Ortopædi (HEST) Flashcards
Halthed hos hest - diagnostisk fremgang
Hvilke ting skal du have med i signalement?
Alder, race, køn og brug
Halthed hos hest - diagnostisk fremgang
Hvilke ting skal (bl.a.) spørges ind til i anamnesen?
- Halthedshistorie (fx traume) inkl. varighed og udvikling?
- Ændret management? (skoning, træning, underlag, foder, opstaldning)
- Respons på evt. behandling og hvile?
- Tidligere halthedsproblemer?
Halthed hos hest - diagnostisk fremgang
Hvilke ting skal man have med i sin (udvidede) kliniske undersøgelse?
- Inspektion i hvile
- Palpation
- Hovundersøgelse
- Inspektion i bevægelse
- Belastningstest
- Diagnostiske analgesier
- Billeddiagnostik
Halthed hos hest - diagnostisk fremgang
Hvad undersøger man ved hovundersøgelsen?
- Nuværende beskæring og beslag
- Hovform og hornkvalitet (vækstlinjer, såleflade, spalter mv)
- Hovvisitation (med visitértang)
Halthed hos hest - diagnostisk fremgang
Hvad undersøger man ved inspektion i bevægelse og belastningstest?
Halthed ses oftest bedst i lavt tempo i trav
- Mønstring, longering og ridning
- Hvilke(t) ben er halte? (lige spor på hårdt underlag i både skrift og trav)
- Hvilken type (støtte/fremføring) og grad af halthed (AAEP skala 0- 5)?
Belastningstest:
Forstærker/fremprovokerer halthed
- Bøjeprøve → ben sammenbøjes 30-60 sek., hvorefter der mønstres
- Kileprøve → hest står på trækile i 60 sek. imens kontralaterale ben løftes
Halthed hos hest - diagnostisk fremgang
Hvilke former for billeddiagnostik kan der laves?
• Røntgen
- God til knogleforandringer (lav Se)
• Ultralydsscanning
- God til bløddele, knogleoverflader og brusk
• MRI (dyr test)
- Både bløddele og knoglevæv (høj Se)
• Scintigrafi (dyr test)
- Detekterer øget metabolisme i knoglevæv (fx tidlig fraktur)
• CT (dyr test)
- Både bløddele og knoglevæv – mindre anvendt til haltheder.
Hvad dækker “Development Ortopaedic Diseases” (DOD) over?
DOD dækker over en række af lidelser/udviklingsforstyrrelser som føl kan lide af.
HUSK at samme føl/plag godt kan lide af flere DOD på samme tid!
Under knogleudviklingen vil skelettet være ”fortrykt” i brusk, som omdannes via ossifikation til knoglevæv. Brusken omdannes til benvæv hvilket sker i forbeningcentre (vækstlinjer mellem metafysen og epifysen). Væskeraten er højest de første levemåneder (forsætter med at vokse til de er 4-5 år). Distale vækstlinjer i rørknogler lukker hurtigt, mens de proximale først lukker ved 2,5 års alderen.
Hvilke faktorer spiller ind under knogleudviklingen?
Ernæring, biomekanik/motion, genetik og andre sygdomme
Ernæring og knogleudvikling
• Energi og protein
- For højt energiindtag kan give vækstforstyrrelser
- Pludselig stigning i energiindtag kan give forstyrrelser (føllet har ligget lavt i en periode, og pludselig igen for tildelt det ”normale”)
• Kobber (og zink)
- Vigtigt for collagen-dannelse
- Hoppens tilskud deponeres IKKE i mælken, hvorfor føllet skal have det tilsat i mælken
• Calcium og fosfor
- For højt fosforindhold hæmmer calciumoptagelsen
- Forholdet for calcium:fosfor skal være 1½:1
Biomekanik/motion og knogleudvikling
- Vækstlinje er følsomme for kompression/tension
* Vækstraten vokser med stigende kompression, dog indenfor fysiske grænser.
Genetik og knogleudvikling
- Bygning: fx indfodet, fransk stillet, parallelforskudte forknæ etc.
- Hurtig vækst; kvalitet af knogler, risiko for osteochondrose.
Andre sygdomme og knogleudvikling
• Føllet fx lægger meget ned, ikke bærer vægt på det ene ben etc.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Physitis
Hvad er det?
Forstyrrelse af endochondrale ossifikation i vækstlinjen.
Ingen inflammation, men dysplasi i vækstlinjen.
Dog er der kardinalsymptomer.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Physitis
Årsager?
- Genetiske komponenter
- Hurtigvoksende føl
- Visse konformationer
- Obesitet
- Indtagelse af store mængder kulhydrat
- Utilstrækkelig mineralbalance
- Mangel på calcium
- Overdreven motion
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Physitis
Kliniske symptomer
Kardinalsymptomer tilstede, men IKKE en inflammation i vækstlinjen (dog i omgivelser)
• Fast hævelse, der kan være varm og smertefuld
• Typisk er hævelsen medialt - pga. stor vægtbæring på den mediale del (kan også ses lateralt)
• Uregelmæssig halthed
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Physitis
Lokalisering?
3-6 måneders føl:
• Ofte den distale metacarpale/metatarsale (pibe) vækstlinje (med eller uden proksimale physitis af første phalanx)
8-24 måneders føl:
• Oftest forben
• Distalt på radius (sjældent distalt på tibia)
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Physitis
Diagnostik?
Klinisk –> hård hævelse medialt
Røntgen –> sklerosering af knoglevæv omkring vækstlinjer, irregulært fortykkede vækstlinjer og læbedannelse i kanten af vækstlinjen
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Physitis
Behandling/plan?
