Infektiøse luftvejslidelser Flashcards
Hvilke infektiøse luftvejslidelser er væsentlige hos hest?
- Bakteriel pneumoni og pleuropneumoni hos voksne heste
- Pneumoni hos føl
- Kværke
- Virale luftvejslidelser (Influenza, herpes, EVA)
- Lungeorm
Hvilke infektiøse luftvejslidelser er væsentlige hos kvæg?
- Bronkopneumoni
- Interstitiel pneumoni
- Lungeorm
- Bakterielle og virale pneumonier hos får/ged inkl. Maedi Visna
- Aspirationspneumoni
- Bovin tuberkulose
Bronkopneumoni hos hest
Forekomst?
Ingen race-disponering
Ingen køns-disponering
Alle aldre, dog primært hos yngre heste
Bronkopneumoni hos hest
Prædisponerende faktorer?
Transport < 1 uge inden sygdom (Shipping fever)
Anæstesi (evt. sfa. aspirationspneumoni)
Lungeforsvarsmekanismer undertrykt eller massiv
bakteriekolonisering.
Dysfagi/spiserørsforstoppelse disponerer for
aspirationspneumoni
Hoved bundet op under transport fører til øget mængde
bakteriekolonier og neutrolfile
Stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
Virale infektioner
Bronkopneumoni hos hest
Patogenese?
De prædisponerende faktorer fører til et inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer –> lungeparenchym (epithelet) og endothelceller (kapillærer) skades –> spredes til lungerne og evt. pleura (ødem, fortætning, abscesser)
Bronkopneumoni hos hest
Ætiologi?
Hyppigste agens:
- Streptoccus equi subsp. zooepidemicus - denne er normalflora i trachea, men lungerne er sterile - husk det, når man dyrker en TA.
Deudover kan der dyrkes: Stenotrophomonas maltophilia Pasteurella spp Actinobacillus spp Klebsiella spp E. coli Staphylococcus spp Pseudomonas spp
Anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige bronkopneumonier/abscesser: Bacterioides spp Clostridium spp Mykoplasmer Parasitter: lungeorm
Bronkopneumoni hos hest
Symptomer?
Milde tilfælde som bakterielle IAD (Inflammatory Airway Disease):
- Nedsat præstation
- Hoste under/efter arbejde
- Næseflåd
Svære tilfælde:
- Feber
- Anorexi
- Næseflåd
- Vægttab
- Takypnø
- Dyspnø,
- Pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
Auskultation:
- Brug helst re-breathing bag – heste med bronkopneumoni vil som regel begynde at hoste.
- Lungeforandringer oftest ventralt
- Forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
Perkussion:
Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumering/atelektase
Bronkopneumoni hos hest
Diagnose?
Symptomer og auskultation er ofte nok til at stille diagnosen.
Yderligere diagnostiske undersøgelser har til formål at bestemme agens og resistens
Yderligere diagnostik:
Endoskopi:
- Mucopurulent flåd i trachea (ses også ved non-infektiøs IAD)
- TA: Foretrækkes fremfor BAL. Mikroskopi og BU.
Ultralyd:
- Pleuraforandringer, væske i pleura
- Atelektase, abscesser
Thoraxrøntgen:
- Ofte svært på heste, da thorax er bred, men er at foretrække frem for ultralyd, hvis dybere lungeforandringer mistænkes.
- Luft-bronkogrammer
- Abscesser
- Pleuraleffusion
Bronkopneumoni hos hest
Behandling?
Antibiotika:
- Ved mistanke om Streptococcus equi subsp zooepidemicus: Penicillin!!
- Ved mistanke om Gram negative: Sulfa-TMP, evt.
gentamycin (ansøg om tilladelse)
- Ved mistanke om anaerobe: Metronidazol
NSAID (Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone,
Rheumocam)
Evt intranasal O2
Evt bronkiedilator (clenbuterol)
Korriger væskestatus, hvis dyret ikke drikker
Sondefodring hvis dyret er anorektisk
Pleural lavage ved store mgd. pleuraeffusion
Bronkopneumoni hos hest
Prognose?
Overlevelse: Ca 75% (lavere ved anaerobe infektioner)
Fuld restitution: Afhænger af sygdommens sværhedsgrad og hvad hesten skal anvendes til.
Nogle heste udvikler kronisk hoste efterfølgende.
Pneumoni hos føl
Forekomst?
Enten hos neonatale føl (<1md gammel) eller hos ældre føl (1-6 mdr gamle)
Pneumoni hos føl
Ætiologi?
Neonatal:
- Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
- Ætiologi: E. Coli, Klebsiella spp, Actinobacillus equuli,
Salmonella spp, Streptococcus spp
- Prædisponerende faktorer: Virus, aspiration af amnion væske, mekonium aspiration
Ældre føl:
- Streptococcus Equi subsp. zooepidemicus og
Rhodococcus equi er hyppigste patogener.
