Ikke-infektiøse GI-lidelser (HEST) Flashcards
Spiserørsforstoppelse
Ætiologi?
Primære obstruktioner: Fremmedlegemer (fx spåner) eller pakning af foder (Roeaffald, pelleteret foder, majs, kraftfoder, hø, frugtstykker, æbler mm)
Sekundære obstruktioner: Tumorer, abscesser, cyster, vaskulære misdannelser
Spiserørsforstoppelse
Patogenese?
Dårlige tænder/overtrlthed/dehydrering –> føden tygges ikke ordentligt
Kongenitale lidelser
Spiserørsforstoppelse
Symptomer?
Hypersalivation, fodermateriale og skum ud af næsen
Extenderet hoved og hals
Rastløs, forsøger at drikke, hoster, kløgning
Partiel obstruktion: symptomer er intermitterende
Længerevarende: nedstemt, dehydreret, vægttab
Spiserørsforstoppelse
Prædilektionssteder?
Vigtigste: indgang til oesophagus (ln. retropharyngeale hævede)
Midt cervicale region
Indgang til thorax
Terminal oesophagus
Spiserørsforstoppelse
Diagnose?
Sedation (xylazin) + oxytocin (muskelafslappende) + atropin (mindsker savl) + acetylcystein (blødgører?)
Mundhuleundersøgelse med passage af næsesvælgsonde for at identificere obstruktion
Endoskopi, ultralyd eller kontrastrøntgen (identificere evt. fistel)
Røntgen af lunger for evt. aspirationsneumoni
Spiserørsforstoppelse
Behandling?
Ejer skal tage mad og vand fra hesten og komme den i en tom boks.
Lavage med hovedet nedad i 10 min
Faste i 24 timer, så slimhinden kan komme sig
NSAIDs, AB (aspirationspneumoni)
Sidste udvej: kirurgi - esophagostomi (risiko for striktur)
Spiserørsforstoppelse
Prognose?
God hvis behandling startes inden for 24 timer
Spiserørsforstoppelse
Forebyggelse?
- Regelmæssig tandundersøgelse
- God høkvalitet
- Hurtige spisere: fodres seperat og med store sten i krybben
- Gamle heste med tidligere spiserørsforstoppelse: undgå tørpiller og roeaffald (udvider sig)
Kolik
Klassifikation af læsioner?
Obstruktion:
- Simpel: obstruktion af tarmlumen uden kompromittering af tarmens cirkulation
- Strangulerende: + kompromittering af cirkulation
- Non-strangulerende infarkt: Tarmvægsnekrose pga. kompromitteret cirkulation
- Funktionel: Passagehindring pga. ændring i tarmmotilitet uden egentlig obstruktion.
Infektion/inflammation
Ulcer: læsioner, der går dybere end epithelets basalmembran
Ekstraenterale
Kolik
Vurdering af smerter/alvorlighed?
Visuel vurdering og respons på terapi - jo mere smerte, jo mere alvorligt.
- Ingen/mild: Skraber, kigger sig mod flanken, ligger længere end normalt, rejser sig/lægger sig. God effekt af spasmolytika (Vetalgin)
- Moderat: Sparker mod bugen, ruller sig, konstant urolig, kan afledes. Effekt af spamolytika og opioider (metadon/butorphanol) + alfa2-agonister (xylazin).
- Svær/apati: Kaster sig uhæmmet, sved, ruller sig voldsomt, kan ikke afledes. Ingen/kortvarig effekt af kraftig analgesi (opoid, alfa2, NSAIDs i høj dosis)
Kolik
Hvordan udføres den problemorienterede kliniske undersøgelse?
Anamnese. Inspektion. • Alment befindende. (Smerter!) • Smerteadfærd eller tegn herpå. • Svedudbrud. • Abdominal distension. TPR (temperatur, puls og respiration) Kredsløb. • Tegn på dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne). • Slimhinder (farve og fugtighed). • CRT (capillary refill time). • Perifer temperatur. Abdominal auskultation og perkussionsauskultation. Ventrikelskylning.(!) Rektalundersøgelse.(!)
