Ikke-infektiøse GI-lidelser (HEST) Flashcards

1
Q

Spiserørsforstoppelse

Ætiologi?

A

Primære obstruktioner: Fremmedlegemer (fx spåner) eller pakning af foder (Roeaffald, pelleteret foder, majs, kraftfoder, hø, frugtstykker, æbler mm)

Sekundære obstruktioner: Tumorer, abscesser, cyster, vaskulære misdannelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Spiserørsforstoppelse

Patogenese?

A

Dårlige tænder/overtrlthed/dehydrering –> føden tygges ikke ordentligt
Kongenitale lidelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Spiserørsforstoppelse

Symptomer?

A

Hypersalivation, fodermateriale og skum ud af næsen
Extenderet hoved og hals
Rastløs, forsøger at drikke, hoster, kløgning
Partiel obstruktion: symptomer er intermitterende
Længerevarende: nedstemt, dehydreret, vægttab

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Spiserørsforstoppelse

Prædilektionssteder?

A

Vigtigste: indgang til oesophagus (ln. retropharyngeale hævede)
Midt cervicale region
Indgang til thorax
Terminal oesophagus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Spiserørsforstoppelse

Diagnose?

A

Sedation (xylazin) + oxytocin (muskelafslappende) + atropin (mindsker savl) + acetylcystein (blødgører?)

Mundhuleundersøgelse med passage af næsesvælgsonde for at identificere obstruktion

Endoskopi, ultralyd eller kontrastrøntgen (identificere evt. fistel)

Røntgen af lunger for evt. aspirationsneumoni

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Spiserørsforstoppelse

Behandling?

A

Ejer skal tage mad og vand fra hesten og komme den i en tom boks.

Lavage med hovedet nedad i 10 min
Faste i 24 timer, så slimhinden kan komme sig
NSAIDs, AB (aspirationspneumoni)

Sidste udvej: kirurgi - esophagostomi (risiko for striktur)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Spiserørsforstoppelse

Prognose?

A

God hvis behandling startes inden for 24 timer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Spiserørsforstoppelse

Forebyggelse?

A
  • Regelmæssig tandundersøgelse
  • God høkvalitet
  • Hurtige spisere: fodres seperat og med store sten i krybben
  • Gamle heste med tidligere spiserørsforstoppelse: undgå tørpiller og roeaffald (udvider sig)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Kolik

Klassifikation af læsioner?

A

Obstruktion:

  • Simpel: obstruktion af tarmlumen uden kompromittering af tarmens cirkulation
  • Strangulerende: + kompromittering af cirkulation
  • Non-strangulerende infarkt: Tarmvægsnekrose pga. kompromitteret cirkulation
  • Funktionel: Passagehindring pga. ændring i tarmmotilitet uden egentlig obstruktion.

Infektion/inflammation

Ulcer: læsioner, der går dybere end epithelets basalmembran

Ekstraenterale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kolik

Vurdering af smerter/alvorlighed?

A

Visuel vurdering og respons på terapi - jo mere smerte, jo mere alvorligt.

  1. Ingen/mild: Skraber, kigger sig mod flanken, ligger længere end normalt, rejser sig/lægger sig. God effekt af spasmolytika (Vetalgin)
  2. Moderat: Sparker mod bugen, ruller sig, konstant urolig, kan afledes. Effekt af spamolytika og opioider (metadon/butorphanol) + alfa2-agonister (xylazin).
  3. Svær/apati: Kaster sig uhæmmet, sved, ruller sig voldsomt, kan ikke afledes. Ingen/kortvarig effekt af kraftig analgesi (opoid, alfa2, NSAIDs i høj dosis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Kolik

Hvordan udføres den problemorienterede kliniske undersøgelse?

A
Anamnese. 
Inspektion. 
• Alment befindende. (Smerter!)
• Smerteadfærd eller tegn herpå. 
• Svedudbrud. 
• Abdominal distension. 
TPR (temperatur, puls og respiration) 
Kredsløb. 
• Tegn på dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne). 
• Slimhinder (farve og fugtighed). 
• CRT (capillary refill time). 
• Perifer temperatur. 
Abdominal auskultation og perkussionsauskultation. Ventrikelskylning.(!)
Rektalundersøgelse.(!)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kolik

Hvordan tolkes resultatet af en ventrikelskylning?

