Ikke-infektiøse GI-lidelser - (KVÆG) Flashcards
Hvad er den højtydende kos dilemma?
Mælkeproduktionen topper før foderindtaget –> negativ energibalance i perioden efter kælving, uanset hvad der tilbydes af foder.
Landmanden forsøger at modvirke dette med mere kraftfoder –> GI-lidelser
Kraftfoder omdannes til flygtige fedtsyrer af mikroorganismerne, og disse anvendes normalt i glukoneogenesen til at danne glukose.
For mange fygtige fedtsyrer –> Øget gasproduktion (formaver) og øget syreproduktion (Vom pH falder).
–> Motilitetsforstyrrelser (atoni)
–> ændringer i vommen og tarmens flora
Hvordan udføres den problemorienterede undersøgelse?
- Anamnese - hele flokken
- Inspektion: almentbefindende, TPR, smerteadfærd, svedudbrud, abdomens form
- Palpation: abdomens fylde
- Kredsløb: Dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne), CRT, slimhinder, perifer temp.
- Auskultation: perkussion og svingauskultation
- Rektalundersøgelse
Hvordan viser en ko smerte?
Fremstrakt hals Skærer tænder (bruxisme) Stønner ved ryggreb og stavprøve Tygger fråde Kolikuro er sjældent
Overvej andre anatomiske placeringer for smerten - kommer ikke altid kun fra abdomen - husk især lemmelidelser.
Hvilke lyde kan høres ved auskultation, og hvad betyder de?
- Bobler/gurgler: Væske, der bevæger sig spontant
- Plaskelyde: Væske, der bevæges i atonisk GI med luft
- Tympanisk lyd: luft (forholdsvis normalt)
- Ping/steelband: Luft, der er komprimeret over en væskeoverflade
Venstresidig ping:
- Tyndt indhold i vom (vomacidose)
- Venstresidig løbedilatation/dislokation
Højresidigt ping:
- Højresidig løbedilatation/drejning
- Cæcal dilatation/volvulus
- Tyndtarmsdilatation
Hvilke parakliniske tests kan udføres?
- Mælkeprøve
- Vomsaft
- Blodprøve
- Urinprøve
- Bughulepunktat
Hvad undersøges ved en mælkeprøve?
Visuel bedømmelse
pH
Ketonstoffer
Hvad undersøges ved en vomsaftprøve?
- Farve
- Konsistens
- Lugt: skal være aromatisk, men ikke råddent/surt
- Sedimentations-flotationstest: Vomsaft hældes op i et glas, og i løbet af 4-5 min. skal der dannes tre lag (Halvfast, halvklar og flydelag). Hvis ikke, er det et tegn på forgæringsforstyrrelser, trommesyge. Hvis der sker en for hurtigt lagdeling (<3 min) er det tegn på acidose pga. inaktiv mikroflora.
Methylenblåt reduktion: Anaerobe bakterier affarver væsken inden for 3 min. Hvis ikke kan det være tegn på vomacidose (inaktiv vomflora).
Mikroskopi: protozo-aktivitet
Gramfarvning: mikrobiel flora
Kloridindhold
Hvad undersøges ved en blodprøve?
Hæmatokrit (lav = løbesår) Plasmaprotein SBE (standard base excess) Ioner Glukose Glutaraldehydtest (koagulerer blodet --> forhøjet fibrinogen) Leukocytter (infektion) Fibrinogen (inflammation)
Hvad undersøges ved en urinprøve?
pH
Ketonstoffer
Hvad undersøges ved et bughulepunktat?
Udføres meget sjældent - giver ikke noget godt svar
Farve
Transparens
Proteinindhold
Leukocyttal og - fordeling
Hvilke andre diagnostiske undersøgelse kan udføres?
Ultralyd
Fæcesanalyse: parasitter, bakterier, blod
Biopsier: lever, rektum (rimelig nemt - rektum aktuelt ved paratuberkulose)
Punktater: løbe, bladmaven
Eksplorativ laparotomi
Laparoskopi
Spiserørsforstoppelse
Ætiologi?