Kolik
Hvordan tolkes resultatet af en ventrikelskylning?
Balance = volumen ud - volumen ind Positiv = > 3-5 L Negativ = < 3-5 L
Kvalitet/indhold: Tilblanding (græs/kerne) Lugt Farve: - klar gul = galde refluks - Mørkgrøn = græs - Lys militær grøn = hø - Grå = kerner - Lysbrun-orange = blodig
Kolik
Hvilke unormale fund kan findes ved rektalundersøgelse?
Unormale anatomiske forhold. • Stramme, ømme tænier, der evt. ligger forkert. • Tarm i nyremiltbåndsrummet. Luftudspilede tarmafsnit. • Tyndtarm. • Stortarm • Blindtarm. •Fortykkede eller indurerede tarmafnit. •Forandringer i peritoneum. •Forstørrede lymfeknuder. •Smertereaktion.
Kolik
Parakliniske tests?
Blodprøven. • Hæmatokrit. • Plasmaprotein. • SBE (Standard Base Excess). • Ionstatus (Na + , K + , Ca ++ , Cl - ) • Laktat. • Glukose.
Bughulepunktat. • Farve. • Lugt • Transparens. • Proteinindhold • Mikroskopisk: Leukocyttal, diff. tælling, morfologi
Endoskopi / gastroskopi.
Ultrasonografi.
Fæces analyse. • Sand. • Parasitter. • Bakterier. • Blod.
Biopsier
• Lever.
• Rektum.
Absorptionstests.
Eksplorativ laparotomi.
Laparoskopi.
Kolik
Hvilke resultater kan hjælpe til at beslutte, om hesten skal behandles i praksis eller skal henvises til hospital?
De fleste koliktilfælde skyldes stortarmsforstoppelser eller spasmodiskkolik og kan ofte behandles medicinsk
Smerter er den vigtigste indikator for, at tilstanden kræver kirurgi.
Rektalfund, reflux, farve, ingen bedring efter behandling, gentagne episoder af kolik uden forklaring, “surgeon`s instinkt” er alle brugbare indikatorer for kirurgisk beslutning.
Hvis smerten kan kontrolleres, så start med medicinsk behandling.
Simpel obstruktion
Generelt omkring forløb og prognose?
- Akut- subakut forløb.
- Kræver sjældent hospitalisering.
- Kræver meget sjældent kirurgi.
- Ofte god prognose.
- Relativt kort (dage-uger) og ofte ukompliceret rekonvalescens.
- Relativt billig – kræver dog ofte vagtbesøg.
Simpel obstruktion
Hvilke typer ses der?
- Ventrikeldilatation/Gastric impaction
- Tyndtarmsforstoppelse - kan kræve kirurgi
- Stortarmsforstoppelse (hyppigste)
- Blindtarmsforstoppelse
- Blindtarmstympani
- Ormeforstoppelse (ascarider - sjældent - dårlig prognose pga. paralytisk effekt - føl)
- Meconiumsforstoppelse
- Sandforstoppelse
Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.
Symptomer?
- Ses relativt hyppigt
- Æder ofte små portioner
- Akut, voldsomkolik
- Tachycardia (<80) - let
- Blegeslimhinder
- Strækker sig
- Foder i næsen(Sjældent)
- Positiv ventrikelskylning
Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.
Årsager?
- Motilitet
- Stort vandoptag
- Krybbebidning
- Gasterophilus infestation (mavebremselarver - massiv infestation)
- Habrenomiasis (også larver)
Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.
Diagnose?
Rektalfund: milt er drejet
Fornemmelse ved ventrikelfund
Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.
Behandling?
Prognose?
Hyppig ventrikelskylning - kan til sidst få det blødt op.
IV væske
NSAIDs
Prognose ofte god.
Simpel obstruktion - Ventrikeldilatation/gastric impaction.
Hvilken alvorlig komplikation kan dette føre til?
Ventrikelruptur
- Giver en umiddelbar lettelse
- Herefter bliver hesten nedstemt
- –> Peritonitis og endotoxisk shock –>
- Modstand mod at bevæge sig
- Tachypnø
- Tachykardi
- Profus svedudbrud
- Muskelsitren
- Blå/lilla slimhinder
- Mors - skal hurtigt aflives, ellers dør den selv
Simpel obstruktion - Tyndtarmsforstoppelse
Symptomer?