- Reducer energirigt foder
- Tildel føllet Cu og Zn
- Boksro og restriktiv motion
- NSAID ved smerter, også selv ved LAVGRADIG halthed
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Physitis
Komplikationer?
Physitis kan prædisponere for, at vækstlinjen lukker for tidligt og dermed opstår ikke-reponible vinklingsanomalier eller flexor deformiteter
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Physitits
Prognose
God hvis tidlig behandling.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Vinklingsanomalier
Forklaring?
Medfødte eller erhvervede
3 typer: • Uens længdevækst - Ikke! reponible • Mangelfuld/ inkomplet forbening (reponible) • Instabilitet i ledkapsel (reponible)
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Vinklingsanomalier
Årsag?
• Uens længdevækst:
- Uens benlængde (lejring i uterus, arveligt, halthed på kollaterale ben)
- Skade på vækstlinjen (physitis eller direkte traume) –> risiko for at vækstlinjen kun ”lukker” i den ene side”)
- Mangelfuld/inkomplet forbening (ossifikation) –> carpus og tarsus. Ses ISÆR hos præmature og dysmature føl!
- Instabilitet i ledkapslen Slappe ledbånd/kapsel
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Vinklingsanomalier
Kliniske symptomer?
- Varus/valgus –> vurderes på forknæ, has og koder.
- Uens længde af ben.
- Skævt ben etc.
Valgus = den del af benet, der er distalt for vinklingsdeformiteten, peger udad (lateralt) i forhold til den proximale del
Varus = den del af benet, der er distalt for vinklings- deformiteten, peger indad (medialt) i forhold til den proximale del
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Vinklingsanomalier
Diagnostik
- Inspektion –> man skal placere sig ift. det deforme ben FØR man evaluerer deformiteten
- Manipulation (Er tilstanden reponibel?)
- Halthedsundersøgelse
- Røntgen
Korrekt diagnose er VIGTIG, da terapien afhænger heraf!
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Vinklingsanomalier
Terapi og behandling ved uens længdevækst?
Retter terapi mod at øge væksten i den ”korte” side, alternativt hæmme den ”lange” side.
Konservativ:
• Boksro/begrænset motion (evalueres efter 2-3 uger)
• Beskæring til balance, trimmes hver 14. dag og evt. limsko med vinge (OBS –> påvirker andre led)
Kirurgi (stimulere/hæmme vækst): • Periostal løsning (vækstøgende, da det er periosten er stram) • Transfyseal bridging (bro over vækstlinjen --> hæmmer vækst) Kirurgi skal foretages tidligt, mens der er længdevækstpotentiale i knoglen: - Forknæ (radius) < 6 mdr. - Has (tibia) < 4 mdr. - Kode (pibeknogle) < 2 mdr.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Vinklingsanomalier
Terapi og behandling ved inkomplekt ossifikation?
- Undgå trykning og kollaps af knogler indtil tilstrækkelig ossifikation
- Boksro, forbinding med gips el. skinne
- Røntgenkontrol efter 10-14 dage.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Vinklingsanomalier
Terapi og behandling ved instabilitet i ledkapslen?
• Retter sig mod at styrke de slappe strukturer boksro/kontrolleret motion.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Vinklingsanomalier
Prognose?
• Uens ben- længde: God hvis behandling tide
Varus stille dårligere prognose end valgus
• Inkomplet ossifikation: God til reserveret
Opstår kollaps er prognosen dårlig
• Instablilitet ledkapsel: God prognose
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Flexordeformitet
Forklaring?
For korte bøjesener
Betegnes efter placering: • Hovled • Kodeled • Carpus • Tarsus
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Flexordeformitet
Årsager?
• Medfødte
- Ofte i carpus og kodeled (forben)
- Årsag –> ukendt, intrauterin lejring og genetik
• Erhvervede
- Hovled eller kodeled (forben)
- Årsag –> hurtig tilvækst, genetik, smertevoldende tilstande (benet bruges ikke, fx ved physitis eller hovbyld)
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Flexordeformitet
Kliniske symptomer?
- Kan udvikles på 5-7 DAGE!
• Hovled (erhvervet)
- Tåvæg stejlere end normalt –> tåaksen er fortil brudt. Kaldes også bukkehov. Vinkel mellem underlag og dorsale hovvæg afgør stadie:
• Stadie I –> < 90°
• Stadie II –> > 90°
• Kodeled (erhvervet/medfødt) Kodevinkel er større end normalt – tåaksen er bagtil brudt
- Koden kan være skudt så langt frem at benet koder over/ikke kan bære vægt.
• Carpus (medfødt) Vinklet i cranial retning
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Flexordeformitet
Diagnostik?
• Medfødte
- Manipulation for at vurdere reponible/ikke reponible (prognose)
- Røntgen til vurdering af misdannede knogler/led
• Erhvervede
- Hovled –> ofte 1-6 mdr. alder
Inddel stadie (I el. II)
- Kodeled –> 1-2 år. Palpation af bøjesener og røntgen for at vurdere sekundære forandringer
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Flexordeformitet
Terapi/behandlingsplan?
• Medfødte: Terapi iværksættes ASAP! - Bandagering - NSAID - Limsko/kunsthov - Oxytetracyklin (gentages op til 3 gange indenfor 1. leveuge) --> binder calcium og får muskler til at slappe af - Let motion - Kirurgi (sjældent nødvendigt) hvor man udfører desmotomi --> overskærer støttebånd til hhv. den dybe eller overfladiske bøjesene
• Erhvervede:
Samme som ved medfødte + behandle udløsende problem
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Flexordeformitet
Komplikationer?
Ifm. carpal flexor deformitet kan der ske ruptur af tendo
m. extensor communis digitalis
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Flexordeformitet
Prognose?