- Forstoppelse i eosophagus - ofte fastkilet foder (roer, gulerødder, foderpakninger). Køer tygger ikke deres foder så godt, så der kan sidde hele æbler osv. kan også være tumorer.
- Anomalier/dysfunktioner (evt. medfødte) kan disponere for sygdommen.
Spiserørsforstoppelse
Symptomer?
Det akutte stadie:
- Pludseligt ophørt ædelyst, gerne i forbindelse med et foderindtag.
- Dyret bliver uroligt - nærmest panikagtigt
- Savler
- Reflux af vand/foder ved forsøg på indtag
- Trommesyge (=gasudspiling i vom)
Det subakutte stadie:
- De fleste symptomer aftager med tiden
- Ved komplet obstruktion ses hurtigt progredierende trommesyge
Spiserørsforstoppelse
Diagnose?
Symptomer
Kan ikke få sonde igennem
Endoskopi
Spiserørsforstoppelse
Behandling?
- Fjerne overtryk i vommen med vomspyd (som det første)
- Sedation: en smule alfa2-agonist, så musklerne i eosophagus slapper af - bare ikke så meget, at koen lægger sig.
- Forsigtig indføring af vomsonde, skylle, vente og gentage.
- Antibiotika, NSAIDs og fodring efter 24-48 timer.
Spiserørsforstoppelse
Prognose?
Generelt god, hvis obstruktionen passerer uden at skade eosophagus.
Ved anomali/dysfunktion af eosophagus er prognosen slet.
OBS for komplikationer:
- Nekrose af eosophagus –> ruptur
- Nekrose uden ruptur –> striktioner –> recidiverende forstoppelse
Trommesyge
Hvilke typer ses der?
- Gaslomme (øverst i venstre flanke)
- Skummende (frothy bloat - ses i hele venstre side)
Trommesyge
Årsager?
Gaslomme: Spiserørsforstoppelse, pneumoni (lnn. mediastinale forårsager inflammation af n. vagus –> kan ikke drøvtygge ordentligt)
Skummende: Kløver og anden frisk græs
Trommesyge
Behandling?
Gaslomme: Tømmes ved trokarisering
Skummende: kan ikke tømmes ved trokarisering eller vomsonde. Man kan give sæbe og andre overfladeaktive stoffer, men kan være svært at behandle. Evt. akut rumenotomi (skære hul i vommen og tømme indholdet ud).
Vagus indigestion
Patogenese/definition?
En gruppe (motoriske) lidelser, hvor formaveindholdet er forhindret i passage:
- Fra retikulum og ud i omasum
- Fra abomasum og ud i tarmene
Funktionel forstyrrelse: nedsat vommotilitet - kan fx ske ved adhærancer eller n. vagus skade
Mekanisk forstyrrelse: forstoppelse i løben (ophobning af mad)
Dvs. en subakut/kronisk distension af formaverne - derfor et symptom og ikke en diagnose.
Vagus indigestion
Hvordan er abdomens form?
Papple (blanding af pære og æble)
Æbleformet i venstre flanke
Pæreformet i højre flanke
Vagus indigestion
Hvilke typer deles det op i?
Type 1: koen kan ikke bøvse metangas op fra vommen
Type 2: formaveindholdet kan ikke passere fra rumen til omasum
Type 3: Formaveindholdet kan ikke komme igennem pylerus og ud i tarmen
Vagus indigestion - type 1
Årsager og symptomer?
- Mekanisk obstruktion af eosophagus: foder og neoplasier
- Funktionelle forstyrrelser, som forhindrer opræbning: beskadigelse omkring pharynx (fx absces)
Giver
- Akut eller subakut/kronisk gasophobning i vommen
- Formavestase
- Nedstemthed
- Kolik
- takykardi og takypnø
- Dehydrering (kan ikke drikke ordentligt)
- Metaboliske forstyrrelser kan opstå (fx vomacidose)
Vagus indigestion - type 2
Årsager og symptomer?