A
Balance = volumen ud - volumen ind
Positiv = > 3-5 L
Negativ = < 3-5 L
Kvalitet/indhold: 
Tilblanding (græs/kerne)
Lugt 
 Farve:   
- klar gul = galde refluks 
- Mørkgrøn = græs 
- Lys militær grøn = hø 
- Grå = kerner 
- Lysbrun-orange = blodig
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kolik

Hvilke unormale fund kan findes ved rektalundersøgelse?

A
Unormale anatomiske forhold. 
• Stramme, ømme tænier, der evt. ligger forkert. 
• Tarm i nyremiltbåndsrummet. 
Luftudspilede tarmafsnit. 
• Tyndtarm. 
• Stortarm 
• Blindtarm. 
•Fortykkede eller indurerede tarmafnit. 
•Forandringer i peritoneum. 
•Forstørrede lymfeknuder. 
•Smertereaktion.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Kolik

Parakliniske tests?

A
Blodprøven. 
• Hæmatokrit. 
• Plasmaprotein. 
• SBE (Standard Base Excess). 
• Ionstatus (Na + , K + , Ca ++ , Cl - ) 
• Laktat. 
• Glukose. 
Bughulepunktat. 
• Farve. 
• Lugt
• Transparens. 
• Proteinindhold
• Mikroskopisk: Leukocyttal, diff. tælling, morfologi

Endoskopi / gastroskopi.
Ultrasonografi.

Fæces analyse. 
• Sand. 
• Parasitter. 
• Bakterier. 
• Blod. 

Biopsier
• Lever.
• Rektum.

Absorptionstests.
Eksplorativ laparotomi.
Laparoskopi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Kolik

Hvilke resultater kan hjælpe til at beslutte, om hesten skal behandles i praksis eller skal henvises til hospital?

A

De fleste koliktilfælde skyldes stortarmsforstoppelser eller spasmodiskkolik og kan ofte behandles medicinsk

Smerter er den vigtigste indikator for, at tilstanden kræver kirurgi.

Rektalfund, reflux, farve, ingen bedring efter behandling, gentagne episoder af kolik uden forklaring, “surgeon`s instinkt” er alle brugbare indikatorer for kirurgisk beslutning.

Hvis smerten kan kontrolleres, så start med medicinsk behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Simpel obstruktion

Generelt omkring forløb og prognose?

A
  • Akut- subakut forløb.
  • Kræver sjældent hospitalisering.
  • Kræver meget sjældent kirurgi.
  • Ofte god prognose.
  • Relativt kort (dage-uger) og ofte ukompliceret rekonvalescens.
  • Relativt billig – kræver dog ofte vagtbesøg.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Simpel obstruktion

Hvilke typer ses der?

A
  • Ventrikeldilatation/Gastric impaction
  • Tyndtarmsforstoppelse - kan kræve kirurgi
  • Stortarmsforstoppelse (hyppigste)
  • Blindtarmsforstoppelse
  • Blindtarmstympani
  • Ormeforstoppelse (ascarider - sjældent - dårlig prognose pga. paralytisk effekt - føl)
  • Meconiumsforstoppelse
  • Sandforstoppelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.

Symptomer?

A
  • Ses relativt hyppigt
  • Æder ofte små portioner
  • Akut, voldsomkolik
  • Tachycardia (<80) - let
  • Blegeslimhinder
  • Strækker sig
  • Foder i næsen(Sjældent)
  • Positiv ventrikelskylning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.

Årsager?

A
  • Motilitet
  • Stort vandoptag
  • Krybbebidning
  • Gasterophilus infestation (mavebremselarver - massiv infestation)
  • Habrenomiasis (også larver)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.

Diagnose?

A

Rektalfund: milt er drejet

Fornemmelse ved ventrikelfund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.

Behandling?
Prognose?

A

Hyppig ventrikelskylning - kan til sidst få det blødt op.
IV væske
NSAIDs

Prognose ofte god.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.

Hvilken alvorlig komplikation kan dette føre til?

A

Ventrikelruptur

  • Giver en umiddelbar lettelse
  • Herefter bliver hesten nedstemt
  • –> Peritonitis og endotoxisk shock –>
  • Modstand mod at bevæge sig
  • Tachypnø
  • Tachykardi
  • Profus svedudbrud
  • Muskelsitren
  • Blå/lilla slimhinder
  • Mors - skal hurtigt aflives, ellers dør den selv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Simpel obstruktion - Tyndtarmsforstoppelse

Symptomer?

