P3: Tilpasningsreaktion, Belastning, PTSD Flashcards
Hvordan defineres Tilpasningsreaktion, Belastning, PTSD?
Tilpasning, belastning og PTSD er tre tilstande, som hænger sammen og kan ses som et kontinuum.
Fællestræk for disse tilstande:
- De kommer som en reaktion på noget.
- Dvs. noget (en form for provokation) udløser tilstanden:
o Stress/stessor/traume -> reaktion
Hvordan skelner man mellem tilpasningsreaktion, belastning og PTSD?
Hvad er karakteren af traume/stress/stressor - Er det livstruende eller en katastrofe?
Hvis: Nej => tilpasnings reaktion
Hvis: Ja => kommer an på reaktionstiden:
• ”1 time eller under” => Akut belastning
• ”dage, uger, måneder” => PTSD
• Obs. akut belastning kan godt udvikle sig til PTSD, hvis symptomerne ikke ophører.
Tilpasningsreaktion: hvad er typiske stressorer?
Tilpasningsreaktionen er en reaktion på en betydende livsændring/begivenhed (Kan både være negativ og positive ting)
- Tab (død, skilsmisse, flytning, osv.)
- Overgange (skolestart, forældrestatus, arbejdsstart/- ophør, osv.)
- Fejlslagne anstrengelser (eksamen, sportsaktiviteter, osv.)
Tilpasningsreaktion: hvad er typiske reaktioner?
Reaktionerne på stressorerne leder tit hen på nogle depressions lignende-symptomer.
- Nedtrykthed, angst, bekymring, søvnforstyrrelser (indsovningsbesvær, afbrudt søvn osv.), koncentrationsbesvær, nedsat selvværd /-tillid, selvmordstanker/-forsøg - symptomer
o Selvtillid: tillid til at man kan klare de ting man skal
o Selvværd: en idé om at blot det at vi er her, er noget værd. Andre kan lide én og det kan man også selv. - Vrede, anspændthed
- Magtesløshed, uoverskuelighed
- Nedsat funktionsniveau
o Alle ovenstående symp. er symptomer på, at man ikke fungerer på det niveau man ellers ville gøre.
Tilpasningsreaktion: hvad er ICD10-kriterierne?
A: kendte traumer eller belastninger gennem længere tid, mindst inden for den seneste måned (som ikke er af usædvanelig eller katastrofekarakter som PTSD)
B: Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiatriske sygdomme eller lidelser
C: varighed < 6 måneder (undtaget F43,21 <2år)
Tilpasningsreaktion: hvordan diagnosericeres dette (foruden ICD10-kriterierne)
Afhængig af fremherskende symptom(er):
Depressiv reaktion, kortvarig (≤ 1 måned) = ”Én kortvarig depressiv tilpasningsreaktion”
Depressiv reaktion, længerevarende (1 måned - 2 år) = ”Én længerevarende depressiv tilpasningsreaktion”
Blandet angst-depression:
- Fylder angst og depression lige meget for vedkommende = ”Blandet angst-depressions tilstand”
- Hvis der derudover + vrede/anspændthed → kaldes:
= ”Tilpasning med andre symptomer”
Symptomerne opfylder ikke andre psykiske lidelser
Vi er i F4 kapitlet og der må ikke være tegn som gøre at man kan diagnosticere i F3, F2, F1, F0.
Hvordan er forløbet ved tilpasningsreaktion?
En periode hvor ens stemning i gennemsnit er sænket, men den er meget mere ustabil ift grundstemningen under en depression. => Er man i bestemte situationer, kan man sagtens have det bedre. (Man er måske ikke helt oppe ved ens naturlige grundstemning, men det nærmer sig.)
Det kan være svært at skelne mellem tilpasningsreaktion og depression
Hvordan er det typiske forløb ved depression?
grundstemningen = ret stabil for den enkelte person, men den kan ligge lidt højere/lavere ved forskellige mennesker.
Nogle af mere positive, glade og udadvendte.
I starten ses ’bølger’ = ”affekter” = situationsbundne følelser (ift. situation ændrer ens følelser sig)
Affekterne svinger omkring grundstemningen ift hvad man oplever.
=> hvis man får depression, så rykker man grundstemningen ned i mindst 14 dage.
=> hvis man ikke gør noget (behandler på én måde), så vil der typisk gå 6-12 mdr før man når tilbage til ens normale grundstemning, enten langsomt eller hurtigt.
