led
Navleinfektion
Terapi?
AB og NSAIDs
Navleinfektion
Prognose?
God, hvis abscessen er afgrænset eller åbnet udadtil
Slet ved systemisk infektion
Arthritis
Årsager?
Navleinfektion eller for dårlig kolostrumtildeling
Arthritis
Ætiologi?
Streptokokker, E. coli, staphylokokker, T. pyogenes
Arthritis
behandling?
AB og NSAIDs
Arthritis
Prognose?
Slet
Arthritis
Forebyggelse?
Hygiejne og tilstrækkelig kolostrumtildeling
Luftvejslidelser
Hvad er problemet med kalvenes normale lungefysiologi?
De har forholdsvis små lunger, som er delt ind i adskilte lober –> forholdsvis lille kapacitet, men også godt til at afgrænse infektion.
De har en relativt høj respirationsfrekvens.
GI-kanalen fylder rigtig meget - næsten flad diafragma.
–> Lille lungekapacitet = skidt ved lungesygdom
Luftvejslidelser - Enzootisk pneumoni
Årsager?
Samlet betegnelse for luftvejsinfektion hos kalve
Immunitet:
- Failure of passive transfer
- Fald i antistoffer efter 2-4 uger
- Umoden luftvej
- Parallelle infektioner
Management:
- Stress
- Opstaldning
- Sæson
- Ventilation
- Træk/kulde
- Gasser (ammoniak)
- Fodring
Virus:
- BRSV
- Coronavirus
- BVD (anmelderpligtig)
- IBR/IPV (anmelderpligtig)
Bakterier:
- T. pyogenes
- Histophilus somni
- Pasteurella multocida (mest hyppige)
- Manheimnia haemolytica
- Mycoplasma spp.
- Salmonella
Luftvejslidelser - Enzootisk pneumoni
Patogenese og symptomer?
Ofte en primær viral ætiologi –> Lammelse af cilier –> ophobning af slim –> sekundær bakteriel infektion
Symptomer:
Virus: Feber, hoste, serøst næseflåd, nedstemt
Bakterier: mukopurulent næseflåd og produktiv hoste
Der kan dannes abscesser, som kan springe, og der kan dannes adhærancer mellem lunger og thorax-væggen, og lunger og lungehinden.
Luftvejslidelser - Bovint Respiratorisk Synctielt Virus (BRSV)
Symptomer?
Rhinitis, tracheitis, bronkitis, interstitiel pneumoni
Grupper af dyr smittes
Hoste, dyspnø, feber
Sekundære bakterielle infektioner
Subkliniske infektioner almindelige
Luftvejslidelser - Bovint Respiratorisk Synctielt Virus (BRSV)
Forekomst?
Prævalens i danske besætninger: 84%
Luftvejslidelser - Bovint Respiratorisk Synctielt Virus (BRSV)
Diagnose?
Antistofpåvisning (parrede prøver)
Luftvejslidelser - Bovint Respiratorisk Synctielt Virus (BRSV)
Behandling?
Isolation og ro
NSAIDs (Vigtigt! Reducerer komplikationer i lungerne)
Mukopurulent flåd = bakterier –> AB
Luftvejslidelser - Bovint Respiratorisk Synctielt Virus (BRSV)
Prognose?
1-2 % dødelighed i ukomplicerede tilfælde
Luftvejslidelser - Bovint Respiratorisk Synctielt Virus (BRSV)
Forebyggelse?
Ventilation: ingen træk, varm luft ud - frisk luft ind Isolér de syge God hygiejne - ikke fodre på gulvet Vaccination Kolostrum
Luftvejslidelser - Histophilus somni
Forekomst?
Findes i ca. 50% af tilfælde med pneumoni
Findes dog også i raske lunger –> oppertunistisk patogen
Luftvejslidelser - Histophilus somni
Hvilke infektioner kan den give?
Septikæmi
Infertilitet - normalflora i vagina
Myocarditis
Otitis
Suppurativ bronkopneumoni
Fibrinøs bronkopneumoni
Luftvejslidelser - Enzootisk pneumoni
Diagnose?
Diagnostiske obduktioner
Indsendelse af kadavermateriale til DTU
Transtracheal skylleprøve
Næsesvaber (virus)
Blodprøve (titerstigning - parrede blodprøver)
Calf-side tests: flere tilgængelige (fx BRSV) - obs for specificitet og sensitivitet
Luftvejslidelser - Enzootisk pneumoni
Transtracehal skylleprøve - hvordan udføres denne?