A
  • Moderat kolikuro
  • Auskultation: ophørt peristaltik - OBSspasmer
  • Moderat kredsløbspåvirkning pga smerte/dehydrering
  • Positiv ventrikelskylning
  • Rektalfund: udspilede tyndtarmsslynger
  • Bughulepunktat: forhøjet proteinindhold sent i forløbet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Simpel obstruktion - Tyndtarmsforstoppelse

Behandling?

A
Dekompression 
Væsketerapi
Analgetika
Operation
Hæld ikke væske på den, da det ikke vil løsne det
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Simpel obstruktion - Tyndtarmsforstoppelse

Prognose?

A

Langsom udvikling i løbet af 10-48 t - jo hurtigere der opereres, jo bedre.

Overlevelsesraten falder hurtigt med varigheden af symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse

Ætiologi?

A
Ukendt - multifaktoriel
Risikofaktorer:
- Krybbebidning/vindslugning
- Foderændringer
- Antal timer på stald
- Mangel på motion
- mangefuld antiparasitær behandling
- Transport inden for de sidste 24 timer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse

Patogenese?

A

Nedsat/ændret motilitet i tarmen

  • -> dehydrering af tarmindholdet
  • -> akkumulation af tarmindholdet (flexura pelvina)
  • -> distension –> smerte
  • -> yderligere nedsat motilitet og akkumulation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse

Symptomer?

A

Ophørt ædelyst, nedsat til ophørt defækering (få tørre fæcesknolde), normal til let forøget puls og resp., let dehydreret, nedsat til ophørt tarmperistaltik, kan stå it stilling til at urinere og sjatpisse lidt hele tiden, for at skabe plads, og da flexura pelvina presser på blæren.

Ventrikelskylning negativ uden galdetilblanding

Rektalundersøgelse: ofte en palperbar fast forstoppelse i flexura pelvina.

Bughulepunktat: strågult, transparent, normalt proteinindhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse

Terapi?

A
  • Faste - dog vand ad libitum
  • Smertebehandling - husk at potente NSAIDs kan maskere shock-symptomer!
  • Væsketerapi + paraffinolie + epsonsalt (trækker vand ind i tarmlumen)
  • Laksantia (olie i store mængder)
  • I ekstreme tilfælde kan kirurgi være nødvendigt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse

Prognose?

A

Generelt god

Dog reserveret ved fremskredne tilfælde, hvor kirurgi er nødvendig - stor risiko for tarmruptur under operationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse

Forekomst?

A

Den mest hyppige blindtarmslidelse
Ses hyppigt hos ældre heste
Kan opstå efter universel anæstesi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse

Årsager?

A
  • Hullet fra caecum til colon er for lille

- Bændelorme, som sidder ved trigger-centeret for motilitet –> ændret motilitet

33
Q

Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse

Diagnose?

A

Stilles ved rektalundersøgelse - svært, da forstoppelsen sidder meget langt nede. Hiv i tenier, og man kan mærke, at det er noget tungt. Pas på ikke at hive for hårdt!
Der kan mærkes ødem i slimhinderne - man kan mærke serosa og muscularis som to adskilte lag.
Der vil ses kolikuro.

34
Q

Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse

Terapi?

A

Væske PO eller væske og elektrolytter IV - olie virker ikke, da det vil flyde lige forbi caecum.
Epsonsalt kan hjælpe, da det trækker vand ud af tarmen.
Kirurgi kan blive nødvendigt
Hvis orm, skal der gives ormekur

35
Q

Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse

Prognose?

A

Medicinsk behandling: 90% overlevelse
Kirurgisk behandling: 70-85% overlevelse
Hesten vil dø, hvis lidelsen ikke diagnosticeres.

36
Q

Simpel obstruktion - Caecum tympani

Forekomst?

A

Det mest almindelige kliniske fund ved rektalundersøgelsen. Kan forveksles med dilatation af stortarm.

37
Q

Simpel obstruktion - Caecum tympani

Ætiologi?

A

Primær: overproduktion af gas eller reduceret caecum motilitet
Sekundær: Obstruktion aboralt for caecum

38
Q

Simpel obstruktion - Caecum tympani

Symptomer?

