Infektiøse GI-lidelser (HEST) Flashcards

1
Q

Hvilke lidelser ses der i de forskellige afsnit i GI-kanalen?

A

Mundhule: Sjældent forekommende

Spiserør: Forekommer sekundært til traume

Ventrikel: Uhyre sjældent forekommende

Tyndtarm:
- Duodenitis/proximal jejunitis (DPJ) - enteritis

Stortarm:
- Akut diarré: Salmonella (sjældent), Cl. perfringens/difficile, Cyatostomer

  • Kronisk diarré: Salmonella, Cyatostomer (Sand, IBD, NSAIDs toxicitet)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Diarré

Klinisk undersøgelse?

A
  • Huld
  • Almenbefindende - Koliksmerter?
  • TPR - Feber? (evt. andre syge dyr i stalden)
  • Kredsløb: dehydrering, hypovolæmi, endotoxæmi, ødemer?
  • Abdomen: auskultation og rektalundersøgelse
  • Andet: hudforandringer, muskelsvaghed, Laminitis?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Diarré

Parakliniske undersøgelser?

A
  • Fæces
  • Blod
  • Bughulevæske
  • Absorptionstest/Funktionstest
  • Vævs undersøgelse (tarm biopsi)
  • Toksikologiske undersøgelser
  • Billeddiagnostik (skanning, røntgen (sand))
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Diarré

Diagnostisk plan under danske forhold?

A

Akut diarré - Udeluk i følgende rækkefølge:

  • Salmonella (sjælden, men anmelderpligtig)
  • Clostridium difficile/perfringens (ses ofte)
  • Larval cyatostomose
  • Antibiotika associeret
  • Sand
  • Peritonitis
  • Toxisk

Kronisk diarré - Udeluk i følgende rækkefølge:

  • Larval cyatostomose
  • Salmonella
  • Sand associeret
  • Kronisk inflammatorisk tarmlidelde (IBD)
  • Lawsonia intracellularis (føl)
  • Peritonitis
  • Lymfosarcom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Diarré

Hvilke typer behandling skal iværksættes?

A
  • Genoprette væske- og elektrolytbalancen - umuligt i praksis - der skal store mængder til –> dyrt!
    Max IV-infusion = 40-60 ml/kg/time = 20-30 L/time/500 kg hest.
    Intragastrisk: via næse-svælgsonde - 6-8 liter hvert 20. minut
    Frivillig optagelse: kronisk diarré patienter drikker ofte mere vand af sig selv.
  • Modvirke systemisk inflammation:
    NSAIDs (Flunixin)
    AB (kan være kontraindiceret - kun til Clostridium, sepsis, lavt immunforsvar og føl)
    Hyperimmun plasma - meget dyrt - kun til føl
  • Nedsætte tarminflammation: NSAIDs, CRI lidokain (koster 3000 kr/dag), antihelmintika (cyatostomer)
  • Nedsætte optag af toxiner fra tarm: aktivt kul/biosponge
  • Genetablere normalflora: Transfaunation (fæces) - især vigtigt hos føl.
  • Analgesi: Opioider, evt. CRI lidokain - de har ofte mange smerter
  • Forebygge komplikationer: laminitis (køle hove og ben, blød und og ro), tromber (fx i v. jugularis - giv heparin), hudnekroser (pga. tynd fæces på bagben osv. - skal vaskes, smøres med zinksalve og halepose - ike forbinding!), ødem (bandagering af ben)
  • Fodring: Loppefrøskaller, opblødt hø, højt protein- og energiindhold, langsomme ændringer, ingen hårde/stride strå (beskytte slimhinden)
  • Forebygge smittespredning (isolering, hygiejne og beskyttelsesdragt osv)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Akut diarré

Prognose?

A

God til reserveret (reserveret hvis AB induceret, svær dehydrering eller stort proteintab.
Gentagne målinger af plasma laktat er god indikator for prognose –> hvis der sker fald inden for de første timer viser det at væskebehandlingen virker.
Laktat cutoff-værdi for god prognose:
• 4-8 timer efter –> <2,3 mmol/L
• 24 timer efter –> <1,5 mmol/L

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

AKUT DIARRÉ - Salmonellose

Forekomst?