• Medfødt: God hvis manuelt reponible
• Erhvervede
- Hovled:
• Stadie I (under 90 grader) –> god
• Stadie II (overr 90 grader) –> reserveret til slet
- Kodeled: reserveret slet
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Ruptur af extensor communis digitalis
Årsag?
Ruptur af ekstensor senen –> ofte ved fødsel, 1 uge senere eller komplikation til fleksordeformitet (for meget stræk)
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Ruptur af extensor communis digitalis
Kliniske symptomer?
Ruptur af ekstensor senen –> karakteristisk hævelse i seneskede dorsolateralt på carpus (næsten patognomonisk) – føllet kan ofte stå i en ”bowlegged eller ”over-the-knee-holdning” og ofte ”kravle” på metacarpo- phalangealleddet, når den går.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Ruptur af extensor communis digitalis
Diagnostik?
Kliniske tegn.
Røntgen/ultralyd bør hverken være nødvendigt for at diagnosticere hyperextension eller ruptur.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Ruptur af extensor communis digitalis
Terapi og prognose?
• Hvile
• Skinne/bandage
- Bandagering i fuld ekstension med lateral og palmar/plantar skinne
• Ortopædiske sko
Prognose: God.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Digital hyperextension
Forklaring/Årsag?
Overekstension af metacarpo-phalangealled eller metararsus-phalangealled (kodeled på hhv. for og bagben)
Skyldes medfødt slaphed af flexormusklerne.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Digital hyperextension
Kliniske symptomer?
Overekstension af koden
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Digital hyperextension
Diagnostik?
Kliniske tegn
Røntgen/ultralyd bør hverken være nødvendigt for at diagnosticere hyperextension eller ruptur.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Digital hyperextension
Terapi og prognose?
- Ofte vil problemet løse sig selv indenfor et par uger.
- Motion/svømning
- Ortopædiske sko
Prognose: God.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Forklaring?
Osteochondrose er en forstyrrelse af den endochondrale ossifikation i epifysen, som kan fører til brusk flapper, osteochondrale fragmenter eller knoglecyster.
OCD (Osteochondrosis dissecans) giver ikke problemet, det er synovitis i relation hertil, der kan give problem (osteochondritis)
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Ætiologi?
Genetisk disposition, fejl i vaskularisering i epifysen, fodringbetinget, biomekanik, hormoner?
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Patogenese?
Vækstforstyrrelse –> fortykkelse af brusk/nekrose i dybden –> revner/defekt i brusk eller retention–> dannelse af bruskflap eller cyste –> forbening af bruskflap = OCD fragment (ledmus)
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Prædilektionssteder?
- Hasen (tarsocuralledet) –> opstår næsten altid ved crista intermedia tibiae (se billede til venstre)
- Knæet (femoro- patellarled) –> er næsten altid lokaliseret til den laterale trochlea femoris
- Kodeleddet –> ofte i forbindelse med pibe- knoglens føringskam i kodeleddet
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Kliniske symptomer?
OC udvikles fra 0-6 mdr., men symptomerne ses først senere.
Ses hyppigt i flere led (generaliseret lidelse)
Symptomer opstår oftest i ½-3 års alderen
• Ledeffusion
• Ingen/mild halthed
• Nogle heste har aldrig kliniske symptomer.
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Diagnostik?
- Klinisk undersøgelse
- Halthedsundersøgelse inkl. analgesi
- Røntgen, ultralyd eller arthroskopi
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Diff. diagnoser?
- Physitis (unge dyr)
- Osteomyelitis tæt på led (unge dyr)
- Septisk arthritis (unge og voksne)
- Synovitis (unge og voksne)
- Osteoarthritis (voksne)
- Traume (voksne)
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Terapi/behandlingsplan?
Dynamisk proces, så nogle heler af sig selv. Hvis ingen problemer ved 6 mdr. alderen kan man vente til 8-10 mdr. og se om de heler af sig selv.
• Konservativ terapi: Primært meget unge heste med milde symptomer - Ro og kontrolleret motion - Foderkorrektion - NSAIDs
• Kirurgisk:
Bedste behandling
- Arthroskopi med ekstirpation af fragmenter og debridement
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Komplikationer?
Synovitis og osteochondritis som udvikles pga. irritation af leddet.
Følgetilstande: – ARTHROSER (fibrillering, erosion, ulceration, osteofytter) – Revner i brusk – Kløftedannelse – Ledmus (OCD) – Subchondrale cyster – Deformeringer af brusken – Synovitis – Epifysiolysis – Vækststandsning
Development Ortopaedic Diseases (DOD) - Osteo- chondrose (OC)
Prognose?
Afhænger læsionens sværhedsgrad, hestens alder, grad af osteo- arthritis/ synovitis og placering.
OCD i has/kode: God prognose
OCD i femoro-patella leddet: Dårlig prognose
Ledsygdomme - Osteoarthritis
Forklaring?
Meget hyppig årsag til halthed hos atletiske heste.
Ledlidelse præget af nedbrydning af ledbrusk, ledbruskdegeneration, fibrosering af ledkapslen, og oftest også ledsaget af synovitis.
OA kan forekomme i alle led; high-motion (kodeled, carpalled) eller low-motion (kronled, hasens glideled)
- OA i kronled = RINGFOD.
- OA i hasens glideled = SPAT (vigtigt ikke at forveksle med klassisk spat).
Ledsygdomme - Osteoarthritis
Ætiologi?
Opdeles i primær OA og sekundær OA:
• Primær OA –> En forudgående udløsende faktor kan ikke identificeres (primær degenerativ lidelse)
• Sekundær OA –> traumatisk arthritis type 3 – opstår pga. anden ledlidelse (traumatisk type 1+2, septisk arthritis, stillingsanomali, OCD)
Ledsygdomme - Osteoarthritis
Patogenese?