A
Let til svært forøget puls
Kraftig smerte kan ses
Steelband ved auskultation i højre side
Hattepuld i højre side
Rektalt mærkes en dilateret caecum
39
Q

Simpel obstruktion - Caecum tympani

Terapi?

A

Dekompression vha. trokarisering (man skal være sikker på sin diagnose!)

  • Klipning og desinfektion over steelband
  • Lokalanalgesi
  • Hudincision
  • Trokar på over 10 cm placeres i retning mod venstre albue
  • Efter evakuering: injektion af Streptocillin under retraktion
40
Q

Simpel obstruktion - Sand forstoppelse

Årsag?

A

Græsning på sandede områder

41
Q

Simpel obstruktion - Sand forstoppelse

Symptomer?

A

Forstoppelse med sand i fæces

Af og til diarré - sandet dækker for slimhinden –> bypass af fæces –> malabsorption –> diarré

42
Q

Simpel obstruktion - Sand forstoppelse

Diagnose?

A

Handskeprøve
Røntgen
Ultralyd

43
Q

Simpel obstruktion - Sand forstoppelse

Behandling?

A

Få sandet ud vha. loppefrø (psylium) - olie ikke godt!
Rektal væskebahdnling
IV væskebehandling
Kan kræve kirurgi, hvis det ses sammen med RDDLC (right dorsal displacement of large colon)

44
Q

Simpel obstruktion - Forstoppelse i colon descendens

Symptomer?

A
  • Uspecifikke kolik symptomer
  • Langsomt udviklende forløb
  • Ingen gødningsafgang
  • Ofte ikke positiv ventrikelskylning
  • Rektalfund: kakkelovnsrør
45
Q

Simpel obstruktion - Forstoppelse i colon descendens

Behandling?

A

Olie og væske

Kirurgi sjældent nødvendigt

46
Q

Strangulerende obstruktioner

Hvilke typer ses der?

A

Interne hernier:

  • Nyre-miltbånds hernie (Left dorsal displacement)
  • Strangulation i oment-defekter
  • Foramen epiploricum hernie
  • Diafragma hernie

Fejllejring:

  • Stortarmsvolvulus
  • Right dorsal displacement

Incarcineret umbilica-/inguinalhernie
Tyndtarmsinvagination (sjældent)
Strangulation omkring et pendikulerende lipom

47
Q

Strangulerende obstruktioner

Patogenese?

A

Strangulation af kar –> Iskæmi –> vævsdegeneration –> endotoksiner –> hypovolæmi –> shock

Obstruktion af lumen –> præstenotiske dilatation –> distension, dehydrering, kompression –> smerte og hypovolæmi –> shock

48
Q

Strangulerende obstruktioner

Symptomer?

A

Udvikler sig hurtigt (i løbet af få timer)
Kraftig kolikuro - OBS apati
Kredsløbsinsufficiens
Auskultaion: ophørt peristaltik
Perkussionsauskultation: tympani
Rektalundersøgelse: cykelslanger/distension (ligger foran obstruktionen)
Ventrikelskylning: positiv
Bughulepunktat: rødfarvet efter centrifugering

49
Q

Strangulerende obstruktioner

Behandling?

A
Behandling iværksættes ofte for sent
Analgetika
Dekompression
væsketerapi
Operation
50
Q

Strangulerende obstruktioner - Foramen epiploricum

Patogenese?

A

Foramen epiploricum er et hul mellem curvatura minor på ventriklen og omentum minus - her kan tyndtarmsslynger sltte sig fast.
Risikofaktor: krybbebidning

51
Q

Strangulerende obstruktioner - Foramen epiploricum

Symptomer?

A

Er oftest meget smertefuldt, men ikke altid

Kan nogle gange se forbavsende normale ud

52
Q

Strangulerende obstruktioner - Foramen epiploricum

Behandling?

A

Kirurgi: Forsigtig manipulation af tarmen - tarmen kan gå i stykker, hvis man hiver for hårdt.

53
Q

Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus

Ætiologi?

A
Kendes ikke, men sandsynligvis multifaktoriel
Risikofaktorer:
- Højdrægtighed/nyligt overstået foling
- Mangelfuld/ændret motionering
- Mangelfuld antiparasitær behandling
- Transport inden for de sidste 24 timer
54
Q

Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus

Patogenese?