- Der ses også Klebsiella spp, Actinobacillus spp, Bordetalla bronchiseptica, Salmonella spp, Streptococcus spp. Svampeinfektioner ses sjældent i DK
Pneumoni hos føl
Symptomer?
Neonatale:
• Svag og nedstemt
• Nedsat sutterefleks
• Anoreksi
• Feber
• Sjældent tegn på luftvejslidelser (hoste/næseflåd) i tidlige stadier
• Auskultationsfund kan variere meget (rallelyde/pibelyde kan godt være normalt hos neonatale)
Ældre føl:
- Auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
- Dyspnø i svære tilfælde
Pneumoni hos føl
Diagnostik?
Thorax røntgen
Blodgas analyse
TA/BAL
Blodprøver (for at se efter septisk pneumoni) - denne bruges hos KVL
Pneumoni hos føl
Terapi og prognose?
Opretholde iltspænding (inranasal ilttilførsel)
Antibiotika (bredsprektret)
Bronkiedilator (clenbuterol)
Prognose: Afhænger af sværhedsgrad og agens.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Epidemiologi?
Bakterien er naturligt forekommende i jorden og i GI-kanalen.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Patofysiologi?
Smitte når føllene er 1-4 uger, men kliniske tegn kan ses fra 3 uger til 5 mdr. alder (langsom udvikling)
Inhalation af kontamineret støv (sjældnere peroralt el. navlestreng) –> multiplikation i makrofager (via VapA gen) –> makrofag brister og bakterien spredes til om givende væv –> abscessdannelser
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Symptomer?
Tidlige luftvejssymptomer (Overses nemt):
• Let feber
• Let tachypnø
Sene luftvejssymptomer:
• Feber
• Tachypnø og dyspnø med udspilede næsebor
• Nedstemt
• Anoreksi
• Evt. hoste og næsteflåd
• Auskultationsfund kan variere (typisk bronchøse lungelyde)
Ekstra-pulmonære symptomer: • Kolik og diarré (enterocolitis) • Ledeffusion i flere led (immunologisk polysynovitis) • Abscesser i hud og andre organer • Osteomyelotis/arthritis
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Parakliniske fund?
Thorax røntgen viser interstitiel pneumoni.
Tre grupperinger (grov inddeling):
- Tidligt stadium: Ingen abscesser
- Moderat stadium: <50% lungevæv afficeret, <5 abscesser,<10 mm store
- Svært stadium: >50% lungevæv
afficieret, >5 abscesser
Blod: Leukocytose med neutrofili, hyperfibrinogenæmi
Ultralydsscanning:
- Evaluering af perifere områder
- God til vurdering af behandling samt screening
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Diagnostik?
1) Bakteriologisk dyrkning fra TA.
2) PCR (vapA gen)
Fra trachealskyl (TA) -Begge dele for at sikre virulensgenet samt udelukke andre co-infektioner
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Terapi?
Bredsprektret antibiotika.
Kombinationsbehandling:
- Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin)
- Rifamycin (rifampicin)
Gives PO i 4-6 uger (koster 80 kr/dag)
Bivirkninger:
- Diarre hos føl (oftest selvbegrænsende)
- Voldsom diarre hos hoppen som kan blive fatal. De to skal adskilles mens behandling står på og kun lukkes sammen ved når føllet skal die. HUSK ejerinformation.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Prognose?
Reserveret til slet
Generelt dårlig hvis ledhævelser og halthed, svære røntgenforandringer og høj puls, respirationsfrekvens og fibrinogen.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Forebyggelse?
- Daglig monitorering af feber og respirationsfrekvens ved unge føl
- Undgå tørre og støvede folde
- Fjern gødning fra folde
- Nedsæt belægningsgrad
- Evt. isoler inficerede føl
- Evt. TA af føl ÷ symptomer (sjældent)
Virus-infektioner
Risikofaktorer?
Den drægtige hoppe
Nyfødte føl
Føllet omkring fravænning
Ungheste der rejser meget (konkurrence)
Generelt:
- Stress - fx transport
- Mange heste samlet på et område
Influenzavirus
Epidemiologi?
Orthomyxoviridae (RNA virus)
- Influenza H7N7 og H3N8 (Europæisk og Amerikansk linie)
- Overlever kun få dage udenfor værten.
- Smitter via aerosol men kræver tæt kontakt.
- Let at desinficere
Influenzavirus
Forekomst?
Sidste registrerede udbrud i DK i 1982.
Jævnlige udbrud i USA og Europa.
Influenzavirus
Patogenese?
Inkubationstid ca. 2 dage
Virus repliceres i luftvejsepithel –> celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje –> øger risiko for sekundære
infektioner
Regeneration af luftvejsepithel tager 3 uger
Influenzavirus
Symptomer?