Traumatisk påvirkning (mikrotraumer, inflammation) → inflammationsrespons → frigivelse af inflammationsmediatorer (cytokiner, metalloproteinaser) → ledbrusk-degeneration, vævsskade.
Sygdomsprocessen menes at kunne starte flere steder: Ledkapslen (synovitis/capsulitis) eller subendochrondrale knoglevæv (mikrotraumer)
Ledsygdomme - Osteoarthritis
Kliniske symptomer?
Afhænger af hvilket led, der er afficeret
- Halthed
- Begrænset range of motion (ødem, proliferation af synovi, smerte, fibrosering)
- Ledeffusion (øget ledvæske)
- Ofte positiv bøjeprøve
Ledsygdomme - Osteoarthritis
Diagnostik?
- Diagnostiske analgesier –> lokaliser led
* Billeddiagnostik –> Røntgen (traditionelle), Scintigrafi, MRI, Ultralyd (soft tissue)
Ledsygdomme - Osteoarthritis
Terapi?
KUN symptomatisk behandling, da OA er en irreversibel lidelse!
Konservativ:
• Nedsat arbejdsbelastning (evt. periode med boksro og kontrolleret motion)
• Aflivning
Medicisk behandling:
• Systemisk NSAID
• Corticosteroider (triamcinolon)
• Hyaloronsyre
Kirurgisk
• Athroskopi – nyttigt til heste uden synlige læsioner på røntgen. Fjernelse af osteochondrale fragmenter + brusk debridement.
• Arthrodese: Ankylose –> smertefrihed.
Faktorer der påvirker det terapeutiske behandlingsvalg
–> hvilket led er involveret, graden, brug af hesten, alder, økonomi.
Ledsygdomme - Osteoarthritis
Prognose?
Reserveret til slet.
Ledsygdomme - Septisk arthrits/ osteomyelitis (føl)
Forklaring?
Infektion i synovialhule (led, seneskede, bursaer)
Ledsygdomme - Septisk arthrits/ osteomyelitis (føl)
Patogenese?
Hæmatogent –> (ofte fra bakteriæmi/ septikæmi) –> ofte polyarthritis.
Sjældent overgriben fra indiceret led til subchrondralt knoglevæv, men OFTE omvendt (føl).
Osteomylitis (systemisk lidelse) kan være svært at diagnosticere men falder under type E og vil give persistent halthed, ledeffusion og feber.
Ledsygdomme - Septisk arthrits/ osteomyelitis (føl)
Forekomst?
Forekommer i flere former, alt efter hvor infektionen sætter sig: Type S: synovial Type E: subchondral knogle i epifysen Type P: Physis på metafysialsiden Type T: Tarsal/carpal knogler Type I: Inversion fra periartikulære strukturer.
Ledsygdomme - Septisk arthrits/ osteomyelitis (føl)
Årsager?
Unge føl:
Oftest type S og E (T. pyogenes, Salmonella, E.coli)
Ældre føl: Streptococcus Rhodococcus equi
Prædisponering: • Præmatur • Dysmatur • Failure of passive transfer • Infektion (især navle, GI, lunger)
Ledsygdomme - Septisk arthrits/ osteomyelitis (føl)
Kliniske symptomer?
Oftest tarsus, carpus og femoropatellar-led, men alle led kan afficeres.
- Systemisk påvirket
- Ofte feber
- Varierende grad halt
- Kardinalsymptomer omkring led (initielt periartikulært ødem og senere ledeffusion)
Husk! Tjek efter indgangsport.
Ledsygdomme - Septisk arthrits/ osteomyelitis (føl)
Diagnostik?
Anamnese (mange hesteejere tror fejlagtigt hoppe har trådt på føllet om natten)
• Klinik –> halthed, feber, flere hævede led (føl), andre infektiøse foci
• Røntgen –> Osteomyelitis i fysis/epifysis/tarsus/carpus.
• Arthrocyntese
- Visuelt –> nedsat viskositet, koagulerer, uklar væske.
- Forhøjet protein, forhøjet leukocyttal, differentialtælling (> 90% neutrofile)
- BU –> ofte steril, da bakterier sidder i synovialmembranen.
• Ultralydsscanning –> effusion, synovial proliferation, knoglelinjers regelmæssighed
• Blodprøver –> infektion og IgG-niveau (failure of passive transfer)
• Arthroskopi –> led og ledbrusk (prognostisk)
Ledsygdomme - Septisk arthrits/ osteomyelitis (føl)
Terapi?
Målsætning: Fjerne bakterier Fjerne skadelige inflammations- produkter
Aggressiv og hurtigt indsættende terapi er meget nødvendigt!
Hospitalitets krævende patienter (både føl og voksne)!
• Systemisk AB (penicillin, gentamycin)
• Intraartikulær AB
• Regional perfusion (penicillin, gentamycin, ceftiofur) –> venøse blod snørres af
• NSAIDs
• Arthroskopi –> inficeret ledvæske fjernes+ lavage.
• Behandle for lavt IgG-niveau (føl)
Ledsygdomme - Septisk arthrits/ osteomyelitis (føl)
Komplikationer?
- Osteoarthrose
- Osteoarthritis
- Fraktur
Ledsygdomme - Septisk arthrits/ osteomyelitis (føl)
Prognose?
Reserveret (etableret infektion)
Prognose afhænger af mange faktorer –> føllets generelle stand, lidelsens varighed, andre afficerede led, graden af infektion (osv).
Ledsygdomme - Traumatisk arthritis/ osteoarthritis
Forklaring?
Betegnelsen dækker bredt, og er dels også indbefattet under OA.