A

Drejning > 270 grader –> passagehindring

Drejning > 360 grader –> kompromittering af blodtilførsel –> iskæmi

  • Irreversible skader efter 3-4 timer
  • Tab af den molekylære barrierefunktion
  • Toxæmi, shock og død
55
Q

Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus

Symptomer?

A
  • Perakut forløb
  • Ophørt ædelyst og defækation
  • Moderat - volsom kolikuro med svedudbrud
  • Abdominal distension
  • Temperatur: normal/nedsat (shock)
  • Puls: moderat - kraftigt forøget ( >60)
  • Respiration: forøget
  • Kredsløb: CRT > 2 sek, slimhinder røde/cyanotiske/toksiske, normal perifer temperatur
  • Hydrering: moderat - højgradig dehydrering
  • Auskultation: kraftigt nedsat - ophørt peristaltik
  • Ventrikelskylning ofte negativ
  • Rektalundersøgelse: voldsom gasudspiling, stramme, ømme og fejllagrede tenier
  • Bughulepunktat: hæmolyse, transparent - skyet, øget protein
  • Blodkemi: laktat stiger i takt med skadens progression
56
Q

Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus

Terapi?

A

Intensiv shockterapi:

  • Væske/kolloider
  • Vasopressive farmaka
  • Behandling mod endotoxæmi

Hurtig kirurgi (inden for få timer)

57
Q

Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus

Prognose?

A

Reserveret til slet - selv med kirugi
Afhænger af varighed og graden af torsion
Høj laktat (over 6-10 mmol/L) –> under 5% chance for overlevelse.

58
Q

Strangulerende obstruktioner - stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement)

Patogenese?

A

Left dorsal displacement: Nyre-miltbånds hernie
- Colon ascendens dorsalis sinister lægger sig op over nyre-miltbåndet og trækker colon ascedens ventralis sinister med. Hermed lægger colon ventralis sig oven på dorsalis og trykker på den.

Right dorsal displacement: Hele colon ascendens, som normalt ligger i venstre side, trækker sig cranialt foran hele tarmsystemet og lægger sig i højre side, hvorefter spidsen (flexura pelvina) igen trækker sig caudalt om på venstre side.

59
Q

Strangulerende obstruktioner - stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement)

Symptomer?

A

Intermitterende

60
Q

Strangulerende obstruktioner - stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement)

Diagnostik?

A

Nyre-miltbåndshernie:
Rektalundersøgelse: Nyre-miltbånd hernie kan forveksles med en simpel obstruktion i flexura pelvina. Man differentierer de to lidelser ved at “spille bold” med flexura pelvina.
- Simpel obstruktion: flexura pelvina kan nemt skubbes ventralt.
- Nyre-miltbånds hernie: flexura pelvina kan ikke så nemt skubbes ventralt. Her kan man evt. også mærke det stramme nyre-miltbånd. Hesten vil vise smerte, når der presses ned på milten.

Right dorsal displacement:
Rektalundersøgelse:
Colon-taniea der som krydser abdomen horisontalt og colon liggende lateralt for caecum.

61
Q

Strangulerende obstruktioner - stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement)

Terapi?

A

Nyre-miltbåndhernie:
Initielt medicinsk behandling:
- Faste og ro
- Phenylephrin: får milten til at skrumpe. Hvis hesten longeres herefter, kan den skrumpe endnu mere.
- Væskebehandling
- Olie
- I mange tilfælde falder tarmen på plads igen

Tilstanden er i første omgang ikke hospitalskrævende, men tilstanden kan forværres, da der ofte er tale om en eller anden form for colontorsion.

Right dorsal displacement:
Kirurgi. Prognosen er god ved hurtig indtræden, dog er der risiko for kolik i den post-operative periode.

62
Q

Non-strangulerende infarkt - tromboembolisk kolik

Ætiologi?

A

Ofte Strogylus vulgaris i DK

63
Q

Non-strangulerende infarkt - tromboembolisk kolik

Patofysiologi?

A

Larver i arterier –> verminøs arteritis (aneurismer, inflammation, trombedannelse) –> lokal iskæmi og infarkter i tarmvæggen

64
Q

Non-strangulerende infarkt - tromboembolisk kolik

Symptomer?