- Mekanisk obstruktion: Papillomer, placenta, fremmedlegemer
- Funktionelle forstyrrelser: Abscesser, adhærancer, traumatisk reticuloperitonitis (meget typisk), fokal peritonitis –> forstyrrer n. vagus så meget, at vommotiliteten påvirkes.
Kan give:
- Progressivt udviklende distension af retikulum og rumen, mens omasum og abomasum forbliver forholdsvis tomme
- anorexi
- “papple” form
- Ingen lagdeling i vom (ensartet skummende væske)
- Nedsat defækering
- Let dehydrering
- Normal kloridkoncentration i vomindholdet (adskiller type 2 og 3)
Vagus indigestion - Type 3
Årsager og symptomer?
- Mekanisk obstrktion af pylerus: Neoplasi, foderpakning eller trichobezoar (hårbolde).
Funktionelle forstyrrelser: Inflammation omkring retikulum eller abomasum, neuromuskulær beskadigelse fx efter løbedilatation og - drejning.
Kan give:
- Initielt overfyldning af omasum og abomasum-
- Senere “internal vomiting” og overfyldning af retikulum og rumen.
- “Papple” form af abdomen
- Normal vommotilitet
- Moderat til kraftig dehydrering og metabolisk alkalose
- Forøget kloridindhold i vommen (klorid-ioner kommer ikke ud i tarmen, hvor de kan optages)
Vomacidose
Definition/patogenese?
pH er under normalen i kortere eller længere perioder. Ligger normalt på 7 - kan komme helt ned på 4 (udsving ved fodring er dog normalt)
Vommen er fyldt med gram negative bakterier, og hvis pH bliver for lav (< 5,5), dør disse, hvilket vil sætte gang i en større produktion af gram negative og hermed et større henfald. Derudover vil der ske en overvækst af syrefaste gram positive bakterier –> laktat ophobning i vommen.
Derudover giver lav pH og høj osmolaritet ruminitis, da vombarrieren ødelægges.
Der frigives endotoksiner ved henfald af gram negative bakterier, men disse er ikke et problem, hvis der ikke er hul i vommen. Leveren vil som regel også udskille toksinerne, dog ikke hvis der er leversygdom (fedtlever, abscesser osv)
Vomacidose
Hvilke typer deles det ind i, og hvilke årsager har disse?
- Akut rumenacidose (grutforgiftning): dyret er brudt igennem et hegn og har overædt af kulhydrat –> hurtig fermentering med overproduktion af mælkesyre –> voldsomt pH fald (helt ned til 4) –> gram negative bakterier dræbes –> endotoksiner frigives –> optages i blodet –> endotoksæmisk shock –> død
Subakut (SARA): Længerevarende overfodring med kulhydrater –> Den mikrobielle flora tilpasser sig –> moderat fald i pH –> mindre effektiv omsættelse af energi –> ændret mælkesammensætning (mindre fedt) og nedsat huld.
Vomacidose
Symptomer?
Akut: •Nedstemthed/ligger – Mælkefeber-positur (ligger på brystet) •Komplet anorexi •Vomatoni •Tachycardi og tachypnø •Hypothermi •Profus, stinkende diarré •Dehydrering •Svær acidose •Kan være fatal
Subakut: Besætningsdiagnose - kan være svær at stille. •Svingende ædelyst •Nedsat vommotilitet •Mild diarré med skummende gødning •Reduceret drøvtygning •Sekundære lidelser –Laminitis –Leverbylder –Vægttab og utrivelighed - til trods for normalt foderoptag –Mange køer der udsættes
Vomacidose
Behandling?
Akut:
- Behandling mod endotoksisk shock: Væske, NSAIDs og Antibiotika (kontroversielt - bruges ikke så ofte mere)
- Rumenotomi (tømme indholder ud)
- Etabler ny, sund flora (
- Kan være svært at behandle
SARA:
- Korrektion af fodring og management
- Mere grovfoder - minimer sortering
Traumatisk reticuloperitonitis
Årsag?