A

ANMELDERPLIGTIG LISTE 2! - skal anmeldes når diagnosticeret.
Raske heste:
< 1% positive ved dyrkning
< 5% positive ved PCR

Kolikheste:
< 5% positive ved dyrkning
< 40% positive ved PCR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

AKUT DIARRÉ - Salmonellose

Symptomer?

A

Akut colitis:

  • Akut diarré (fra kokasse til profus vandig/projektil diarré)
  • Nedstemt - kolikuro
  • Feber, dehydreret, takykardi
  • Leukopeni (for få leukocytter)
  • Endotoxæmisk shock

Andre infektioner:

  • Mild infektion: feber, nedsat ædelyst,
  • Septikæmi: føl
  • Abort: Salmonella Abortus-equi
  • Kronisk diarré?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

AKUT DIARRÉ - Salmonellose

Parakliniske resultater?

A
Leukopeni
Proteintab
Albumintab
Forhøjet creatinin
Forstyrrelser i elektrolyt og syre-base balance
Akut fase respons

(klassisk for alle former for colitis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

AKUT DIARRÉ - Salmonellose

Smittefaktorer?

A

Værtsfaktorer: Transport, Kirurgi, Faste, Fodringsændring, AB-behandling, Ormemiddelterapi, Kolik, Diarre (sker alt sammen ved hospitalsindlæggelse –> øget risiko her)

Miljøfaktorer: Varme, Fugtighed, Tilstedeværelse af agens

Agens: virulensfaktorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

AKUT DIARRÉ - Salmonellose

Diagnose?

A

Bakteriologisk undersøgelse på fæces med serotypning og resistensbestemmelse.
3-5 prøveudtagninger med 12-24 timers interval

Hesten kan udskille bakterier i op til 30 dage efter kliniske symptomer er overstået. Kroniske bærere kan forekomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

AKUT DIARRÉ - Salmonellose

Forebyggelse?

A

Biosecurity:

  • Isolation - 30 dage (3-5 negative prøver)
  • Overtrækssko mm.
  • Stalden skal kunne rengøres
  • Hvis fold - fjern gødning, harves og ubrugt i 30 dage

Zoonose: Børn og immunsvækkede bør ikke have kontakt - anmelderpligtig liste 2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré/colitis X/Taroksyge

Ætiologi?

A

Clostridium difficile:

  • Toxin A: enterotoxin
  • Toxin B: Cytotoxin

Clostridium perfringens:

  • Normalt forekommende i GI-kanalen hos hest
  • Type A er den hyppigst isolerede hos heste med diarré
  • Alfa toksin: Phospholipase aktivitet
  • Beta, Epsilon, Iota, Beta2 toksin: nekrotiserende effekt
  • Theta toksin: hæmolytisk effekt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré

Risikofaktorer?

A
Forstyrrelse af tarmens mikroflora pga:
•Stress
•Hospitalisering
•Kirurgi
•AB-administration
•Pludselig foderændring 
•Anthelmintika behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré

Symptomer?

A
Per-akut optrædende diarre•
Hæmoragisk/mørk, ildelugtende
•Kolik!
•Feber!
•Nedsat appetit
•Positiv ventrikel skyl ( DPJ)
•Mørkfarvede slimhinder
•Septisk shok
•Pludselig død - nogle gange udvikler de ikke engang diarré, før de dør af shock.

Akut nekrotiserende colitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré

Diagnose?

A

C. difficile:

  • Dyrkning på et selektivt medie efterfulgt af toxin screening
  • Quick test for toksin A og B

C. perfringens:

  • Dyrkning efterfulgt af typebestemmelse
  • Quick test for enterotoksin

Diagnostik er vanskeligt!
Send minimum 1g fæces - tidligt i forløbet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

AKUT DIARRÉ - Clostridie diarré

Behandling?

A

Op til 42% mortalitet ved akutte tilfælde

Støttende behandling: Væske, NSAIDs, aktivt kul
Antibiotika: Metronidazol og penicillin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)

Symptomer?

A
  • Positiv gastric reflux (>20L/døgnet i > 1 døgn) - store mængder! Ildelugtende, brunlig væske (blodtilblandet)
  • Dilaterede og fortykkede tyndtarme - Rektalt og ved skanning
  • Nedstemt/kolik
  • Feber
  • Dehydrering
  • Endotoxæmi
  • OBS –IKKE diarré

Skal adskilles fra strangulerende tyndtarmslæsioner: når trykket bliver taget i ventriklen, bliver hesten mere apatisk, nedstemt og uden smerte.
Kan også differentieres ved at se de fortykkede tarme på ultralyd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)

Ætiologi?

