Kastration, kryptorkisme og brok Flashcards
Kastration af hest
Anamnese
- Hestens almenbefindende op til operationen (har den fornyligt været syg?)
- Om der har været tegn på inguinalt/scrotalt hernie
- Vaccinationsstatus, særligt ift. tetanusprofylakse
- Hingstens temperament, for at vurdere om der kan foretages en stående kastration (anbefales uanset hvad ikke!)
Kastrations af hest
Præoperativ klinisk undersøgelse
Inspektion:
- Er begge testikler nedfaldne? –> Hvis der kun er én: diagnosticer om der er tale om inguinal, abdominoinguinal eller abdominal kryptorkisme.
- Er der asymmetri?
Palpation
- Testiklens tekstur og placering i scrotum
- Sædstrengens forløb og tekstur
- Lyskekanalens bredde –> Ved lyskekanal over 3 fingerbredder (eller ved anamnese om brok) bør der lægges ligatur for at formindske hullet i tunica vaginalis.
Generel klinisk undersøgelse
- Almen tilstand
- Udelukkelse af tilstedeværelsen af akutte infektionssygdomme (særligt i luftvejene) –> Næseflåd, hoste, respirationstype og frekvens, temperatur.
- (Voldsom) ormeinfektion udelukkes
- Hjerte- eller lungelidelser udelukkes –> Auskultation af hjerte og lunger.
Findes der sygdom, bør det elektive indgreb udskydes!
Kastration af hest
Ulemper ved stående kastration
o Sværere at opretholde korrekt aseptik
o Langt flere postoperative komplikationer (bl.a. infektioner)
o Svært at kastrere ponyer stående
o Dårlig arbejdsstilling
Kastration af hest
Ulemper ved liggende kastration
o Tids- og ressourcekrævende
o Dyrt
o Indebærer anæstesirisiko
På skolen laver man KUN liggende kastration, Stine synes det er uforsvarligt at lave stående i stalden.
Kastration af hest
Liggende kastrations-teknik
Sedation og kastning • Rengøring og afspritning af operationsområdet • Lokalanalgesi – Sædstreng – Subkutant på skrotum – Intratestikulært
Operation
– Blottet testikel, dækket streng(!)
– Sands tang og Hausmanns emaskulator
Gentages på modsatte side.
Sårene efterlades til heling pr. secundam.
Kastration af hest
Stående kastrationsteknik
- Sedation af hesten. • Rengøring og afspritning af operationsområdet • Lokalanalgesi – Sædstreng – Subkutant på skrotum – Intratestikulært
Operation
– Blottet testikel, dækket streng(!)
– Sands tang og Hausmanns emaskulator
Subcutis sutureres med simpelt fortløbende suturmønster. Cutis sutureres med intradermalt suturmønster (Sårene heles per primam)
Kastration af hest
Postoperativ behandling
Dyrlægen bliver til hesten er oppe og stå.
- Tetanus (MEGET VIGTIG!) –> Heste vaccineret indenfor 12 mdr. er fint. Heste vaccineret > 12 måneder siden: booster vaccine.
Ikke-vaccinerede heste, eller ukendt status: vaccineres mod tetanus + tetanusserum SC i bringen
- NSAID i 2-3 dage (flunixin)
- Evt. antibiotika
- Motion –> Boksro de første 24 timer. Herefter skridt-ture dagligt i minimum 2x30 minutter (eller sættes på fold, hvis folden er ren og tør)
Kastration af hest
De hyppigste postoperative komplikationer
- Blødning
- Ødem og inflammation
- Nedstemthed og anoreksi
- Prolaps (oment eller tarm)
- Vedvarende hingsteadfærd
- Penisproblemer
(Paraphimosis –> kan ikke trække penis ind i præputium igen. Priapisme –>penis forbliver blodfyldt (erigeret), pga. ødemer og inflammation i scrotalområdet) - Strengdannelser/sædstrengsfibrose
Kastration af hest
Behandling postoperativ komplikation - Blødning
Påsæt Sands Tang igen, ligering eller påsætning af korntang. Er det ikke muligt kan man udtamponere scrotum med sterile tamponer og herefter lukke med lus
Kastration af hest
Behandling postoperativ komplikation - Ødem og inflammation
- Aseptisk
Terapi –> motion, åbne og tømme kastrationssår, forlænge NSAID-behandling - Septisk: lokal eller peritonitis
Flegmone (inflammation i subcutis)
Funikulitis (inflammation i sædstrengsstumpen) - Peritonitis (normalt med en mild grad)
Septisk peritonitis
o Kolik, feber, diarré, nedstemthed, vægttab
o Diagnose –> bughulepunktat viser stor del hvide blodceller og højt proteinindhold.
o Ofte hospitalskrævende, og skal have antibiotika, NSAID og støtteterapi
Kastration af hest
Behandling postoperativ komplikation - Prolaps
- Oment
God prognose.