- Moderat kolikuro
- Auskultation: ophørt peristaltik - OBSspasmer
- Moderat kredsløbspåvirkning pga smerte/dehydrering
- Positiv ventrikelskylning
- Rektalfund: udspilede tyndtarmsslynger
- Bughulepunktat: forhøjet proteinindhold sent i forløbet
Simpel obstruktion - Tyndtarmsforstoppelse
Behandling?
Dekompression Væsketerapi Analgetika Operation Hæld ikke væske på den, da det ikke vil løsne det
Simpel obstruktion - Tyndtarmsforstoppelse
Prognose?
Langsom udvikling i løbet af 10-48 t - jo hurtigere der opereres, jo bedre.
Overlevelsesraten falder hurtigt med varigheden af symptomer
Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse
Ætiologi?
Ukendt - multifaktoriel Risikofaktorer: - Krybbebidning/vindslugning - Foderændringer - Antal timer på stald - Mangel på motion - mangefuld antiparasitær behandling - Transport inden for de sidste 24 timer
Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse
Patogenese?
Nedsat/ændret motilitet i tarmen
- -> dehydrering af tarmindholdet
- -> akkumulation af tarmindholdet (flexura pelvina)
- -> distension –> smerte
- -> yderligere nedsat motilitet og akkumulation
Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse
Symptomer?
Ophørt ædelyst, nedsat til ophørt defækering (få tørre fæcesknolde), normal til let forøget puls og resp., let dehydreret, nedsat til ophørt tarmperistaltik, kan stå it stilling til at urinere og sjatpisse lidt hele tiden, for at skabe plads, og da flexura pelvina presser på blæren.
Ventrikelskylning negativ uden galdetilblanding
Rektalundersøgelse: ofte en palperbar fast forstoppelse i flexura pelvina.
Bughulepunktat: strågult, transparent, normalt proteinindhold.
Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse
Terapi?
- Faste - dog vand ad libitum
- Smertebehandling - husk at potente NSAIDs kan maskere shock-symptomer!
- Væsketerapi + paraffinolie + epsonsalt (trækker vand ind i tarmlumen)
- Laksantia (olie i store mængder)
- I ekstreme tilfælde kan kirurgi være nødvendigt
Simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse
Prognose?
Generelt god
Dog reserveret ved fremskredne tilfælde, hvor kirurgi er nødvendig - stor risiko for tarmruptur under operationen.
Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse
Forekomst?
Den mest hyppige blindtarmslidelse
Ses hyppigt hos ældre heste
Kan opstå efter universel anæstesi
Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse
Årsager?
- Hullet fra caecum til colon er for lille
- Bændelorme, som sidder ved trigger-centeret for motilitet –> ændret motilitet
Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse
Diagnose?
Stilles ved rektalundersøgelse - svært, da forstoppelsen sidder meget langt nede. Hiv i tenier, og man kan mærke, at det er noget tungt. Pas på ikke at hive for hårdt!
Der kan mærkes ødem i slimhinderne - man kan mærke serosa og muscularis som to adskilte lag.
Der vil ses kolikuro.
Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse
Terapi?
Væske PO eller væske og elektrolytter IV - olie virker ikke, da det vil flyde lige forbi caecum.
Epsonsalt kan hjælpe, da det trækker vand ud af tarmen.
Kirurgi kan blive nødvendigt
Hvis orm, skal der gives ormekur
Simpel obstruktion - Blindtarmsforstoppelse
Prognose?
Medicinsk behandling: 90% overlevelse
Kirurgisk behandling: 70-85% overlevelse
Hesten vil dø, hvis lidelsen ikke diagnosticeres.
Simpel obstruktion - Caecum tympani
Forekomst?
Det mest almindelige kliniske fund ved rektalundersøgelsen. Kan forveksles med dilatation af stortarm.
Simpel obstruktion - Caecum tympani
Ætiologi?
