Infektiøse luftvejslidelser Flashcards
Hvilke infektiøse luftvejslidelser er væsentlige hos hest?
- Bakteriel pneumoni og pleuropneumoni hos voksne heste
- Pneumoni hos føl
- Kværke
- Virale luftvejslidelser (Influenza, herpes, EVA)
- Lungeorm
Hvilke infektiøse luftvejslidelser er væsentlige hos kvæg?
- Bronkopneumoni
- Interstitiel pneumoni
- Lungeorm
- Bakterielle og virale pneumonier hos får/ged inkl. Maedi Visna
- Aspirationspneumoni
- Bovin tuberkulose
Bronkopneumoni hos hest
Forekomst?
Ingen race-disponering
Ingen køns-disponering
Alle aldre, dog primært hos yngre heste
Bronkopneumoni hos hest
Prædisponerende faktorer?
Transport < 1 uge inden sygdom (Shipping fever)
Anæstesi (evt. sfa. aspirationspneumoni)
Lungeforsvarsmekanismer undertrykt eller massiv
bakteriekolonisering.
Dysfagi/spiserørsforstoppelse disponerer for
aspirationspneumoni
Hoved bundet op under transport fører til øget mængde
bakteriekolonier og neutrolfile
Stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
Virale infektioner
Bronkopneumoni hos hest
Patogenese?
De prædisponerende faktorer fører til et inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer –> lungeparenchym (epithelet) og endothelceller (kapillærer) skades –> spredes til lungerne og evt. pleura (ødem, fortætning, abscesser)
Bronkopneumoni hos hest
Ætiologi?
Hyppigste agens:
- Streptoccus equi subsp. zooepidemicus - denne er normalflora i trachea, men lungerne er sterile - husk det, når man dyrker en TA.
Deudover kan der dyrkes: Stenotrophomonas maltophilia Pasteurella spp Actinobacillus spp Klebsiella spp E. coli Staphylococcus spp Pseudomonas spp
Anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige bronkopneumonier/abscesser: Bacterioides spp Clostridium spp Mykoplasmer Parasitter: lungeorm
Bronkopneumoni hos hest
Symptomer?
Milde tilfælde som bakterielle IAD (Inflammatory Airway Disease):
- Nedsat præstation
- Hoste under/efter arbejde
- Næseflåd
Svære tilfælde:
- Feber
- Anorexi
- Næseflåd
- Vægttab
- Takypnø
- Dyspnø,
- Pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
Auskultation:
- Brug helst re-breathing bag – heste med bronkopneumoni vil som regel begynde at hoste.
- Lungeforandringer oftest ventralt
- Forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
Perkussion:
Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumering/atelektase
Bronkopneumoni hos hest
Diagnose?
Symptomer og auskultation er ofte nok til at stille diagnosen.
Yderligere diagnostiske undersøgelser har til formål at bestemme agens og resistens
Yderligere diagnostik:
Endoskopi:
- Mucopurulent flåd i trachea (ses også ved non-infektiøs IAD)
- TA: Foretrækkes fremfor BAL. Mikroskopi og BU.
Ultralyd:
- Pleuraforandringer, væske i pleura
- Atelektase, abscesser
Thoraxrøntgen:
- Ofte svært på heste, da thorax er bred, men er at foretrække frem for ultralyd, hvis dybere lungeforandringer mistænkes.
- Luft-bronkogrammer
- Abscesser
- Pleuraleffusion
Bronkopneumoni hos hest
Behandling?
Antibiotika:
- Ved mistanke om Streptococcus equi subsp zooepidemicus: Penicillin!!
- Ved mistanke om Gram negative: Sulfa-TMP, evt.
gentamycin (ansøg om tilladelse)
- Ved mistanke om anaerobe: Metronidazol
NSAID (Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone,
Rheumocam)
Evt intranasal O2
Evt bronkiedilator (clenbuterol)
Korriger væskestatus, hvis dyret ikke drikker
Sondefodring hvis dyret er anorektisk
Pleural lavage ved store mgd. pleuraeffusion
Bronkopneumoni hos hest
Prognose?