A
Ingen - milde koliksmerter
Let feber
Normale/røde slimhinder
Ingen distenderet abdomen
Negativ ventrikelskylning oftest
Rektal: ingen/hård fæces
Auskultation: nedsat peristaltik
65
Q

Non-strangulerende infarkt - tromboembolisk kolik

Behandling?

A

Kirurgi - resektion af iskæmiske tarmafsnit
Vigtigt at operere på det rette tidspunkt:
- For tidlig operation: iskæmiske tarmafsnit kan se vitale ud, og fjernes derfor ikke.
- For sen operation: diffus peritonitis, ruptur og død
Peritonitis: Antibiotika

66
Q

Generelt om terapi

Smerteterapi - hvilke lægemidler bruges?

A

NSAIDs: Metamizol (Vetalgin), Flunixin (Finadyne)
Opioider: Butorphanol (Torbugesic), Metadon
Alfa2-agonister: Xylazin (Rompun), Detomidin (Domosedan)
Spasmolytika: Butylscopolamin (Buscopan)

Buscopan comp: NSAIDs (Vetalgin) og spasmolytika

67
Q

Generelt om terapi

Hvilke trin bruges lægemidlerne i?

A

Trin 1: Vetalgin eller Buscopan Comp.

Trin 2: Lav dosis NSAIDs og/eller Xylazin + metadon
Evt. fuld dosis NSAIDs, hvis diagnosen er klar

Trin 3: Butorphanol + evt. xylazin + evt. fuld dosis
NSAIDs. Her overvejes hospitalisering.

68
Q

Generelt om terapi

Hvilken anden terapi end smertestillende anvendes?

A

Smørende/fæcesblødgørende terapi:

  • Mineralsk olie
  • Overhydrering
  • Saltpulver (magnesiumsulfat)

Motilitetsstimulerende:

  • Lidokaindrop
  • Metoclopramid
  • Cisaprid
  • Neostigmin (CAVE tarmruptur)
  • Foder

Antibiotika: kontroversiel ved behandling af GI-lidelser (særligt diarré), men kan være indiceret. Bør kun inværksættes på baggrund af en dyrkning/resistensbestemmelse.

Kirurgi: Laparotomi, Enterotomi, Tarmresektion, tarmanastomose

Dekompression af ventrikel og caecum

69
Q

Henvisningskriterier

Hvornår skal hesten henvises til hospital?

A

• HVIS I ER I TVIVL – HENVIS!!!!
• Specifik diagnose, der kræver kirurgi.
• Voldsomme og vedvarende smerter, der er refraktære for behandling.
• Dårligt kredsløb (shock).
• Positiv ventrikelskylning.
• Proteinrigt bughulepunktat med hæmolyse.
• Voldsom eller tiltagende abdominal distension.
• Rektalfund med:
- Luftudspilede tyndtarme.
- Fejllejrede tarmafsnit (stramme tænier).
- Indurerede tyndtarmsafsnit.
• Hurtig progression i tilstanden.
• Vedvarende koliksymptomer over lang tid.
• Forstoppelser, der ikke responderer på behandling inden for 24 timer.

HUSK! Økonomi og forsikringsforhold er ofte afgørende faktorer!

70
Q

Hvilke ting er vigtige at spørge ind til ved anamnesen af kolikhest?

A
  • Foderændringer, f.eks. er der skiftet græsmark, nyt hø/halm/kraftfoder?
  • Foder generelt, har den f.eks. adgang til grovfoder, og hvilken type grovfoder fodres den med? Hvornår har hesten sidst ædt?
  • Har hesten haft reduceret vandtilførsel og hvordan er drikkelysten?
  • Har hesten tendens til at æde sand på marken, eller går den på en mark med meget jord?
  • Har hesten fået medicinsk behandling inkl. ormekur? Hvis ja, hvornår? Ormestrategi?
  • Hvornår har hesten sidst gødet, og hvordan så det ud?
  • Har hesten tidligere haft kolik?
  • Er hesten krybbebidder?
  • Hvornår har den sidst fået ordnet tænder?
  • Hvor svære smerter har hesten? Er de progredierende/konstant/aftagende? Hvor længe har hesten haft smerter? Hvilke symptomer udviser hesten? (skraber, ruller sig, leger med vandkoppen, står udstrakt, ligger på ryggen etc.)
71
Q

Hvad kan rektalundersøgelsen fortælle noget om hos kolikhesten?

