Infektiøse GI-lidelser (HEST) Flashcards
Hvilke lidelser ses der i de forskellige afsnit i GI-kanalen?
Mundhule: Sjældent forekommende
Spiserør: Forekommer sekundært til traume
Ventrikel: Uhyre sjældent forekommende
Tyndtarm:
- Duodenitis/proximal jejunitis (DPJ) - enteritis
Stortarm:
- Akut diarré: Salmonella (sjældent), Cl. perfringens/difficile, Cyatostomer
- Kronisk diarré: Salmonella, Cyatostomer (Sand, IBD, NSAIDs toxicitet)
Diarré
Klinisk undersøgelse?
- Huld
- Almenbefindende - Koliksmerter?
- TPR - Feber? (evt. andre syge dyr i stalden)
- Kredsløb: dehydrering, hypovolæmi, endotoxæmi, ødemer?
- Abdomen: auskultation og rektalundersøgelse
- Andet: hudforandringer, muskelsvaghed, Laminitis?
Diarré
Parakliniske undersøgelser?
- Fæces
- Blod
- Bughulevæske
- Absorptionstest/Funktionstest
- Vævs undersøgelse (tarm biopsi)
- Toksikologiske undersøgelser
- Billeddiagnostik (skanning, røntgen (sand))
Diarré
Diagnostisk plan under danske forhold?
Akut diarré - Udeluk i følgende rækkefølge:
- Salmonella (sjælden, men anmelderpligtig)
- Clostridium difficile/perfringens (ses ofte)
- Larval cyatostomose
- Antibiotika associeret
- Sand
- Peritonitis
- Toxisk
Kronisk diarré - Udeluk i følgende rækkefølge:
- Larval cyatostomose
- Salmonella
- Sand associeret
- Kronisk inflammatorisk tarmlidelde (IBD)
- Lawsonia intracellularis (føl)
- Peritonitis
- Lymfosarcom
Diarré
Hvilke typer behandling skal iværksættes?
- Genoprette væske- og elektrolytbalancen - umuligt i praksis - der skal store mængder til –> dyrt!
Max IV-infusion = 40-60 ml/kg/time = 20-30 L/time/500 kg hest.
Intragastrisk: via næse-svælgsonde - 6-8 liter hvert 20. minut
Frivillig optagelse: kronisk diarré patienter drikker ofte mere vand af sig selv. - Modvirke systemisk inflammation:
NSAIDs (Flunixin)
AB (kan være kontraindiceret - kun til Clostridium, sepsis, lavt immunforsvar og føl)
Hyperimmun plasma - meget dyrt - kun til føl - Nedsætte tarminflammation: NSAIDs, CRI lidokain (koster 3000 kr/dag), antihelmintika (cyatostomer)
- Nedsætte optag af toxiner fra tarm: aktivt kul/biosponge
- Genetablere normalflora: Transfaunation (fæces) - især vigtigt hos føl.
- Analgesi: Opioider, evt. CRI lidokain - de har ofte mange smerter
- Forebygge komplikationer: laminitis (køle hove og ben, blød und og ro), tromber (fx i v. jugularis - giv heparin), hudnekroser (pga. tynd fæces på bagben osv. - skal vaskes, smøres med zinksalve og halepose - ike forbinding!), ødem (bandagering af ben)
- Fodring: Loppefrøskaller, opblødt hø, højt protein- og energiindhold, langsomme ændringer, ingen hårde/stride strå (beskytte slimhinden)
- Forebygge smittespredning (isolering, hygiejne og beskyttelsesdragt osv)
Akut diarré
Prognose?
God til reserveret (reserveret hvis AB induceret, svær dehydrering eller stort proteintab.
Gentagne målinger af plasma laktat er god indikator for prognose –> hvis der sker fald inden for de første timer viser det at væskebehandlingen virker.
Laktat cutoff-værdi for god prognose:
• 4-8 timer efter –> <2,3 mmol/L
• 24 timer efter –> <1,5 mmol/L
AKUT DIARRÉ - Salmonellose
Forekomst?