Anvendes til at påvise bakterier og resistensbestemmelse
- Sedation (xylazin)
- Rengøring og lokalanalgesi (lidokain) på et område 7-10 cm distalt for larynx
- Vertikal incision
- Perforation af trachea med kateter
- Et hanhunde katater føres igennem det første kateter
- Der skylles med 30-60 ml saltvand, som aspireres øjeblikkeligt.
- En smule væske overføres til to ror (Plain-rør og EDTA)
- Såret lukkes med klips
Luftvejslidelser - Enzootisk pneumoni
Behandling?
AB: Amoxycillin! - flokbehandling ved over 20% syge
NSAIDs er meget vigtigt - også ved virale pneumonier - herved nedsætter man det inflammatoriske respons, og undgår yderligere skade på lungerne
Luftvejslidelser - Kalvedifteritis
Forekomst?
Kalve fra 2 uger - 3 mdr
Luftvejslidelser - Kalvedifteritis
Ætiologi?
F. necroforum - oppertunistisk patogen
Luftvejslidelser - Kalvedifteritis
Patogenese?
Bakterien angriber ved foderlæsion eller tandskifte –> nekrotiserende stomatitis - evt. toksinæmi/bakteriæmi
Luftvejslidelser - Kalvedifteritis
Symptomer?
Slimhindenekroser Halithosis Blødninger Savlen Høj feber Nedstemt Nedsat æde/drikkelyst Aspirationspneumoni Trachealkollaps Død
Luftvejslidelser - Kalvedifteritis
Behandling?
AB: Penicillin (Amoxycillin), sulfa/TMP, tetracyklin
NSAIDs
Lokal iodbehandling
Luftvejslidelser - Kalvedifteritis
Prognose?
Dårlig
Diarré
Definition?
Øget frekvens af fæcesafgang
Nedsat viskositet af tarmindhold
Øget volumen af tarmindhold
Diarré
Overordnede årsager?
Symptom på primær lidelse i GI-kanalen (enteritis)
Uspecifikt respons på sepsis
Symptom på lidelse i et andet organsystem
Iatrogen: vomsterilisation
Diarré
Overordnede patgenese?
To former:
- Normal sekretion ind i tarmen, men reduceret absorption (malabsorption) - ses ved de fleste patogener
- Øget sekretion (hypersekretion) ind i tarmen, men normal absorption - E. coli
- -> Dehydrering
- -> elektrolytubalance - hjerte- og skeletmuskulatur påvirkes
- -> Depression
- -> Acidose typisk (tab af bicarbonat)
Diarré
Ætiologi?
Bakterier: E. coli, Salmonella, Cl. perfringens
Virus: Rotavirus, Coronavirus
Protozoer: Cryptosporidier, coccidier
Bakterier er skyld i langt de fleste diarré tilfælde i DK
Diarré
Ved hvilken alder ses de forskellige patogener typisk?
E. coli: < 3 dage Rotavirus: 5-14 dage Coronavirus: 5-21 dage Cryptosporidium: > 5 dage Salmonella: > 1 uge Cl. perfringens: > 1 uge Coccidier: > 3 uger
Diarré - Cryptosporidium parvum
Behandling/bekæmpelse?
Ingen AB effektive
Overlever de fleste desinfektionsmidler - dør ved udtørring
ZOONOSE!
Diarré - Corona- og rotavirus
Patogenese?
Virus ødelægger villi i tarmen –> malabsorption
Raske smittebærere udskiller virus
Virus overlever i miljøet i ugevis
Diarré - Corona- og rotavirus
Behandling/forebyggelse?
Ingen AB - kun støtteterapi
Vaccination muligt
Kolostrum dækker, hvis kalven får nok
Diarré - E. coli
Hvilke tre sygdomsmanifestation kan den give?
Coliseptikæmi - alle stammer
Enterotoxigenisk - ETEC
Enteropatogenisk - EPEC
Diarré - E. coli
Coliseptikæmi - patogenese?
Smitte via optag af gødning/mudder/andet før eller samtidigt med kolostrum
Giver abscesser i hjerne, øjne, nyrer og led
Diarré - E. coli
Coliseptikæmi - behandling/forebyggelse?
Er stort set umuligt at behandle - AB ikke effektiv
Forebyggelse:
- Hygiejne: rene kælvingsbokse, rene yvere
- Kolostrum: skal være pasteuriseret, så der ikke er bakterier i.
Diarré - E. coli
Enterotoxigenisk (ETEC) - Patogenese?
Smitter fra koen til kalven - E. coli K99
Sætter sig på tarmvilli og forårsager hypersekretion, da toxinet tænder cellens pumpe.
Ses ofte den første dag - næsten den eneste diarré, de får, inden for de første 3 døgn
Diarré - E. coli
Enterotoxigenisk (ETEC) - Behandling?