Koen er ligeglad med, hvad den æder –> æder søm, ståltråd, koste fibre og andre ting –> penetrerer retikulum –> peritonitis
Traumatisk reticuloperitonitis
Forekomst?
Især hos voksent malkevæg
Traumatisk reticuloperitonitis
Symptomer?
– Pludselig ophørt ædelyst
– Nedsat/ophørt mælkeproduktion
– Mild evt. intermitterende feber
– Vom stase med nedsat/ophørt vommotorik
– Positive smerteprøve
– Positiv glutaraldehydtest(efter nogle dage)
– Andre inflammationsparametre er forhøjede
Symptombilledet afhængigt af skadens omfang
• Akut lokal peritonitis (evt. med spontan helbredelse)
• Kronisk lokal peritonitis med abscesdannelse
• Diffus peritonitis
• Pericarditis(klokkebøjelyde) –> stase i v. jugularis og ødem i doglappen
• Pleuritis
• Nekrotiserende pneumoni
Traumatisk reticuloperitonitis
Diagnose?
– Klinik
– Blodbrøver
– Røntgen (svært på store dyr)
– Ultralyd
Traumatisk reticuloperitonitis
Terapi?
Konservativ: Antibiose og ilægning af vommagnet
Kirurgisk: Rumenotomimed tømning af vommen og fjernelse af fremmedlegeme – er sjælden rentabelt (bruges sjældent).
Udfordring ved kirurgi: Fremmedlegeme skal fjernes, hvis infektionen skal toppe. Fremmedlegemet ligger ofte inde i en absces, som afgrænser infektionen. Operation kan give yderligere kontamination.
Vurdering:
–Hvor sikker er diagnosen?
–Differentialdiagnoser?
–Hvor værdifuld er koen?
–Vil koen kunne fortsætte med at producere ?
–Har koen andre lidelser?
–Kan koen slagtes? (antibiotika/almen-befindende/feber)
Traumatisk reticuloperitonitis
Prognose?
Afhænger af perforationens lokalisation og omfang (god – slet)
Traumatisk reticuloperitonitis
Profylakse?
I problembesætninger: Vommagnet i alle kvier, før de kommer på græs.
Rumenotomi
Indikationer?
· Traumatisk reticuloperitonitis (fjerne fremmedlegeme)
· Vomacidose
· Trommesyge
· Vagus indigestion (især type 2 pga. fremmedlegeme på overgang mellem reticulum og omasum
· Temporær vomfistel (rumenostomi) pga. kronisk tilbagevendende trommesyge (oftest kalve)
Rumenotomi
Forberedelse inkl medicin?
Analgesi:
- Systemisk: NSAIDs - god mod inflammation + xylazin + ketamin + Torbugesic
- Lokal: Lidokain
- Epidural
Bredspektret antibiotika, da vi åbner op for vommen
Klargøring af flanken - klippe, vaske og spritte + overdækning og klargøring af
Rumenotomi
Operationsprocedure
Laparotomi i venstre side på stående ko - incision ca. 5 cm fra sidste ribben og højere end sulcus longitudinalis i vommen, så indholdet ikke vælter ud.
Bughuleeksploration inden man går ind i vommen. Der undersøges:
• Løben
• Absces/adhærence-dannelse i regio xiphoidea
• Drægtighedsstatus
• Differentialdiagnostiske overvejelser i resten af
bughulen
Rumenotomi: Vomkroge i vom og i Weingarts vomramme
Uden vomramme: vommen syes fast hele vejen rundt i incisionen, og åbnes herefter.
Tømning af vom for indhold/fremmedlegemer (husk steril eksplorationshandske ud over ens rene handske)
Suturering af vom
Suturering af laparotomi
Postoperativ behandling
Rumenotomi
Postoperative komplikationer?