Behandling –> træk omentet lidt ud og afklip med emaskulator. Tjek om der er tarm på vej med ud. Læg evt. et par ligaturer eller sæt lus på
Efterbehandling:
• Boksro i 48 timer
• Antibiotika
• Laxativ (fx olie), så hesten ikke skal lave for meget bugpres.
- Tarm
Reserveret til slet prognose.
Hospitalskrævende!!! Beskyt de prolaberede tarmafsnit under transport
Behandling –> operation i fuld anæstesi
o Årsager: bred lyskekanal, evt. pga. alder eller race.
o Profylakse: ligering af tunica vaginalis (liggende kastration)
Kastration af hest
Behandling postoperativ komplikation - Vedvarende hingsteadfærd
Forekommer i 20-30 % af tilfældende. Ingen behandlng.
Kastration af hest
Behandling postoperativ komplikation - Strengdannelse/Sædstrengsfibrose
o Ejer klager over at bagben virker stramme og at den er øm i lyskeområdet
o Diagnostik –> bekræft med lokalanalgesi
o Behandling –> åbning i lyskekanal og ’gen-kastrer’ sædstrengen, hvis der er fibrose.
Stine mener at det er lidt en “skraldespandsdiagnose”.
Kastration af produktionsdyr
Regler
- Dyret skal bedøves, med undtagelse af pattegrise <1 uge
- Dyrlæge skal udføre indgrebet (Med undtagelse af pattegrise (2.-7. levedøgn) og lam/kid)
- Længerevarende smertebehandling skal gives til:
Svin > 7 dage, kalve > 4 uger og ved kalve kastreret med burdizzotang - Dyr ældre end 1 måned skal kastreres blodigt (kvæg: som hos hest)
Hos drøvtyggere under 4 uger, anvendes ofte en transkutan knusning af sædstreng:
–> Kvæg: burdizzotang
–> Får og geder: klemning og elastrator
–> Husk at her skal lægges lokalbedøvelse af dyrlæge, og der skal være længerevarende smertebehandling. - Man må ikke lave overrivning af væv (har været brugt hos svin).
Kastration af produktionsdyr
Ved brug af burdizzotang (ublodig kastration)
- Ublodig kastration
- Må kun foretages på dyr < 4 uger
- Perkutan knusning af sædstreng –> atrofi af testes
- Sedation og intrafunikulær analgesi
- Metode:
o Fiksering af streng
o Klemning i 1 minut
o Ny klemning ca. 1 cm distalt her for - Atrofi burde være afsluttet efter 8-10 uger
- Stud bør ikke lukkes ud til hundyr før efter 4-6 uger, pga. risiko for tilbageværende spermier.
- Problemet med denne metode er at den nogle gange ikke er effektiv nok, og tyrene derfor stadig kan befrugte.
Kastration af produktionsdyr
Beskrivelse af blodig kastration (Tyr over 4 uger)
- > 4 uger = skal være blodig kastration (næsten som på hest)
- Gøres normalt på tyre i 1-3 mdr. alderen
- Sedation: Xylazin eller detomidin IV eller IM
- Lokalanalgesi: som hos hest (scrotalt, intrafuniculært og intratestikulært)
-Operation:
o Blottet testikel og blottet streng (!)
o Afklipning med emaskulator (evt. knusning med sand stang først, hvis der er tale om en stor tyr)
- Længerevarende smertebehandling: NSAID dækker i 48 timer, hvilket er inden for lovens rammer, men reelt ikke nok til at smertedække tyren. Opioider kan gives, men kræver gentagende behandling, da ingen af dem er længerevarende.
Kastration af produktionsdyr
Sterilisering af tyre/væddere - Formål?
Sterilisering: Aflukning af sædledende kanaler men bevaring af kønskirtlernes funktion
Formål –> Stadig vækststimulering og stadig libido
- Kan bruges som teaser dyr til at finde brunstige hundyr
- Kan foretages i alle aldre, men tyre vil ofte være 6 mdr. gamle.
Kastration af produktionsdyr
Hvilke to metoder findes til sterilisering?
Vasektomi (mest almindelige metode)
Caudaepididymektomi.
Tyren/vædderen er steril 10-14 dage efter operation
Kryptorkisme hos hest
Hvad er kryptorkisme?
Når en eller begge testikler ikke er faldet ned i pungen (descensus)
Testiklen ligger som regel i lyskekanalen ved fødsel. Efter 1 1/2 år burde de være faldet ned.