Hvordan er det typiske forløb ved depression i behandling?
Fasen, hvor man er depressiv, er ikke lige så lang og mod slutningen (ift. ubehandlet depression), så får man følelser og affekter som er ret ustabile og nærmer sig grundstemningen. = Et tegn på at behandlingen begynder at hjælpe. men over tid kommer man helt tilbage til ens naturlige grundstemning = ”neutrale stemningsleje”
Hvad er hovedforskelle ved tilpasningsreaktion og depression?
Depression:
- symptomer til stede det meste af tiden, hver dag
- kan ikke afledes eller kun kortvarigt afledes
- varighed >14 dage
- kan komme i forlængelse af belastning/påvirkning
- behandles hurtigere med medicin ift. tilpasningsreaktion
Tilpasningsreaktion:
- symptomer veksler henover dagen (grad lettere)
- kan afledes, dvs. kan være glad/normal (neutral)
- belastning/påvirkningen inden for den sidste måned
Hvordan behandles tilpasningsreaktion? Og hvad er prognosen?
“Aktiv ekspektans”: Man er obs på pt., men afventer forløb, og om symptomer går i sig selv igen.
Støttende samtaler: støttende forløb, person er tilstede som alm. menneske og typisk ikke som en terapeut. (= ikke så meget terapeutisk forløb)
Kortvarig medicinsk behandling
- Hvis symp er meget voldsomme og generende for pt.
- Afhænger af hvilke symp som er mest fremhærskende:
Hvis: Angst, uro benzodiazepin
• ”oxapax eller diazepam”
• (obs misbrugspotentiale og cave: bilkørsel ved nogle bezodiazepiner)
Hvis: Søvnproblemer Z-præparater (sovemedicin som starter på ”z”)
Prognosen er god: man kommer sig igen.
Akut belastning: hvad er typiske stressorer?
Reaktion på en exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning (katastrofekarakter eller livsfare): Ulykker, uheld, fare, overfald, osv.
Akut belastning: hvad er typiske reaktioner?
Primært: Angstsymptomer
(alle mulige = hjertebanken, rysten, uro, kvalme, åndenød, uvirkelighedsfølelse, bange for at miste kontrollen osv.)
Andre symptomer:
- Tilbagetrukkethed
- Bevidsthedsindsnævring (man er i en ”dissociativ tilstand” = tilstede halvt ift bevidsthed til sociale ting)
- Desorientering
- Vrede, aggressivitet
- Fortvivelse, håbløshed
- Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet
- Ubehersket og overdreven sorgreaktion (cave: kulturelle kontekst)
Minder altså en del om angst, men der er så også de andre symptomer nævnt ovenfor.
Kriseforløb: hvad er faserne man går igennem, når man er udsat for akut belastning/PTSD?
1: Chokfase (minutter - timer - få dage ”kort tid efter traume”)
- Typisk angstsymptomer
2: Reaktionsfase (uger - få måneder)
- Ulykkelig, afmægtig, sorg, fortvivlelse, vrede, meningsløshed
3: Bearbejdningsfase (måneder)
- Oplevelser bearbejdes. Man erindrer det man har været ude for og de symp. og følelser man havde (fx angst, sårbarhed) => man begynder at se nuanceret og fremadrettet på det skete.
- Kommer man ikke igennem denne fase => kan udvikle depression som kræver behandling
4: Nyorienteringsfase (fra et års tid efter stressor)
- “Lært at leve med traumet”
- kan være situationer hvor symptomer/følelser bliver trigget eller udløst, men man kan beherske dem
- vender mere og mere tilbage til tidligere funktionsniveau
Ved en belastningsreaktion kan man godt udvikle en depression senere, hvis man ikke kommer godt igennem bearbejdningsfase
Hvordan diagnosticeres akut belastning?
Angst er en præ-rekverisit til at stille en akut belastnings diagnose.
Angstsymptomer: fx hjertebanken, rysten, uro, kvalme, uvirkelighedsfølelse, osv.
Andre symptomer:
- Tilbagetrukkethed
- Bevidsthedsindsnævring
- Desorientering
- Vrede, aggressivitet
- Fortvivelse, håbløshed
- Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet
- Ubehersket og overdreven sorgreaktion (cave: kulturelle kontekst)