Overlevelse: Ca 75% (lavere ved anaerobe infektioner)
Fuld restitution: Afhænger af sygdommens sværhedsgrad og hvad hesten skal anvendes til.
Nogle heste udvikler kronisk hoste efterfølgende.
Pneumoni hos føl
Forekomst?
Enten hos neonatale føl (<1md gammel) eller hos ældre føl (1-6 mdr gamle)
Pneumoni hos føl
Ætiologi?
Neonatal:
- Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
- Ætiologi: E. Coli, Klebsiella spp, Actinobacillus equuli,
Salmonella spp, Streptococcus spp
- Prædisponerende faktorer: Virus, aspiration af amnion væske, mekonium aspiration
Ældre føl:
- Streptococcus Equi subsp. zooepidemicus og
Rhodococcus equi er hyppigste patogener.
- Der ses også Klebsiella spp, Actinobacillus spp, Bordetalla bronchiseptica, Salmonella spp, Streptococcus spp. Svampeinfektioner ses sjældent i DK
Pneumoni hos føl
Symptomer?
Neonatale:
• Svag og nedstemt
• Nedsat sutterefleks
• Anoreksi
• Feber
• Sjældent tegn på luftvejslidelser (hoste/næseflåd) i tidlige stadier
• Auskultationsfund kan variere meget (rallelyde/pibelyde kan godt være normalt hos neonatale)
Ældre føl:
- Auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
- Dyspnø i svære tilfælde
Pneumoni hos føl
Diagnostik?
Thorax røntgen
Blodgas analyse
TA/BAL
Blodprøver (for at se efter septisk pneumoni) - denne bruges hos KVL
Pneumoni hos føl
Terapi og prognose?
Opretholde iltspænding (inranasal ilttilførsel)
Antibiotika (bredsprektret)
Bronkiedilator (clenbuterol)
Prognose: Afhænger af sværhedsgrad og agens.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Epidemiologi?
Bakterien er naturligt forekommende i jorden og i GI-kanalen.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Patofysiologi?
Smitte når føllene er 1-4 uger, men kliniske tegn kan ses fra 3 uger til 5 mdr. alder (langsom udvikling)
Inhalation af kontamineret støv (sjældnere peroralt el. navlestreng) –> multiplikation i makrofager (via VapA gen) –> makrofag brister og bakterien spredes til om givende væv –> abscessdannelser
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Symptomer?
Tidlige luftvejssymptomer (Overses nemt):
• Let feber
• Let tachypnø
Sene luftvejssymptomer:
• Feber
• Tachypnø og dyspnø med udspilede næsebor
• Nedstemt
• Anoreksi
• Evt. hoste og næsteflåd
• Auskultationsfund kan variere (typisk bronchøse lungelyde)
Ekstra-pulmonære symptomer: • Kolik og diarré (enterocolitis) • Ledeffusion i flere led (immunologisk polysynovitis) • Abscesser i hud og andre organer • Osteomyelotis/arthritis
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Parakliniske fund?
Thorax røntgen viser interstitiel pneumoni.
Tre grupperinger (grov inddeling):
- Tidligt stadium: Ingen abscesser
- Moderat stadium: <50% lungevæv afficeret, <5 abscesser,<10 mm store
- Svært stadium: >50% lungevæv
afficieret, >5 abscesser
Blod: Leukocytose med neutrofili, hyperfibrinogenæmi
Ultralydsscanning:
- Evaluering af perifere områder
- God til vurdering af behandling samt screening
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Diagnostik?
1) Bakteriologisk dyrkning fra TA.
2) PCR (vapA gen)
Fra trachealskyl (TA) -Begge dele for at sikre virulensgenet samt udelukke andre co-infektioner
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Terapi?
Bredsprektret antibiotika.
Kombinationsbehandling:
- Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin)
- Rifamycin (rifampicin)
Gives PO i 4-6 uger (koster 80 kr/dag)
Bivirkninger:
- Diarre hos føl (oftest selvbegrænsende)
- Voldsom diarre hos hoppen som kan blive fatal. De to skal adskilles mens behandling står på og kun lukkes sammen ved når føllet skal die. HUSK ejerinformation.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Prognose?