ANMELDERPLIGTIG LISTE 2! - skal anmeldes når diagnosticeret.
Raske heste:
< 1% positive ved dyrkning
< 5% positive ved PCR
Kolikheste:
< 5% positive ved dyrkning
< 40% positive ved PCR
AKUT DIARRÉ - Salmonellose
Symptomer?
Akut colitis:
- Akut diarré (fra kokasse til profus vandig/projektil diarré)
- Nedstemt - kolikuro
- Feber, dehydreret, takykardi
- Leukopeni (for få leukocytter)
- Endotoxæmisk shock
Andre infektioner:
- Mild infektion: feber, nedsat ædelyst,
- Septikæmi: føl
- Abort: Salmonella Abortus-equi
- Kronisk diarré?
AKUT DIARRÉ - Salmonellose
Parakliniske resultater?
Leukopeni Proteintab Albumintab Forhøjet creatinin Forstyrrelser i elektrolyt og syre-base balance Akut fase respons
(klassisk for alle former for colitis)
AKUT DIARRÉ - Salmonellose
Smittefaktorer?
Værtsfaktorer: Transport, Kirurgi, Faste, Fodringsændring, AB-behandling, Ormemiddelterapi, Kolik, Diarre (sker alt sammen ved hospitalsindlæggelse –> øget risiko her)
Miljøfaktorer: Varme, Fugtighed, Tilstedeværelse af agens
Agens: virulensfaktorer
AKUT DIARRÉ - Salmonellose
Diagnose?
Bakteriologisk undersøgelse på fæces med serotypning og resistensbestemmelse.
3-5 prøveudtagninger med 12-24 timers interval
Hesten kan udskille bakterier i op til 30 dage efter kliniske symptomer er overstået. Kroniske bærere kan forekomme.
AKUT DIARRÉ - Salmonellose
Forebyggelse?
Biosecurity:
- Isolation - 30 dage (3-5 negative prøver)
- Overtrækssko mm.
- Stalden skal kunne rengøres
- Hvis fold - fjern gødning, harves og ubrugt i 30 dage
Zoonose: Børn og immunsvækkede bør ikke have kontakt - anmelderpligtig liste 2
AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré/colitis X/Taroksyge
Ætiologi?
Clostridium difficile:
- Toxin A: enterotoxin
- Toxin B: Cytotoxin
Clostridium perfringens:
- Normalt forekommende i GI-kanalen hos hest
- Type A er den hyppigst isolerede hos heste med diarré
- Alfa toksin: Phospholipase aktivitet
- Beta, Epsilon, Iota, Beta2 toksin: nekrotiserende effekt
- Theta toksin: hæmolytisk effekt
AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré
Risikofaktorer?
Forstyrrelse af tarmens mikroflora pga: •Stress •Hospitalisering •Kirurgi •AB-administration •Pludselig foderændring •Anthelmintika behandling
AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré
Symptomer?
Per-akut optrædende diarre• Hæmoragisk/mørk, ildelugtende •Kolik! •Feber! •Nedsat appetit •Positiv ventrikel skyl ( DPJ) •Mørkfarvede slimhinder •Septisk shok •Pludselig død - nogle gange udvikler de ikke engang diarré, før de dør af shock.
Akut nekrotiserende colitis
AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré
Diagnose?
C. difficile:
- Dyrkning på et selektivt medie efterfulgt af toxin screening
- Quick test for toksin A og B
C. perfringens:
- Dyrkning efterfulgt af typebestemmelse
- Quick test for enterotoksin
Diagnostik er vanskeligt!
Send minimum 1g fæces - tidligt i forløbet
AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré
Behandling?
Op til 42% mortalitet ved akutte tilfælde
Støttende behandling: Væske, NSAIDs, aktivt kul
Antibiotika: Metronidazol og penicillin
Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)
Symptomer?