AB og NSAIDs
Støtteterapi - væske og varme
Diarré - E. coli
Enterotoxigenisk (ETEC) - Forebyggelse?
Tildeling af kolostrum med antistoffer mod ETEC
Ko-vaccine: Koen vaccineres sent i drægtigheden (3-6 uger før kælving), så hun har højt niveau af antistoffer
Problembesætninger: Man kan tildele AB profylaktisk de første 3 døgn - skal dog være en AB, som E. coli er følsom over for.
Diarré - E. coli
Enteropatogenisk (EPEC) - Patogenese?
Denne er ikke så hyppig som de andre
Sætter sig på tarmvæggen og udskiller toxiner –> øget sekretion og malabsorption og en generelt påvirknign af kalvens system
Diarré - E. coli
Enteropatogenisk (EPEC) - Forebyggelse?
Ingen vaccine mulig
Diarré - Salmonella
Epidemiologi?
Kalve udskiller bakterier i fæces, urin, spyt og næseflåd –> kontaminerer ALT
Salmonella overlever i miljøet i måneder - kun direkte sollys kan dræbe den.
Zoonose!
Forskellige serotyper forårsager sygdom i forskellige alderstrin
Diarré - Salmonella
Symptomer?
Feber Diarré Anorexi Depression Dehydrering
Kan give endotoxæmi
Diarré - Salmonella
Terapi?
Er som regel resistent over for AB
Ulempen ved at administrere AB er, at den også hæmmer normalfloraen - det er derfor kun indiceret ved systemisk infektion
Effekt af vaccine er usikker - derfor har vi i stedet valgt en udryddelsesstrategi i stedet
Diarré - Coccidiose
Symptomer?
Fra 1-2 mdr til 1 år gamle kalve
95% er subkliniske - sænket vækstrate, som ikke opdages
Utrivelige
Magre
Diarré
Tenesmus (trængninger) pga. coccidier, som sidder bagerst i tarmen
Diarré - Coccidiose
Diagnose?
Fæcesprøve - McMaster
Diarré - Coccidiose
Behandling?
Ingen - støtteterapi
Det går ofte over af sig selv
Diarré - generelt om behandling
Hvilken terapi er den vigtigste?
Væsketerapi!
Diarré skal opdages hurtigt, så man kan nå at behandle dehydreringen oralt.
Diarré - generelt om behandling
Hvad kan tilsættes væsketerapien?
Der tildeles:
- Elektrolytter
- Glycin: øger optaget af elektrolytter i tarmen, og øger viskositet
- Dextrose: energi - det er normalt forbudt til drøvtyggere, men disse små kalve er endnu ikke drøvtyggere. Kan derfor ikke administreres ved fungerende vom/fravænning
Kan gives med sonde
Husk også mælk og foder!
Diarré - generelt om behandling
I hvilke grader inddeles dehydrering, hvilke symptomer har koen, og hvordan behandles det?
Tidligt væsketab:
- 5% af kropsvægten
- Kalven er: stående, hudfold i < 4 sek, klare øjne, fugtig mundslimhinde, sutterefleks
- Kalven holdes på mælk og tildeles flere gange 0,5L elektrolyt om dagen, indtil diarré aftager
- Der kan evt tilsættes glycin i mælken
- Giv også NSAIDs
Moderat væsketab:
- 7% af kropsvægten
- Kalven er: sløv, i brystleje, hudfold i 5 sek., øjne let indtrukne, kolde lemmer, varm men klistret mundslimhinde
- Skal have 2L varm, høj-energi elektrolytblanding med sonde 2 gange med 2 timers mellemrum
- Skal derudover have et varmt område/dækken
Svært væsketab:
- > 9% af kropsvægten
- Kalven er: Liggende fladt på siden, komatøs, hudfolden bliver stående, meget indsunkne øjne, slimhinder kolde, blege og tørre
- Kun IV væske kan redde kalven (kan ikke optage oral væske pga. for dårlig cirkulation)
Diarré - generelt om behandling
Hvordan beregnes væsketabet?
- Erstatning af tab = Vægt (kg) x %dehydrering
- Dagligt vedligehold = 50 ml/kg
- Løbende tab = 50 ml/kg
Diarré - generelt om behandling
Hvilken type IV-væske skal kalven have?
Kalven taber bicarbonat –> acidotisk
Hypertont saltvand: giver en blodtryksstigning nu og her. Herefter får den isoton saltvand. 5 ml/kg i hurtig infusion.
Isotont saltvand:
- Ved akut dehydrering/shock: 20 ml/kg/time
- Stabil tilstand: 10 ml/kg/time