- Høj feber
- Anoreksi
- Nedstemt
- Hoste (voldsom og tør!)
- Næseflåd
Ved ukomplicerede tilfælde varer feberen 1-5 dage og hosten op til 3 uger.
Influenzavirus
Profylakse?
VACCINATION
• Start ved 6 mdr. alder:
2 vacciner indenfor 4-6 uger, herefter booster vaccine 6 mdr. senere og herefter vaccination 1 gang/årligt (kort immunitet)
70% af population skal være vaccineret for at undgå epidemier. Vaccinerede heste kan godt få influenza, men har mildere symptomer og smitter mindre
Kontrol ved udbrud –> Smittede heste bør isoleres i 3-4 uger (min 10 dage efter sidste feberdag)
Herpesvirus
Epidemiologi/forekomst?
Der findes 9 typer, hvor EHV-1 og EHV-4 er de vigtigste
Let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge
Virus er meget homogent med minimal drift/shift.
Stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne
Ses primært hos ungheste (< 3 år)
Hesten er latent inficeret.
Herpesvirus
Symptomer?
EHV-1:
• Bifasisk feberforløb med peak efter 1-2 døgn (respirationsveje) og igen efter 4-8 dage (viræmi)
• Lidt værre luftvejssymptomer (dog stadig milde)
• Neurologiske symptomer (paralyse)
• Abort/neonatal død (abortmateriale meget smitsomt)
EHV-4:
• Feber
• Milde luftvejssymptomer med bl.a. næseflåd og pharyngitis
Feber, peak efter 24-48 timer og ingen efter 4-8 dage (hvis viræmi)
Spontan helbredelse af luftvejssymptomer i løbet af 1-2 uger.
Herpesvirus
Patogenese?
Smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt. Abortmateriale meget smitsomt.
Tæt kontakt –> inhalering af aerosol
(inkubationstid 1-3 dg) –> replikation i øvre luftveje og invaderer T-lymfocytter i lymfeknuder –> evt. til nedre luftveje eller viræmi (EHV-1) –> persisterer latent i lymfocytter og kan aktiveres ved fx stress.
Herpesvirus
Profylakse?
VACCINATION reducerer kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud.
• Start ved 6 mdr. alder: 2 vacciner indenfor 4-6 uger, herefter vaccination hvert halve år indtil 3 år gammel (kort immunitet)
• Drægtige hopper i 5., 7. og 9. måned
+ booster vaccine til resten af besætning
INGEN vaccination ved udbrud af sygdom, da der er risiko for at udløse paralyse/abort
Kontrol ved udbrud –> Smittede heste i karantæne i mindst 3 uger
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Forekomst?
Ukendt i DK
Stigende prævalens i Europa
ANMELDERPLIGTIG LISTE 2 SYGDOM!
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Epidemiologi?
Overlever kun få dage udenfor værten.
Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer.
Smitter via aerosol og venerisk.
Let at desinficere
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Patogenese?
Smitte via aerosol og venerisk (inkubationstid 2-14 dg) –> invaderer makrofager og transporteres til reg. lnn. –> leukocytassocieret viræmi –> spredning til organer (fx lever, testikler og endothelceller) og lokaliseres i små arterier –> vaskulære læsioner i organer
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Symptomer?
Hingste: Ingen symptomer
Hopper: Ofte subklinisk – hvis symptomer: • Høj feber i 1-5 dage • Nedstemt og anoreksi • Hoste • Tåre- og næseflåd • Ødemer (ventralt på bug, lemmer og præputium) • Konjuktivitis (pink eye) – kraftig svulst og rødmen af konjuktiva
Drægtige hopper (ca. 50%):
• Abort
Hvis infektion tæt på termin, fødes der svagt føl
Føl:
• Fatal pneumoni
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Profylakse?
ANMELDERPLIGTIG LISTE 2
VACCINATION af:
• Hingste (2 vacciner med 4-6 ugers interval, herefter hvert halve år). Seronegativ blodprøve skal identificeres inden vaccination
• Seronegative hopper, der ønskes bedækket med seropositiv hingst (vaccination 3 uger før bedækning)
Drægtige hopper må ikke vaccineres (abortrisiko)! Der udvikles livslang immunitet.
Kontrol ved udbrud –> ANMELD sygdom ved diagnostik! Besætning i karantæne i 30 dage.
Virusinfektioner generelt
Diagnostik?
• Virusisolation fra TA el. næsesvaber
- Tidligt i forløb (1-2 døgn efter smitte)
• Blodprøve til serologisk diagnostik
- Retrospektiv diagnose med påvisning af antistoffer og titer- stigning i parrede serumprøver (10-14 dages mellemrum)
• PCR/ELISA af viruspartikler (antigen) fra næsesvaber, TA eller post mortem væv
Kværke
Ætiologi/epidemiologi?