- Positiv gastric reflux (>20L/døgnet i > 1 døgn) - store mængder! Ildelugtende, brunlig væske (blodtilblandet)
- Dilaterede og fortykkede tyndtarme - Rektalt og ved skanning
- Nedstemt/kolik
- Feber
- Dehydrering
- Endotoxæmi
- OBS –IKKE diarré
Skal adskilles fra strangulerende tyndtarmslæsioner: når trykket bliver taget i ventriklen, bliver hesten mere apatisk, nedstemt og uden smerte.
Kan også differentieres ved at se de fortykkede tarme på ultralyd.
Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)
Ætiologi?
Ukendt, men mistanke om Cl. perfringens eller Salmonella
Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)
Behandling?
- Hyppig dekompression af ventriklen ( hver 2.-4. time)
- Væskebehandling IV
- NSAID lav dosis
- Evt antibiotika: Penicillin, Metronidazol
- Parenteral nutrition i langvarige tilfælde
- Prokinetics: CRI Lidokain (øget motilitet)
- Evt operation: Sikre diagnosen og dekomprimere tarmen
Antibiotika associeret diarré (AAD)
Forekomst/årsag?
Ved indsættelse eller seponering af AB:
- alt fra forbigående diarré til fatal colitis
Meget sjældent (0,6% af AB behandlede heste)
Mange har haft infektion med Clostridium perfringens/difficile eler Salmonella inden, og er blevet behandlet med Gentamycin+Penicillin, Enrofloxacin, Doxycyclin.
Hestene er i gennemsnit behandlet i 4 dage
Ofte ses ukorrekt dosis
Kronisk diarré
Ætiologi?
Cyathostomer Sand Inflammatory bowel disease(IBD) NSAID toxicose( Right dorsal colitis) - Mavesår Lymfosarcom
KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose
Ætiologi og forekomst?
Røde larver, som, encysterer i cæcum og colon i slimhinden, og hvis de så pludselig bryder ud, giver det
voldsom diarré pga. irriterede slimhinder.
Oftest yngre dyr (<4 år), men også hos ældre
Vinter –tidlige forår (når larverne encysterer sig eller bryder ud)
Evt. anamnese om nylig ormebehandling (ormekuren sætter gang i udbrydelsen fra slimhinden)
KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose
Symptomer?
Proteintabende enteropati Hurtigt indsættende, markant vægttab Ødem Mild kolik Evt. feber Leukopeni
KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose
Diagnose?
Visuel inspektion af fæces/handske: evt. larver her
McMaster: EPG ofte negativ - de kan godt være til stede, uden der er æg. De producerer ikke æg i dette stadie.
Modificeret Baermann
Serumprotein/albumin bestemmelse
Udelukkelse af andet
Evt. anamnese om nylig ormebehandling
Årstid (vinter/forår)
KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose
Terapi?
Moxidectin er det bedste
Steroider eller NSAIDs for at dæmpe inflammation
Væske
KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose
Prognose?
50% dødelighed
KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)
Årsag?
Ukendt
Gluten allergi?
Parasitter?
Ses mere og mere - især islandske heste
KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)
Histopatologisk opdeling?
Granulomatøs enteritis Multisystemisk eosinofil epitheliotropisk enterocolitis Eosinophilis enterocolitis Lymfoplastisk-plasmacytær enteritis Basofil enterocolitis
KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)
Symptomer og paraklinik?
Kronisk udviklende Nedstemthed Intermitterende mild kolik Vægttab Nedsat præstation Evt. blød afføring/diarré Hvis det er tyndtarmen, ses der ikke diarré
Paraklinik:
- Anæmi
- Hypoproteinæmi
- Malabsorption af glukose –> vægttab selvom de spiser godt
KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)
Diagnose?
Biopsi af duodenum og/eller rectum - histopatologisk undersøgelse hos specialiseret laboratorium
KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)
Terapi?
Dexamethason i lang tid - skal ikke indlægges
KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)
Prognose?
Reserveret
Peritonitis
Årsager?