A

Colon:
• Fast/dejagtig udspiling af flexura pelvina –> forstoppelse eller sekundær coprostase
• Stramme taenier op mod nyre-miltbåndsrummet og tarm placeret mellem nyre og milt –> nyre-miltbånds hernie
• Colon taenier på tværs i abdomen (+ colon ofte gasudspilet) –> simpel right dorsal displacement
• Flexura pelvina kan ikke identificeres –> retrograd flexion af flexura pelvina
• Kraftig gasudspilet colon og evt. tværgående taenier samt ødematøs tarmvæg –> colon torsion

Caecum:
• Stram taenie og tung caecum med dejagtigt indhold –> caecum forstoppelse
• Gasudspilet caecum –> gærings/tympanisk kolik eller sekundært til caecum forstoppelse eller fejllejring

Tyndtarme:
• Dilaterede tyndtarme (”cykelslanger”) –> tyndtarmstrangulation, ileum forstoppelse eller duodenitis-proximal jejunitis (DPJ)
•Smertereaktion ved huskamps test –> forarmen epiploicum incarceration.

72
Q

Kolik

Kirurgisk vs. non-kirurigsk

A

• De fleste koliktilfælde skyldes stortarmsforstoppelse eller spasmolytisk kolik, og kan oftest behandles medicinsk
• Smerte er den sikreste indikator for at tilstanden kræver kirurgi (OBS på raceforskelle; islandske hest kan stå op og dø, varmblod kan dø bare af et bistik….)
• Smerte:
o Vigtig indikator for en kirurgisk kolik
o Kan smerter kontrolleres, så prøv medicinsk først.
o Bryder hesten hurtigt igennem en smertedækning (fx turbogesic-opioid), så er den nok kirurgisk!
o Ingen bedring efter behandling, gentagne episoder eller homogen serosanginous peritonealvæske = indikator for kirurgi

73
Q

Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)

Generelt

A

Dækker over en række specifikke lidelser.
Føl er mest udsatte.
Ukendt ætiologi.

74
Q

Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)

Risikofaktorer

A
  • Stress.
  • NSAID.
  • Hård træning – både varighed og intensitet.
  • Kolik.
  • Opstaldning.
  • Måltidsfodring.
  • Race.
  • Temperament.
75
Q

Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)

Patogenese

A

Der findes to typer:
ESGD: I den hvide/scuamøse del af maven
- Primær: Pga. intensivt husdyrhold
- Sekundært: Forsinket tømning af mavesækken pga. andre lidelser.

EGGD: I den glandulære del (tæt på pylorus)

Generel patogenese:
HCl- (pepsin-, galdesyre- og fedtsyre-) medieret epithel beskadigelse.

ESGD: pladecelle-slimhinden udsættes for syre (HCl)
EGGD: Nedbrydning af den glandulære slimhindes normale forsvar (pga. NSAIDs)

76
Q

Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)

Kliniske tegn

A
  • Nedsat præstation
  • Vægttab
  • Nedstemthed
  • Nedsat ædelyst
  • Kolikuro: mild -moderat. Kan evt. ses i relation til fodring
  • Som regel normale blodværdier og -biokemi
  • Melæna (voldsomt)
  • Evt. ses ingen tegn (også ved alvorlige ulcerationer)
77
Q

Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)

Diagnostik

A
  • Gastroskopi.
  • Ved respons på behandling af mavesår.

ESGD deles ind i grad 0-4.

78
Q

Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)

Behandling og prognose

A
  • Syre suppression: Protonpumpeinhibiorer: Omeprazole (bruges både terapeutisk og præventivt). Minimum 28 dage.
    evt. H2-receptor antagonister: cimetidine; ranitidine.
  • Antacider: Aluminum- og magnesiumhydroxid.
  • Mucosaprotektanter: Sucralfat

Kontrol gastroskopi inden behandling afsluttes

79
Q

Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)

Profylakse

A
  • Ideelt: Kontinuerlig græsning
  • Ad libitum hø ( el. Mindst 4-6 udfodringer dagligt)
  • Restriktiv fodring med kraftfoder
  • Max 6 timer imellem hver fodring med kraftfoder
  • Olie (fx majsolie) kan erstatte en del af kraftfoderet