A

Ukendt, men mistanke om Cl. perfringens eller Salmonella

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)

Behandling?

A
  • Hyppig dekompression af ventriklen ( hver 2.-4. time)
  • Væskebehandling IV
  • NSAID lav dosis
  • Evt antibiotika: Penicillin, Metronidazol
  • Parenteral nutrition i langvarige tilfælde
  • Prokinetics: CRI Lidokain (øget motilitet)
  • Evt operation: Sikre diagnosen og dekomprimere tarmen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Antibiotika associeret diarré (AAD)

Forekomst/årsag?

A

Ved indsættelse eller seponering af AB:
- alt fra forbigående diarré til fatal colitis

Meget sjældent (0,6% af AB behandlede heste)

Mange har haft infektion med Clostridium perfringens/difficile eler Salmonella inden, og er blevet behandlet med Gentamycin+Penicillin, Enrofloxacin, Doxycyclin.

Hestene er i gennemsnit behandlet i 4 dage

Ofte ses ukorrekt dosis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Kronisk diarré

Ætiologi?

A
Cyathostomer
Sand
Inflammatory bowel disease(IBD)
NSAID toxicose( Right dorsal colitis) - Mavesår
Lymfosarcom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose

Ætiologi og forekomst?

A

Røde larver, som, encysterer i cæcum og colon i slimhinden, og hvis de så pludselig bryder ud, giver det
voldsom diarré pga. irriterede slimhinder.

Oftest yngre dyr (<4 år), men også hos ældre

Vinter –tidlige forår (når larverne encysterer sig eller bryder ud)

Evt. anamnese om nylig ormebehandling (ormekuren sætter gang i udbrydelsen fra slimhinden)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose

Symptomer?

A
Proteintabende enteropati
Hurtigt indsættende, markant vægttab
Ødem
Mild kolik
Evt. feber
Leukopeni
25
Q

KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose

Diagnose?

A

Visuel inspektion af fæces/handske: evt. larver her
McMaster: EPG ofte negativ - de kan godt være til stede, uden der er æg. De producerer ikke æg i dette stadie.
Modificeret Baermann
Serumprotein/albumin bestemmelse
Udelukkelse af andet
Evt. anamnese om nylig ormebehandling
Årstid (vinter/forår)

26
Q

KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose

Terapi?

A

Moxidectin er det bedste
Steroider eller NSAIDs for at dæmpe inflammation
Væske

27
Q

KRONISK DIARRÉ - Larval cyathostominose

Prognose?

A

50% dødelighed

28
Q

KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)

Årsag?

A

Ukendt
Gluten allergi?
Parasitter?

Ses mere og mere - især islandske heste

29
Q

KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)

Histopatologisk opdeling?

A
Granulomatøs enteritis
Multisystemisk eosinofil epitheliotropisk enterocolitis
Eosinophilis enterocolitis
Lymfoplastisk-plasmacytær enteritis
Basofil enterocolitis
30
Q

KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)

Symptomer og paraklinik?

A
Kronisk udviklende
Nedstemthed
Intermitterende mild kolik
Vægttab
Nedsat præstation
Evt. blød afføring/diarré
Hvis det er tyndtarmen, ses der ikke diarré

Paraklinik:

  • Anæmi
  • Hypoproteinæmi
  • Malabsorption af glukose –> vægttab selvom de spiser godt
31
Q

KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)

Diagnose?

A

Biopsi af duodenum og/eller rectum - histopatologisk undersøgelse hos specialiseret laboratorium

32
Q

KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)

Terapi?

A

Dexamethason i lang tid - skal ikke indlægges

33
Q

KRONISK DIARRÉ - Inflammatory bowel disease (IBD)

Prognose?

A

Reserveret

34
Q

Peritonitis

Årsager?

A

Ses sekundært til:

Gastrointestinale:
• Intestinal perforation/Perforation af rektum - efter rektalundersøgelse
• Intestinal iskæmi: strangulerende og nonstrangulerende (tromboembolisk kolik pga. Strongylus vulgaris - ses ofte i DK pga. vores restriktive ormepolitik)
• Entero-Colitis
• Intestinale parasitter: Tager bakterier med ud, når de vandrer
• Intestinale neoplasier

Extragastrointestinale: 
• Uterus eller vaginale perforationer 
• Intraabdominale blødninger 
• Blæreruptur (føl) 
• Abscesser ( Strept. Zoo og equi) - kværke
35
Q

Peritonitis

Symptomer?