Ses sekundært til:
Gastrointestinale:
• Intestinal perforation/Perforation af rektum - efter rektalundersøgelse
• Intestinal iskæmi: strangulerende og nonstrangulerende (tromboembolisk kolik pga. Strongylus vulgaris - ses ofte i DK pga. vores restriktive ormepolitik)
• Entero-Colitis
• Intestinale parasitter: Tager bakterier med ud, når de vandrer
• Intestinale neoplasier
Extragastrointestinale: • Uterus eller vaginale perforationer • Intraabdominale blødninger • Blæreruptur (føl) • Abscesser ( Strept. Zoo og equi) - kværke
Peritonitis
Symptomer?
Kolik: Har ikke særlig ondt - der er stadig passage igennem det nekrotiske tarm (ingen okklusion af lumen –> ingen distension af proksimale tarme –> har ikke ondt).
Feber
Sved (ved ruptur)
Endotoxemi, sepsis og shock ved diffus peritonitis
Peritonitis
Diagnose?
Bughulepunktat:
- Uklar - vil have hvidt bundfald ved centrifugering (Leukocytter)
- Leukocytter > 5 x 10 9 /L
- Protein > 25 g/L
- Glucose < 3 mg/L
- Tilblanding af mave-tarmindhold
Peritonitis
Terapi?
• Væsketerapi
• NSAID
• Lidocain CRI
• Antibiotika:
- Penicillin + gentamycin + metronidazolevt
- Evt. Sulfa-TMP (Fx ved forebyggelse efter trokarisering eller enterocentese)
• Anthelmintika: Moxidectin PO (vent til hesten er stabil)
• Operation:
- For at finde og fjerne årsagen (feks tromboembolisk infarkt!)
- Skylle abdomen og lægge kateter i
Peritonitis
Prognose?
Afhænger af årsagen, men ca. 40% dør
Rupturer – Slet ( Aflives/ dør)
Hyppigt komplikationer • Adhærencer --> risiko for kronisk diarré • Trombophlebitis • Ileus • Diarré • Laminitis
KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis
Hvilke lidelser kan ses?
- Ulcerationer i mundslimhinde
- Mavesår
- Rigt dorsal ulcerativ colitis: sår i den højre dorsale colon (mavesår i tarmen)
- Renal crest and papillary necrosis
KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis
Risikofaktorer?
Høj dosis eller langvarig behandling
Dehydrering (større risiko for nyreskader)
Mindre risiko ved COX-2 selektive hæmmere såsom:
- Meloxicam (Metacam)
- Firocoxib
KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis
Symptomer?
- Mild intermitterende kolik
- Blød fæces eller diarré
- Ødemer
- Vægttab
- Anoreksi
- Evt endotoxemi
KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis
Diagnose?
- Hypoproteinæmi
- Mild anæmi
- Fortykkelse af Right dorsal colon på ultralydsskanning (op til 1,5 cm tyk)
KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis
Terapi?
- Stop al NSAID behandling
- Ved mavesår: Omeprazol (Gastrogard)
- Ved colitis: Sucralfat (Antepsin) - coating af slimhinden
- Skånsom fodring:
- Low bulk diet ( undgå stikkende hø, men gerne græs)
- Små mængder kraftfoder ad gangen
- Erstat del af korn med majsolie
- Psyllium frø
- Kan tage måneder at hele - mild kolik længe
Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)
Hvilke typer ses der?
I den hvide/scuamøse del af maven (ESGD)
- Primær: Pga. intensivt husdyrhold
- Sekundært: Forsinket tømning af mavesækken pga. andre lidelser.
I den glandulære del (tæt på pylorus) (EGGD)
Ukendt ætiologi.
Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)
Symptomer?
Ofte uspecifikke symptomer
• Nedsat præstation
• Vægttab
• Nedstemthed
• Nedsat ædelyst
• Kolikuro: mild -moderat. Kan evt. ses i relation til fodring
• Som regel normale blodværdier og -biokemi
Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)
Risikofaktorer?
- Stress
- NSAIDs
- Hård træning - både varighed og intensitet
- Kolik
- Opstaldning: manglende kontakt til andre heste
- Fodring med meget stivelse/korn
- Måltidsfodring (<6 timer imellem hver fodring)
- Manglende vand på folden
- Race: fuldblodsheste og travheste i stor risiko
- Temperament
Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)
Patogenese?