Streptococcus equi subsp equi
Overlever <1 uge i tørt miljø
Overlever 4 uger i drikkevand
Overlever 8 uger i sekreter inkl. blod
Kværke
Forekomst?
Hyppigste bakterielle infektion hos heste!
Ofte unge heste (aldersbetinget immunitet) men kan ramme alle.
Kværke
Patogenese?
Smitte via kontakt til mund/svælg fra syge dyr el. raske smittebærere (inkubationstid 3- 14 dg) –>spredning til submandibulære og retropharyngeale lnn. i løbet af få timer –> udskillelse fra 2-3 dage efter feberstart og varer 2-3 uger (varer op til 6 uger hvis spredning til luftposer).
Hvis hesten ikke får AB, får den en immunitet i 5 år - føl af immune hopper er også immune
Kværke
Symptomer?
- HØJ feber (op til 40-41°C)
- Purulent næseflåd
- Hævede lymfeknuder og heraf synkebesvær + evt. regurgitation
- Abscessdannelse i lymfeknuder ca. 2 uger efter infektion
Spontan helbredelse efter 10-15 dage
Kværke
Diagnose?
Ofte sandsynlighedsdiagnose ud fra kliniske tegn.
• Dyrkning fra mucosae (næsesvaber, skylleprøve fra nasopharynx eller luftposer) –> vent til 1-2 døgn efter feber start
• PCR for SeM protein
- Velegnet til detektion af raske smittebærere, infektion inden transport eller afgøre om behandling i luftposer er effektiv
Kværke
Terapi?
• NSAIDs (fx Finadyne el. Metacam)
• Boks med ro og uden træk
• Tilbydes varmt foder, der er nemt at æde (hævede lnn. i svælg)
• Varm vask af evt. abscesser med kamfersalve på (modning)
• Antibiotika (penicillin) hvis hesten er i akut stadie uden abscesser (forlænger modning af abscesser)
eller har vejrtrækningsbesvær.
Kværke
Prognose?
God for ukomplicerede tilfælde
Kværke
Kontrol?
- Åbenhed omkring tilfælde
- Al flytning af heste stoppes
- Hygiejne mellem raske og syge heste (vaske hænder, skifte tøj)
- Kværkeheste isoleres
- Temperaturmåling af resterende heste 2xdagl (detektere nye tilfælde)
- Først flytning af heste 3 uger efter sidste kværkehest er rask (÷feber)
- Karantæne af alle nye heste (14-21 dg), selvom intet udbrud
Ca. 10% af angrebne heste bliver raske smittebærere i op til 1 år
Kværke
Komplikationer?
- Vandrende kværke (Bastard strangles)
- Brandfeber (Purpura hæmorrhagica)
- Luftposeempyem
- Luftposesten (chondroider)
- Strubepibning
Vandrende kværke
Patogenese?
I nogle tilfælde sker der lymfohæmatogen spredning (pyræmi) –> abscesdannelse i multiple organer (fx lunger, lever, milt, nyrer, CNS)
Vandrende kværke
Kliniske tegn og Terapi?
Kliniske tegn:
Hestens tilstand forværres efter den har været i bedring
• Symptomer alt efter spredning
o Hyppigst spredning til pleura
–> pumpende respiration og dæmpede lungelyde.
Terapi: Langvaring penicillin-behandling
Vandrende kværke
Prognose?
Reserveret til slet (50-70% dør)
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Forekomst?
1-3 uger efter kværke
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Patogenese?
Ikke helt klarlagt, men nok type III hypersensitivitets reaktion med udfældning af immunkomplekser i karendothel –> aseptisk nekrotiserende vaskulitis
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Symptomer?
Hestens tilstand forværres efter den har været i bedring
• INGEN feber!
• Ødemer og urticarier under bug, lemmer og præputium (øget karpermeabilitet)
• Hudnekrose
• Udsveding af serøs til sero- hæmorragisk væske gennem hud
• Pettechier/echymoser på næseslinhinde, tunge og konjuktiva
• Symptomer fra bl.a. GI-kanal (kolik), lunger og muskler (stiv gang)
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Diagnostik?
Symptomer og historik om nylig kværke.
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Terapi?
• Langvarig penicillin behandling
• Steroider (dexamethason)
• Støttende terapi:
- Blød boks
- Bandager på lemmer
- Badning og salvebehandling af hudnekroser
- Evt. blodtransfusion & væske- terapi hvis voldsom anæmi
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Prognose?
Reserveret til slet (ca. 50 % dør)
Luftposeempyem og luftpose-sten
Forekomst og patogenese?
Kan opstå op til et år efter kværke.
• Luftposeempyem kommer pga. opbrud af abscess i luftpose og heraf pusansamling
• Luftpose-sten dannes i det kroniske stadie af
luftposeempyem
Luftposeempyem og luftpose-sten
Symptomer?