Kan enten være unilateral (klaphingst) eller bilateral (urhingst)
Kryptorkisme hos hest
Placering af testiklerne
- Inguinal (oftest højre), vil være 75% af tilfældene
- Abdominal (oftest den venstre)
Fuldstændig = hele testiklen og bitestiklen er i abdomen
Ufuldstændig = abdomino-inguinal (bitestiklen er i inguinalkanalen)
Kryptorkisme hos hest
Årsager til kryptorkisme
- Meget arveligt –> man bør kastrere hingste med kryptorkisme
- Hormonelle årsager
- Mekaniske årsager
Kryptorkisme hos hest
Diagnostik
- Acepromazin –> afslapning af væv i lyskeområde, kan endda føre til fremfald af tilbageholdt testikel.
- Palpation af lyskekanalens ydreåbning.
- Kan du ikke finde testikel ved palpation kan man bruge:
o Rektalundersøgelse (svært)
o Laparoskopi
o Ultralydsscanning (OBS på inguinal lymfeknude)
Kryptorkisme hos hest
Operationsteknikker
- Inguinale eller abdomino-inguinale kryptorkide:
Inguinal approach
- Abdominalt kryptorkide: Parainguinal (lidt mediocranialt for hvor man ville lægge det inguinale snit) Suprapubisk/paramedian Flankesnit - Laparoskopisk
Kryptorkisme hos hest
Post-operativ behandling efter operation for kryptorkisme
- Hvis inguinal approach = som ved alm. (liggende) kastration
-Mere invasiv procedure:
Boksro i 4 uger og normalt brug efter 10-12 uger
- Komplikationer:
Peritonitis
Sårinfektion
Prolaps (tarm eller oment)
Kryptorkisme hos hest
Diagnostik ved mistanke om ej-renskårne hingste (hvis man har lavet en in-komplet kastration)
- Temperament og adfærd
- Er der et kastrations ar? (ikke altid pålidelig)
- Kan testiklen palperes
- Rektaleksploration og ultralyd (også for at bedømme sekundære kønskirtler)
- Hormonmåling Hingste < 3 år: Testosteron niveauet i serum måles før og 1-2 timer efter man giver hCG • Kastrater < 40 pg/ml • Kryptorkide > 100 pg/ml Hingste > 3 år: Giv østronsulfat • Kastrater < 10 pg/ml • Kryptorkide > 10.000 pg/ml
- Eksplorativ laparotomi
Brok - generelt
Regler for slagtesvin med brok
- Slagtesvin med brok er ikke transport egnede under disse omstændigheder:
o Store brok med sårdannelser på broksæk
o Grise med bevægelseshæmning
o Påvirket almentilstand
o Tegn på komplikationer i form af indeklemning af indholdet i broksækken
Svin med store brok dannelser kan evt. transporteres isoleret. Brokken må ikke være mere end 20 cm. i diameter.
Brok - generelt
Definition og terminilogi
- En lejeforandring hvor dele af bughuleorganerne trænger igennem en naturlig eller erhvervet åbning, men forbliver dækkede af hud
- Direkte hernier = IKKE peritoneum beklædt
- Indirekte hernier = beklædt af peritoneum (en del af broksækken) og hyppigst
Brok - generelt
Forekomst hos hest
Kan være medfødt eller erhvervet.
o Navlebrok er oftest medfødt (og forekommer hos 0,5-2% af alle føl)
o Oftest ret små og ukomplicerede
o Visse racer har en lidt bred lyskekanal og er derfor prædisponeret for lyskebrok
Brok - generelt
Forekomst hos kvæg
o Navlebrok er oftest erhvervet sfa. navleabscess
o Navlebrok oftest meget små
o Lyskebrok forekommer sjældent!
Brok - generelt
Forekomst hos svin
o Navle og lyskebrok forekommer hyppigt
o Navlebrok kan antage MEGET voldsomme størrelser, og kompliceres af ulcerationer og adhærenser
o Kan både være arveligt og forårsaget af navlebetændelse
- -> Navlebrok oftest pga. uren farestald
- -> Lyskebrok ofte efter uren kastration
Brok - generelt
Incarceration af brok
- Frempresning af tarmslynger –> koprostase –> afsnøring af venøs drænage –> stase og ødem –> yderligere hævelse og strangulation –> hypoxi –> nekrose
- -> peritonitis –> endotoksæmi, ileus, kolik eller shock.
Så hvis brokket er varmt og ømt, og patienten virker påvirket, så er der nok inkarceration.
- Symptomer: ileus, ophørt ædelyst og gødningsafgang, samt voldsom kolik (isæt hos hest).
Brok - generelt
Hvordan udføres den kliniske undersøgelse ved mistanke om brok?