A

Kolik: Har ikke særlig ondt - der er stadig passage igennem det nekrotiske tarm (ingen okklusion af lumen –> ingen distension af proksimale tarme –> har ikke ondt).
Feber
Sved (ved ruptur)
Endotoxemi, sepsis og shock ved diffus peritonitis

36
Q

Peritonitis

Diagnose?

A

Bughulepunktat:

  • Uklar - vil have hvidt bundfald ved centrifugering (Leukocytter)
  • Leukocytter > 5 x 10 9 /L
  • Protein > 25 g/L
  • Glucose < 3 mg/L
  • Tilblanding af mave-tarmindhold
37
Q

Peritonitis

Terapi?

A

• Væsketerapi
• NSAID
• Lidocain CRI
• Antibiotika:
- Penicillin + gentamycin + metronidazolevt
- Evt. Sulfa-TMP (Fx ved forebyggelse efter trokarisering eller enterocentese)
• Anthelmintika: Moxidectin PO (vent til hesten er stabil)
• Operation:
- For at finde og fjerne årsagen (feks tromboembolisk infarkt!)
- Skylle abdomen og lægge kateter i

38
Q

Peritonitis

Prognose?

A

Afhænger af årsagen, men ca. 40% dør
Rupturer – Slet ( Aflives/ dør)

Hyppigt komplikationer 
• Adhærencer --> risiko for kronisk diarré
• Trombophlebitis 
• Ileus 
• Diarré 
• Laminitis
39
Q

KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis

Hvilke lidelser kan ses?

A
  • Ulcerationer i mundslimhinde
  • Mavesår
  • Rigt dorsal ulcerativ colitis: sår i den højre dorsale colon (mavesår i tarmen)
  • Renal crest and papillary necrosis
40
Q

KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis

Risikofaktorer?

A

Høj dosis eller langvarig behandling
Dehydrering (større risiko for nyreskader)

Mindre risiko ved COX-2 selektive hæmmere såsom:

  • Meloxicam (Metacam)
  • Firocoxib
41
Q

KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis

Symptomer?

A
  • Mild intermitterende kolik
  • Blød fæces eller diarré
  • Ødemer
  • Vægttab
  • Anoreksi
  • Evt endotoxemi
42
Q

KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis

Diagnose?

A
  • Hypoproteinæmi
  • Mild anæmi
  • Fortykkelse af Right dorsal colon på ultralydsskanning (op til 1,5 cm tyk)
43
Q

KRONISK DIARRÉ - NSAIDs toxicitet - Right dorsal colitis

Terapi?

A
  • Stop al NSAID behandling
  • Ved mavesår: Omeprazol (Gastrogard)
  • Ved colitis: Sucralfat (Antepsin) - coating af slimhinden
  • Skånsom fodring:
  • Low bulk diet ( undgå stikkende hø, men gerne græs)
  • Små mængder kraftfoder ad gangen
  • Erstat del af korn med majsolie
  • Psyllium frø
  • Kan tage måneder at hele - mild kolik længe
44
Q

Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)

Hvilke typer ses der?

A

I den hvide/scuamøse del af maven (ESGD)

  • Primær: Pga. intensivt husdyrhold
  • Sekundært: Forsinket tømning af mavesækken pga. andre lidelser.

I den glandulære del (tæt på pylorus) (EGGD)

Ukendt ætiologi.

45
Q

Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)

Symptomer?

A

Ofte uspecifikke symptomer
• Nedsat præstation
• Vægttab
• Nedstemthed
• Nedsat ædelyst
• Kolikuro: mild -moderat. Kan evt. ses i relation til fodring
• Som regel normale blodværdier og -biokemi

46
Q

Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)

Risikofaktorer?

A
  • Stress
  • NSAIDs
  • Hård træning - både varighed og intensitet
  • Kolik
  • Opstaldning: manglende kontakt til andre heste
  • Fodring med meget stivelse/korn
  • Måltidsfodring (<6 timer imellem hver fodring)
  • Manglende vand på folden
  • Race: fuldblodsheste og travheste i stor risiko
  • Temperament
47
Q

Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)

Patogenese?

