Akutmedicin og komplicerede sår Flashcards
Euthenasi
Hvilke to metoder anvendes, og hvordan?
- Injektion: Sederes med butorphanol + detomidin. Venekateter ilægges. Overdosis pentobarbital ingives som bolus (dvs. så hurtigt man kan). Tjek at hesten er død (cornea refleks).
- Skydning med boltpistol. OBS. kun bevidstløs - skal afblødes bagefter.
Hest: Kryds fra øjne til ører
Ko: Kryds fra øjne til horn
Svin: Lidt over midt mellem øjnene
Transport af syge/tilskadekomne dyr
Hvordan transporteres et sygt/tilskadekommet dyr bedst?
- Bring transporten så tæt på dyret som muligt.
- Ingen glatte og stejle flader.
- Større transportvogne er bedst.
- Hønet er et godt anxiolytikum.
Nemmere at kontrollere accelerationskræfter end deccelerationskræfer –> Forbensskader = hovedet bagud. Bagbensskader = hovedet fremad. - Hovedet så frit som muligt
- Føl adskilles fra hoppen.
De 12 mest akutte lidelser hos hest?
- Kolik
- Sårskader
- Indtrådt søm
- Akut, højgradig halthed
- Spiserørsforstoppelse
- Hæmorragier
- Nyreslag/tying up
- Dystoki
- Forædning (inkl. laminitis)
- Hoved- og halstraumer, akutte neurologiske symptomer
- Øjen- og øjenlågsskader
- Komplikationer til kastration
De 7 mest akutte lidelser hos kvæg?
- Smitsomme infektionssygdomme
- Coliform mastitis
- Mælkefeber
- Højresidig løbedrejning
- Trommesyge
- Diarré hos kalve
- Urolithiasis
Kolik
Hvornår skal en kolik-hest henvises til hospital?
- Hvis der er mistanke om en kirurgisk koliktilstand
- Hvis hesten skal have intensiv væsketerapi
- Hvis hesten skal overvåges døgnet rundt
Hurtig henvisning giver bedre prognose
Kolik
Hvilke symptomer ses hos en hest, som skal henvises til hospital?
- Svære smerter, vedvarende smerter, smerter der ikke svarer på behandling
- Positiv ventrikelskylning
- Dilaterede tyndtarmsslynger
- Vedvarende høj (eller stigende) hjertefrekvens
- Tiltagende bugomfang
- Specifik diagnose af kirurgisk tilstand eller tilstand, der kræver intensiv behandling
- Tegn på shock
- Vedvarende ophørt tarmperistaltik og ingen afgang af gødning i > 24 timer
- Ændringer i blod eller bughulepunktat (laktat, totalprotein, elektrolytter)
- Andre (ejer bekymret, ønske om second opinion)
Kolik
Hvornår skal hesten ikke henvises til hospital?
- Ruptur af ventrikel eller tarme: Sker fordi hesten ikke kan kaste op.
- Hvis ejer ikke økonomisk ønsker videre behandling - det kan godt blive meget dyrt.
Kolik
Hvad skal praksisdyrlægen gøre, før hesten transporteres til hospitalet?
– Ilæg næsesvælgsonde til transport (da de ikke kan kaste op)
– Giv ¼ dosis flunixin og evt. andre kortere
virkende analgetika (opioid, α2-agonist)
– Antibiose ved strangulationer og peritonitis
– Indled væsketerapi ved shock
Kolik
Hvilke symptomer ses ved hhv. mild, moderat og svær kolik, og hvornår skal hesten henvises?
Mild:
- Stereotypier
- Leger med vandkoppen - ses som vand i boksen
- Pisker lidt med halen
- Bevæger sig mindre end normalt
- Her kan hesten behandles i stalden
Moderat:
- Ligger ned
- Kigger mod bugen
- Stadig kontaktbar
- Ruller sig lidt
- Her skal man begynde at overveje henvisning
Svær:
- Ligeglad med ejer
- Meget urolig - står ikke stille
- Lægger sig ned uden at rulle sig
- Her skal der henvises til hospital akut
Den højgradige halte hest
Hvornår er en hest højgradig halt?
Ved en grad 4 eller 5 på AAEP skala.
Skalaen går fra 0 til 5, hvor 0 = ingen halthed og 5 = springhalt.
Den højgradige halte hest
Hvilke tilstande er mest sandsynlige?
Hvilke kan behandles i stalden, og hvilke skal henvises?
- Hovbyld
- Kodeledforvridning
- Sepsisk synovitis (arthritis, tendovaginitis, bursitis)
- Fraktur
- Penetrerende fremmedlegeme i sålen
De to øverste kan behandles i stalden. Resten henvises.
Den højgradige halte hest
Hvordan udføres den kliniske undersøgelse?