Varierende grader af symptomer • Uni- eller bilateralt næseflåd (empyem) • Head-shaker • Utrivelighed • Intermitterende feber
Luftposeempyem og luftpose-sten
Diagnose?
- Endoskopi af luftposer
* Røntgen
Luftposeempyem og luftpose-sten
Terapi?
- Penicillin behandling
- Drænering/skylning af luftposer (foleys kateter eller kirurgisk)
- Støttende terapi
Luftposeempyem og luftpose-sten
Prognose?
Reserveret
Drøvtyggere
Grov klassifikation af lungelidelser (bronkopneumoni, interstitiel pneumoni, metastatisk pneumoni) - patogenese og symptomer?
Bronkopneumoni:
- Patogene mikroorganismer invaderer luftvejene via
inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger.
- Klinisk: Nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede
lungelyde kranioventralt
- Agens: Oftest virus og bakterier
Interstitiel pneumoni:
- Ofte noninfektiøst, og skyldes inhallation/indigestion af toksiner eller allergener
- Klinisk: Ofte ikke helt så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt.
- Responderer dårligt på antibiotika
Metastatisk pneumoni:
- Sekundær spredning fra primært fokus via blodet til
lungerne (embolisk spredning)
- Klinisk: Minder om bronkopneumni og ofte diffuse
lungeforandringer ved auskultation
Bronkopneumoni hos kvæg
Forekomst?
Kaldes også:
Respiratory disease complex
Enzotisk pneumoni (kalve)
Shipping fever (især kødkvæg efter lange transporter)
Kalve er mest udsatte, men alle typer af kvæg og drøvtyggere kan udvikle sygdommen
Generelt: Kombination af vært – agens – miljø afgør om sygdommen opstår
Bronkopneumoni hos kvæg
Ætiologi?
Virus infektioner IBR (kvæg)** BRSV (kvæg, får, ged) BVD (kvæg)** Oksens ondartede lungesyge* PI3 (kvæg, får, ged) Maedi-Visna (får)*
Bakterielle infektioner
- Mannheimia haemolytica (kvæg, får, ged)
- Pasteurella multocida (kvæg, får, ged)
- Mycoplasma bovis (kvæg) (I DK: 7-20% positive i tankmælksprøver. Stigende problem i DK)
- Mycoplasma mycoides subsp mycoides (kvæg)*
- Mycoplasma spp (får, ged)
- Histophilus somni (kvæg)
- Arcanobacterium pyogenes
Parasitær infektion
Lungeorm (kvæg, får, ged, æsler, hest)
- Anmeldepligtige liste 1
- *Anmelderpligtig liste 2
Bronkopneumoni hos kvæg
Symptomer?
Vigtigt at undersøge mange dyr.
Virusinfektioner giver mildere symptomer end bakterier
• Nedstemthed og anoreksi
• Feber
• Fald i mælkeydelse
• Takypnø og dyspnø (fremstrakt hals/hoved)
• Hoste
• Næse- og evt. tåreflåd
• Auskultation: forandrede lungelyde kranioventralt, med ru, bronkøs respiration, pibelyde, knirkelyde og ventrale dæmpninger
• Evt. tegn på sepsis (bakteriel)
Auskultation:
- Afhænger af agens og sygdomsgrad
- Initielt: forstærket eller ru respiration
- Senere: både in- og ekspiratorisk bronkøs respiration
- Evt ventrale dæmpninger, pibe og knirkelyde
Bronkopneumoni hos kvæg
Diagnostik?
Anamnese om indkøb af dyr, syge kalve eller flytning af dyr
• Tidligt i sygdomsforløbet
–> Direkte påvisning af agens fra næsesvaber, TA eller lungevæv
• 1-2 uger efter infektion
–> Indirekte ved antistof identifikation (én blodprøve) og titerstigning (parrede blodprøver med 2 ugers mellemrum)
Bronkopneumoni hos kvæg
Terapi?
- NSAIDs (metacam, romefen, flunixin)
- Evt. antibiotika (penicillin er førstevalg)
- Isolation af syge dyr.
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Ætiologi/epidemiologi?
Bovin Herpes Virsu type 1 - anmelderpligtig liste 2. Især voksne dyr afficeres.
Officielt fri siden 1992 (dog udbrud i 2005)
Overvåges via tankmælk og slagteblod
Vaccination ikke tilladt
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Symptomer?
Inkubationstid 4-7 dage
• Feber
• Anoreksi
• Markant fald i mælkeydelse
• Kraftigt næseflåd(!)
• Tydelige tegn på inflammation i øvre luftveje (rhinitis, pharyngitis, laryngitis, tracheitis)(!)
• Hoste
• Dyspnø pga. hævelser og flåd
• Ptytialisme
• Hyperæmi og pustler på mundplade (red nose disease) (!)
