NK3: Kranietraume

Question 1

Hvor mange kranietraume sker der ca. om året?

Answer 1

3000 tilfælde

Question 2

Hvor mange commotio cerebri (hjernerystelser) ser man ca. om året?

Answer 2

10.000

Question 3

Hvordan foregår diagnose og undersøgelse?

Answer 3

• GCS
• Uddybe anamnese
• Objektiv undersøgelse:
• -> Kranie: frakturer, lacerationer, kontusioner
• -> Øjne: øjenakser, pupilstørrelse, -reaktion og -bevægelse, blødning i sclera
• -> Ansigt: blødning (særlig periorbitalt og retroaurikulært), liquor fra ører og/eller næse
• -> Nakke: trachea i midtlinjen, hævelser, venestase, puls i a. carotis, nakkesmerter, krepitationer
• -> Ekstremiteter: motorrespons (vurderes også via GCS)
• Blodprøver
• Parakliniske undersøgelser (typisk CT)

Question 4

Hvordan er guidelines ud fra GCS og risikofaktorer, hvis man har haft et hovedtraume med minimal eller lav påvirkning?

Answer 4

Minimal påvirkning:
- GCS på 15 –> hjemsendes med vejledning

Lav påvirkning:
- GCS 14-15 –> og så afhænger det af risikofaktorerne:

• Mild risikofaktor:
  = Mistænkt eller forekommet bevidstløshed, opkast >2x
  –> Hvis <6 timer siden ulykke = blodprøve S100B
  –> Hvis >6 timer siden ulykke eller S100B >0,10 = CT
  (hjemsendes så ved S100B <0,10 eller normal CT)
• Medium risikofaktor:
  = AK- og trombocytaggregationshæmmere, alder >65 år
  –> CT og overvej observation i 24 timer
  –> Normal CT: hjemsendes
  –> Abnormal CT: observation i >24 timer, kan evt. overføres itl neurokir afd.
  –> Ved fald med 2 i GCS –> ny CT
• Høj risikofaktor:
  = Kramper efter traume, fokal neurologisk udfald, kliniske tegn på kraniefraktur, hydrocephalus m. shunt, seriøs ekstrakraniel skade
  –> CT samt observation i >24 timer og kan evt. overføres til neurokir afd.
  –> Ved fald med 2 i GCS –> ny CT

Question 5

Hvordan er guidelines ud fra GCS hvis man har haft et hovedtraume med moderat eller svær påvirkning?

Answer 5

GCS 9-13:

• Lav en CT-scanning! Uanset om den er normal eller abnormal indlægges pt og neurokir skal kontaktes
• Hvis pt er intubationskrævende bør pt overflyttes til neurokir mhp ICP-måling
• -> her laves en re-CT, og der vurderes om det kræver OP, ICP-monitorering og/eller dræn

Question 6

Hvad er S100B?

Answer 6

En astrocytmarkør med høj negativ prædiktiv værdi.
Hvis den er positiv tyder det på en skade på hjernen –> astrocytterne er skadet –> S100B er kommet ud i blodet. Hvis den er høj (>0,10) tager man altid en CT.

Question 7

Hovedtraumer inddeles altid efter skade - primær og sekundær. Hvilke primære hovedtraumer findes der?

Answer 7

1. Fokale læsioner
2. Diffus læsion af hvid substans
3. Skade på et kar

Question 8

En type primær hovedtraume er de fokale læsioner. Hvordan kan disse opstå? Hvor er de hyppigst lokaliseret?

Answer 8

• Cerebral kontusion (blå mærker på hjernen) kan komme direkte eller via contre-coup (tilbageslag)
• Hyppigst placeret på frontal- og temporallapperne
• Ofte multiple
• Kan udvikle sig

Question 9

En type primær hovedtraume er diffus læsion af hvid substans. Hvordan kan disse opstå? Hvad medfører de?

Answer 9

• Kommer grundet rotationstraume.
• Medfører overrivning af og træk i axoner –> kan opstå mildt til svært bevidsthedstab.
• ICP kan være normal.
• Typisk ikke synligt på CT, men der kan med tid komme punktære blødninger.

Question 10

En type primær hovedtraume er skade på et kar. Hvilke kar drejer det sig om, og hvad kan det medføre?

Answer 10

• Typisk dissektion af a. carotis interna og a. vertebralis
• Kan også se skade af a. meningea media –> epiduralt hæmatom (ml kranie og dura) (linseformet, talk and die)
• Afrivning af brevene eller lille kapillær på overfladen af hjernen –> subduralt hæmatom (SDH) (ml dura og arachnoidea) (kan udvikle sig til kronisk SDH)
• tSAH: som følge af udsivning af blod fra subarachnoidalrummet, som følge af skade på hjernen

Question 11

Hovedtraumer inddeles altid efter skade - primær og sekundær. Hvilke sekundære hovedtraumer findes der? Og hvorfor kan de opstå?

Answer 11

Iskæmi, ødem og infektion.
Kan opstå på ethvert tidspunkt efter det primære traume. Skal undgås!
Opstår grundet iskæmi, ødem, midtlinjeforskydning, herniering, hæmatomer eller infektioner.

Question 12

Hvordan undgår vi sekundære hovedtraumer?

Answer 12

Iskæmi: undgå hypotension og for høj ICP, da dette medfører nedsat cerebralt perfusionstryk –> hypoxi

Cerebralt ødem (cytotoksisk): behandl med hypertont NaCl

Infektion: forhindrer bla dette ved at dyrke den liquore man tapper

Question 13

Hvilke konkurrende/forværrende faktorer kan der ses ved kranietraumer?

Answer 13

Forgiftninger (stoffer, alkohol (skaderne kan være mere udtalte)), hypoglykæmi, elektrolytderangering, shuntbehandlet hydrocephalus, hypotension/hypovolæmi, postictal efter kramper, hypo-/hypertermi, øget blødningstendens f.eks. grundet medicin

Question 14

Og så liiige lidt om kronisk subduralt hæmatom. Hvad kan det komme af, hvilke symptomer er der, hvem får det typisk, hvordan ser det ud på en scanning, hvilke risikofaktorer er der, how to treat OG hvordan er det nu lige med kontrol efterfølgende? Det var måske lidt meget på en gang, but u can do it!

Answer 14

• Man er usikker på hvad det kommer af, men det kunne godt være noget med en akut blødning, som så starter en inflammatorisk proces.
• Symptomerne opstår ca 4-6 uger efter et ofte mindre hovetraume
• -> lette symptomer: hovedpinde, konfusion, talebesvær
• -> alvorlige symptomer: koma, hemiparese, kramper
• Hyppigst ældre (gns. 63 år) (mindre hjerne –> øget risiko for at overrive brovene)
• Risikofaktorer: alkoholmisbrug, alder, epilepsi, CSF-shunt, koagulopati, tidligere ASDH, blodfortyndende behandling
• Det er ISODENST på en scanning (altså mere eller mindre samme farve som resten af hjernen)
• Behandles konservativt ved ingen symptomer, hvis symptomer: borer et hul og lægger et dræn (ca. 24 timer)
• Førhen sagde man kontrolscanning 4-6 uger efter OP, men ny guideline siger ingen kontrol, ptt henvender sig før kontrol hvis der er et symptomgivende recidiv