Reserveret til slet
Generelt dårlig hvis ledhævelser og halthed, svære røntgenforandringer og høj puls, respirationsfrekvens og fibrinogen.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Forebyggelse?
- Daglig monitorering af feber og respirationsfrekvens ved unge føl
- Undgå tørre og støvede folde
- Fjern gødning fra folde
- Nedsæt belægningsgrad
- Evt. isoler inficerede føl
- Evt. TA af føl ÷ symptomer (sjældent)
Virus-infektioner
Risikofaktorer?
Den drægtige hoppe
Nyfødte føl
Føllet omkring fravænning
Ungheste der rejser meget (konkurrence)
Generelt:
- Stress - fx transport
- Mange heste samlet på et område
Influenzavirus
Epidemiologi?
Orthomyxoviridae (RNA virus)
- Influenza H7N7 og H3N8 (Europæisk og Amerikansk linie)
- Overlever kun få dage udenfor værten.
- Smitter via aerosol men kræver tæt kontakt.
- Let at desinficere
Influenzavirus
Forekomst?
Sidste registrerede udbrud i DK i 1982.
Jævnlige udbrud i USA og Europa.
Influenzavirus
Patogenese?
Inkubationstid ca. 2 dage
Virus repliceres i luftvejsepithel –> celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje –> øger risiko for sekundære
infektioner
Regeneration af luftvejsepithel tager 3 uger
Influenzavirus
Symptomer?
- Høj feber
- Anoreksi
- Nedstemt
- Hoste (voldsom og tør!)
- Næseflåd
Ved ukomplicerede tilfælde varer feberen 1-5 dage og hosten op til 3 uger.
Influenzavirus
Profylakse?
VACCINATION
• Start ved 6 mdr. alder:
2 vacciner indenfor 4-6 uger, herefter booster vaccine 6 mdr. senere og herefter vaccination 1 gang/årligt (kort immunitet)
70% af population skal være vaccineret for at undgå epidemier. Vaccinerede heste kan godt få influenza, men har mildere symptomer og smitter mindre
Kontrol ved udbrud –> Smittede heste bør isoleres i 3-4 uger (min 10 dage efter sidste feberdag)
Herpesvirus
Epidemiologi/forekomst?
Der findes 9 typer, hvor EHV-1 og EHV-4 er de vigtigste
Let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge
Virus er meget homogent med minimal drift/shift.
Stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne
Ses primært hos ungheste (< 3 år)
Hesten er latent inficeret.
Herpesvirus
Symptomer?
EHV-1:
• Bifasisk feberforløb med peak efter 1-2 døgn (respirationsveje) og igen efter 4-8 dage (viræmi)
• Lidt værre luftvejssymptomer (dog stadig milde)
• Neurologiske symptomer (paralyse)
• Abort/neonatal død (abortmateriale meget smitsomt)
EHV-4:
• Feber
• Milde luftvejssymptomer med bl.a. næseflåd og pharyngitis
Feber, peak efter 24-48 timer og ingen efter 4-8 dage (hvis viræmi)
Spontan helbredelse af luftvejssymptomer i løbet af 1-2 uger.
Herpesvirus
Patogenese?
Smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt. Abortmateriale meget smitsomt.
Tæt kontakt –> inhalering af aerosol
(inkubationstid 1-3 dg) –> replikation i øvre luftveje og invaderer T-lymfocytter i lymfeknuder –> evt. til nedre luftveje eller viræmi (EHV-1) –> persisterer latent i lymfocytter og kan aktiveres ved fx stress.
Herpesvirus
Profylakse?
VACCINATION reducerer kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud.
• Start ved 6 mdr. alder: 2 vacciner indenfor 4-6 uger, herefter vaccination hvert halve år indtil 3 år gammel (kort immunitet)
• Drægtige hopper i 5., 7. og 9. måned
+ booster vaccine til resten af besætning
INGEN vaccination ved udbrud af sygdom, da der er risiko for at udløse paralyse/abort
Kontrol ved udbrud –> Smittede heste i karantæne i mindst 3 uger
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Forekomst?
Ukendt i DK
Stigende prævalens i Europa
ANMELDERPLIGTIG LISTE 2 SYGDOM!