- Anamnese
- Signalement
- Klinisk undersøgelse: Almen klinisk undersøgelse (tegn på shock) og lemmeundersøgelse (IKKE mønstring, inspektion, palpation, hovundersøgelse)
Hvis hesten har en fissur kan den forværres til en fraktur ved mønstring.
Diagnostiske hjælpemidler:
- Røntgen
- Ultralydsscanning
- Synovioscentese
Den højgradige halte hest
Hvordan behandles denne hest overordnet?
– Undgå at flytte hesten – Få hesten beroliget (Brems/Sedation) – Yd førstehjælp – Infektionsprofylakse – Væsketerapi – Smertebehandling – Tetanusprofylakse – Immobilisering ved fraktur, senelaceration og tvivl om diagnose
Den højgradige halte hest
Hvordan inddeles zonerne for immobilisering?
Zone 1: Tåen og distalt
Zone 2: Carpus/tarsus og distalt
Zone 3: Antebrachium og crus
Zone 4: Humerus og scapula, femur og pelvis
Den højgradige halte hest
Hvordan immobiliseres zone 1?
Ekstremt ustabile frakturer
Målet er at opnå let fleksion
Gibs, dorsal skinne (forben), plantar skinne (bagben)
Fleksorsenelacerationer på samme måde
Den højgradige halte hest
Hvordan immobiliseres zone 2?
Robert-Jones forbinding med skinne lateralt, samt:
- Forben: skinne kaudalt fra albue til jorden
- Bagben: Skinne plantart fra hasen og til jorden
Skal være i fuld ekstension.
Robert-Jones: Skiftevis med vat og elastikbind. 3 lag på forben, 2 lag på bagben. Afsluttes med tensopast.
Ekstensorsenelacerationer på samme måde.
Den højgradige halte hest
Hvordan immobiliseres zone 3?
Alvorlige frakturer - de fleste vælger at aflive.
Benets muskulatur sidder primært på lateralfladen –> den virker som an abduktor ved fraktur af radius/tibia.
Der skal derfor immobiliseres som ved zone 2, men skinnen forlænges proksimalt for at modvirke abduktionen.
Det kan være svært at opnå stabilitet på bagbenet.
Ulna: god prognose - skinneforbinding med ekstenderet carpus.
Den højgradige halte hest
Hvordan immobiliseres zone 4?
Muskulaturen skal holde frakturen fikseret - ellers aflivning.
Let skinnebandage til ekstension af carpus, hvis hesten ikke kan holde denne ekstenderet.
Femur og pelvis: Ingen stabilisering mulig. Bandager distalt for at modvirke ødem. Kirurgi er ikke mulig - sygeboks eller aflivning.
Indtrådt søm
Hvilke strukturer kan være involverede?
- Distale seneskede
- Hovleddets plantare/palmare udposning
- Den elsatiske ballepude
- Den dybe bøjesene
- Bursa podotrochlearis
- Hovbenet
Fremmedlegeme i hoven (fx søm)
Hvilke symptomer ses der?
- Akut, svær halthed
- Hævelse i benet
- Forstærket pulsation
- Systemiske tegn pga. infektion (feber)
Fremmedlegeme i hoven (fx søm)
Hvordan diagnosticeres det?
- Inspektion + visitation - OBS indstikshullet er meget småt pga. den elastiske hov. Man kan derfor ikke sige noget om alvorligheden ud fra dette.
- Udskæring af fremmedlegeme
- Sondering - hvor går stikkanalen hen?
- Røntgen - evt. med kontrast - husk at tage i 2 planer
- Synovioscentese
Fremmedlegeme i hoven (fx søm)
Hvordan behandles det?
- Henvisningspatient! Efterlad gerne fremmedlegemet i hoven - ellers tag det med. Resten er specialistopgave,
- Generel behandling for alle fremmedlegemer: Tetanusprofylakse, AB, NSAIDs, fugtig forbinding, varme sæbebade.
- Overfladiske læsioner: debridement, pakning med antiseptisk middel, sko, kunstigt horn
- Behandling af dybe læsioner i den farlige 1/3 af hoven: NSAIDs, AB (IV, intrasynovialt og regionalt) Kirurgi: Kikkertundersøgelse med rengøring
Det komplicerede sår
Hvordan er den generelle handlingsplan for det komplicerede sår?
Førstehjælp --> Shockbehandling
I I
Generel klinisk undersøgelse v
I
Anamnese
I
Sedation
I
Klargøring af sår og omgivelser
I
Sårundersøgelse
I
Yderligere diagnostiske undersøgelser
I
Sårdiagnose
I
Prognose ---> valg af behandlingsstrategi: Heling per primam/sekundam, forsinket sutureringDet komplicerede sår
Hvornår er et sår kompliceret?
Når det involverer:
- Knogler
- Synoviale strukturer
- Sener og ligamenter
Eller er anatomisk vanskeligt placeret