Primær: overproduktion af gas eller reduceret caecum motilitet
Sekundær: Obstruktion aboralt for caecum
Simpel obstruktion - Caecum tympani
Symptomer?
Let til svært forøget puls Kraftig smerte kan ses Steelband ved auskultation i højre side Hattepuld i højre side Rektalt mærkes en dilateret caecum
Simpel obstruktion - Caecum tympani
Terapi?
Dekompression vha. trokarisering (man skal være sikker på sin diagnose!)
- Klipning og desinfektion over steelband
- Lokalanalgesi
- Hudincision
- Trokar på over 10 cm placeres i retning mod venstre albue
- Efter evakuering: injektion af Streptocillin under retraktion
Simpel obstruktion - Sand forstoppelse
Årsag?
Græsning på sandede områder
Simpel obstruktion - Sand forstoppelse
Symptomer?
Forstoppelse med sand i fæces
Af og til diarré - sandet dækker for slimhinden –> bypass af fæces –> malabsorption –> diarré
Simpel obstruktion - Sand forstoppelse
Diagnose?
Handskeprøve
Røntgen
Ultralyd
Simpel obstruktion - Sand forstoppelse
Behandling?
Få sandet ud vha. loppefrø (psylium) - olie ikke godt!
Rektal væskebahdnling
IV væskebehandling
Kan kræve kirurgi, hvis det ses sammen med RDDLC (right dorsal displacement of large colon)
Simpel obstruktion - Forstoppelse i colon descendens
Symptomer?
- Uspecifikke kolik symptomer
- Langsomt udviklende forløb
- Ingen gødningsafgang
- Ofte ikke positiv ventrikelskylning
- Rektalfund: kakkelovnsrør
Simpel obstruktion - Forstoppelse i colon descendens
Behandling?
Olie og væske
Kirurgi sjældent nødvendigt
Strangulerende obstruktioner
Hvilke typer ses der?
Interne hernier:
- Nyre-miltbånds hernie (Left dorsal displacement)
- Strangulation i oment-defekter
- Foramen epiploricum hernie
- Diafragma hernie
Fejllejring:
- Stortarmsvolvulus
- Right dorsal displacement
Incarcineret umbilica-/inguinalhernie
Tyndtarmsinvagination (sjældent)
Strangulation omkring et pendikulerende lipom
Strangulerende obstruktioner
Patogenese?
Strangulation af kar –> Iskæmi –> vævsdegeneration –> endotoksiner –> hypovolæmi –> shock
Obstruktion af lumen –> præstenotiske dilatation –> distension, dehydrering, kompression –> smerte og hypovolæmi –> shock
Strangulerende obstruktioner
Symptomer?
Udvikler sig hurtigt (i løbet af få timer)
Kraftig kolikuro - OBS apati
Kredsløbsinsufficiens
Auskultaion: ophørt peristaltik
Perkussionsauskultation: tympani
Rektalundersøgelse: cykelslanger/distension (ligger foran obstruktionen)
Ventrikelskylning: positiv
Bughulepunktat: rødfarvet efter centrifugering
Strangulerende obstruktioner
Behandling?
Behandling iværksættes ofte for sent Analgetika Dekompression væsketerapi Operation
Strangulerende obstruktioner - Foramen epiploricum
Patogenese?
Foramen epiploricum er et hul mellem curvatura minor på ventriklen og omentum minus - her kan tyndtarmsslynger sltte sig fast.
Risikofaktor: krybbebidning
Strangulerende obstruktioner - Foramen epiploricum
Symptomer?
Er oftest meget smertefuldt, men ikke altid
Kan nogle gange se forbavsende normale ud
Strangulerende obstruktioner - Foramen epiploricum
Behandling?
Kirurgi: Forsigtig manipulation af tarmen - tarmen kan gå i stykker, hvis man hiver for hårdt.
Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus
Ætiologi?
Kendes ikke, men sandsynligvis multifaktoriel Risikofaktorer: - Højdrægtighed/nyligt overstået foling - Mangelfuld/ændret motionering - Mangelfuld antiparasitær behandling - Transport inden for de sidste 24 timer
Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus
Patogenese?