• Konjuktivitis
• Evt. aborter pga. viræmisk spredning til uterus og foster
• Høj risiko for sekundære bakterielle infektioner med udvikling af bronchopneumoni
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Patogenese?
smitte via direkte kontakt eller aerosoler –> virus invaderer lymfocytter og luftvejs- epithel –> immunosuppression og nekrose i luftvejsepithel –> sekundære bakterielle infektioner
–> latent infektion i nerveganglier, der kan reaktiveres af fx stress.
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Diagnose?
Anamnese om udbredt forekomst af kraftige luftvejssymptomer med rigeligt flåd, især hos voksne kvæg
• Næsesvaber og blodprøve –> virus isolation og/eller antistofbestemmelse
Oksens ondartede lungesyge (Contagious Bovine Pleuropneumonia)
Ætiologi?
Mycoplasma mycoides subsp mycoides
Anmelderpligtig liste 1!
Udryddet i DK i 1986.
Oksens ondartede lungesyge (Contagious Bovine Pleuropneumonia)
Symptomer?
- Høj feber
- Anoreksi
- Dyspnø (fremstrakt hals)
- Klagelyde
- Ødemer (hals og ventralt bryst)
- Cyanotiske slimhinder
- Auskultation: Først gnidelyde (fibrinøs pleuritis), men senere kun dæmpninger i ventrale lungeafsnit (serofibrinøs pleuritis)
Ddx: Akut pulmonal pastureurellose (fx shipping fever)
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Kaldes også?
- Acute bovine pulmonary emphysema
- Atypical interstitial pneumonia
- Fog fever
- Pulmonary adenomatosis
- Farmers lung
- Acute respiratory distress syndrome
Herunder:
Hypersensitivitetspneumoni
Toksisk induceret pneumoni
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Årsager?
Ses som en komplikation til:
1) Bronkopneumoni
1) Allergisk lidelse, f.eks. mælkeallergi
2) Toksiske lidelser
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
patogenese?
Kraftig hoste pga. bronchopneumoni –> alveoler brister –> luft og inflammation i interstitiet
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Symptomer?
- Akut opståen, smertefuld respiration
- Undertrykt hoste
- Emfysem spredes via mediastinum til subkutis (krepiterende områder over ryggen)
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Terapi?
Behandle primær lidelse
Evt. vanddrivende
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Prognose?
Reserveret
Hypersensitivitets pneumoni (Extrinsic allergic alveolitis)
Patogenese?
Skyldes sandsynligvis allergisk reaktion efter:
1) Inhalation af svampesporer fra muggent foder
(actinomyceter) , sjældent i DK
2) Allergisk reaktion overfor mælkeproteiner i forbindelse med goldning
3) Allergisk reaktion overfor græsser o. lign.
Hypersensitivitets pneumoni (Extrinsic allergic alveolitis)
Symptomer?
Akut (pludselig opstået): • Nedstemthed • Fald i mælkeydelse • Hoste • Tachypnø og dyspnø • Auskultation: evt. rallelyde • Evt. urticarier i huden • Evt. emfysem
Kronisk (snigende forløb): • Vægttab • Fald i mælkeydelse • Hoste • Auskultation: pibe- og knitrelyde
Hypersensitivitets pneumoni (Extrinsic allergic alveolitis)
Terapi?
- Fjern udløsende faktor (fx muggent foder)
* Corticosteroidbehandling i akutte tilfælde (dexamethason)
Toksisk induceret lungeemfysem
Patogenese og Ætiologi
1) Omdannelse af L-trytofan i vommen til lungetoxin (“fog fever” kvæg på græs, der flyttes til nyt græs)
2) Foderforgiftninger (feks. fodring med svampeinficerede sweet potatoes)
3) toksiske planter
4) toksiske gasarter (ammoniak, hydrogensulfid, methan, røgforgiftning)
Lungeorm (Verminøs bronkitis)
Ætiologi og patogenese?
- Kvæg –> Dictyocaulus viviparus
- Får/ged –> Dictyocaulus filaria, Müellerius capillaris og Protostrongylus spp
- Dictyocaulus: Samme som for hestens lungeorm (lymfo- tracheal migration)
- Müellerius capillaris og Protostrongylus: L1 i gødning invaderer snegl –> snegl + græs ædes af vært –> gennem tarmvæg –> lymfo-tracheal migration
- ”Reinfektionsyndrom”: massiv smitte –> immunreaktioner under lavernes alveolær- bronchiale penetration (1 uge efter smitte)
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Forekomst?
Våde somre
Engområder.
Ungkreaturer på græs
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Epidemiologi?
Dyrene smittes enten via lavgradig infektion i
lungerne eller via overvintrede larver eller via kontamineret foder på stald
Lavgradig infektion – immunitet erhverves over sommeren
Nye dyr lukkes ud til inficerede dyr i løbet af sommeren og disse dyr bliver ofte syge. Morbiditet 100%
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Symptomer?