Ledsygdomme - Traumatisk arthritis/ osteoarthritis
Hvilke undergrupper inddeles lidelsen i?
• Type 1 –> Synovitis og capsulitis, inkluderer distorsioner (vrikker om)
• Type 2 –> Arthritis pga. traume med skade på ledbrusken og/eller ruptur af leddets støttende strukturer.
- Type 2A –> alvorlige forvridninger, ledbåndsskader, ledkapselruptur
- Type 2B: menisk skader
- Type 2C: Intraartikulære frakturer.
• Type 3 –> Posttraumatisk osteoarthritis.
Ledsygdomme - Traumatisk arthritis/ osteoarthritis
Årsager?
Opstår som følge af et traume og/eller gentagende mikrotraumer.
Ledsygdomme - Traumatisk arthritis/ osteoarthritis
Kliniske symptomer?
Symptomer afspejler klassiske inflammationstegn i varierende grad.
- Halthed
- Ledeffusion (galle)
- Varme
- Periartikulært ødem
- Ømhed
Ledsygdomme - Traumatisk arthritis/ osteoarthritis
Diagnostik?
• Anamnese
• Kliniske symptomer
• Røntgen –> fraktur, luksationer eller subluksationer.
• Ultralyd –> ledkapsel- evaluering, ledbånd, synovialmembran.
• Scintigrafi
• MRI
• Arthrocentese
- Visuelt –> nedsat viskositet, tilblandinger, uklar væske
- Lab –> forhøjet protein, forhøjet leukocyttal, diff. tælling
Ledsygdomme - Traumatisk arthritis/ osteoarthritis
Terapi?
- Boksro/ kontrolleret motion (hvis ikke skaden er for voldsom).
- Kulde (første 24-48 timer)
- Varm forbinding (efterfølgende 5-7 dage)
- Systemisk NSAID (fluxin, meloxicam)
- Intraartikulær behandling –> hyaloronsyre, cortiosteroid (mindst neg. effekt på brusk – CAVE ved fraktur)
- Immobiliserende forbinding
- Arthroskopi: skylning af led, fjernelse af frasprængte knoglefragmenter (chip fraktur).
- Fiksering af evt. fraktur.
Ledsygdomme - Traumatisk arthritis/ osteoarthritis
Komplikationer og prognosee?
Osteoarthrose.
Prognose afhænger af traumets omfang
Sene- og ligamentlidelser - Tendinitis
Forklaring?
Inflammation i sene (superficielle bøjesene (SDFT) og dybe bøjesene (DDFT)) eller deres støttebånd (ALSDFT, ALDDFT)
Hyppig lidelse hos sportsheste.
Oftere SDFT end DDFT.
SDFT: ofte forben, midtmetacarpal regionen.
DDFT: ofte distalt og i relation til den distale seneskede (tilhæftning)
Sene- og ligamentlidelser - Tendinitis
Årsager?
Skade opstår ved stræk ud over fysiologisk grænse (enkelt stræk eller cumulative stræk)
Sener er fibrøst væv med lav blodgennemstrømning
–>LANG helingstid.
Sene- og ligamentlidelser - Tendinitis
Kliniske symptomer?
SDFT:
Konveks plamar kontur (klapsene), hævelse, ømhed ogvarme. Halt primært ved alvorlige læsioner.
DDFT: Moderat halthed, diffus hævelse, evt. effusion i distale seneskede. Hvis læsion distalt i hovregion er der ingen symptomer andet end halthed.
ALSDFT (støttebånd): Hævelse og effusion i den proximal seneskede (over carpus)
ALDDFT (støttebånd): Tydelig hævelse i midterste/øverste tredjedel af piben. Akut moderat til højgradig halthed.
Sene- og ligamentlidelser - Tendinitis
Diagnostik?
- Kliniske symptomer (inspektion, palpation, haltheds-US)
- Diagnostiske analgesier
- Ultralyd
- Distale læsioner (MRI)
- Tenoskopi af distale seneskede
Sene- og ligamentlidelser - Tendinitis
Terapi?
Mål:
- Kontrol af akut inflammation (mindske kompartment syndrome)
- Opheling med god fiberstruktur
Akut tendinitis:
• NSAID, kulde, ro, bandagering (begrænse hævelse + støtte op om senen)
Efter akut stadie:
• Kontrolleret motion med gradvis øgning (kan tage mdr. til år)
• Kontrol hver 2. mdr. (klinisk us. + ultralyd)
• Ultralyds us. styrer motionsprogram
• Korrektiv beskæring
Kirurgi: Desmotomi af lig. anulare
Sene- og ligamentlidelser - Tendinitis
Komplikationer?
Heling: Kollagen type III konverteres til kollagen type I
=> senevævet er derfor mere stift/uelastisk og dermed store risiko for recidiv.
Sene- og ligamentlidelser - Tendinitis
Prognose?
Prognose afhænger af skadet struktur, omfanget af skaden og hestens brug.
SDFT bedre prognose end DDFT.
ALDDFT:
God prognose
ALSDFT:
Reserveret prognose
Sene- og ligamentlidelser - Desmitis
Forklaring?
Inflammation i ligament/ledbånd (gaffelbåndet, proximale gaffelbånd og omslyngende grene)
Gaffelbåndets funktion er understøttelse af koden ved vægtbæring.
Hyppig skade ved sportsheste.
Sene- og ligamentlidelser - Desmitis
Årsager?
Traumatisk ruptur –> optræder proximalt og i gaffelbåndsgrene.
Kan være kombineret med avulsionsfakturer og griffelbensfraktur.
Degenerativ gaffelbåndsdesmit (bagben)
Prædisponerende faktorer –> rette haser og hyperekstenderede koder.