Drejning > 270 grader –> passagehindring
Drejning > 360 grader –> kompromittering af blodtilførsel –> iskæmi
- Irreversible skader efter 3-4 timer
- Tab af den molekylære barrierefunktion
- Toxæmi, shock og død
Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus
Symptomer?
- Perakut forløb
- Ophørt ædelyst og defækation
- Moderat - volsom kolikuro med svedudbrud
- Abdominal distension
- Temperatur: normal/nedsat (shock)
- Puls: moderat - kraftigt forøget ( >60)
- Respiration: forøget
- Kredsløb: CRT > 2 sek, slimhinder røde/cyanotiske/toksiske, normal perifer temperatur
- Hydrering: moderat - højgradig dehydrering
- Auskultation: kraftigt nedsat - ophørt peristaltik
- Ventrikelskylning ofte negativ
- Rektalundersøgelse: voldsom gasudspiling, stramme, ømme og fejllagrede tenier
- Bughulepunktat: hæmolyse, transparent - skyet, øget protein
- Blodkemi: laktat stiger i takt med skadens progression
Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus
Terapi?
Intensiv shockterapi:
- Væske/kolloider
- Vasopressive farmaka
- Behandling mod endotoxæmi
Hurtig kirurgi (inden for få timer)
Strangulerende obstruktioner - Stortarms-volvulus
Prognose?
Reserveret til slet - selv med kirugi
Afhænger af varighed og graden af torsion
Høj laktat (over 6-10 mmol/L) –> under 5% chance for overlevelse.
Strangulerende obstruktioner - stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement)
Patogenese?
Left dorsal displacement: Nyre-miltbånds hernie
- Colon ascendens dorsalis sinister lægger sig op over nyre-miltbåndet og trækker colon ascedens ventralis sinister med. Hermed lægger colon ventralis sig oven på dorsalis og trykker på den.
Right dorsal displacement: Hele colon ascendens, som normalt ligger i venstre side, trækker sig cranialt foran hele tarmsystemet og lægger sig i højre side, hvorefter spidsen (flexura pelvina) igen trækker sig caudalt om på venstre side.
Strangulerende obstruktioner - stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement)
Symptomer?
Intermitterende
Strangulerende obstruktioner - stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement)
Diagnostik?
Nyre-miltbåndshernie:
Rektalundersøgelse: Nyre-miltbånd hernie kan forveksles med en simpel obstruktion i flexura pelvina. Man differentierer de to lidelser ved at “spille bold” med flexura pelvina.
- Simpel obstruktion: flexura pelvina kan nemt skubbes ventralt.
- Nyre-miltbånds hernie: flexura pelvina kan ikke så nemt skubbes ventralt. Her kan man evt. også mærke det stramme nyre-miltbånd. Hesten vil vise smerte, når der presses ned på milten.
Right dorsal displacement:
Rektalundersøgelse:
Colon-taniea der som krydser abdomen horisontalt og colon liggende lateralt for caecum.
Strangulerende obstruktioner - stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement)
Terapi?
Nyre-miltbåndhernie:
Initielt medicinsk behandling:
- Faste og ro
- Phenylephrin: får milten til at skrumpe. Hvis hesten longeres herefter, kan den skrumpe endnu mere.
- Væskebehandling
- Olie
- I mange tilfælde falder tarmen på plads igen
Tilstanden er i første omgang ikke hospitalskrævende, men tilstanden kan forværres, da der ofte er tale om en eller anden form for colontorsion.
Right dorsal displacement:
Kirurgi. Prognosen er god ved hurtig indtræden, dog er der risiko for kolik i den post-operative periode.
Non-strangulerende infarkt - tromboembolisk kolik
Ætiologi?
Ofte Strogylus vulgaris i DK
Non-strangulerende infarkt - tromboembolisk kolik
Patofysiologi?
Larver i arterier –> verminøs arteritis (aneurismer, inflammation, trombedannelse) –> lokal iskæmi og infarkter i tarmvæggen
Non-strangulerende infarkt - tromboembolisk kolik
Symptomer?