A

ESGD: pladecelle-slimhinden udsættes for syre (HCl)
EGGD: Nedbrydning af den glandulære slimhindes normale forsvar (pga. NSAIDs)

Ventriklens pH falder markant mellem måltider

48
Q

Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)

Diagnose?

A
  • Gastroskopi.
  • Ved respons på behandling af mavesår.

Deles ind i grader fra 0-4 (Kun for ESGD).

49
Q

Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)

Terapi?

A
  • Syre suppression: Protonpumpeinhibiorer: Omeprazole (bruges både terapeutisk og præventivt). Minimum 28 dage.
    evt. H2-receptor antagonister: cimetidine; ranitidine.
  • Antacider: Aluminum- og magnesiumhydroxid.
  • Mucosaprotektanter: Sucralfat

Kontrol gastroskopi inden behandling afsluttes

50
Q

Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS)

Forebyggelse?

A
  • Ideelt: Kontinuerlig græsning
  • Ad libitum hø ( el. Mindst 4-6 udfodringer dagligt)
  • Restriktiv fodring med kraftfoder
  • Max 6 timer imellem hver fodring med kraftfoder
  • Olie (fx majsolie) kan erstatte en del af kraftfoderet
51
Q

Græssyge (Equine dysautonomi)

Forekomst?

A

Ses sjældent i DK - oftere i UK, Sydamerika og USA

Typisk unge heste på græs

52
Q

Græssyge (Equine dysautonomi)

Ætiologi?

A

Ukendt
Stigende evidens for toxicoinfektion med Clostridium botulinum type C
Nyeste forskning: Svampetoxin i græsset

53
Q

Græssyge (Equine dysautonomi)

Patogenese?

A

Beskadigelse/lammelse af autonome ganglier og de submocøse neuroner i GI-kanalen

Opdeles i en akut, subakut og kronisk form

54
Q

Græssyge (Equine dysautonomi)

Symptomer?

A

Fælles:

  • Lokale svedudbrud
  • Muskelsitren
  • Kolik (mild ved kronisk)
  • Takykardi (mild ved kronisk)
  • Forstoppelse (mild ved kronisk)
  • Ptosis (hængende øjenlåg/øjenvipper)

Akut:

  • Nedstemt
  • Udspilet abdomen og tyndtarme
  • Forstoppelse
  • Dysphagi
  • Død

Subakut:
- Vægttab

Kronisk:

  • Kraftigt vægttab
  • nedsat tarmmotilitet

de kroniske kan måske afhjælpes

55
Q

Græssyge (Equine dysautonomi)

Diagnose?

A

Symptomer

Phenylephedrin øjendråber: positiv test = øjenlåg rejser sig inden for 30 min. efter applikation

56
Q

Græssyge (Equine dysautonomi)

Terapi?

A

Kun udvalgte kroniske tilfælde forsøges symptomatisk/palliativ behandlet.

Kodeordet er omsorg !!!!!!! 
Opstaldning 
Hyppige ”udsøgte” fodringer 
Menneske kontakt 
Håndmotion/strigling/håndgræsning 
Støttende/palliativ terapi (smertebehandling, væske m.m.)
Kriterier for behandling:
Nogen evne til at synke 
En vis tarmmotilitet 
Ingen eller kun periodevis mild kolikuro 
Nogen ædelyst 
Puls < 60
57
Q

Græssyge (Equine dysautonomi)

Prognose?

A

Akut og subakut: Slet
Kronisk: ca. 50% kan overleve med ovennævnte behandling. Positivt tegn hvis vægtforøgelse indenfor 5 uger efter diagnose.

58
Q

Vigtige pointer:

A

Diarré hos hest har en høj dødelighed og kræver intensiv væske- og støtteterapi
•Akut: Clostridier, cyathostomer, toxisk og salmonella
•Kronisk: Cyathostomer, sand, IBD, salmonella
•DPJ –Proximal enteritis voldsom reflux
•Peritonitis kan skyldes S. vulgaris associeret intestinalt infarkt - operation bør derfor anbefales
•Right dorsal colitis er en form for “mavesår I colon” der skyldes NSAID terapi
•Equine gastric ulcer syndrome (EGUS) inddeles I 2 typer
•Græssyge forekommer på bestemte græsningsarealer I DK