ESGD: pladecelle-slimhinden udsættes for syre (HCl)
EGGD: Nedbrydning af den glandulære slimhindes normale forsvar (pga. NSAIDs)
Ventriklens pH falder markant mellem måltider
Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)
Diagnose?
- Gastroskopi.
- Ved respons på behandling af mavesår.
Deles ind i grader fra 0-4 (Kun for ESGD).
Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)
Terapi?
- Syre suppression: Protonpumpeinhibiorer: Omeprazole (bruges både terapeutisk og præventivt). Minimum 28 dage.
evt. H2-receptor antagonister: cimetidine; ranitidine. - Antacider: Aluminum- og magnesiumhydroxid.
- Mucosaprotektanter: Sucralfat
Kontrol gastroskopi inden behandling afsluttes
Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)
Forebyggelse?
- Ideelt: Kontinuerlig græsning
- Ad libitum hø ( el. Mindst 4-6 udfodringer dagligt)
- Restriktiv fodring med kraftfoder
- Max 6 timer imellem hver fodring med kraftfoder
- Olie (fx majsolie) kan erstatte en del af kraftfoderet
Græssyge (Equine dysautonomi)
Forekomst?
Ses sjældent i DK - oftere i UK, Sydamerika og USA
Typisk unge heste på græs
Græssyge (Equine dysautonomi)
Ætiologi?
Ukendt
Stigende evidens for toxicoinfektion med Clostridium botulinum type C
Nyeste forskning: Svampetoxin i græsset
Græssyge (Equine dysautonomi)
Patogenese?
Beskadigelse/lammelse af autonome ganglier og de submocøse neuroner i GI-kanalen
Opdeles i en akut, subakut og kronisk form
Græssyge (Equine dysautonomi)
Symptomer?
Fælles:
- Lokale svedudbrud
- Muskelsitren
- Kolik (mild ved kronisk)
- Takykardi (mild ved kronisk)
- Forstoppelse (mild ved kronisk)
- Ptosis (hængende øjenlåg/øjenvipper)
Akut:
- Nedstemt
- Udspilet abdomen og tyndtarme
- Forstoppelse
- Dysphagi
- Død
Subakut:
- Vægttab
Kronisk:
- Kraftigt vægttab
- nedsat tarmmotilitet
de kroniske kan måske afhjælpes
Græssyge (Equine dysautonomi)
Diagnose?
Symptomer
Phenylephedrin øjendråber: positiv test = øjenlåg rejser sig inden for 30 min. efter applikation
Græssyge (Equine dysautonomi)
Terapi?
Kun udvalgte kroniske tilfælde forsøges symptomatisk/palliativ behandlet.
Kodeordet er omsorg !!!!!!! Opstaldning Hyppige ”udsøgte” fodringer Menneske kontakt Håndmotion/strigling/håndgræsning Støttende/palliativ terapi (smertebehandling, væske m.m.)
Kriterier for behandling: Nogen evne til at synke En vis tarmmotilitet Ingen eller kun periodevis mild kolikuro Nogen ædelyst Puls < 60
Græssyge (Equine dysautonomi)
Prognose?
Akut og subakut: Slet
Kronisk: ca. 50% kan overleve med ovennævnte behandling. Positivt tegn hvis vægtforøgelse indenfor 5 uger efter diagnose.
Vigtige pointer:
Diarré hos hest har en høj dødelighed og kræver intensiv væske- og støtteterapi
•Akut: Clostridier, cyathostomer, toxisk og salmonella
•Kronisk: Cyathostomer, sand, IBD, salmonella
•DPJ –Proximal enteritis voldsom reflux
•Peritonitis kan skyldes S. vulgaris associeret intestinalt infarkt - operation bør derfor anbefales
•Right dorsal colitis er en form for “mavesår I colon” der skyldes NSAID terapi
•Equine gastric ulcer syndrome (EGUS) inddeles I 2 typer
•Græssyge forekommer på bestemte græsningsarealer I DK