Kvæg:
• Vægttab
• Hoste
• Dyspnø
• Emfysem
• Auskultation: rallelyde – evt. dæmpninger høres ved sek. bakteriel infektion
• Evt. feber ved sek. bakteriel infektion
Reinfektionssyndrom (kvæg): • Pludselig feber • Svær dyspnø • Cyanose på slimhinder • Smerter
Får/ged:
• D. filaria –> samme som for kvæg men mildere
• M. capillaris og Protostrongylus –> ingen symptomer (subklinisk)
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Diagnose?
• Gødningsprøve (rektalt udtaget) –>
påvisning af L1 med Baermann
• TA –> æg med L1 larver samt eosinofili
• Hæmatologi –> eosinofili
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Terapi?
- Antihelmintika (fx ivermectin, moxidectin eller levamisol)
- Dyrene tages på stald i 3 uger eller skiftes til anden fold
- Antibiotika ved mistanke om sekundær bakteriel pneumoni
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Prognose?
- Ukomplicerede tilfælde –> bedring efter 5-6 uger pga. immunitet
- Sek. bakteriel infektion –> reserveret
- Reinfektionssyndrom –> reserveret til slet (20-30% lethalitet)
Infektion medfører immunitet. Udbrud opstår oftest når ikke-immune dyr lukkes sammen med inficerede dyr (sen udbinding). Morbiditet (ikke-immune kvier) = 100%
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Forekomst og patogenese?
Æsler er naturlig vært, men angriber også heste, ponyer og zebraer.
Lymfotracheal migration: Vært optager L3 fra græs –> migration gennem tarmvæg til lymfe og videre til v. cava –> hjerte –> lunger –> bryder fra blod til alveoler –> vandrer til bronchioler –> æg og larver hostes op og larver synkes.
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Symptomer?
Æsler: Asymptomatisk
Heste:
Præpatensperiode på 2-4 mdr.
• Kronisk hoste
• Næseflåd
• Dyspnø
• Let forhøjet respirationsfrekvens (emfysem og ødem)
• Auskultation: let forstærket respiration og rallelyde ved patent infektion
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Diagnose?
Anamnese om kontakt med æsler skal give mistanke om lungeorm.
• Baermann –> både af hest og æsler, da larveudskillelse i fæces hos hest er meget lav
• BAL viser eosinofili
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Terapi?
- Antihelmintika til både heste og æsler (fx ivermectin, moxidectin)
- Fjern al kontakt med æsler (fleste heste renser sig når smitten ophører)
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Forebyggelse?
- Ormekur til æsler (især i foråret)
- Undgå at have heste og æsler gående sammen på græs
Ca. 6 % af heste er kronisk inficeret Over 50% af æsler er kronisk inficeret
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Ætiologi?
ANMELDERPLIGTIG LISTE 2!
2 former (lungeform er hyppigst):
• Lungeform/Maedi –> kronisk progredierende pneumoni
• Hjerneform/Visna/CAE (sjælden) –> demyeliniserende
hjernesygdom
Hos ældre får (>2 år)
Skyldes et Lentivirus (retrovirus)
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Patogenese?
Oral el. aerogen optagelse (inkubationstid 1-2 år) –> virus invaderer makrofager og mono- cytter –> spredning til lunger, lnn. milt, knoglemarv og yver
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Symptomer?
Inkubationstid er 1-2 år
Lungeform:
Snigende udvikling
• Vægttab (”thin eve syndrome”)
• Dyspnø ved anstrengelse, der forværres over måneder
• Evt. svag hoste
• Ingen feber (med mindre der er sek. bakteriel infektion)
Hjerneform:
• Ataksi (snubler)
• Senere udvikles parese
• Evt. kløe
Andre symptomer:
• Kronisk mastitis (”hard bag”)
• Ledbetændelse
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Diagnose og terapi
- Symptomer
- ELISA (serum) –> antistoffer mod OvLV
- Patologi –> tunge lunger (2-3 x normalvægt) med interstitiel celleinfiltration
Terapi: Ingen behandling mulig - de fleste dør inden for et år.
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Bekæmpelse/kontrol?
ANMELDERPLIGTIG LISTE 2!
Prognose: Slet.
Kontrol: Bekæmpelse og kontrol --> Besætninger overvåges med 12 mdr. intervaller (blodprøve) og via ejererklæringer (bl.a. ift. kontakt med lavere besætninger eller import af dyr) og inddeles efter status: • Smittet • M1 • M2 • M3 (fri) Det tager mindst 2 år at opnå M3 status
Tuberkulose
Ætiologi?
Mycobacterium spp (M. tuberculosis, M. bovis, B.
africanum, mfl.)
M. bovis er den væsentligste
Tuberkulose
Forekomst?
Ikke set i DK siden 1988
ANMELDERPLIGTIG LISTE 1!
Zoonose!
Tuberkulose
Patogenese?