Sene- og ligamentlidelser - Desmitis
Akut skade:
Halthed, hævelse, varme, ømhed for palpation ellers begrænsede kliniske tegn.
Traumatisk akut ruptur:
4-5 grader halt, hyperekstenderet kode (dropped fetlock)
Kronisk skade:
Varierende grader af halthed, tydeligst med benet udvendigt på longe.
50% er positiv ved bøjeprøve af tåen. Fortykket gaffelbånd.
Sene- og ligamentlidelser - Desmitis
Diagnostik?
- Kliniske symptomer
- Diagnostisk analgesi (lokalisering)
- Ultralyd (dog stor variation mellem heste i prox del – bedste ref. er modstående ben)
- Røntgen –> knogle- forandringer
- Scintigrafi –> knogleskade
- MRI –> prox. demitis og adhærencer
Sene- og ligamentlidelser - Desmitis
Terapi?
Akut (dæmpe inflammation):
• NSAID, kulde, bandage, kontrolleret motion
Rehabilitering i mdr. til 1 år.
Ved fraktur af griffelben eller kodeseneben: kirurgi før rehabilitering
• Kontrolleret motion
• Gradvis øgning afhængig af heling
• Monitorering med ultralyd hver 2. måned.
Prox desmit, bagben:
Extracopoeal shock wave therapy
OBS - Skader proximalt på gaffelbåndet bagben: hæver op –> så sker kompartmentsyndrom –> inflammation holdes i live.
Kirurgi er derfor på tale ved bagben, fasciotomy for at give mere plads.
Neuroetomy kan komme på tale.
Desmit i gaffelbåndsgrene:
- Støttebandage
- Ligament splitting af core læsioner
Akut traumatisk ruptur:
- Skinneforbinding
- Beslag som understøtter koden
Sene- og ligamentlidelser - Desmitis
Prognose?
Prox. forben: 80-90% tilbage til fuld funktion
Prox. bagben: 14-69% tilbage til fuld funktion
Gentagende tilfælde –> dårligere prognose.
• Bagben: Mindre plads mellem griffelben –> compartment syndrome.
Midtbody og gaffelbåndsgren på både for- og bagben har generelt en bedre prognose.
Traumatisk ruptur –> dårlig prognose (kan max bruges til avl)
Degenerativ gaffelbåndsdesmit –> meget dårlig prognose.
Hovsenebenssyndom
Hvilke strukturer er involveret?
- Hovseneben
- Hovsenebensligmanter
- Bursa podotrochlearis
- Den dybe bøjesene
- Distale anulare ligament
- Hovleddet
- Hovleddet kollaterale ligamenter
- Elastiske ballepude
- Hovens dragter
- Sålen
Hovsenebenssyndom
Forekomst
- Udgør ca. 1/3 af alle forbenshaltheder, og ses både uni- og bilateralt.
- Oftere forben end bagben
Hovsenebenssyndom
Ætiologi
2 teorier:
- Den vaskulære terori:
Vaskulær okklusion af a. navicularis → iskæmisk nekrose af hovsenebenet (mangler evidens) - Den biomekaniske teori:
Degenerative ændringer i hovsenebenet sfa. abnormale kræfter på knoglen og dens omkringliggende ligamenter
• Defekt konformation og ukorrekt hovbalance kan være årsagen til de abnormale biomekaniske kræfter på hovsenebensområdet
• Kompression af hovsenebenet af DDFT
Hovsenebenssyndom
Prædisponerede faktoer
- Navicular bone (hovseneben) disease: 72% har bagtil brudt tåakse
- Heel pain (kronisk): 77% lang tå/lav dragt/underløbende dragter
Hovsenebenssyndom
Kliniske symptomer
Primært forben, sjældent bagben – OFTE bilateralt
• Ofte forstærket digital pulsation
• Halthed/kort, stiv gang (halthed mere udtalt på hårdt underlag end på blødt)
• Hovvisitation vha. visitationstang –> ofte positiv (smertetegn)
• Rørstilling (ene ben fremme)
• Palpation/visitation af tåen (ømhed i dragter)
• Mønstring og longering (værre på hårdt underlag og med benet inderst i volten)
• Bøjeprøve/kileprøve –> stå med bagtilbrudt tåaskse forværrer haltheden.
Hovsenebenssyndom
Diagnostik
- Kliniske fund/anamnese –> forbenshalthed, intermitterende, uni-/bilateralt, halthed mere lige efter skoning eller sidst i beslagperioden (lang tå)
- Analgesier –> ramusblokade, hovledsanalgesi, analgesi i bursa podotrochlearis
- Røntgen
- Ultralyd
- MRI (giver bedste/flest informationer om strukturer i regionen)
- Scintigrafi
Hovsenebenssyndom
Terapi
Kontrol af inflammation!
Afhænger af tidligere behandling, varighed af lidelsen, afficeret struktur, graden af forandringer, hovkonformitet, beslag og hestens brug.
• Start: Total boksro og NSAIDs
- Akut ligament eller distal DDFT –> ro 6-12 mdr. og NSAID.
• Senere: Kontrolleret motion i 3-6 uger
• Beskæring og beslag for balance, lette overrulning og kort beslagperiode er essentiel (÷ bagtilbrudt tåakse)
• Hvis hovled eller bursa er involveret kan behandles med kortikosteroid (triamcinolon) og evt. hyaluronsyre
• Kirurgi –> palmar digital neurektomi (hvis medicinsk behandling ikke har effekt).
Horn og sålelidelser - Laminitis
Forklaring?
Inflammation af hovvæggens laminae del som resulterer i degeneration og nekrose.
Horn og sålelidelser - Laminitis
Patogense?