Ingen - milde koliksmerter Let feber Normale/røde slimhinder Ingen distenderet abdomen Negativ ventrikelskylning oftest Rektal: ingen/hård fæces Auskultation: nedsat peristaltik
Non-strangulerende infarkt - tromboembolisk kolik
Behandling?
Kirurgi - resektion af iskæmiske tarmafsnit
Vigtigt at operere på det rette tidspunkt:
- For tidlig operation: iskæmiske tarmafsnit kan se vitale ud, og fjernes derfor ikke.
- For sen operation: diffus peritonitis, ruptur og død
Peritonitis: Antibiotika
Generelt om terapi
Smerteterapi - hvilke lægemidler bruges?
NSAIDs: Metamizol (Vetalgin), Flunixin (Finadyne)
Opioider: Butorphanol (Torbugesic), Metadon
Alfa2-agonister: Xylazin (Rompun), Detomidin (Domosedan)
Spasmolytika: Butylscopolamin (Buscopan)
Buscopan comp: NSAIDs (Vetalgin) og spasmolytika
Generelt om terapi
Hvilke trin bruges lægemidlerne i?
Trin 1: Vetalgin eller Buscopan Comp.
Trin 2: Lav dosis NSAIDs og/eller Xylazin + metadon
Evt. fuld dosis NSAIDs, hvis diagnosen er klar
Trin 3: Butorphanol + evt. xylazin + evt. fuld dosis
NSAIDs. Her overvejes hospitalisering.
Generelt om terapi
Hvilken anden terapi end smertestillende anvendes?
Smørende/fæcesblødgørende terapi:
- Mineralsk olie
- Overhydrering
- Saltpulver (magnesiumsulfat)
Motilitetsstimulerende:
- Lidokaindrop
- Metoclopramid
- Cisaprid
- Neostigmin (CAVE tarmruptur)
- Foder
Antibiotika: kontroversiel ved behandling af GI-lidelser (særligt diarré), men kan være indiceret. Bør kun inværksættes på baggrund af en dyrkning/resistensbestemmelse.
Kirurgi: Laparotomi, Enterotomi, Tarmresektion, tarmanastomose
Dekompression af ventrikel og caecum
Henvisningskriterier
Hvornår skal hesten henvises til hospital?
• HVIS I ER I TVIVL – HENVIS!!!!
• Specifik diagnose, der kræver kirurgi.
• Voldsomme og vedvarende smerter, der er refraktære for behandling.
• Dårligt kredsløb (shock).
• Positiv ventrikelskylning.
• Proteinrigt bughulepunktat med hæmolyse.
• Voldsom eller tiltagende abdominal distension.
• Rektalfund med:
- Luftudspilede tyndtarme.
- Fejllejrede tarmafsnit (stramme tænier).
- Indurerede tyndtarmsafsnit.
• Hurtig progression i tilstanden.
• Vedvarende koliksymptomer over lang tid.
• Forstoppelser, der ikke responderer på behandling inden for 24 timer.
HUSK! Økonomi og forsikringsforhold er ofte afgørende faktorer!
Hvilke ting er vigtige at spørge ind til ved anamnesen af kolikhest?
- Foderændringer, f.eks. er der skiftet græsmark, nyt hø/halm/kraftfoder?
- Foder generelt, har den f.eks. adgang til grovfoder, og hvilken type grovfoder fodres den med? Hvornår har hesten sidst ædt?
- Har hesten haft reduceret vandtilførsel og hvordan er drikkelysten?
- Har hesten tendens til at æde sand på marken, eller går den på en mark med meget jord?
- Har hesten fået medicinsk behandling inkl. ormekur? Hvis ja, hvornår? Ormestrategi?
- Hvornår har hesten sidst gødet, og hvordan så det ud?
- Har hesten tidligere haft kolik?
- Er hesten krybbebidder?
- Hvornår har den sidst fået ordnet tænder?
- Hvor svære smerter har hesten? Er de progredierende/konstant/aftagende? Hvor længe har hesten haft smerter? Hvilke symptomer udviser hesten? (skraber, ruller sig, leger med vandkoppen, står udstrakt, ligger på ryggen etc.)