- TPR –> Shock parametre
- Inspektion:
o Størrelse
o Form
o Placering
o Læsioner/hudforandringer oven på broksækken - Palpation
o Inflammationsmarkører
o Konsistens
o Kompressibelt –> Kan man trykke indholdet sammen? Hvis ikke er der nok adhærencer, hvilket komplicerer det.
o Reponibelt eller irreponibelt?
o Er der overhovedet indhold? - Brokportens størrelse og form
–> Skal helst være lille og ovalt. Svært at lukke hvis det er cirkulært
Navlebrok
Forekomst
- Hyppigt hos svin
- Hyppigt hos kvæg (oftest erhvervet sfa. infektion)
- Kan være medfødt (sjældent) eller erhvervet hos hest
- Ses oftest i dyrenes 3-4 leve uge
Navlebrok
Klinisk manifestation
Brokporten dannes af navleåbningen
Heste:
- sjældent komplikationer
- sidder meget lang tilbage på hest
Navlebrok
Diagnostik
- Normalt ud fra klinik - obs størrelse, form og evt. adhærencer
- Auskultation for tarmperistaltik
- Ultralydsscanning
- Prøvepunktur –> er det i virkeligheden en navleabscess?
Ddx: Navleabscess (vil være spændt, fluktuerende, irreponibel og evt. øm)
Navlebrok
Terapi
• Afventende –> hyppigt anvendt på svin, dog bør svinet isoleres i sygesti med tykt lag strøelse
• Konservativ (føl)
Brokbind eller daglig reponering indtil 6-12 mdr. – er det stadig ikke forsvundet, bør man operere
• Kirurgisk
Elektiv ved ukompliceret brok
Akut ved inkarcereret brok
Navlebrok
Prognose
- God for ukompliceret brok
- Heste med store cirkulære hernier har reserveret prognose
- Ved komplikationer, er det afhængigt af varighed og alvorlighed
Lyske- og pungbrok
Forekomst hest
Medfødt eller erhvervet (første leveuger)
• Føl kan ofte stå med lyskebrok pga. bred lyskekanal
• Voksne heste –> oftest erhvervet, og ofte kompliceret/inkarcereret (kolik smerter).
Lyske- og pungbrok
Forekomst svin
Hyppigt forekommende og kan blive voldsomt store, men er sjældent inkarcererede. Der forekommer forholdsvist hyppigt direkte brok (÷peritoneum), sfa. kastrationsteknik
Lyske- og pungbrok
Klinisk manifestation
- Lyskekanalens indre åbning = brokport
- Indholdet ligger i lyskekanalen og muligvis i scrotum
- Kan være uni eller bilateralt
- Ved inkarcerering kan evt. ses en skrævende gang
Heste:
• Typisk koliklignende smerter
Svin:
• Kan blive meget stort, og svært at se om det er fra højre eller venstre side løft grisen op i forbenene.
• Er den reponibel? Kan tjekkes ved at holde grisen op i bagbenene
Lyske- og pungbrok
Diagnostik
Hingste og vallakker med kolik smerter: undersøg altid lyskekanalen!!
• Rektalundersøgelse (tarme der forsvinder ud af bugvæggen) eller ulturalyd
• Diagnose af inkarceration:
o Inflammations tegn
o Rektalt: oraltarmafsnit vil være dilateret.
Lyske- og pungbrok
Terapi
• Operation af føl, KUN hvis: o Ingen bedring i 6-12 mdr. alderen o Voldsom omfangsforøgelse o Indtræden af komplikationer (umiddelbar operation!) o Utryg ejer
• Operation af voksne heste :
o Ved ved tegn på inkarceration
- Tyre: operation
- Svin: ingen behandling, evt. afliving.
Lyske- og pungbrok
- ved ukomplicerede lyskebrok hos føl: god, også med operation
- ved heste med inkarcereret lyskebrok: reserveret, stor tendens til recidiv, særligt hvis ejer ikke vil kastrere
- svin: sjældent spontan helbredelse
Nyre-miltbånds hernie
Hvad er det og hvordan behandles det?
Ses hos hest.
• Colon fanges i nyre-miltbåndet
• Mild til moderat kolik
Behandling:
- Medicinsk: faste, longering og evt. phenylephrin (kan få milten til at trække sig sammen)
- Rulning af bedøvet hest
- Kirurgisk: laporotomi, ablation af nyre-miltbåndsrummet
Foramen epilouricum hernie
Hvad er det og hvordan behandles det?
- Det er meget hyppigt hos hest
- Oftest ileum der er ’fyldet’
- Moderat til kraftige kolik symptomer
- Kirurgisk tilstand
Diaframga-hernie
Hvad er det og hvordan behandles det?
- Medfødt, eller erhvervet ruptur i diafragma
- Oftest hos føl
- Der kan opstå: Kolik, strangulation af hernierende tarmafsnit, respirationsbesvær
- Diagnose: UL, tarm i thorax
- Behandling: kirurgisk