Ødelægger forbindelse mellem hornvæg og hovben –> laminært ødem –> tromber, iskæmi –> nekrose –> løsning af hovben.
Horn og sålelidelser - Laminitis
Årsager?
Kompleks og multifaktoriel lidelse.
- EMS (genetisk komponent)
- Overload kulhydrater
- Septiske lidelser (endotoksæmi)
- Kortikosteroid induceret (iatrogent)
- Traumatisk ved overbelastning
- Toxiner
Horn og sålelidelser - Laminitis
Risikofaktorer
Frisk græs om foråret (forhøjet frekvens) Tidligere laminitis giver også større risiko.
Horn og sålelidelser - Laminitis
Kliniske symptomer
Meget smertefuld, invaliderende lidelse.
Står meget karakteristisk og aflaster tåen/hovvæggen
Akut: • Fortil afvigende benstilling • Forhove ofte værst • Ømhed i tåen • Digital pulsation • Højgradig halt • Nedstemt • Forhøjet puls og respiration.
Drejning af hovben (på vej til kronisk stadie)
Kronisk • Varierende grad halt • Dobbelt hovslag (tå før dragt) • Ikke parallelle vækstlinjer i hoven • Flad sål • Bred hvid linje.
Horn og sålelidelser - Laminitis
Diagnostik
Akut: Kliniske tegn
Kronisk: Røntgen –>
• Ventral/palmar rotation af hovbenspids,
• Øget afstand mellem dorsal hornvæg og hovben.
• Sænkning af hovben
Horn og sålelidelser - Laminitis
Terapi/behandlingsplan?
Akut laminitis
Kræver HER og NU behandling og hospitalisering
• KØLING –> helt op over tarsus/carpus
• Fjerne/behandle udløsende årsag
• NSAID (flunixin)
• Aflaste træk i den dybe bøjesene –> dybt sand, elevere dragterne med kile, gips, støtte under sålen, aflaste tåen.
• Beskæring for at forebygge yderligere rotation.
Aflivning
Antibiotika har INGEN virkning!
Horn og sålelidelser - Laminitis
Komplikationer?
Drejning af hovbenet (kroniske stadie)
Horn og sålelidelser - Laminitis
Prognose?
Reserveret til slet prognose
–> afhængig af sværhedsgrad. (graden af drejning, sænkning er værre end drejning, afstand fra processus extensorius til kronranden)
Aflivning hvis manglende kontrol af smerter, manglende respons på terapi, penetration af hovben gennem sål.
Horn og sålelidelser - White line disease
Forklaring?
Hvide linje er forbindelse mellem hornvæg og sålehorn.
Separation af hornvæg fra lamina.
Horn og sålelidelser - White line disease
Årsager og risikofaktorer?
Revner/skade på den hvide linje er indgang for vækst af bakterier og/eller svampe.
Risikofaktorer: Heste med kronisk laminitis har bred hvid linje
Horn og sålelidelser - White line disease
Kliniske symptomer?
Ofte en kronisk tilstand
• Kun mild eller ingen halthed (ofte smertefri)
Horn og sålelidelser - White line disease
Diagnostik?
- Inspektion og undersøgelse med probe
- Caviteter: tørre eller nekrotiske debris?
- Røntgen
Horn og sålelidelser - White line disease
Terapi?
- Fjern alt løst/revnet horn (skæres væk til det bløder proximalt fra)
- Beslag som aflaster området
- Disinficering indtil tørt (jod)
- Opbygning med kunsthov.
Horn og sålelidelser - White line disease
Komplikationer?
Hovbyld.
Horn og sålelidelser - White line disease
Prognose?
Respons på behandling –> god prognose.
Ofte recidiv hvis dårlige hove (især bred hvid linje)
Horn og sålelidelser - Sur stråle
Forklaring?
Karakteristisk ved sort ildelugtende nekrotisk materiale.
Horn og sålelidelser - Sur stråle
Årsag?
Bakteriel infektion i strålefuren eller dragtgruber.
• Mikroorganismer med keratolytisk effekt
(F. necrophorum)
Prædisponerende faktorer:
Fugtig bund, dårlig hovhygiejne, dårlig hovkonformitet, balleforskydning, deformeret stråle.
Horn og sålelidelser - Sur stråle
Kliniske symptomer?
- Halthed +/-
- Dyb strålefure
- Øm
- Mørkt ildelugtende materiale i furen
- Ødelagt stråle,
- Lower foot pain ved instabilitet mellem baller
Horn og sålelidelser - Sur stråle
Diagnostik?
Kliniske symptomer –> lugter virkelig FÆLT!
Horn og sålelidelser - Sur stråle
Terapi?
- Fjerne disponerende faktorer
- Stil på tør stald
- Omhyggelig debridement af nekrotisk væv med hovkniv
- Oprense strålefuren, desinficer, udtørring, iod, salicylsyre (1 gang dagligt)
- Hovbandage
- Antibiotika, hvis alvorlig sur stråle.
Horn og sålelidelser - Sur stråle
Prognose?
God hvis behandling i tide.
Horn og sålelidelser - Hovbyld
Forklaring?
Hyppigste årsag til akut højgradig halthed!
Infektion af soft tissue/eller horn
Horn og sålelidelser - Hovbyld
Årsag?
Kan skyldes penetration af sålen, traume på sålen med knusning/blødning i læderhuden
Penetrationssites og indgangsport:
• Sål
• Balle
• Revner/ beskadigelse i hoven (hul væg)
Horn og sålelidelser - Hovbyld
Kliniske symptomer?