–Diffus eller lokal peritonitis
–Sårdehiscens, fisteldannelse
–Absces i sår
–På langt sigt: vagus indigestion sfa. vagusbeskadigelse
Hvilke løbelidelser ses der?
Abomasitis
Løbesår
Løbedilatation med dislokation til venstre
Løbedilatation med dislokation til højre
Løbedilatation med dislokation til højre og volvulus (drejer rundt om sig selv)
Jo længere ned i rækken, jo mere alvorligt. Øverst kan der behandles med medicin, nederst skal der kirurgi til.
Løbelidelser
Generel patogenese?
Opstår hyppigt den første måned efter kælving, hvor landmanden sætter mængden af kraftfoder op for at undgå negativ energibalance. Her får køerne mindre end 17% fibre.
Kan også opstå pga. andre produktionssygdomme
Løbesår
Ætiologi
Multifaktoriel:
Stress: • Kælvning • Peak laktation • Sygdom • Foderskift og fordringmed megen stivelse
Infektiøse agens:
• Clostridium perfringens
• Svampe
Lægemidler: NSAIDs og kortikosteroider
Mekanisk påvirkning
•Stive plantedele
•Geosediment (sand?)
•Trichobezoare (hårbold)
Mineralmangel: Kobber
Løbesår
Forekomst?
Op til 75% af alle kavle og 25% af køer
Løbesår
Hvilke typer deles det op i?
Hvilke symptomer ses?
- Nonperforerende: nedsat ædelyst, nedsat vommotilitet, fæcalt occult blod
- Perforerende med blodtab: nedsat ædelyst og vommotilitet, anæmi, blege slimhinder, melæna (fordøjet blod i fæces), takykardi og kolde sktremiteter
- Perforerende med lokal peritonitis: Ophørt ædelyst, let feber, nedsat til ophørt vommotilitet, abdominal smerte - ligner retikuloperitonitis.
- Perforerende med diffus peritonitis: først feber, herefter hypothermi, ileus af hele GI-kanalen (det hele er stoppet), takykardi, shock, liggende
Løbesår
Diagnostik?
Klinisk undersøgelse: Smerteprøver– Fækal okkult blod/ melæna Bughulepunktat (bruges sjældent) Blodprøver: Hæmatokrit og Inflammationsparametre Ultralyd (peritonitis)
Løbesår
Behandling?
–Fjerne/korrigereudløsende årsager
•Fodring
•Sygdom
•Andre stressfaktorer
–Analgestika (ikke NSAIDs) –Antibiotika (peritonitis - bredsprektret) –Antacida –Blodtransfusion –Kirurgi
Løbediltataion/-drejning
Forekomst?
Opstår især hos den højtydende ko i ugerne efter kælving (den første måned). Ofte andengangs kælver eller ældre, og ofte har/har haft anden produktionslidelse.
- Der findes ikke venstresidig løbedrejning - er enten dilatation eller dislokation.
- 85-96% af løbedilatationer er venstresidige
- Højresidig løbedrejning: 95% er mod uret
Løbediltataion/-drejning
Patogenese?
↑kraftfoder = ↑VFA –> mængde VFA overgår vomepithelets absorptions kapacitet –> kommer til abomasum –> gasophobning og hypomotilitet –> dilatation og heraf dislokation
Løbediltataion/-drejning
Generelle symptomer
· Svingende ædelyst · Nedsat mælkeproduktion · Nedsat/ophørt vommotorik · Metabolisk triade (↓Cl,↓K + metabolisk alkalose) · Evt. ketose
· Rektalundersøgelse: Venstresidig dilatation kan sjældent identificeres - Ved højresidig kan der identificeres en gasfyld struktur i højre side.
Løbedilatation/-drejning
Specifikke symptomer på venstresidig dilatation og dislokation
· To forskudte dæmpningsgrænser i venstre flanke med steel-band
· Evt. hattepuld i venstre side
Løbedilatation/-drejning
Specifikke symptomer på højresidig dilatation og dislokation
Steelband i højre flanke.