Smitter direkte via ekskretioner (næseflåd, spyt, fæces, mælk, sæd, eksudater fra lnn. opbrud) eller indirekte via foder/vand/personale –> inficerer monocytter og marofager i lunger og kraniale lnn. –> dannelse af tuberkler (granulomer med fibrøs kapsel – central forostning sker over tid)
Andre organer (fx yver, tarm, uterus) kan også afficeres
Tuberkulose
Symptomer?
Oftest snigende forløb med uspecifikke symptomer • Vægttab • Anoreksi • Fluktuerende feber • Evt. hoste • Forstørrede overfladiske lnn.
Tuberkulose
Diagnose?
- Tuberkulintest –> lille mængde tuberkuloseantigen indsprøjtes subkutant – hævelse ved smittede dyr efter 48-72 timer
- Dyrkning for mycobakterier
- PCR
- Patologi –> patognonomiske tuberkler (granulomer) i lunge og lnn og evt. andre organer
Aspirationspneumoni
Årsag?
Sondefodring af kvæg, hvor helt eller dele af indhold
fejlagtigt kommer i lungerne.
Særlig risiko er dyr med laryngeal parese, f.eks. Hypocalcæmi, nutritionel muskelsvaghed (white muscle disease)
Aspirationspneumoni
Patogenese?
Blandingsflora koloniserer i lungevæv –> lokal
inflammation –> spredes og giver systemisk
inflammation.
Aspirationspneumoni
Symptomer?
Symptomer afhænger af mængde og indhold af foder (ofte symptomer som svær bronchopneumoni)
• Nedstemthed
• Polypnø og dyspnø
• Hoste
• Feber
• Rådden ånde
• Auskultation: knirke-, pibe og evt. gnidelyde
Aspirationspneumoni
Terapi?
Bredspekteret antibiotika
NSAIDs
Aflivning
Hvad skal du have med i anamnesen?
- Vurdering af miljø, beskrivelse af symptomer, nedsat præstationsevne? (heste), tidligere luftvejsinfektion?, vaccinationsstatus (heste), nuværende kondition
- Er der andre syge dyr?
Hvad skal man have med i den kliniske undersøgelse?
• Generel observation på afstand
o Almen tilstand inkl. adfærd.
o Respiration (Respirationsfrekvens og type)
• Normal thorako-abdominal respiration (hest overvejende thorakal, kvæg overvejende abdominal)
• Restriktiv/obstruktiv
• Tacypnø, hyperpnø, polypnø (stigning i vejrtrækningsrate uden en stigning i vejrtrækningsdybde) eller dyspnø?
o Luftvejslyde
- Rallen, brummen, piben pga. stenose mm
- Ekspiratorisk vs. inspiratorisk –> det er når hestens forben er løftet (i galop) at hesten inspirerer
o Næseflåd
- Manglende næsetoilette? (især kvæg)
- Udseende (normalt serøst), mængde, lugt (anaerob infektion), tilblandinger (fx foder)
- Ensidigt eller dobbeltsidigt?
o Iøjnefaldende hævelser (inkl. lnn.)
o Venepuls/venestase
• Palpation
o Symmetri i hovedregion
o Larynx (inkl. gll. thyroidea og parotis)
o Lymfeknuder (submandibulære og retropharyngeale)
o Trachea
o Hosterefleks (udløses ved tryk på trachea)
o Lungefelter
• Auskultation
o Brug evt. ”rebreathing bag” til dybere respiration
anormaliteter høres bedre
• Perkussion
o Sinus
o Lunger
o OBS – smerte ved perkussion ses ved tidlig pleuritis
Hvilke supplerende undersøgelser kan man lave?
• Endoskopi (hest) i hvile og under arbejde (obs – larynx ”falder sammen” ved sedation)
- TA (tracheal aspiration)
- BAL (bronchoalveolar lavage)
• Ultralyd (se efter abscesser)
• Røntgen (oftest på tynde heste eller føl)
• Pleuroskopi (se efter adhærencer)
Virusinfektioner (HEST) - generelt
Hvordan behandles Influenza, Herpesvirus og EVA?
Symptomatisk behandling:
• NSAID
• Ro i 1 uge for hver feberdag
o Regeneration af luftvejsepithel
–> hvis periode med ro ikke overholdes er der risiko for at udvikle kronisk astma (RAO)
• Evt. antibiotika ved mistanke om sekundære infektioner –> feber i mere end 5 dage og mucopurulent næseflåd
Tuberkulose
Terapi og kontrol ved udbrud
Terapi: Aflivning.
Kontrol v. udbrud:
• Aflivning af alle smittede dyr (og evt. modtagelige dyr) i besætningen.
• Ejendommen rengøres og desinficeres.
• Marker må først anvendes til modtagelige dyr 1 år efter smittede dyr er smittet (kan overleve op til 2 mdr)