Kun symptomer i ET ben: • Ofte højgradig halt (fraktur halt), meget halt hvis de vendes omkring det afficerede ben. (svært ved at støtte på det). • Forstærket digital puls på ét ben • Varm hov • Ømhed ved visitation • Evt. ses opbrud i kronranden
Horn og sålelidelser - Hovbyld
Diagnostik
- Kliniske symptomer
* Evt. røntgen
Horn og sålelidelser - Hovbyld
Terapi?
- Skabe drænage –> udskæring med hovkniv.
- Fjerne undermineret horn.
- Varme sæbebade –> bylden trækker sig sammen.
- Bandagering (hård) med desinficering (jod) således der ikke kommer forkert hovvækst
- Evt. antibiotika (systemisk)
Horn og sålelidelser - Hovbyld
Prognose?
Prognose –> god hvis dybere strukturer ikke er involveret.
Horn og sålelidelser - Indtrådt søm
Forklaring og årsag?
Indstik i hoven, som skyldes indtrådt søm eller fremmedlegeme.
Ofte er indstiks-såret meget småt, og fremmedlegemet er faldet ud igen.
Hvis ejer har pillet det ud –> tag det med.
Horn og sålelidelser - Indtrådt søm
Kliniske symptomer?
- Akut, svær halthed
- Hævelse i benet
- Forstærket pulsation
- Systemiske tegn på infektion
Efterlad om muligt fremmedlegemet, specialistopgave!
Henvisningspatient!
Horn og sålelidelser - Indtrådt søm
Diagnostik?
- Kliniske symptomer.
- Røntgen
- Trykprøve (led)
- Arthroskopi
Horn og sålelidelser - Indtrådt søm
Terapi?
Generelt behandling af indtrådte søm: • Tetanusprofylakse • Antibiotika • NSAIDs • Varme sæbebade • Udskæring og debridement af nekrotisk og inficeret væv. • Pakning med antiseptisk/ mikrobielt middel. • Sko, kunstig horn.
Dyb læsion i farlige 1/3 af sålen --> HENVISNING! Medicinsk • NSAID • Antibiotika (IV, intrasynovial, regional perfusion) Kirurgisk • Bursaskopi • Tenoskopi • Arthroskopi
Horn og sålelidelser - Indtrådt søm
Komplikationer?
Penetration til vital(e) struktur(er) (den farlige 1/3):
• Hovleddets palmare/plantare ledudposning
• Elastiske ballepude
• Dybe bøjesene
• Bursa podotrochearis
• Hovbenet
Horn og sålelidelser - Indtrådt søm
Prognose?
God hvis igen vitale strukturer involveret.
Reserveret til slet hvis den farlige 1/3del er involveret)
Horn og sålelidelser - Hovbensfrakturer
Ætiologi?
Hårdt traume (sparke benet ind mod fast genstand)
Horn og sålelidelser - Hovbensfrakturer
Kliniske symptomer?
Akut moderat til højgradig halthed, øget digital puls og varm hov.
Hospitalspatient!
Horn og sålelidelser - Hovbensfrakturer
Diagnostik og diff. diagnose?
- Røntgen
- Arthrocentese ved involvering af leddet
Ddx: Hovbyld.
Horn og sålelidelser - Hovbensfrakturer
Terapi?
- Fjernelse af fragmenter
- Special skoning
- Boksro 2-4 mdr.
- NSAID s
Fraktur heler på ca. 4-6 mdr.
Kirurgisk kan der indsættes skruer.
Horn og sålelidelser - Hovbensfrakturer
Komplikationer?
Osteoarthritis - hvis led er involveret.
Horn og sålelidelser - Hovbensfrakturer
Prognose?
Prognosen er god, hvis led ikke involveret. Dårlig hvis ledinvolvering.
Medicinsk behandling af led
Vigtigste ifm. medicinsk behandling af OA er reducering af smerte (halthed) og progression af lidelsen i leddet.
• NSAID – halthed og smertelindring
• Corticosteroider (Triamcinolone – mindst negativ effekt på brusken i leddet) – for at bremse progression.
Immobilisering af faktur
Hvordan immobiliseres Zone 1 (koden og distalt)?
- Ved frakturer i denne region bliver frakturstedet det primære ombøjningspunkt, når koden er i normalanatomisk position –> giver svær instabilitet
- Målet med immobiliseringen er at opnå, at den dorsale cortex af metacarpus/metatarsus og P1, P2 og P3 ligger i forlængelse af hinanden (let fleksion)
- Immobilisering af flexorsenelaceration vil også kræve fixation med en let flektering af benet (knogle ovenpå hinanden)
Immobilisering af faktur
Hvordan immobiliseres Zone 2 (Prox. for koden til prox. for carpus/tarsus)?
Ved frakturer i denne region anlægges Robert Jones med en skinne lateralt, samt:
– Forben: Caudalt, gående fra albuen ned til jorden
– Bagben: Plantart gående fra hasen ned til jorden
Ved laceration af extensorsenerne anlægges immobiliserende bandage som ved zone 1. (Fuld extension af benet).
Immobilisering af faktur
Hvordan immobiliseres Zone 3 (Prox for carpus/tarsus til distal humerus/femur)?
Benets muskler ligger primært på lateralsiden og fraktur af radius/tibia vil virke som abduktorer.
• Immobiliseres som for frakturer i zone 2, men med den laterale skinne forlænget i proksimal retning (for at modvirke abduktion).
Immobilisering af faktur
Hvordan immobiliseres Zone 4?
Humerus og skapula:
- ofte vil immobilisering gøre mere skade end gavn (muskulaturen i området skal nok fiksere frakturen)
- evt. kan anlægges let skinnebandage til ekstension af carpus.
Femur og pelvis:
- ingen stabilisering mulig
- evt. bandagering af distale del af benet for at modvirke ødem
- ofte ledsaget af hæmorrhagi (vær OBS på hypovolæmisk shock)