Løbedilatation/-drejning
Specifikke symptomer på højresidig løbedrejning (abosomal volvulus)
· Steelband i højre flanke · Meget påvirket almentbefindende · Ingen ædelyst · Ophørt vommotilitet · Shocksymptomer (hypovolæmisk) · Højgradig metabolisk alkalose
Løbediltataion/-drejning
Behandling
Løben skal reponeres. Trin i behandling af løbedislokation:
1. Løben skal lokaliseres korrekt
2. Løben skal forhindres i at dislokeres igen (omento- eller abomasopexi)
3. Sammenfaldende lidelser skal behandles
——————————
Konservativ metode:
· Væske og diæt samt tappe løben for luft
· Rulning (kun venstresidig)
Åben kirurgi (laparatomi):
· Utrecth metoden (kun venstresidig)
· Hannover metoden
Minimalt invastive kirurgiske metoder:
· Toggle pin (transkutan abomasopexi)
· Laparoskopisk abomasopexi
Prognose ved dislokation –>
Konservativ metode = 5% permanent succes
Kirurgiske metoder = god for alle indgreb
Løbediltataion/-drejning - Hannover metoden
Hvordan udføres den?
Incision i HØJRE flanke
Omentet opsøges en håndbredde caudalt for pylorus
Omentopexi: Omentet syes til bugvæggen med 3 afbrudte knudesuturer
Denne metode bruges til højresidig løbedislokation og drejning samt venstresidig løbedislokation.
Løbediltataion/-drejning - Utrecht metoden
Hvordan udføres den?
Incision i VENSTRE flanke
Omentet: der laves fortløbende suturer langs løbens curvatura major
Midtlinjen: to sutur-ender føres ud til en hjælper og knyttes ekstern i midtlinjen.
Denne metode bruges KUN til venstresidig løbedislokation.
Løbediltataion/-drejning - Laparatomisk mentopexi
Hvordan lukkes abdomen igen?
Suturering i 3 lag:
- Der syes to lag simpelt fortløbende i muskellagene
- Ford interlocking i huden
Der laves tre afbrudte knudesuturer ventralt i incisionen.
Sten syes på - gaze eller tampon uden på incisionen for at beskytte det.
Løbediltataion/-drejning - Minimalt invasive teknikker
Hvordan udføres de?
- Toggel pin/Sterner Grymer - transkutan omentopexi
Koen kastes på ryggen, og løben vil som en luftbobbel ryge op i midtlinjen.
Trokar indføres, og toggle-pin kommes ned herigennem. Dette gentages ved siden af.
De to suturender knyttes uden for midtlinjen.
- Laparoskopisk omentopexi:
Kikkertoperation på stående ko - Har vundet stor indpas i DK.
Lille incision i flanke til kikkert og instrumenter - toggle pin puttes ind i løben via trokar, som kan visualiseres med et laparoskop.
Løbediltataion/-drejning
Prognosen for venstresidig dilatation og dislokation?
Relativt god for alle typer indgreb
Løbediltataion/-drejning
Symptomer for højresidig dilatation og dislokation?
Ligner meget VSLD, men med steelband i højre flanke.
Forveksles ofte med højresidig løbedrejning, men denne er meget mere alvorlig.
Løbediltataion/-drejning
Behandling af højresidig dilatation og dislokation?
Kirurgisk - rulning er ikke muligt. Heller ikke muligt med Utrecht metode eller laparoskopi.
Højresidig løbedrejning (abomasal volvulus)
Symptomer?
- Meget påvirket almentbefindende
- Ingen ædelyst
- Ophørt vommotilitet
- Shocksymptomer (takykardi, dehydreret)
- Steelband i højre side
- Udspilet i hele abdomen
- Højgradig metabolisk alkalose
Højresidig løbedrejning (abomasal volvulus)
Behandling?