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Epidemiologi?
Overlever kun få dage udenfor værten.
Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer.
Smitter via aerosol og venerisk.
Let at desinficere
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Patogenese?
Smitte via aerosol og venerisk (inkubationstid 2-14 dg) –> invaderer makrofager og transporteres til reg. lnn. –> leukocytassocieret viræmi –> spredning til organer (fx lever, testikler og endothelceller) og lokaliseres i små arterier –> vaskulære læsioner i organer
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Symptomer?
Hingste: Ingen symptomer
Hopper: Ofte subklinisk – hvis symptomer: • Høj feber i 1-5 dage • Nedstemt og anoreksi • Hoste • Tåre- og næseflåd • Ødemer (ventralt på bug, lemmer og præputium) • Konjuktivitis (pink eye) – kraftig svulst og rødmen af konjuktiva
Drægtige hopper (ca. 50%):
• Abort
Hvis infektion tæt på termin, fødes der svagt føl
Føl:
• Fatal pneumoni
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Profylakse?
ANMELDERPLIGTIG LISTE 2
VACCINATION af:
• Hingste (2 vacciner med 4-6 ugers interval, herefter hvert halve år). Seronegativ blodprøve skal identificeres inden vaccination
• Seronegative hopper, der ønskes bedækket med seropositiv hingst (vaccination 3 uger før bedækning)
Drægtige hopper må ikke vaccineres (abortrisiko)! Der udvikles livslang immunitet.
Kontrol ved udbrud –> ANMELD sygdom ved diagnostik! Besætning i karantæne i 30 dage.
Virusinfektioner generelt
Diagnostik?
• Virusisolation fra TA el. næsesvaber
- Tidligt i forløb (1-2 døgn efter smitte)
• Blodprøve til serologisk diagnostik
- Retrospektiv diagnose med påvisning af antistoffer og titer- stigning i parrede serumprøver (10-14 dages mellemrum)
• PCR/ELISA af viruspartikler (antigen) fra næsesvaber, TA eller post mortem væv
Kværke
Ætiologi/epidemiologi?
Streptococcus equi subsp equi
Overlever <1 uge i tørt miljø
Overlever 4 uger i drikkevand
Overlever 8 uger i sekreter inkl. blod
Kværke
Forekomst?
Hyppigste bakterielle infektion hos heste!
Ofte unge heste (aldersbetinget immunitet) men kan ramme alle.
Kværke
Patogenese?
Smitte via kontakt til mund/svælg fra syge dyr el. raske smittebærere (inkubationstid 3- 14 dg) –>spredning til submandibulære og retropharyngeale lnn. i løbet af få timer –> udskillelse fra 2-3 dage efter feberstart og varer 2-3 uger (varer op til 6 uger hvis spredning til luftposer).
Hvis hesten ikke får AB, får den en immunitet i 5 år - føl af immune hopper er også immune
Kværke
Symptomer?
- HØJ feber (op til 40-41°C)
- Purulent næseflåd
- Hævede lymfeknuder og heraf synkebesvær + evt. regurgitation
- Abscessdannelse i lymfeknuder ca. 2 uger efter infektion
Spontan helbredelse efter 10-15 dage
Kværke
Diagnose?
Ofte sandsynlighedsdiagnose ud fra kliniske tegn.
• Dyrkning fra mucosae (næsesvaber, skylleprøve fra nasopharynx eller luftposer) –> vent til 1-2 døgn efter feber start
• PCR for SeM protein
- Velegnet til detektion af raske smittebærere, infektion inden transport eller afgøre om behandling i luftposer er effektiv
Kværke
Terapi?
• NSAIDs (fx Finadyne el. Metacam)
• Boks med ro og uden træk
• Tilbydes varmt foder, der er nemt at æde (hævede lnn. i svælg)
• Varm vask af evt. abscesser med kamfersalve på (modning)
• Antibiotika (penicillin) hvis hesten er i akut stadie uden abscesser (forlænger modning af abscesser)
eller har vejrtrækningsbesvær.
Kværke
Prognose?
God for ukomplicerede tilfælde