Hvad kan rektalundersøgelsen fortælle noget om hos kolikhesten?
Colon:
• Fast/dejagtig udspiling af flexura pelvina –> forstoppelse eller sekundær coprostase
• Stramme taenier op mod nyre-miltbåndsrummet og tarm placeret mellem nyre og milt –> nyre-miltbånds hernie
• Colon taenier på tværs i abdomen (+ colon ofte gasudspilet) –> simpel right dorsal displacement
• Flexura pelvina kan ikke identificeres –> retrograd flexion af flexura pelvina
• Kraftig gasudspilet colon og evt. tværgående taenier samt ødematøs tarmvæg –> colon torsion
Caecum:
• Stram taenie og tung caecum med dejagtigt indhold –> caecum forstoppelse
• Gasudspilet caecum –> gærings/tympanisk kolik eller sekundært til caecum forstoppelse eller fejllejring
Tyndtarme:
• Dilaterede tyndtarme (”cykelslanger”) –> tyndtarmstrangulation, ileum forstoppelse eller duodenitis-proximal jejunitis (DPJ)
•Smertereaktion ved huskamps test –> forarmen epiploicum incarceration.
Kolik
Kirurgisk vs. non-kirurigsk
• De fleste koliktilfælde skyldes stortarmsforstoppelse eller spasmolytisk kolik, og kan oftest behandles medicinsk
• Smerte er den sikreste indikator for at tilstanden kræver kirurgi (OBS på raceforskelle; islandske hest kan stå op og dø, varmblod kan dø bare af et bistik….)
• Smerte:
o Vigtig indikator for en kirurgisk kolik
o Kan smerter kontrolleres, så prøv medicinsk først.
o Bryder hesten hurtigt igennem en smertedækning (fx turbogesic-opioid), så er den nok kirurgisk!
o Ingen bedring efter behandling, gentagne episoder eller homogen serosanginous peritonealvæske = indikator for kirurgi
Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)
Generelt
Dækker over en række specifikke lidelser.
Føl er mest udsatte.
Ukendt ætiologi.
Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)
Risikofaktorer
- Stress.
- NSAID.
- Hård træning – både varighed og intensitet.
- Kolik.
- Opstaldning.
- Måltidsfodring.
- Race.
- Temperament.
Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)
Patogenese
Der findes to typer:
ESGD: I den hvide/scuamøse del af maven
- Primær: Pga. intensivt husdyrhold
- Sekundært: Forsinket tømning af mavesækken pga. andre lidelser.
EGGD: I den glandulære del (tæt på pylorus)
Generel patogenese:
HCl- (pepsin-, galdesyre- og fedtsyre-) medieret epithel beskadigelse.
ESGD: pladecelle-slimhinden udsættes for syre (HCl)
EGGD: Nedbrydning af den glandulære slimhindes normale forsvar (pga. NSAIDs)
Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)
Kliniske tegn
- Nedsat præstation
- Vægttab
- Nedstemthed
- Nedsat ædelyst
- Kolikuro: mild -moderat. Kan evt. ses i relation til fodring
- Som regel normale blodværdier og -biokemi
- Melæna (voldsomt)
- Evt. ses ingen tegn (også ved alvorlige ulcerationer)
Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)
Diagnostik
- Gastroskopi.
- Ved respons på behandling af mavesår.
ESGD deles ind i grad 0-4.
Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)
Behandling og prognose
- Syre suppression: Protonpumpeinhibiorer: Omeprazole (bruges både terapeutisk og præventivt). Minimum 28 dage.
evt. H2-receptor antagonister: cimetidine; ranitidine. - Antacider: Aluminum- og magnesiumhydroxid.
- Mucosaprotektanter: Sucralfat
Kontrol gastroskopi inden behandling afsluttes
Equine Gastric Ulcer syndrome (EGUS)
Profylakse
- Ideelt: Kontinuerlig græsning
- Ad libitum hø ( el. Mindst 4-6 udfodringer dagligt)
- Restriktiv fodring med kraftfoder
- Max 6 timer imellem hver fodring med kraftfoder
- Olie (fx majsolie) kan erstatte en del af kraftfoderet