Akut!
Kirurgi - laparotomi i højre flanke
Støtteterapi: væske, NSAIDs
Højresidig løbedrejning (abomasal volvulus)
Prognose?
Kan stille under operationen. Afhænger af:
Løbens størrelse:
- Meget udspilet –> risiko for n. vagus beskadigelse.
- Hvis den når over en vis størrelse, vil den aldrig trække sig sammen igen –> slet prognose.
Løbeindholdet:
- Primært gas: god prognose
- Mere end 30 L væske: 35% overlevelse
- Brunt, pH-neutralt: dårlig prognose
Løbevæggens farve:
- Bleg eller lyserød: god prognose
- Blå eller mørk rød: dårligere prognose
Blindtarmslidelser
Hvilke ses der?
Caecum dilatation og dislokation Caecum volvulus (Drejer rundt om egen akse) Caecum torsion (Drejer rundt om den mesenterielle akse)
Sjældne, men forekommer
Blindtarmslidelser
Symptomer?
Caecum dilatation:
Subakut forløb - kommer snigende over flere dage
Let nedsat foderindtag
Inspektion: evt. hævelse midt i højre flanke
Steelband i højre flanke
Rektalundersøgelse: kakkelovnsrør
Volvulus/torsion: mere akutte symptomer (såsom akut anoreksi)
Blindtarmslidelser
Behandling?
Medicinsk (ofte succesfuldt ved dilatation):
- IV Calcium
- Motion
- Rehydrering - vigtigt!
Kirurgisk behandling:
- Højresidig laparotomi: Isolér apex. Udfør typhlotomi (hul i caecum) og fjern indhold. Luk med tobakspose-sutur (der ries hele vejen rundt)
Blindtarmslidelser
Prognose?
Dilatation: kun 10-12% recidiv ved medicinsk behandling
Prognose afhænger af graden af iskæmi
Rektalprolaps
Årsager?
–Irritative tilstande i rektum(tenesmum) - Enteritis, colitis, intestinalparasitisme, leversygdom, forstoppelse, urinobstruktion, dystoki, etc.
–Nedsat sphincter tonus
–Forøget intraabdominalttryk - Excessiv fedt, trommesyge, store, multiple fostre
Rektalprolaps
Hvilke grader inddeles det i?
–I: Mukosa alene: mucosa er inflammeret og hævet
–II: Alle lag af rektum
–III: Type II med colon descendens intusussception
–IV: Rektum/colon descendens prolapberer ud gennem anus
Rektalprolaps
Behandling?
Ingen nekrose - reponérbar:
- Epiduralblokade, for at forhindre trængninger
- Vask, hydroosmotisk behandling og lidokaingel topikalt
- Forsøg på reponering
- Bühners teknik: Der føres bühner sutur igennem mucosae hele vejen i kanten af anus –> strammes til men skal tillade passage af 2-3 fingre (fjernes efter en uges tid)
Nekrose, irreponibel, type IV: Forskellige teknikker
- Submucosal rektion
- Amputation
- Eksplorativ laparotomi med tarmresektion og anastomose (ses ved hest, men ikke ved produktionsdyr)
Rektalprolaps
Prognose?
Type I og II: relativt god
Type III og IV: Reserveret
OBS ved tab af sphinkter tonus genvindes den sjældent –> skal opereres, så den er klar til slagtning.
Eksplorativ laparotomi
Hvornår er der indikationer for eksplorativ laparotomi i VENSTRE flanke? (celiotomi)
· Venstresidig løbedislokation · Rumenotomi · Traumatisk reticuloperitonitis · Kejsersnit · Løbesår · Vagus indigestion
Eksplorativ laparotomi
Hvornår er der indikationer for eksplorativ laparotomi i HØJRE flanke?
· Højresidig løbedrejning · Traumatisk reticuloperitonitis · Leverabscesser · Displacering af tarme · Insussusception · Vagus indigestion · Cecumtorsion og –volvulus
